DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 17. NOVEMBER 2016

DELEGERETMØDE I LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN DEN 17. NOVEMBER 2016 Nærværende beretning beskriver hovedpunkterne i forretningsudvalgets arbejde i det forløbne år. 1. Alment om Landliggersammenslutningens arbejde. Strandene i vores område lider i 2016 stadig efter de storme, der rasererede kysten ved årsskiftet 2013/2014. Den ny vejlov har skullet implementeres, et nyt affaldssytem er under overvejelse, og øget vækst i Gribskov Kommune i form af en større udlejning af sommerhuse til turister har været diskuteret. Samtidig er ændrede regler i planloven til behandling i Folketinget, hvor man dels vil give mulighed for lovligt at kunne bebo sommerhuse i 2 mdr. mere om året, ligesom man lemper på kravet, om hvor mange år en pensionist skal have ejet sit sommerhus, før den pgl. lovligt kan bebo huset hele året. Efter lovforslaget kun 1 år. Samtidig har der været problemer med benyttelsen af visse fritidshuse, hvor anvendelsen nærmer sig hoteldrift, hvilket ødelægger oplevelsen af ro og fred i sommerlandet. På forårsmødet, der igen i år blev afholdt i samarbejde med Grundejerforbundet Gribskov Øst, blev spørgsmålet om vandproblemer i relation til uønsket vand i kloaksystemet behandlet.. Der kan henvises til referatet fra det velbesøgte forårsmøde. Der har i lighed med sidste år været de sædvanlige møder i forretningsudvalget, koordination med landliggerorganisationen i den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, Grundejerforbundet, Gribskov Øst, møder i Grundejerkontaktudvalget og undergrupper i Gribskov Kommunes regi. Løbende information om Landliggersammenslutningens arbejde findes på sammenslutningens hjemmeside: www.landligger.dk/ På sammenslutningens hjemmeside findes også - Sammenslutningens vedtægter - Referater fra delegeret- og forårsmøder - Referater fra møder i Grundejerkontaktudvalget - Liste over medlemsforeninger. Enkeltmedlemmer eller foreninger kan udelades, hvis de fremsætter ønske derom, ligesom der kan etableres links fra hjemmesiden til enkeltforeningers hjemmeside, hvis det ønskes. Det er tilladt at kopiere fra hjemmesiden med kildeangivelse. 2. Forholdet generelt til Gribskov Kommune Landliggersammenslutningens kontakt til Gribskov Kommune sker nu primært gennem Grundejerkontaktudvalget (GKU), der blev oprettet i starten af 2007 og består 1

af repræsentanter for grundejerparaplyorganisationerne i Gribskov Kommune, medlemmer af Teknisk udvalg samt formanden for Plan- og miljøudvalget. Formand for Grundejerkontaktudvalget er formanden for Teknisk Udvalg, Bo Jul Nielsen. Ved en ændring i efteråret bestemte Gribskov Kommune ensidigt, at det fremtidige samarbejde alene skulle finde sted via 2 årlige møder mens kommunen samtidig nedlagde alle undergrupperne til GKU. I det forløbne år har alle møder i GKU stort set alene været centreret om en ændring af samarbejdet (=ophævelse af samarbejdet via nedlæggelse af alle grupper under GKU samt GKU) til alene at give medlemmermne af GKU (de tre paraplyorganiosationer) en til to pladser i det Grønne Dialogforum. De tre paraplyorganisationer har protesteret meget skarpt mod denne ændring. På denne baggrund traf kommunen beslutning om alligevel ikke at nedlægge GKU, men at halvere møderne i udvalget. For et par år siden havde GKU ellers fået en ny forretningsorden, der skulle understøtte arbejdet og samarbejdet mellem kommune og grundejere i udvalget. Kommunen har ikke ønsket at udnytte denne mulighed. Generelt er det vores vurdering, at kommunen ikke anstrenger sig for at få et godt og frugtbart samarbejde i stand. Det er ikke alene en observation fra sammenslutningens side, men også Grundejerforbundet og sammenslutningen af grundejerforeninger for helårshuse deler denne opfattelse. På den anden side er det de tre foreningers opfattelse, at en dialog trods alt er bedre end ingenting. 