Salgsprospekt For Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling. Areal: 36,5 ha. Kontantpris: 4.750.000 kr.
Præsentation Introduktion Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom på 36,5 ha. Ejendommen er beliggende fredeligt og roligt, midt i Grejsdalen, ca. 5 km vest for Vejle, og med Grejs Å slyngende sig gennem ejendommens engarealer. Terrænet er meget kuperet, med stejle skrænter, og dybe dale, og formidable udsigter. Jorden består af typiske blandede moræneaflejringer, og indeholder stort set alle jordtyper, lige fra arealer med humusjord, til arealer med sandjord og lerjord. Ejendommens bevoksninger er meget varierede, både i alder og træart. På ejendommen findes således bevoksninger med bøg, eg, ask, ær, rødeg, rødel, hvidel, avnbøg, birk, rødgran, sitkagran, ædelgran, grandis, lærk, douglas, nobilis, nordmannsgran, veitchii og pil. Hertil kommer større eng og mosearealer ned til Grejs Å. Boniteten er særdeles god, og ligger for de fleste træarter mellem 1 og 2, ifølge driftsplanen fra 1999. Til ejendommen hører et nyopført maskinhus på 120 m2, indrettet med folkerum i den ene ende. Jagten i Lerbæk Mølleskov er særdeles god, ikke mindst på råvildt, fuglevildt og andet småvildt. Ejerskab af ejendommen giver desuden mulighed for fiskeri efter ørred, gedder, ål m.v. i Grejs Åen, som snor sig gennem ejendommens enge. For køber vil her være mulighed for at skabe sig sit eget lille fristed, hvor jagtmuligheder, lystfiskeri, skovdrift, friluftsliv og investering i fast ejendom kan gå hånd i hånd. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og kan erhverves af alle, herunder også af danske selskaber.
Udbudsvilkår Salgspris Kontant kr. 4.750.000. Salgsvilkår Overtagelse Refusion Mellemsalg Virksomhed i drift Ejendommen udbydes til salg på kontantbasis. Sælger forbeholder sig retten til frit at vælge mellem fremkomne købstilbud, herunder for at forkaste alle købstilbud. Ejendommen kan overtages efter nærmere aftale. Der foretages sædvanlig refusion af ejendommens indtægter og udgifter. Ret til mellemsalg forbeholdes. Nærværende ejendom er en virksomhed i drift, hvorfor der tages forbehold for eventuelle ændringer, indtruffet efter udarbejdelsen af nærværende salgsprospekt. Beliggenhed Matr.nr. 3a og 3e, Lerbæk Hgd., Hover, samt 21a, 21b, 21g, 3q og 8f, Hørup By, Jelling, Vejle Kommune. Areal Grundarealet er ifølge matrikelfortegnelsen og tingbogen 36,4865. Adresse Kommune Region Zonestatus Hovednotering Vejlevej 125, 7300 Jelling. Vejle Kommune. Region Syddanmark. Landzone. Ejendommen består af 7 samnoterede matrikler, som fuldt ud er pålagt fredskovspligt, men ikke landbrugspligt. Ejendommen er en selvstændig skovejendom, og den kan der erhverves frit, både privat og i selskabsform.
Historie Historie Lerbæk Mølleskov er beliggende i Grejsdalen, et af Danmarks smukkeste og mest dramatiske landskaber. Grejsdalen er faktisk Danmarks dybeste dal. Det er en kilometerlang sænkning med 50-70 meter høje, skovklædte skrænter, beliggende nord og nordvest for Vejle. Lerbæk Mølleskov ca 1842-1899 Man fornemmer virkelig områdets storhed, når man står på toppen af Lerbæk Mølleskov, og skuer ud over ådalen, hvor Grejs Åen slynger sig helt nede i bunden. Der skal således ikke megen fantasi til at forestille sig, hvordan istidens gletschere og smeltevandsfloder har bearbejdet landskabet og har efterladt dette, som et af de mest kuperede og smukke områder i Danmark. Lerbæk Mølleskov ca 1900-1960 Lerbæk Mølleskov 2010 Historisk har området været svært tilgængeligt, på grund af de stejle skrænter, og store dele af området har givetvis været skovbevokset gennem århundreder. Området har dog også været en del af den tidlige industrialisering i Danmark, idet Grejs Å er meget vandrig, og faldet på Åen er meget stort, efter danske forhold. Der har således på et tidspunkt været ikke færre end 15 vandmøller langs Grejs Å, hvilket har givet energi, strøm og kraft til flere kornmøller, jernindustri, elværk m.v. En af disse meget markante vandmøller, som nu er omdannet til en større liebhaverbolig er Lerbæk Mølle, beliggende umiddelbart nedenfor Lerbæk Mølleskov. Først i forrige århundrede bliver myndighederne og flere lodsejere opmærksomme på områdets store kvaliteter, og et område på 226 ha omkring Lerbæk fredes i 1929, gennem en større landskabsfredning, således at områdets storhed bliver bevaret for eftertiden og kommende generationer. Lerbæk Mølleskov flyfoto 2010 Landskabsfredningen fra 1929 foreskriver, at områdets særegne karakter skal bevares, og at området bl.a. ikke må bebygges yderligere.
