Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet

Relaterede dokumenter
Godt erhvervsklima giver arbejdspladser

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Fire nye kommuner i top ti på Lokalt Erhvervsklima

Odsherred som erhvervskommune

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Byrådene skal have mere fokus på at skabe arbejdspladser

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

De kommunale erhvervsvilkår. virksomhederne. 22. januar 2009

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

SAMLET PLACERING Nordfyns opnår en 12. plads (-8 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

INDLEDNING 3 SAMLET PLACERING 6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHEDEN 7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT 8 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING 11

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Kommunalpolitikere slår folketingspolitikere i erhvervsvenlighed

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Stadig flere virksomheder opgiver at finde medarbejdere

SAMLET PLACERING Billund opnår en 26. plads (-18 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Hvordan sikres et stærkt lokalt erhvervsliv?

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

SAMLET PLACERING Odder opnår en 18. plads (-2 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

SAMLET PLACERING Vordingborg opnår en 71. plads (+15 pladser ift. 2018) i dette års undersøgelse af det lokale erhvervsklima i kommunerne.

Ikast-Brande - resultater

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

Fredericia - resultater

Ballerup - resultater

Glostrup - resultater

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Odder - resultater OVERSIGTSNOTAT. Overordnet vurdering af kommunens erhvervsvenlighed. Udviklingen i overordnet vurdering af erhvervsvenlighed

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Favrskov i top til at skaffe virksomhederne medarbejdere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Fire små kommuner gør det godt

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

Geografisk indkomstulighed

Kommuner og regioners køb af rådgivning

Lokalt Erhvervsklima

Flere elever går i store klasser

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Företagsklimat i Danmark Ringsjöstrands Konferens

Befolkningsudviklingen i Danmark

Lokalt Erhvervsklima - hvordan går det?

Erhvervseffekter kan de måles?

Flere elever går i store klasser

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Flere elever går i store klasser

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Trafikken bliver værre - det har konsekvenser

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013

Hjemmehjælp til ældre 2012

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Integrationsindikatoren: Integration på arbejdsmarkedet og kommunernes indsats. 3. Kvartal 2017

DI s Konjunkturindikator. December 2012

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Lokale politikere vil også gerne erhvervslivet

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Positive tendenser for midtjyske virksomheder

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Fortsat i Front Fællesskab om erhvervsklimaudvikling

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Analyse 19. august 2013

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Faktaark til RKI analyse

STATUS FOR OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE I KOMMUNERNE

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Transkript:

September 2013 Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet Af konsulent Nikolaj Pilgaard Virksomhederne er blevet stadig mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Især de større virksomheder er blevet mere tilfredse. Men der er stadig plads til forbedringer, når det gælder infrastruktur, arbejdskraft og skatter. Det viser Lokalt Erhvervsklima 2013, DI s årlige landsdækkende undersøgelse af det lokale erhvervsklima i 96 kommuner. Stigende tilfredshed med erhvervsklimaet Den samlede tilfredshed med det lokale erhvervsklima er i 2013 en smule bedre end året før. 53,9 pct. af virksomhederne svarer i 2013, at de er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsklimaet i kommunen. Dette er en fremgang i forhold til 2012, hvor tallet var 52,4 pct. Lidt over halvdelen af virksomhederne er tilfredse Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? 16,5 pct. Meget tilfreds Hverken/eller Utilfreds/Meget utilfreds 29,6 pct. 53,9 pct.