3. Møder med Grundejerkontaktudvalget Der har i år indtil nu været afholdt 3 ordinære møder i Grundejerkontaktudvalget se ovenfor. Der henvises endvidere til referaterne på hjemmesiden. Der afholdes endnu et møde inden jul, hvor man skal drøfte indholdet i det fremtidige samarbejde. Det er lidt svært at se, hvorledes man kan komme videre, når der reelt ikke er et ønske om samarbejde fra kommunens side. 4. Uvedkommende vand. I sommerhusområder er der normalt kun kloakeret for spildevand hvis der ellers er kloakeret i det hele taget. Kloakering for spildevand betyder at regnvand og overfladevand skal holdes ude af kloakken! Kloakvandet behandles i renseanlæg, og disse anlæg kan ikke klare de vandmængder, der kommer ned som regn og sne. Sker det alligevel betyder det store ekstraudgifter til rensningen, og i forbindelse med skybrud løber anlæggene over og urenset spildevand må ledes ud i åer, moser eller lavninger nær renseanlægget, med store miljøskader og gener for de omkringboende til følge. Derfor tales der i disse år, hvor regnen falder rigeligt meget om det Uvedkommende vand i kloaksystemerne også i Gribskov Kommune hvor Gribvand har ansvaret for kloaksystemerne og spildevandsrensningen. Det er ikke kun ved renseanlæggene at overløbsproblemerne opstår i forbindelse med skybrud. Hele kloakledningsnettet bliver overbelastet, og mange steder presses kloakvandet op af kloakbrøndene eller op ad gulvafløb indendørs. I Gribvands område 2

har dette været tilfældet ved Iglekær gentagne gange i løbet af vinteren 2015-16. I første omgang var en række åbne vejbrønde langs Iglekær mistænkt for at være den umiddelbare årsag til at det gik galt netop her, men i løbet af sommeren har Gribvand fået kontrolleret alle vejbrøndene i området, og det er nu sikkert at overbelastningen i området ikke kommer fra vejene. Årsagen må derfor ligge ude i de private tilslutninger til kloakken. Her er kilderne sværere at opspore, kloakken i Iglekær betjener ca 370 parceller fordelt på 7 eller 8 grundejerforeninger i området mellem Lundebjergvej og kysten. Gribvand er nu gået i gang med at indkredse mindre områder hvorfra kloaksystemet modtager særlig store mængder vand i forbindelse med regnvejr. Når det efterhånden bliver opklaret hvorfra regnvandet kommer, vil kommunen, som har myndigheden på området udstede egentlige påbud til de pågældende grundejere. 5. Gribvand A/S. Landliggersammenslutningen har i lighed med de to andre paraplyorganisationer i kommunen repræsentanter i Gribvands Kundeforum, der er et dialogforum mellem Gribvands ledelse og kommunens grundejere. Kundeforum mødes ca. fire gange om året og drøfter emner af fælles interesse. Medlemsforeninger, der ønsker emner taget op i Kundeforum, er velkomne til at henvende sig til Landliggersammenslutningen. Referater fra møderne i Kundeforum lægges løbende på Gribvands hjemmeside: www.gribvand.dk og på Landliggersammenslutningens egen hjemmeside. 