Plejehjemmet Birkebo Helsingør Kommune 22-05-2012
1. Indledning.... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Gennemførsel af tilsynet... 3 2. Konklusion af tilsynet.... 3 2.1 Lovmedholdelighed.... 3 2.2 Overordnet vurdering... 3 2.3 Samlede anbefalinger.... 6 Bilag 1:... 7 Bilag 2:... 8 Bilag 3... 9 2
1. Indledning. Rapporten er udarbejdet af CareGroup på baggrund af et uanmeldt tilsyn ved plejehjemmet Birkebo i Helsingør kommune. Tilsynet er aftalt mellem CareGroup og Helsingør kommune. 1.1 Læsevejledning Baggrund for tilsyn er beskrevet i bilag 1, metodevalg er beskrevet i bilag 2. Grundlaget for tilsynet er beskrevet i bilag 3. Herefter følger en overordnet vurdering af tilsynet og eventuelle anbefalinger, som tilsynet har sat fokus på, efter aftale med Helsingør Kommune. 1.2 Gennemførsel af tilsynet Tilsynet er gennemført den 22. maj 2012 fra kl. 13.30 til 15.30. CareGroup fandt medarbejderne, ledelsen og beboere, engagerede i tilsynet og følte sig meget velkommen. 2. Konklusion af tilsynet. 2.1 Lovmedholdelighed. Det vurderes at loven er overholdt, der er registrering i tilbudsportalen der er kvalitetsstandarder og handleplaner. 2.2 Overordnet vurdering Birkebo er en selvejende institution under Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for ældre og Enlige. Birkebo har gennem de sidste to år været under renovering. Renoveringen har betydet at 44 beboere har været genhuset på to andre plejehjem. Alle beboere er flyttet tilbage til Birkebo i november/december 2011. Ledelsen og medarbejderne oplever at beboerne er faldet godt til, men at medarbejderne skal til at samle tre små subkulturer til at blive et stort hus igen. Ledelsen fortæller at det har været svært at få beboere til alle lejligheder, hvilket betyder at der på nuværende tidspunkt er ledige boliger på Birkebo. Det vurderes, at der er udarbejdet de nødvendige planer som grundlag for en hensigtsmæssig styring. Der er vedtaget en ældrepolitik og demenspolitik for Helsingør kommune. Der er udarbejdet Kvalitetsstandarder på personlig pleje, omsorg og pleje jf. Servicelovens 83 jf. 139. Der er udarbejdet en proceduremappe med instrukser og vejledninger. Beboerne bliver visiteret centralt til bolig på plejecentret, og de får tilsendt ydelsesafgørelse vedr. bolig på plejecentret fra visitationsenheden. Beboerne bliver visiteret centralt af myndighedsfunktionen til diverse ydelser, plejepakke. Det foregår i et dialogbaseret samarbejde med respektive afdelingsleder. Beboerne visiteres ud fra deres individuelle plejeog omsorgbehov via Fælles sprog 1, som er kategoriseret ud fra beboernes plejetyngde i 5 3
kategorier. Beboerne får en skriftlig afgørelse om tildeling af ydelser fra den centrale visitation. CareGroup så afgørelsesskema i de sete elektroniske journaler om tildeling af personlig hjælp og pleje, aktivitet og træning jf. Servicelovens 88. CareGroup vurderer, at der på Birkebo er truffet afgørelse om hjælp og pleje, aktivitet og træning jf. Servicelovens 88. CareGroup har gennemset 6 journaler, som fremstod overvejende veldokumenteret og gav et godt indtryk af dokumentationsniveauet. CareGroup vurderer, at Birkebo har udviklet indsatsen omkring dokumentationen til et brugbart og tilfredsstillende niveau og at der arbejdes konstruktivt med området. De interviewede beboere giver udtryk for at de får den hjælp de har brug for og ikke føler at der er behov for mere hjælp. CareGroup vurderer, via interview samt observationer af beboerne, at beboerne får den hjælp, de har behov for. CareGroup har indtryk af at hjælpen ydes fleksibelt ud fra den enkelte beboers