Bygninger Bygninger Maskinhuset (Bygning nr. 2 i BBR) Til ejendommen hører et maskinhus opført i 2012. Maskinhuset, beliggende ved Lerbæk Møllevej, er i BBR registreret som udhus, og er ifølge BBR opført i år 2012 og har et bebygget areal på 120 m2. Maskinhuset har ydervægge med træbeklædning og tagdækning med metalplader. Maskinhuset er indrettet som maskinhus på ca. 100 m2, kombineret med folkerum på ca. 20 m2. Der er indlagt strøm i bygningen, men ingen vand. Maskinhuset er i særdeles god og funktionel stand og står til købers disposition fra overtagelsen. Arealfordeling Ejendommen er fuldt ud fredskovspligtig og for 75 % vedkommende bevokset med skov. Bevoksningerne omfatter de fleste danske træarter, samt mindre arealer med pyntegrønt. De åbne arealer udgøres hovedsagelig af engarealer ned til Grejs Å. Ifølge bevoksningslisten fra 1999 udgjorde de enkelte bevoksninger i 1999, følgende andel af skovens areal: Arealfordeling 1999 i ca. tal: Hektar Andel i % Bevoksninger med bøg: 9,0 ha 25 % Bevoksninger med eg: 1,6 ha 4 % Bevoksninger med ask: 1,3 ha 4 % Bevoksninger med ær: 0,4 ha 1 % Bevoksninger med anden løv: 1,5 ha 4 % Bevoksninger med gran: 5,2 ha 14 % Bevoksninger med anden nål: 6,4 ha 17 % Bevoksninger med pyntegrønt: 1,7 ha 5 % Værnskov, lystskov: 0,2 ha 1 % Ager, Eng, vej m.v.: 9,2 ha 25 % I alt: 36,5 ha 100 %
Arealfordeling fortsat Der henvises i øvrigt til skovkort og bevoksningsliste i bilagene, idet der samtidig gøres opmærksom på at skovkort og bevoksningsliste senest er opdateret i 1999. Siden 1999 er der ved stormfald og almindelig skovning afdrevet ca. 3,5 hektar nåletræ samt mindre arealer med løvtræ. Arealerne er hovedsagelig gentilplantet med nåletræ. Skovkort og bevoksningsliste er baseret på optegninger ud fra flyfotos, hvorfor der ofte er en mindre divergens mellem arealet i bevoksningsbeskrivelsen og arealet i henhold til matrikelfortegnelsen og tingbogen. Skoven Skoven Lerbæk Mølleskov er en dejlig, varieret skov-, jagt-, fiske- og naturejendom på 36,5 ha. Ejendommen er beliggende i Grejsdalen, med skel ned til Grejs Å, ca. 5 km vest for Vejle. Ejendommen ligger fredeligt og roligt, og besøges yderst sjældent af publikum. Terrænet er meget kuperet, og jorden består af typiske blandede moræneaflejringer, og indeholder stort set alle jordtyper, lige fra arealer med humusjord, til arealer med sandjord og lerjord. Boniteten er særdeles god, og ligger for de fleste træarter mellem 1 og 2, ifølge driftsplanen fra 1999. Visuelt er det også tydeligt, at de fleste træarter gror velvilligt på ejendommen. Den stående vedmasse er betydelig, for så vidt gælder den bevoksede del af ejendommen. Ejendommens bevoksninger er særdeles varierede, både i alder og træart.