6. Forbrugervalgte repræsentanter i bestyrelsen i Gribvand Spildevand A/S. Den 1. januar 2014 indtrådte de forbrugervalgte medlemmer i bestyrelsen for Gribvand Spildevand A/S, så den nu består af fem medlemmer udpeget af Byrådet og to medlemmer valgt direkte af selskabets kunder. De forbrugervalgte og de udpegede medlemmer har samme rettigheder og forpligtelser. En liste over bestyrelsens medlemmer kan findes på Gribvands hjemmeside www.gribvand.dk, hvor man også kan finde referater fra bestyrelsens møder, årsberetninger mm. Sammenslutningens medlemmer er naturligvis velkomne til at henvende sig direkte til de enkelte bestyrelsesmedlemmer. 7. Ny lovgivning om private fællesveje i sommerhusområder hastighedsdæmpende foranstaltninger. Midlertidige flytbare vejbump i sommerperioden Kommunen er åben over for, at der på udvalgte private fællesveje etableres flytbare vejbump i sommerperioden. Etableringen vil eventuelt kunne ske uden den ellers obligatoriske vejbelysning, og max. hastighed vil være 30 km/t. Der er en forsøgsordning i gang og den vil blive evalueret i slutningen af året. 3

Når vi kender resultatet af evalueringen, vil vi på vores hjemmeside orientere mere om emnet. Hvis man ønsker at etablere bump, skal såvel kommunen som politiet godkende det. Kommunen har beskrevet bump og andre fartdæmpende tiltag på sin hjemmeside: http://www.gribskov.dk/soegeside/?q=vejbump Det kan være gavnligt at læse dette indslag, hvis man overvejer fartdæmpende foranstaltninger. 8. Kystsikring. Sikring af den Nordsjællandske kyst har været på dagsordenen gennem mange år og med flere store fælles projekter, der imidlertid alle har lidt skibbrud. Strandene er gradvist blevet dårligere, og adgangsforholdene er mange steder utilfredsstillende. Som bekendt forårsagede stormen Bodil den 6. december 2013 i store skader på kysterne, hvilket resulterede i at politikerne i de 3 kommuner på Nordkysten (Halsnæs, Gribskov og Helsingør) igangsatte en samlet helhedsløsning fra Hundested til Helsingør. Projektet hedder Nordkystens Fremtid. Nordkystens Fremtid Grundlaget for projektet blev lagt med skitseprojektet for Nordkystens Fremtid en spændende vision udarbejdet af arkitektfirmaet Hasløv & Kjærsgaard i 2014 her blev udtrykket kystbenyttelse introduceret. Betalingsmodeller. I november 2015 blev der i de 3 kommuner fremlagt oplæg om betalingsmodeller, for det samlede projekt. Essensen i oplægget er: Kommunerne betaler i lighed med andre grundejere et bidrag svarende til grundejerandelen. Derudover kan kommunerne vælge at betale et ekstra bidrag ud fra andre hensyn. Grundejere i første række pålægges en betalingsforpligtelse. Det er derudover op til den enkelte kommune at beslutte, om den resterende del af baglandet indtil 300 meter fra kysten skal bidrage. Grundejerne i første række betaler pr. kystmeter, mens baglandet betaler et gradueret bidrag pr. matrikel. Det forudsættes i oplægget at Staten bidrager som første række i forhold til kystmeter. Staten ejer 19,8 % af kyststrækningen. Der er ikke tilsagn fra staten om at bidrage. Oplægget om betalingsmodel er blevet kraftig kritiseret i såvel i Strand- og kystgruppen som fra de øvrige organisationer, der har fokus på kysten. Kommunerne vil først drøfte dette oplæg, når det tekniske forprojekt er besluttet, hvilket i øvrigt er i 4