ønsker/behov og ressourcer. Fokusområdet for 2012 er; hvordan plejehjemmene arbejder med inkontinens. Ledelsen og medarbejderne fortæller at det er et område der er fokus på flere fronter; faste toilettider, væske balancen, mindst mulige hjælpemidler på en værdig måde, afprøvning af nye vaskeklude som forebygger urinvejsinfektioner. I den elektroniske journal ses det at der er udfyldt inkontinensudredning i alle de sete journaler. CareGroup vurderer at Birkebo har fokus på inkontinens og at der arbejdes konstruktivt med det. Ledelsen og medarbejderne giver udtryk for, at beboerne får den personlige pleje, praktiske hjælp (Serviceloven 83) og genoptræning/vedligeholdelsestræning (Serviceloven 86) de har behov for, ud fra beboernes ønsker og de oplever at beboernes ressourcer inddrages i den daglige pleje og daglige gøremål, idet beboerne opfordres til at gøre så meget som muligt selv. Hjælp til selvhjælp. Ledelsen og medarbejderne finder at de yder den personlige pleje på en god og værdig måde i samarbejde med beboerne. CareGroup vurderer at der på Birkebo er fokus på rehabilitering, at beboerne for lov til at bruge og bevare deres ressourcer. Ledelsen og medarbejderne fortæller at der er introduktionsprogram til nye ansatte. I byggeperioden har det været svært at opretholde en fast undervisningsplan. I efteråret 2012 er der planlagt en undervisningsrække, efter ønsker og behov. CareGroup finder, at Birkebo gør en del for at sikre at nye medarbejdere er godt introduceret til opgaverne på Birkebo. Dette bekræfter medarbejderinterview. CareGroup finder ligeledes, at medarbejdernes kompetencer udvikles/styrkes så medarbejdernes kompetencer dækker beboernes behov. CareGroup har indtryk af at medarbejderne har gode muligheder for at få den rette undervisning/supervision. Der ses en henvisning til Birkebo på Helsingør kommunes hjemmeside. Birkebo har desuden egen hjemmeside. Birkebo har udarbejdet et informativt velkomstmateriale. Der afholdes indflytningssamtaler med nye beboere og eventuelt pårørende indenfor de første 3-4 uger. CareGroup finder dette positivt, idet der her er en god mulighed for at forventninger kan afstemmes og misforståelser tages i opløbet. Beboerne er tildelt kontaktperson. CareGroup vurderer, at Birkebo opfylder reglerne i Servicelovens 92. 4
Birkebo har fortsat valgt at fastholde Bruger- og Pårørenderåd, idet det opleves at der er et godt og konstruktivt samarbejde med rådet. Birkebo oplever generelt et godt samarbejde med de pårørende, og det opleves, at der er en god dialog mellem de pårørende og medarbejderne. Ledelsen oplyser, at der kommer meget få skriftlige klager. De fleste af de interviewede beboere ved hvor der kan klages til, men oplyser at det ikke har været aktuelt. Medarbejderne fortæller at der i boligerne er en kommunikationsbog som bruges af medarbejdere og pårørende. CareGroup vurderer at de pårørende kender mulighederne for at klage, og at Birkebo arbejder for at der er en åben dialog med de pårørende. Birkebo er tilmeldt Tilbudsportalen, og lever derfor op til bekendtgørelse om Tilbudsportalen jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007. Ledelsen og medarbejderne finder at det er blevet nogle gode fysiske rammer efter ombygningen. Der er sat vinduer i ud imod skoven, hvilket giver meget mere lys og gode muligheder for at følge årstidernes skift. Den store atriumgård er ikke ændret, og den benyttes tilsyneladende en del af beboerne, hvilket ses under tilsynet. Medarbejderne oplyser at badeværelserne er blevet noget større og med den nyeste teknologi og sætter stor pris på at der er loftlifte