Skoven fortsat På ejendommen findes således bevoksninger med bøg, eg, ask, ær, rødeg, rødel, hvidel, avnbøg, birk, rødgran, sitkagran, ædelgran, grandis, lærk, douglas, nobilis, nordmannsgran, veitchii og pil. Cirka 9 ha af ejendommen udgøres af eng og mosearealer ned til Grejs Åen. Der oppebæres pt. hektarstøtte til ca. 3 ha heraf, ligesom det ved passende pleje med afgræsning eller slåning skulle være muligt at få MVJ-tilskud til engene.. Ejendommens variation er således særdeles stor, og spænder lige fra fornuftige driftsbevoksninger i næsten alle træarter, til områder hvor jagt og fiskeri er det centrale. Udviklingsmuligheder Udviklingsmulighederne er mange, og de vil i sagens natur helt afhænge af en kommende ejers interesser og målsætning for ejendommen. Boniteten og ejendommens variation giver i sig selv et utal af muligheder. Der vil derfor kunne dyrkes de fleste træarter på ejendommen, og produktion af træ vil være et aktiv, som også fremover vil være en væsentlig del af ejendommens drift. På kort sigt vil det derfor være oplagt at fortsætte indsatsen med træproduktion, ikke mindst til gavn for ejendommens langsigtede driftsøkonomi. Indsatsen her vil i den kommende 10-års periode med fordel kunne koncentreres om målrettet tyndingshugst, samt afdrift af de ældre nåletræsbevoksninger. Endvidere er det oplagt at arbejde videre med ejendommens herlighedspotentiale. Således er der nogen formidable udsigter oppe fra toppen af ejendommen, som der godt kunne kræses lidt mere for. Endelig vil det være oplagt at arbejde videre med ejendommens jagt og fiskemuligheder, idet Lerbæk Mølleskov faktisk har alle de elementer, som man som skovejer efterspørger: Frodighed, fred og ro, variation, flotte udsigter, samt gode muligheder for jagt og fiskeri.
Jagt Jagt Jagten i Lerbæk Mølleskov er særdeles god, ikke mindst på råvildt, fuglevildt og andet småvildt. Skovens store variation med et utal af forskellige bevoksninger, det kuperede terræn, engene, Åen og ejendommens fred og ro, giver i det hele taget mulighed for en meget varieret jagt. Jagtoplevelsen understøttes endvidere af det kuperede terræn med de fantastiske udsigter. En ny ejer vil endvidere med fordel kunne gøre yderligere for jagten, f.eks. gennem etablering af fodermarker, udlægning af foder, nedskæring af krat og lignende. Jagten står til købers rådighed fra overtagelsesdagen. Fiskeri Fiskeri Grejs Å løber gennem engene til Lerbæk Mølleskov. Over en strækning på ca. 450 meter er der således fiskeret til Grejs Å fra begge bredder, og over en yderligere strækning på 450 m er der fiskeret fra den ene bred. Grejs Å udspringer i Fårup Sø, lidt syd for Jelling. Den er 22 kilometer lang, og løber gennem den smukke Grejsdal, og løber ud i Vejle Å, inde i Vejle By, kort før udløbet i Vejle Fjord. Fiskemuligheder omfatter bl.a. ørred, ål, gedde m.v. Fiskeretten står til købers disposition fra overtagelsen.
Driftsøkonomiske forhold og moms Skatter, afgifter m.v. Ejendomsskatten udgør i 2013: 5.612,40 kr. Budgetforslag Forslag til gennemsnitligt årsbudget for den kommende 10-års periode er vedlagt som bilag. Budgetforslaget er baseret på en gennemsnitsbetragtning med udgangspunkt i den nuværende driftsform, markedspriser m.v. Budgetforslaget er uden forbindende, og køber opfordres til hos egne rådgivere at få udarbejdet budget baseret på egen drift og egne forudsætninger. Momsforhold Ejendommen er momsregistreret. Køber overtager en eventuel momsreguleringsforpligtelse Retlige forhold Matrikulære noteringer Ejendommens 7 matrikler er samnoteret, og fuldt ud fredsskovpligtige, men uden landbrugspligt. Ejendommen er derfor frit omsættelig, og vil kunne erhverves frit, herunder af danske selskaber. Servitutter/Deklarationer Der henvises til ejendommens blad i tingbogen. Der er 12. november 1929 tinglyst en landskabsfredning, som dækker det meste af ejendommen. Fredningen har til formål er at sikre, at området bevarer sin unikke karakter for eftertiden. Det vurderes, at der herudover ikke er særligt byrdefulde servitutter lyst på ejendommen. Områdeudpegninger m.v. Hele ejendommen er omfattet af Natura 2000 plan nr. 81, Habitatsområde nr. 70 Øvre Grejs Ådal. Natura 2000 udpegningen har til formål at sikre den unikke flora og fauna i den Øvre Grejs Ådal.