overensstemmelse med Kystbeskyttelsesloven. Teknisk forprojekt. Udarbejdelse af Teknisk forprojekt blev igangsat i maj 2016. Det udarbejdes af et konsortium bestående af COWI, Niras, DHI og Hasløv & Kjærsgaard, der har en indgående viden om kystsikring og de lokale forhold. Første udkast til forprojekt er afleveret til projektsekretariatet ultimo september 2016, men endnu ikke tilgængeligt for grundejernes repræsentanter. Det forventes, at det tekniske forprojekt indeholder en markant tilførsel af sand til kysten kombineret med skræntfodssikring og bølgebrydere, hvor dette er nødvendigt. Det har været debatteret, hvor meget sand, der skal tilføres. Vores synspunkt er, at der skal være tilstrækkeligt til at genoprette strandene og sikre de rekreative værdier og det skal løbende derefter vedligeholdes. Det forventes, at det tekniske forprojekt forelægges de 3 byråd i december 2016. Hvis projektet herefter fremmes, er de næste skridt: Udarbejdelse af VVM redegørelse Ansøgning til Kystdirektoratet Afklaring af betalingsmodel, der kan skabe tilslutning blandt politikere og grundejere, så projektet ikke stoppes af klagesager. I bedste fald kan kystsikringsarbejderne komme i gang i vinterhalvåret 2018/19, men der er mange forhold, der kan forsinke processen. Gribskov kommunes Kystgrunde I september 2014 traf Teknisk udvalg beslutning om ikke at vedligeholde skråningsbeskyttelse på kommunens grunde, der var beskadiget under stormen Bodil. Naboer, hvis skråningsbeskyttelse er afhængig af, at kommunes anlæg vedligeholdes, fik tilbud om at reparere anlægget for grundejerens regning. Strand-og kystgruppen bragte et konkret problem op, og kommunen gik i dialog med den pågældende grundejer i februar 2015. Før kommunen ville behandle problemstillingen igen, ønskede man en samlet analyse af behov for kystbeskyttelse på de kommunale arealer, tilstanden af eksisterende kystsikring og forpligtelsen til vedligeholdelse. COWI har afleveret en rapport herom primo september 2016. Kommunens målsætning er beskrevet på side 8 og lyder: Kommunens kystgrunde er i de fleste tilfælde naturgrunde og de er således ikke anlæg eller bygninger, der skal beskyttes. Kommunen ønsker dog at leve op til sine forpligtelser i forhold til vedligeholdelse af eksisterende kystbeskyttelse. Som udgangspunkt skal den eksisterende kystbeskyttelse genetableres til samme niveau som før stormen Bodil den 6. september 2013. Kommunen vil tillade at naboerne anlægger en forbedret kystbeskyttelse på kommunens arealer på nedenstående vilkår: At det er nødvendigt for at sikre bygninger på naboejendommene 5

At der i øvrigt opnås tilladelser fra relevante myndigheder At det ikke hindrer eller besværliggør adgang til kysten fra Kommunens areal At det ikke medfører udgifter for Kommunen Derudover søger kommunen at sikre adgangsforholdene til stranden og langs kysten. Landliggersammenslutningen er ikke enig i Kommunens målsætning (mere om dette under delegeretmødet). Rågeleje Strandvej Reparation af muren ved Rågeleje Strandvej kostede efter stormen Bodil mindst 5 mio. kr. Muren er mere udsat end nogensinde. En langsigtet sikring af muren ved Rågeleje Strandvej er blevet efterlyst på alle møder. I januar 2016 lagde kommunen ral og sand for 250 t.kr. langs muren. Disse materialer var stort set forsvundet i løbet af 14 dage. Den langsigtede løsning skal findes i projektet Nordkystens Fremtid, og vi presser på for hurtigt at få igangsat et demonstrationsprojekt, der også omfatter denne strækning. Adgang til kysten og strandtrapper Kystadgangspuljen på 50 t.kr. pr år er blevet nedlagt, da der ikke kom nogle ansøgninger om vedligeholdelse. 