En opdagelsesrejse ud i de sociale medier: I sporene af Sherlock

En opdagelsesrejse ud i de sociale medier: I sporene af Sherlock Thessa Jensen, ph.d., lektor Peter Vistisen, studieadjunkt Aalborg Universitet Abstrakt I denne artikel gøres et forsøg på at kortlægge, hvordan en tv-serie spreder sig i de sociale medier. Med udgangspunkt i opdagelsesrejsen som metafor og virtuel etnografi som metode, tages BBCs modernisering af Sherlock Holmes historien i serien Sherlock som bagvedliggende interesse for at starte rejsen. Formålet er at undersøge, hvordan sociale medier medierer mening, betydning og nyt indhold i forhold til tv-serien. Rejsen er til tider overraskende og bevæger sig fra mere velkendte områder ud i mindre kendte, måske endda forholdsvis uciviliserede områder, altid med det formål at beskrive, forstå og fortolke de bevæggrunde, mennesker har med at bruge tid og energi på at udvide tvseriens univers med egne produktioner og give feedback til andre menneskers deltagelse i samme. En opdagelsesrejse med etnografien i rygsækken If it were possible adequately to present the whole of a culture, stressing every aspect exactly as it is stressed in the culture itself, no single detail would appear bizarre or strange or arbitrary to the reader, but rather the details would all appear natural and reasonable as they do to the natives who have lived all their lives within the culture. (Bateson, 1958:1) Den opdagelsesrejse, som denne artikel vil beskrive, vil tage læseren ud i de sociale mediers verden. Sociale medier defineres som netbaserede services, der giver mennesket mulighed for at 1) Konstruere en offentlig eller halvoffentlig profil indenfor et afgrænset system 2) Formulere en liste over profiler, som mennesket har en relation til 3) Se og gennemgå deres og andres lister over relationer indenfor systemet (efter Boyd og Ellison, 2007:2) Selvom de enkelte sociale medier kan anses som afgrænsede områder, bl.a. defineret ud fra de muligheder for interaktion, der gives af systemet (bla. Kietzmann et. al 2011), så er disse grænser flydende. Således kan Twitter, Facebook, LinkedIn med mere via et helt fjerde system, eksempelvis Seesmic (www.seesmic.com), sættes op til at vise indholdet samtidig. På denne måde også gøre det muligt for mennesket at sende den samme meddelelse samtidig ud på alle de nævnte medier. Med andre ord, så flyder grænserne mellem de forskellige medier og nye overbygninger, og måder at skabe relationer på bryder ligeledes de formelle og officielle grænser ned. Derfor kan den foreliggende artikel på ingen måde gøre krav på fuldstændighed, men kun være et indledende forsøg på at beskrive, hvordan indholdet fra et medie (i dette tilfælde tv) flyder over i de andre medier og skaber spor i form af remedieringer, kommunikation, produktion, co-creation og øvrige semantiske koblinger til den oprindelige mediekilde. Den rejse, som læseren her begiver sig ud på, kan ses som en etnografisk undersøgelse af et indhold, som mennesker skaber nye relationer igennem. Delvis kan rejsen sammenlignes med den etnografiske beskrivelse af en bestemt begivenhed, som Bateson 1