Områdeudpegninger m.v. fortsat Ejendommens engarealer samt selve Grejs Å er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, mens ejendommens jord og stendiger er beskyttet efter Museumsloven. Der henvises i øvrigt til www.arealinfo.dk Hæftelser/Lån Ejendommen sælges ubehæftet. Offentlig vurdering 2011 Vurderet som Ejendommen var ved den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2011 vurderet som skov og plantage. Offentlig vurdering i alt Pr. 1. oktober 2011 var den offentlige vurdering for ejendommen 4.400.000 kr., heraf grundværdi 1.093.600 kr. Kapitalbehov (anslået) Det opgjorte kapitalbehov er eksklusiv saldo i henhold til refusionsopgørelse. Kapitalbehov (anslået): Købspris, kontant kr. 4.750.000 Tinglysningsafgift & gebyr (50%) kr. 14.950 Advokat m.v. anslået kr. 15.000 Kapitalbehov i alt (anslået) kr. 4.779.950
Bilag Bilag Bilag 1: Oversigtskort med matrikelskel. Bilag 2: Ortofoto 2010 med matrikelskel. Bilag 3: Skovkort fra 1999. Ikke opdateret siden. Bilag 4: Bevoksningsliste fra 1999. Ikke opdateret siden. Bilag 5: Aldersklassetabel fra 1999. Ikke opdateret siden. Bilag 6: Budgetforslag. Bilag 7: Fotos fra ejendommen. Det bemærkes, at skovkort, bevoksningsliste og aldersklassetabel ikke er opdateret siden 1999, og at de også omfatter arealer og bygninger, som ikke indgår i nærværende ejendom / udbud. Besigtigelse m.v. Besigtigelse bedes kun foretaget efter aftale med Asger Olsen A/S. For yderligere oplysninger, samt aftaler om forevisning kontakt venligst: Asger Olsen A/S Kontaktperson: Asger Olsen Søvangen 20 Tlf.: +45 20 20 00 88 DK-5884 Gudme E-mail: alo@asgerolsen.com Tlf.: +45 62 25 40 88 Fax: +45 62 25 20 88 E-mail: post@asgerolsen.com
Matrikulært Oversigtskort. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.
Ortofoto 2010. Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.
Ny maskinhal som medfølger Hus og have medfølger ikke Møllen og haven og huset medfølger ikke. Se flyfoto. Ikke opdateret siden 1999
Forslag til Budget for Lerbæk Mølleskov. Forslag til gennemsnitlig årsbudget for den kommende 10-års periode. alo 20. januar 2013. Træproduktion. Kr. pr. år. Noter: Salg af Råtræ, Hovedskovning Nål 35.000 Der er regnet med 100 m3 á 350 kr. Salg af Råtræ, Tynding Løv 8.000 Der er regnet med 20 m3 á 400 kr. Salg af Råtræ, Tynding Nål 7.500 Der er regnet med 30 m3 á 250 kr. Skovning og transport af råtræ (22.500) Der er regnet med 150 m3 á 150 kr. Salg af Flis - Der er ikke regnet med flis. Skovning og transport af flis - Der er ikke regnet med flis. Sankning/selvskovning 8.400 Der er regnet med 60 rm á 140 kr. DB I, træproduktion 36.400 Nykultur (7.500) Der er regnet med 0,3 ha pr. år i gns. Kultur og Bevoksningspleje (5.000) Skønnet. Tilskud til gentilplantning - Der er ikke regnet med tilskud. DB II, træproduktion 23.900 Juletræer og Pyntegrønt. Salg af pyntegrønt og juletræer - Der er ikke regnet med juletræer og pynt. Høst og transport af pyntegrønt og jul - Der er ikke regnet med juletræer og pynt. DB II, juletræer og pyntegrønt. - Bygningsdrift. Husleje - Evt. lejeværdi ikke medtaget. Bygningsdrift - Evt. udgift til vedligehold ikke medtaget. DB, Bygninger - Andre indtægter. Jagt og fiskeri udlejning 30.000 Skønnet værdi ved udlejning. MVJ og Ha-tilskud på engene 6.000 Der er regnet med ca. 3 ha á 2.000 kr/ha. Andre indtægter i alt. 36.000 Generalomkostninger. Vej- og grøftevedligeholdelse m.v. (3.500) Skønnet. Skovfogedbistand (15.000) Skønnet. Brandforsikring skoven (200) Skønnet præmie. Ikke brandforsikret i dag. Stormforsikring skoven (600) Aktuel præmie 2012/2013. Bygningsforsikringer m.v. (1.000) Skønnet. Ejendomsskat (5.700) Aktuelt niveau for 2013. Generalomkostninger, i alt. (26.000) ekskl. Regnskab og egen administration. Resultat før renter og afskriv. 33.900 Svarende til ca. 900 kr./ha. pr. år. Budgetforslaget er baseret på nuværende driftsform, og må kun opfattes som et forslag til budget. Der er således relativt stor elastik i budgetter for skovbrug. Budgetforslaget er således uden forbindende, og køber opfordres til, hos egne rådgivere, at få udarbejdet budget, på basis af købers drift.
Fotos fra Lerbæk Mølleskov, Vejlevej 125, 7300 Jelling.