9. Højbro Å I julen 2015 gik Højbro Å påny over sine bredder. Det gav anledning til en henvendelse til borgmesteren, hvori vi anmodede om, at der nu blev gjort noget for at beskytte mod oversvømmelser fra Højbro Å (se om brevet på hjemmesiden). Den 18. maj svarede kommunen: Det nuværende dige Frederiksborg Amt har i 2005/2006 udført et projekt med dobbeltprofil og dige langs Højbro Å i Stokkebro-Rågemark. Projektet skulle afhjælpe oversvømmelser af sommerhuse langs åen, samt sikre bedre driftsforhold på Stokkebro-Rågemark rensningsanlæg. Dobbeltprofilet og diget er dimensioneret til en 50 års hændelse. Regnhændelserne i 2007 og 2009 var 100 års hændelser, hvilket diget ikke var dimensioneret til. Forslag til forlængelse af diget. På baggrund heraf foretog kommunen en opmåling af det eksisterende dige, mens Grundejerne rekvirerede en yderligere specifik vurdering af, hvor langt diget eventuelt skulle forlænges. Orbicon anbefalede, at diget blev forlænget, og vurderede at det ikke ville have negative konsekvenser for andre lodsejere både op-og nedstrøms på Højbro Å. En forlængelse af diget efter Orbicons anbefaling ville det kunne holde til en 2009 hændelse. Gribskov Kommune har i 2010 overfor lodsejerne tilkendegivet, at grundejerne kan etablerere et dige i overensstemmelse med beregningerne i rapporten fra Orbicon. Hvad siger vandløbsloven. Kommunen har gjort opmærksom på, at et sådan projekt er en reguleringssag efter vandløbsloven, og at det vil være grundejerforeningen eller de berørte bredejere der skal betale, samt stå for projektet. 6

I foråret 2011 har Grundejerforeningerne indledt samarbejde med Orbicon om at få udarbejdet et projekt, til godkendelse i kommunen. I efteråret 2012 modtog kommunen følgende statusmeddeles fra grundejerforeningen. "Status lige nu er altså, at vi ikke kan rejse tilstrækkelig med opbakning til i fællesskab at løfte opgaven med en forlængelse af diget på egen hånd. Hvis problemet med oversvømmelser langs Højbro å falder inden for rammen af kommunens handlingsplan for klimatilpasninger, vil det altså være relevant at tage problemet med her." Klimatilpasningsplan Plan- og Miljøudvalget har i november 2015 besluttet at igangsætte en kortlægningen af beredskabsmulighederne i forbindelse med ekstreme regnhændelser og havvandstigninger, jævnfør klimatilpasningsplanen. Vedligehold Gribskov Kommune driver kommunale vandløb i overensstemmelse med regulativerne. Det dige, der er udført ved Højbro Å af Frederiksborg Amt, er omfattet af den reguleringssag, der fungerer som tillæg til regulativet. Kommunen følger op på om diget og dobbeltprofilet overholder det oprindelige projekt, så det kan blive udbedret, hvis det ikke følger projektbeskrivelsen. De problemer, der har været i julen, med vand på terræn, vurderer administrationen primært kommer fra overfladevand, der er kommet fra baglandet, og har lagt sig i de lavninger der ligger bag diget, og ikke direkte fra Højbro å. Hvis vi skal videre, må der altså kunne skabes bevis for, at administrationens vurdering er forkert. 10. Strandrensning Hvid Strand Tisvildeleje har i en årrække stået for ulønnet rensning af stranden i den gamle Helsinge Kommune og arbejdet er i de senere år udvidet til at omfatte hele Gribskov Kommune. Landliggersammenslutningen har igennem flere år af sine midler ydet en symbolsk påskønnelse for dette frivillige arbejde. I 2016 er der ved Landliggersammenslutningens forårsmøde på ny givet et beskedent beløb på 3.000 kr. 11. Hjemmeside Landliggersammenslutningens hjemmeside optager stadig grundejerforeninger der har behov for en billig hjemmeside. Vi har foreløbig 4 grundejerforeninger tilsluttet på vores portal, men der er plads til mange flere. Så meld jer blot på kontaktsiden. Udgifterne hertil vil ikke være ret store. 