i alle boligerne. Beboerinterview giver udtryk for, at beboerne er glade for de fysiske rammer. CareGroup vurderer, at de fysiske rammer på Birkebo giver et godt og hensigtsmæssigt grundlag for at imødekomme den enkelte beboers særlige plejebehov. Birkebo har valgt at bibeholde de gamle møbler i fællesarealerne for at skabe en hjemlig atmosfære. Der ses udfyldte APV på de enkelte boliger. CareGroup vurderer, at Birkebo lever op til lovgivningen på dette område jf. Arbejdsmiljøloven 15. a, stk.1 CareGroup får det indtryk, at de aktiviteter som tilbydes foregår enten i aktivitetscentret eller i fællesrummene i hver afdeling. Der er ansat aktivitetsmedarbejder som tilrettelægger forskellige aktiviteter. Ledelsen oplyser at aktiviteterne tilrettelægges ud fra beboernes ønsker og at de indgår som en naturlig del af dagligdagen, eks. Gåture, eftermiddagshygge, diverse spil, tøse-hygge og herregruppe. CareGroup får det indtryk, at aktiviteter forsøges integreret i dagligdagen, og at der fra medarbejdernes side forsøges at motiverer til deltagelse i diverse aktiviteter i fællesskabet. Ledelsen fortæller, at der har været øget opmærksomhed på at få træningen til at fungerer efter ombygningen. Birkebo har en del træningsredskaber, der er en træningsansvarlig medarbejder og der kommer fysioterapeut på konsulentbasis. I de sete døgnrytmeplaner ses der mål for træning. CareGroup vurderer, ud fra interviews, at beboerne har mulighed for at få vedligeholdelsestræning. CareGroup vurderer ud fra interviews, at beboerne får den aktivitet og træning som de har behov for. CareGroup vurderer, at Birkebo opfylder Servicelovens 86, stk. 2. 5
Birkebo har demensafdeling. Medarbejderne på demensafdelingen har faglige og menneskelige kvalifikationer som gør afdelingen særligt velegnet til at rumme demente beboere. CareGroup har indtryk af, at demente beboere ligeledes kan rummes i de somatiske afdelinger. Der arrangeres specielle aktiviteter for demente beboere, og der er mulighed for at anvende eksempelvis haven til aktiviteter /skærmning hvis dette måtte være behovet. De fleste af medarbejderne har modtaget kurser i demens, og der tilbydes intern kompetenceudvikling. Det opleves, at der er et godt samarbejde med demenskoordinatoren. Der er nedskrevet instruks og procedure for magtanvendelse. BIrkebo har eget produktionskøkken. Der er ansat økonoma og kok som sikre at maden er ernæringsmæssigt korrekt sammensat, og at der er mulighed for forskellige diæter. Der er ikke dagligt menuvalg, der er menuplan for en måned af gangen som ses i Birkebladet. De interviewede beboere er overvejende tilfredse med maden og oplever at der er mulighed for at komme med ønsker til menu. CareGroup har indtryk af, at beboerne har mulighed for at komme med ønsker/ris/ros til maden, idet der på Birkebo er oprettet et kostudvalg. Referat fra kostudvalget understøtter dette. CareGroup vurderer at der sikres et godt udgangspunkt i forhold til den ernæringsmæssige tilstand via kontrolvejning ved indflytning. Dette følges op af kontrolvejninger efter et fast interval. CareGroup har indtryk af at der er fokus på beboernes ernæringstilstand. Ledelsen og medarbejderne, oplyser at medarbejderne deltager ved måltiderne og de beboere, som har behov for hjælp til indtagelse af deres måltider, får hjælp til dette. Beboerinterview giver udtryk for at medarbejderne deltager i måltiderne. Medarbejderne fortæller at der er fokus på den daglige ADL træning bl.a. i forbindelse med måltiderne. Der er indkøbt små borde hvilket gør det muligt for beboerne selv at nå flere ting på bordet. CareGroup oplever