Undervisningsbeskrivelse Termin 2018/2021 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Christian Bertore-Andersen 1.uy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Introduktion til faget Noveller Procesorienteret skrivning køn og identitet i det senmoderne samfund Oldtiden og den norrøne digtning Middelalder og folkeviser Filmisk værk Ondskab Eventyrgenren Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Studietur forberedelse og planlægning Side 1 af 11
Titel 1 Introduktion til faget Eleverne præsenteres for faget, formalia og bekendtgørelsen. Derudover skal eleverne introduceres for danskfagets tre søjler (litteratur, sprog, medier) og hvad disse indeholder. Primær litteratur - HTX Bekendtgørelsen - Dansk A - Dansk A - Htx. Vejledning/Råd og vink - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime (s. 8-17) (5 ns) - Langdahl, B. R. (2010); Krydsfelt Grundbog i Dansk, Gyldendal (s. 78-89) (8 ns) - Bødtcher-Hansen, Maja m.fl. (2012); Med tiden - en litteraturhistorisk gennemgang, Gyldendal (s. 344-354) (8 ns) Særlige fokuspunkter Uge 35 3 lektioner Overordnet mål med undervisningen I første omgang tages udgangspunkt i de metoder, begreber og forfattere eleverne kender fra folkeskolens undervisning. Der bruges tid på at udveksle elevernes erfaringer inden for området med henblik på at blive mere bevidst om egne kompetencer og faglig viden/ståsted. Ydermere foretages en forventningsafstemning samt gennemgang af den foreløbige læseplan. Kernestof: - dansk sprog, sproglig variation og danskfaglige udtryksformer. Faglige mål: - demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål: - Kendskab til, hvad faget handler om og omfanget af samme ved gennemgang af bekendtgørelse, kernestof og faglige mål. - Forståelse for, hvordan faget fungerer og hvilke krav, der stilles til eleverne. Klasseundervisning, læreroplæg og gruppearbejde. Titel 2 Noveller Forløbet skal introducere eleverne til novellegenren med særlig fokus på tekstanalysen. Vi arbejder deduktivt, hvor eleverne først præsenteres for teori, for derefter selv at forsøge sig i praksis. Eleverne får en introduktion til metoder i dansk med fokus på den nykritiske metode, som er indgangsvinklen i dette forløb. Primær litteratur - Jan Sonnergaard: Kimono mit hus, 1997 - Jacob Berner Moe: Postbuddet, 2015 Side 2 af 11
- Kim Fupz Aakeson: Sex, 2011 - Kim Fupz Aakeson: Bankekød, 2011 - Anja Otterstrøm: De andres bord, 2010 - Sekundær litteratur - Larsen, Ole Schultz (2015); Håndbog i dansk, Systime, s. 38-70, s. 89-90, s. 264-265 Uge 35-38 10 lektioner Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal kunne bruge den litterære metode til at åbne teksten og analysere denne. Det vil blive foretaget en nykritisk læsning af alle noveller, således eleverne lærer at forstå teksten som autonom, således teksten analyseres på dennes egne præmisser via detaljeret nærlæsning. Kernestof - Danske tekster fra de seneste 20 år og fra centrale litteraturhistoriske perioder - Litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder herunder berettermodellen og kontraktmodellen Faglige mål - Udtrykke sig hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt og nuanceret, såvel mundtligt som skriftligt - Analysere og fortolke fiktive tekster - Demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder. Konkrete mål - Kendskab til novellegenrens karakteristika og elementer - Forståelse for genrens elementer og deres funktion i en analysemæssig kontekst - Anvendelse af sproglige færdigheder til at udarbejde en mundtlig og sproglig analyse. Klasseundervisning med læreroplæg samt gruppearbejde Side 3 af 11