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 2 Der er i 2013 16,5 pct. af de deltagende virksomheder, som er utilfredse eller meget utilfredse med det lokale erhvervsklima. Det er et lille fald i forhold til 2012, hvor tallet var på 17 pct. Dermed er utilfredsheden i lighed med de tidligere år igen en smule lavere end året før. Siden 2010 er andelen af virksomheder, der er tilfredse med det lokale erhvervsklima, steget med ca. tre pct. point., og andelen af virksomheder, der er utilfredse, er faldet med ca. tre pct. point. Andelen af virksomheder, der hverken er tilfredse eller utilfredse, har ligget uændret på ca. 30 pct. i alle de år DI har lavet Lokalt Erhvervsklima. Faldende utilfredshed Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct. 60 50 Meget tilfreds Hverken/eller Utilfreds/Meget utilfreds 40 30 20 10 0 2010 2011 2012 2013 Det er hovedsagelig de større virksomheder, som er blevet mere tilfredse med det lokale erhvervsklima siden 2010. Knap syv ud af ti af virksomheder med over 100 ansatte er meget tilfredse eller tilfredse med det lokale erhvervsklima i 2013. Det er på niveau med sidste år, og en fremgang på 14 pct. point i forhold til 2011. Samtidig er andelen af utilfredse eller meget utilfredse virksomheder med over 100 ansatte halveret fra 16,7 pct. i 2010 til 8,7 pct. i 2013. Det er dog ikke den samme udvikling for de mindre og mellemstore virksomheder med op til 100 ansatte. Der har kun været en minimal fremgang i antallet af virksomheder, som er tilfredse eller meget tilfredse med det lokale erhvervsklima, fra 50,2 pct. i 2010 til 52,4 pct. i 2013. Ligeledes har der også kun været et lille fald i antallet af virksomheder, der er utilfredse eller meget utilfredse fra 20 pct. i 2010 til 17 pct. i 2013. Store virksomheder mest tilfredse Mindre virksomheder mindst tilfredse

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 3 Samlet set har 51 kommuner ud af de 96, der deltager i undersøgelsen, forbedret sig, hvad angår opfattelsen af det overordnede erhvervsklima i kommunen. 44 kommuner har oplevet et fald i vurderingen af det ordnede erhvervsklima i kommunen, mens Ishøj ligger fuldstændigt uændret. 51 kommuner har forbedret erhvervsvenligheden Godt erhvervsklima giver godt ry 54 pct. af virksomhederne vil anbefale den kommune, de selv er placeret i til andre virksomheder. Det er uændret i forhold til sidste år, og en fremgang på næsten syv pct. point i forhold til 2011, hvor det kun var 47 pct., der ville anbefale kommunen til andre virksomheder. 30 pct. af virksomhederne ville måske anbefale kommunen til andre virksomheder, hvilket er lidt færre end sidste år, men fem pct. point færre end i 2011. Knap 15 pct. vil næppe eller bestemt ikke anbefale kommunen til andre virksomheder, hvilket er på niveau med sidste år, men stadig færre end i 2011, hvor det var 16,5 pct., der ikke ville anbefale kommunen til andre virksomheder. Mange vil anbefale deres kommune Vil du anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen? Pct. 60 50 Helt sikkert Måske Næppe/bestemt ikke 40 30 20 10 0 2011 2012 2013 Der er en klar tendens til, at et godt erhvervsklima også fører til, at virksomhederne i kommunen vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen. Således er de kommuner, der ligger i top i DI s undersøgelse af det lokale erhvervsklima, også de kommuner, hvor flest virksomheder vil anbefale andre virksomheder at etablere sig. Tre ud af fire af de virksomheder, der er tilfredse eller meget tilfredse med kommunens erhvervsklima vil således også anbefale kommunen til andre virksomheder. Tilfredse virksomheder giver gode anbefalinger

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 4 Omvendt giver et dårligt erhvervsklima i en kommune virksomhederne ringe lyst til at anbefale kommunen til andre virksomheder. Mere end seks ud af ti virksomheder, som er utilfredse eller meget utilfredse med kommunens erhvervsvenlighed vil, ikke overraskende, heller ikke anbefale kommunen til andre virksomheder. Således er de kommuner, der ligger i bunden af årets erhvervsklimaundersøgelse, også de kommuner, hvor færrest vil anbefale kommunen til andre virksomheder. Overordnet set vil seks ud af ti virksomheder i det jyske anbefale kommunen, mens det på Fyn og Sjælland er ca. halvdelen. Kommunerne skal forbedre infrastrukturen Infrastruktur står igen i år øverst på virksomhedernes ønskeseddel over de områder, som kommunen først bør tage fat på at forbedre for at styrke Over 40 pct. har infrastruktur øverst på listen Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Pct. 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Infrastruktur Skatter og transport og afgifter Private leverandører Arbejdskraft Sagsbehandling Kommunens image Information og dialog Fysisk planlægning Velfærdsservice Nederst på ønskesedlen ligger velfærdsservice, (børnepasning og folkeskole) som kun ønskes opprioriteret af beskedne 3,5 pct. af virksomhederne. Velfærdsservice ligger i sidst på listen Knap hver femte virksomhed ønsker, at kommunen tager fat på at øge brugen af private leverandører til løsning af opgaverne i kommunen. Næsten 15 pct. af virksomhederne ønsker, at kommunen tager fat på følgende tre områder: information og dialog mellem kommune og erhvervsliv, kommunens sagsbehandling og kommunens image i forhold til at fastholde og tiltrække borgere og virksomheder.