12. Forsikringer. Vi har nu fået etableret en ordning med Danske Forsikring, hvorefter det er muligt for den enkelte forening at få forsikret bestyrelsesansvaret. Det drejer sig om en ansvarsforsikring (for grundejerforeningens veje, fællesarealer, legepladser m.v.) en bestyrelsesansvarsforsikring (bestyrelsens ansvarspådragende dispositioner), en underslæbsforsikring og en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Vi vil særligt fremhæve ansvarsforsikringen. Kommer en person til skade eller blive en bil ødelagt på foreningens vej på grund af dårlig vedligeholdelse, f.eks. fordi der er et hul i vejen eller rabatten, kan ansvarsforsikringen i visse tilfælde dække det ansvar 7

bestyrelsen eller foreningen måtte ifalde. De øvrige forsikringer kan selvfølgelig også være gode at have, og vi vil opfordre til at man i hver enkelt forening drøfter forholdet. Vi har udarbejdet en særlig meddelelse om forsikringerne, deres vilkår, anslåede priser og om hvordan de kan tegnes. Meddelelsen ligger på vores hjemmeside under Artikler, Forsikringer. 13. Rodegruppen Gribskov Kommune har gennem det forløbne år i Grundejerkontaktudvalget afvist at genetablere rodegruppen til trods for et stærkt ønske herom fra især landliggersammenslut-ningerne. Rodegruppen har haft til formål at nedbringe antallet af adresser, hvor der forefandtes rod i form af f.eks. byggeaffald, bilvrag, campingvogne eller uafsluttet byggeri gennem længere tid i et omfang, der skæmmer omgivelserne i betydelig grad eller medfører reelle gener i forhold til eksempelvis natur eller miljø. Rodegruppen sikrede en vis standard i forhold til ovennævnte. Rodegruppen er nu sammen med de andre undergrupper under Grundejerkontaktudvalget definitivt nedlagt. 14. Affaldsgruppen Skærød genbrugsstation har nu fået et genbrugstelt. Der er lavet en indkørsel fra Bomose Allé, som imidlertid er kritisabel, da den er utroligt ujævn. Det er samme system som ved Højelt Genbrugsstation. Et telt med modtagelse af genstande til direkte genbrug. Teltet bemandes af personale fra Gribskov Kommunes interne virksomhed Genstande han hentes af foreninger/organisationer med almennyttige formål I weekenden kan foreninger låne faciliteterne til afholdelse af loppemarked Forsøget med storskrald, der blev vedtaget 4. juni 2014, er startet den 3. juni 2016, men kun i det Nordlige stykke af Ramløse. Det spøger stadig med sortering af affald i sommerhusområderne. Med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen og i samarbejde med Halsnæs Forsyning og Frederikssund Kommune er Gribskov Kommune i gang med at undersøge muligheden for at benytte optisk sortering, (system med forskelligfarvede poser), med henblik på øget genanvendelse. COWI er rådgiver på opgaven og skal udarbejde en rapport til offentliggørelse omkring årsskiftet. På 4 af Blå Flag-strandene, er der i år opsat sorteringsstationer til plastflasker, glas og 8

metaldåser. Det er et krav fra Blå Flag organisationen. Kommunen har krævet for meget op for renovation, så nogle af pengene vil blive betalt tilbage i form af reduktion af affaldsbidragene på skattebilletten. Det vil ske over 5 år. Men som sædvane er, når man skal have noget tilbage, sker det på den måde, at affaldsbidraget næste år kun stiger med 25-30 kr. og de følgende 4 år med ca. 80 kr. Årsagen til de stigende priser skyldes øgede udgifter til Vestforbrænding. 