Titel 3 Procesorienteret skrivning skrivegenren Analyse og fortolkning Primær litteratur: - Karl Ove Knausgaard: Min kamp 2, romanuddrag, 2011 - Torben Sangild: Mænd og kvinder er forskellige på samme planet, kronik, Politiken, 22. februar 2013 - Lena Masri: I sproget er vi alle lige, artikel, Berlingske, 14. marts 2014 - Amalie Langballe: Her er alle bryster grå, kommentar, Information, 1. september 2015 - Skriveskabelon vedrørende litterær artikel Uge 39-41 (7 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Det er forløbets mål, at eleverne skal opnå indsigt i skrivegenren Analyse og fortolkning. Desuden skal eleverne blive fortrolige med anvendelse af en række danskfaglige begreber samt analysemodeller. Forløbet bygger således videre på novelleforløbet. Fokus i det udvalgte tekstmateriale er på køn og identitet i det senmoderne samfund. Kernestof: - Fagbegreber herunder fortællerforhold, indre og ydre personkarakteristik, sprog, stil, miljø, tid, tema, budskab/morale, perspektivering. - Appelformerne (etos, logos og patos) Faglige mål: - Anvende de danskfaglige begreber og analysemodeller til at give en nuanceret analyse, fortolkning og perspektivering af litterære tekster. Læreroplæg og klasseundervisning Individuelt skriftligt arbejde (elevfeedback og feedforward) Titel 4 Oldtiden og den norrøne litteratur Side 4 af 11
Forløb om de islandske sagaer, der har til formål at indføre eleverne i sagaen som litterær genre. Til dette læser eleverne deres første værk: Ravnkel Frøjgodes saga. Fokus vil blive lagt på sagaernes oprindelse og historie, oldtiden som samfund, samt sprog, miljøbeskrivelse og personkarakteristik i sagaerne. Eleverne skal stifte bekendtskab med tematikker i sagaerne: ære, slægt og hævn. Der vil blive trukket paralleller op til nutidige eksempler på disse begreber og i hvilken sammenhæng disse stadig har relevans. Primær litteratur: Ravnkel Frøjgodes saga - anonym forfatter Sekundært materiale: Johannes Fibiger: Litteraturens Veje Oldtiden i Norden, Gads Forlag (2000) Sproglig variation - Historisk variation - sproghistorie (kapitel 6) Maja Bødtcher-Hansen: Med tiden genrenoter sagaer, Gyldendal (2012) www.systime.dk: Oldtid i Litteraturhistorien på langs og på tværs. Uge 43-45 (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Gennem læsning af forskellige tekster med forskellige perspektiver på perioden samt tematikker i Ravnkels Saga skal eleverne opnå forståelse for genren, den norrøne digtnings vigtighed for den europæiske litteraturarv samt sprogudvikling i Norden både nu og historisk set. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer - mangfoldige litterære genrer - litteratur-, sprog- og mediehistorie Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster - perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, historiske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål Side 5 af 11
- Kendskab til sprogets udvikling historisk set samt til perioden og dens præmisser. Derudover tematikker tilhørende datidens samfund, herunder slægt over individ samt ære og hævn. - Forståelse for den norrøne digtnings betydning i en litteraturhistorisk sammenhæng. - Anvendelse af emnet til at forstå datiden, nutiden og sig selv, og til at forholde sig til nutidige eksempler på ære og hævn. Læreroplæg, klasseundervisning, individuelt arbejde samt gruppearbejde Titel 5 Middelalder og folkeviser Forløbet introduceres med en generel indføring i perioden og genren. Eleverne skal arbejde med middelalderlitteratur - folkeviser. Eleverne skal lære at forstå forskellen på den umiddelbare tolkning af folkevisen, den middelalderlige morale, og den psykologiske freudianske tolkning. Primær litteratur: - German Gladensvend - Bødtcher-Hansen, Maja; Carlsen, Mischa Sloth (2012); Med tiden en litteraturhistoriske arbejdsbog, Gyldendal. (s. 43-53) - Larsen, Ole Schultz (2015); Psykoanalytisk metode fra Håndbog i dansk, Systime. - www.systime.dk: Middelalder i Litteraturhistorien på langs og på tværs Uge 45-46 (4 lektioner) Overordnet mål med undervisningen Eleverne skal lære at gå analytisk til værks. Målet er at kunne afkode folkevisernes handling og formål, på trods af de indviklede og gammeldags sprog. Kernestof - dansk sprog, sproglig variation og faglige udtryksformer, herunder naturvidenskabeligt og teknologisk fagsprog - mangfoldige litterære genrer - litteratur-, sprog- og mediehistorie. - Kanonlitteratur: Folkeviser Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster Side 6 af 11
- perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige, samfundsmæssige sammenhænge - demonstrere kendskab til centrale litteraturhistoriske perioder og deres forbindelse til nutiden Konkrete mål - Kendskab til den litterære periode og værkets præmis. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til folkeviser og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg, klasseundervisning og gruppearbejde Titel 6 Filmisk værk levende billeder Primært materiale: Film: - Filmatisering af Ondskab, af Jan Guillou, udgivet i 1981, instruktion af Mikael Håfström, 2003. - Undervisningsmateriale, filmcentralen.dk værkanalyse af Ondskab. Uge 46-48 (6 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Omdrejningspunkt i forløbet er filmanalytisk i arbejdet med filmatiseringen af Ondskab. Fokus i forløbet er at udvide elevernes analytiske blik for temaer, fortælleteknik og virkemidler. Derudover skal eleverne opnå en forståelse for films fortællemuligheder. Kernestof: - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af film. - Visuel information, herunder levende billeder. - Digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse. Faglige mål: - Anvende analytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning og perspektivering - Give begrundede vurderinger af brug af sprog og virkemidler - Analysere, fortolke og perspektivere medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår Konkrete mål: - Forståelse for films fortællemuligheder og hvad det gør ved modtageren. Side 7 af 11
- Anvendelse af analytiske redskaber til at åbne film for at få en forståelse for temaer, fortæller og fortælleteknik. Gruppearbejde, gruppefremlæggelser, klasseundervisning Titel 7 Eventyrgenren Forløbet introduceres med en generel indføring i genren. Primær litteratur: - H.C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, 1857 - H.C. Andersen: Skrubtudsen, 1866 - www.systime.dk: Romantikken i Litteraturhistorien på langs og på tværs Uge 49-3 (8 lektioner) Overordnet mål med undervisningen At introducere eleverne for eventyrgenren henholdsvis kunst- og folkeeventyr, deres forskelle og ligheder. Kernestof - mangfoldige litterære genrer - Kanonlitteratur: H.C. Andersen Faglige mål - analysere og fortolke fiktive tekster Konkrete mål - Kendskab til forskelle og ligheder mellem kunst- og folkeeventyr - Forståelse for elementer der typisk knytter sig til genren, herunder fortælleren, komposition, A.J. Greimas aktantmodel, eventyrtræk og tal, magi og det overnaturlige samt modsætningsforhold. - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til eventyrgenren og den bedst tænkelige udlægning af teksten. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppe- og projektarbejde samt gruppefremlæggelser Side 8 af 11
Titel 8 Medieforløb: nyheder og kommunikationskulturer Forløbet omhandler nyhedsgenrer samt kommunikationskulturer i historisk kontekst. Eleverne arbejder med forskellige typer af nyheder samt historiske kommunikationsformer. Desuden arbejder eleverne med fakta- og fiktionskoder samt nyhedsformidling. Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 18:30 - Nyhedsudsendelse: DR1, kl. 21:30 - Nyhedsudsendelse: DR2, deadline, kl. 22:30 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 19:00 - Nyhedsudsendelse: TV2, kl. 21:30 (tidligere 22:00) - Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010. Heri: s. 269-275 Mediehistoriens 5 kommunikationskulturer, s. 286-303 fakta og fiktion, koder og kontrakter, avisens genrer, nyheder i aviser og på tv. Uge 8-15 (18 lektioner) Overordnet mål med undervisningen: Formålet med forløbet er at præsentere eleverne for forskellige nyhedsgenrer, herunder nyhedsartikel, opinionsjournalistisk, fortællende journalistik, reportage, baggrundsartikel, portræt og interview. Derudover at arbejde indgående med nyhedstekster ved at analysere, supplere, forbedre og genskrive disse. De fem nyhedskriterier og nyhedstrekanten er en væsentlig del af dette arbejde. Kernestof: - Sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker - Forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster. - Forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer. - Tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed. - Mediernes udvikling, form og indhold. Faglige mål: - Formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen. - Give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler. - Anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster. - Vurdere hvilken fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation. Side 9 af 11