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 5 Siden 2010, hvor DI for første gang gennemførte undersøgelsen Lokalt Erhvervsklima, har der været et stigende ønske blandt virksomhederne om, at kommunen ser på skatter og afgifter samt arbejdskraft. På infrastruktur har der været en faldende andel, der har ønsket dette, selvom infrastruktur stadig er en sikker vinder på ønskesedlen fra virksomhederne. Udviklingen siden 2010 Hvilke to områder mener du, at kommunen først bør tage fat på for at styrke din virksomheds vækstmuligheder? Pct. 60 50 40 30 20 2010 2011 2012 2013 10 0 Arbejdskraft Sagsbehandling Infrastruktur og transport Fysisk planlægning Skatter og afgifter Velfærdsservice Private leverandører Kommunens image Information og dialog Mere end fire ud af ti virksomheder har infrastruktur som førsteprioritet, herefter kommer skatter og afgifter, som 30 pct. af virksomhederne ønsker, at kommunen tager fat på. På tredjepladsen ligger arbejdskraft, som er et ønske hos knap hver fjerde virksomhed. I takt med at mange kommuner har gjort meget for at forbedre sagsbehandlingen i kommunen, er andelen af virksomheder, der sætter det højt på ønskesedlen faldet svagt gennem årene. Ligeledes har der gennem årene været en svagt faldende andel af virksomhederne, der ønsker, at kommunen først ser på den fysiske planlægning og på kommunens image. Brug af private leverandører og information og dialog mellem kommune og erhvervsliv ligger nogenlunde uændret som i de foregående år og ønskes fortsat af hhv. ca. 20 pct. og 15 pct.

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 6 Top 10 Lokalt Erhvervsklima 2013 Placering 2013 Placering 2012 Kommune 1 2 Ikast-Brande 2 1 Herning 3 3 Hedensted 4 4 Favrskov 5 8 Billund 6 14 Holstebro 7 9 Vejen 8 7 Esbjerg 9 12 Middelfart 10 18 Kolding Størst fremgang i Lokalt Erhvervsklima 2013 Placering 2013 Placering 2012 Fremgang Solrød 27 72 45 Bornholm 47 89 42 Jammerbugt 29 66 37 Furesø 16 52 36 Nordfyn 51 85 34 Frederikshavn 39 71 32 Viborg 20 50 30 Tårnby 49 77 28 Svendborg 73 96 23 Vejle 36 59 23

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 7 Fakta om Lokalt Erhvervsklima 96 af landets 98 kommuner deltager. Fanø og Læsø indgår ikke grundet kommunernes størrelse og det lave antal af private virksomheder i disse kommuner. 14.074 virksomheder er inviteret til undersøgelsen i år. 5.690 virksomheder (40,4 pct.) har svaret på spørgsmål om deres tilfredshed med 22 forskellige kommunale indsatsområder. De 5.690 virksomheder repræsenterer ca. 280.000 ansatte i den private sektor. Undersøgelsen består af to dele: Spørgeskemaet Lokalt Erhvervsklima, som tæller ⅔, og statistik fra forskellige kilder, som tæller ⅓. Som eksempler er virksomhederne blevet spurgt om deres tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft, sagsbehandlingstider, de kommunale skatter, afgifter og gebyrer, brugen af private leverandører, den fysiske planlægning, infrastruktur og transport. I statistikken indgår 22 statistiske nøgletal, f. eks størrelsen af grundskyldspromillen, dækningsafgift, uddannelsesniveauet og nystartede virksomheder pr. indbygger. Undersøgelsen blev første gang gennemført i 2010. > > Se flere resultater på di.dk/le

Virksomhederne mere tilfredse med erhvervsklimaet DI INDSIGT september 13 SIDE 8 > DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer di dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på di.dk/opinion.