15. Turisme. I foråret sendte Gribskov Kommune et oplæg om udviklingsstrategi i høring. Oplægget gav anledning til nogle kommentarer fra Landliggersammenslutningens side, hvor det for det første bemærkedes, at Fritidshusene = landliggerne overhovedet ikke var omtalt i oplægget, der alene talte om borgere, virksomheder og turister! Dette til trods for, at landliggernes indvirkning på kommunens økonomi er aldeles afgørende for omsætningen i kommunens dagligvareforretninger, restauranter, håndværksvirksomheder mv. Den økonomiske betydning for kommunens erhvervsliv i form af det forbrug, som 14.000 familier har i en del af året i kommunen, illustreres i 2 rapporter: I rapporten Status for turismeudviklingen i Gribskov Kommune 2008 fremgår side 5, at 83% af overnatninger i Gribskov kommune er i ikke-udlejede feriehuse. I rapport fra VisitDanmark om Turismens økonomiske betydning i Danmark 2013 ses (side 56), at 70% af turismeforbruget i Gribskov kommune kommer fra ikkekommercielle overnatningsformer og endagsrejsende (dette er excl. udlejede feriehuse). Hertil kommer de ejendomsskatter, der betales vedr. fritidshuse, der i øvrigt kun må bebos i en del af året. Gribskov kommune ønsker Vækst med kvalitet. Det må anses for begrænset, hvilken vækst, der kan fremkomme ved yderligere udnyttelse af hoteller, campingpladser mv., idet sæsonen - uanset gode intentioner hos kommunen - er ganske kort (højsæson max 5 uger). Det må endvidere anses for yderst tvivlsomt i hvilket omfang, der kan etableres yderligere hotelfaciliteter under hensyn til rentabiliteten, når henses til den korte sæson. En yderligere udlejning af fritidshuse ønskes formentlig ikke af ejerne af fritidshusene. Der er imidlertid et stort potentiale i at få en større udnyttelsesgrad af de 14.000 fritidshuse og især i ejernes større benyttelse af husene. Der har hidtil meget enøjet alene været satset på at få turister udefra dvs. i realiteten Tyskland og de andre nordiske lande. Man har satset på Nordens Riviera, der for øjeblikket kendetegnes ved en utrolig dårlig strand og steder, hvor vandet går helt ind til skrænten, hvor nedgangen (ved Helenekilde) kræver akrobatiske evner og hvor Tisvildes vartegn, Molen i Tisvildeleje, er totalt smadret. Man har endvidere 9

Kongernes Nordsjælland i tankerne men det er blevet ved det. Hertil kommer, at det må synes meget begrænset, hvor meget uden for sæsonen disse turister ønsker at benytte Nordsjælland i forhold til storbyferier, skiferier og i øvrigt ferier under varmere himmelstrøg. Der bør derfor efter Landliggersammenslutningens opfattelse sættes fokus på, hvad der kan få landliggerne til at anvende deres fritidshuse i større omfang end hidtil. En uges ekstra benyttelse svarer til ca. (14.000x3x7 - der opereres med en gennemsnit på 3 personer i hvert hus) 294.000 overnatninger. Lykkes det at udvide perioden til 14 dage (eventuelt fordelt over hele året), svarer det til 588.000 ekstra overnatninger. Man bør derfor i stedet fokusere på hvilke tiltag, der skal til for at lokke guldet frem dvs. få fritidshusejerne til at benytte deres huse i større omfang. Det er først og fremmest vigtigt, at kommunens holdning over for denne gruppe ændres, således at fritidshusejerne føler sig både velkomne og værdsatte. I den forbindelse er det også vigtigt, at der etableres en reel og frugtbar dialog mellem landliggerne og kommunen. Hertil kommer de initiativer de forretningsdrivende eventuelt i samarbejde med stat og kommune - kan tage i form af oplevelsesmuligheder uden for sæsonen, der kan tiltrække landliggerne. Også Nordsjælland som et spisekammer med fremragende mad under mottoet fra jord til bord kan tiltrække mange mennesker. Det er således Landliggersammenslutningens opfattelse, at man mere bør koncentrere sig om det nære i stedet for at satse på noget, man alligevel ikke kan opnå. Den 28. oktober 2016, F. Denker 10