at medarbejderne er motiverede og aktive. De anvender en god arbejds- og kommunikationsform, som er behagelig og imødekommende overfor beboerne på Birkebo. Der er gode muligheder for samvær for beboerne, og dette benyttes tilsyneladende efter beboernes eget ønske, og efter medarbejdernes faglige vurdering, hos den enkelte beboer. Ligeledes er der gode muligheder for at trække sig tilbage til egen bolig, hvis man har ønske og behov for dette. CareGroup har indtryk af, at beboerne er glade for at bo på Birkebo, at de er glade for de fysiske rammer og medarbejderne. Beboerne finder at medarbejderne er søde, venlige, hensynsfulde og imødekommende. CareGroup har indtryk af, at der er en synlig ledelse på Birkebo. 2.3 Samlede anbefalinger. 6
Vurderingsskala Konklusion 1. Det observerede tilsyn lever overordnet op til relevant lovgivning, kommunens regler, instruktioner, rutiner, værdier, kvalitetsstandarder og almen faglig standard. 2. CareGroup har ingen bemærkninger. 3. 4. Marianne Mejnertsen Konsulent 7
Bilag 1: Baggrund for tilsyn: Kommunen skal føre tilsyn med de institutioner der er etableret og drevet af kommunen/som har driftsoverenskomst/er godkendt af kommunen, med udgangspunkt i Retssikkerhedslovens 16. Tilsynet omfatter: Et kontrol aspekt - at påse at tilbuddet overholder gældende lovgivning, og at tilbuddet er i overensstemmelse med det grundlag kommunalbestyrelsen/bestyrelsen har vedtaget vedr. målgruppe og indsats. Et kvalitetsaspekt at påse at kvaliteten i tilbuddet er i overensstemmelse med vedtagne ydelser og servicestandarder Et udviklingsaspekt der igennem dialog skal medvirke til løbende udvikling af tilbuddet i takt med brugernes behov, herunder sikre metode- personale- og organisationsudvikling Bilag 2: Metode i tilsynet: Der blev gennemført interviews med 10 % af beboerne, dvs. 4 beboere, derudover er der foretaget observationer af beboerne i fællesrummene og i samværet med medarbejderne. Formålet var at konstaterer, om der er overensstemmelse mellem de aftalte ydelser og de faktiske observerede forhold. Ligeledes er det konstateret, om trivsel og aktivitet er i fokus hos beboerne. Tilstedeværelsen og kvaliteten af de individuelle plejeplaner, samt øvrige dokumenter, er kontrolleret. Information til beboere og pårørende er undersøgt. Det er ligeledes undersøgt, hvorvidt Bruger- og pårørenderådet er etableret. Der er gennemført samtale med plejecenterleder samt en medarbejder. Formålet har været at afklare konstaterede og faktuelle forhold. Tilsynet har taget udgangspunkt i udvalgte fokusområder baseret på anvisninger fra Kommunernes Landforening. Helsingør Kommune har valgt at fokusområder i 2012 er: - hvordan arbejder plejehjemmene med inkontinens. 8
I rapporten vil plejehjemmet beskrives som Birkebo. De borgere som bor på plejehjemmet Birkebo, vil i rapporten beskrives om beboer. Ledelsen og medarbejderne har suppleret de konstaterede forhold, ligesom CareGroup selv kunne konstatere de faktiske forhold for beboerne. Dette har givet et helhedsbillede af Birkebo. Metoden gav ikke anledning til bemærkninger eller kommentarer til CareGroup fra ledelsen eller medarbejderne på Birkebo. Bilag 3 Grundlag for tilsynet: Servicelovens 151, bekendtgørelsen nr. 51 af 29. juni vedr. tilsyn på plejehjem og i plejeboliger, L 177 om ændring af lov om social service og administration på det sociale område og bekendtgørelse om Tilbudsportalen jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007. Ydelseskatalog på praktisk bistand og personlig pleje, samt kvalitetsstandarder. Birkebo`s hjemmeside. Birkebladet maj 2012. Birkevenner. 9