Konkrete mål: - Kendskab til forskellige typer nyhedsjournalistisk - Forståelse for artikel- og nyhedsgenrens virkemidler - Anvendelse af analysemetoder der er hensigtsmæssige i forhold til nyheder og artikler, og som giver den bedst tænkelige udlægning af teksten: De fem nyhedskriterier, det retoriske pentagram og nyhedstrekanten. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde (elevfeedback) samt gruppefremlæggelser. Titel 8 Studietur til UNESCO-Altstadt i Lübeck forberedelse og planlægning heraf Dansk og ØT (færdigredigeres i juni) Forløbet har fokus på sprog og retorik. Eleverne arbejder med en række analysemodeller og fagbegreber som er centrale for fagets sproglige og mediemæssige område. Desuden arbejder eleverne med empirisk indsamlet materiale herunder politisk materiale vedrørende EU-parlamentsvalget i maj 2019 fra studietur i Hansestadt Lübeck, hvilket behandles efter hjemkomsten. Herudover har forløbet fokus på at styrke elevernes almendannelse såvel som omverdensforståelse og kulturel identitetsdannelse. Forløbet afsluttes med skriftligt arbejde i juni. Primært tekstmateriale (udvidet tekstbegreb) - Willy Brandt tale efter Berlinmurens fald i 1989 (oversættelse) i 12 taler der formede Europa, redigeret af Rasmus Dahlberg, forord af Thøger Seidenfaden, Aschehoug, 2001. - J.F. Kennedy Berlin tale i 1963 (oversættelse af Inger Kofoed-Hansen, Berlingske forlag, 1964) - Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale fra 1.1.2015 - H.M. Dronningens nytårstale fra 31.12.2018 - Thomas Mann: Buddenbrooks romanuddrag, 1922, dansk oversættelse 2003 - Filmatisering af Buddenbrooks, 2008 - www.buddenbrookhaus.de - www.willy-brandt.dk - www.luebeck.de - Langdal, Olsen og Quist: Krydsfelt grundbog i Dansk, Gyldendal, 2010, s. 218-223 samt s. 227-234: sprog, norm og variation, s. 254-259: Toulmins argumentationsmodel, appelformer, det retoriske pentagram - Uge 17-20 (9 lektioner) samt studietur (3 skoledage á 8 lektioner) Side 10 af 11
Særlige fokuspunkter Overordnet mål med undervisningen: - Dansk er et humanistisk fag, der beskæftiger sig med litteratur, sprog og medier i en national og global kontekst - Faget beskæftiger sig med mangfoldige teksttyper i et kulturelt, idéhistorisk, teknologisk, naturfagligt og erhvervsrettet perspektiv. - Formålet med undervisningen er at styrke elevernes almendannelse gennem tilegnelse og anvendelse af viden om litteratur, sprog og medier. Gennem arbejdet med tekster, der varierer i tid, sted, genre og intention, bidrager faget til at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som led i den personlige og kulturelle identitetsdannelse. Kernestof: - billeder, film og øvrige multimodale tekster - sagtekster, herunder journalistik, politiske tekster - oversatte tekster, der bidrager til at perspektivere dansksprogede tekster i en nordisk, europæisk eller global sammenhæng - litteratur-, sprog- og medieanalytiske begreber og metoder Faglige mål: - demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge - anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere - demonstrere kendskab til tendenser i samtidens danske litteratur og medier, herunder samspil med internationale strømninger Konkrete mål: - fortrolighed med anvendelse af en række centrale danskfaglige begreber samt analysemodeller vedrørende sprog og retorik, herunder Toulmins argumentationsmodel, det retoriske pentagram, appelformerne samt Minervamodellen, herunder sproglige og retoriske udtryksformer og virkemidler i forbindelse med politiske taler; bl.a. konnotationer og denotationer. Læreroplæg, klasseundervisning, gruppearbejde samt gruppefremlæggelser. Individuelt skriftlige arbejde samt skriftligt gruppearbejde. Side 11 af 11