(1958) beskriver i bogen Naven. Her søger Bateson at forklare de kulturelle bevæggrunde, som får en indfødt indonesisk stamme til at gennemføre Naven ritualet, hvor mænd klæder sig som kvinder og kvinder som mænd. Som Bateson skriver indledningsvist (se citatet ovenfor), så kan ritualet se bizar ud for den iagttager, der ikke kender til den kultur og historie, ritualet er udsprunget fra. Den beskrivelse og de informationer, der skal gives, for at kunne forklare ritualet på en meningsfuld måde for udenforstående, kan kun gives, hvis iagttageren bliver en del af kulturen og på denne måde kan sammenholde denne nye med sin gammelkendte. Se forskellene og lægge mærke til lighederne - og qua dem forklare, hvad meningen er. En anden form for etnografisk rejse er blevet foretaget af Campbell (1993). Campbell undersøger, hvordan historien om helten kan genfindes i forskellige kulturer verden over. Modsat Bateson, som tager udgangspunkt i ét ritual hos én gruppe mennesker, tager Campbell udgangspunkt i én historie og undersøger, hvordan denne er blevet påvirket gennem historie og kultur op igennem tiden. Når der i det følgende tages udgangspunkt i én historie, Sherlock serien fra BBCone, kunne det umiddelbart ligne Campbells undersøgelsesmetode. Men spredningen og remedieringen af historien er kun den ene side af artiklens formål. Den anden side er at se på, hvordan de menneskelige relationer er med til at skabe en kultur og fortælling omkring netop denne tv-serie, som igen kan forklare de menneskelige bevæggrunde, der ligger til grund for at brug tid, energi og viden til at skabe og formidle nye produkter og ny viden uden at få materielle goder i bytte. Den anvendte metode til at klarlægge eller blot beskrive nogle af de sociale medier, der gør sig gældende på internettet idag (anno 2012), kaldes virtuel etnografi og tager sit udgangspunkt i Hines (2003) og Boyd (2008). Virtuel etnografi er kendetegnet ved, at de mennesker, der iagttages, og de rum, som skal undersøges, ikke er fysiske enheder. Ligeledes kan iagttageren vælge at være fuldstændig anonym og usynlig på nogle sociale medier, mens det andre steder er nødvendigt at have en profil og give sig tilkende som en ven eller en follower for at kunne blive en del af fællesskabet, der skal undersøges. For at kunne forstå de mennesker, der vælger at blive en skabende del af de sociale medier, har det til tider været nødvendigt at deltage i skabelsesprocessen. Dette påvirker selvfølgelig undersøgelsen. Ligeledes har det ikke på noget tidspunkt været muligt at skabe et egentligt overblik over, hvad der reelt findes af Sherlock relateret materiale på internettet eller i et givet socialt medie. Det blev hurtigt klart, at væksten inden for brugerskabt materiale og udviklingen af nye medier sker i en hastighed, som gør det problematisk at følge med. Derfor faldt valget på, at følge med dér, hvor det virkede interessant. Det vil sige, at rejsen på nettet blev bestemt af, hvorvidt den rejsende følte, at det ene fremfor det andet medie havde noget at byde på. Dette vil svare til, at starte en opdagelsesrejse med det formål at lade sig guide af en lyst til se de spændende steder og dykke ned i netop deres historie og kultur, såvel som afdække de semantiske forudsætninger, der foreligger for denne. I denne artikel skelnes der ikke mellem internettet og de sociale medier som kulturelle artefakter, det vil sige, en enhed, der blev udviklet på grund af en given kultur, eller som et område, hvor kultur i sig selv bliver udviklet (Hine, 2003). Teknologien sætter på nuværende tidspunkt grænserne for udviklingen af relationerne mellem mennesker og dermed for, hvordan en given kultur kan udvikle sig - men teknologien udvikles ligeledes i 2

takt med og nogle gang hurtigere end de behov og ønsker, mennesket har for at kunne kommunikere og skabe relationer. Ligeledes er det selve brugen af teknologien og dermed de sociale medier, der viser, om mennesket kan se en mening med denne form for skabelse af produkter og relationer. Produkt semantikken som forklaring Den virtuelle etnografi i den metodiske rygsæk og lysten til at se, hvordan en given tv-serie kan være med til at skabe produkter og relationer, er udgangspunktet for rejsen. Men der er en antagelse om, at forklaringen på nogle af de fænomener, der vil blive iagttaget og opdaget undervejs, vil kunne findes i koncepet omkring produktsemantik, der udlægges som studiet af, hvilke symbolske kvaliteter, der opstår i designede artefakters interaktion med menneskets kognitive og sociale kontekst. (Krippendorf & Butter 1984). Produktsemantikken er således et designorienteret perspektiv, som undersøger, hvordan forskellige udtryksformer giver mening for mennesket, samt giver mennesket mulighed for at blive egenproducent af videreudviklinger af et artefakts semantik. Hypotesen er, at tv-seriens fremstilling af en moderne Sherlock Holmes, der bruger smartphones, internet og hellere sms er end ringer, er med til at skabe en eksplicitering af tv-seriens produktsemantik og dermed sætte tærsklen for aktiv participation og produceren af indhold meget lavt. Ved rejsens begyndelse: en tv-serie The name is Sherlock Holmes, and the address is 221B Bakerstreet. Sherlock i A Study in Pink Sherlock Holmes er med afstand den mest portrætterede litterære figur op igennem film og tv-mediets udvikling (Guinness, 2011). I de seneste år kan de to amerikanske film Sherlock Holmes og Sherlock Holmes 2: A Game of Shadows nævnes som nytolkninger af figuren, hvor den viktorianske tidsalder udgør baggrunden for historien og plottet. Der har gennem tiden været forsøg på, at modernisere figuren, bl.a. en mindre tvserie af Sherlock Holmes, som udspilledes under anden verdenskrig. Men BBCs nytolkning i form af Sherlock bringer historien ind i den moderne verden med internet, sociale medier og mobiltelefoner. Altsammen som en del af selve fortællingen i seriens afsnit. Serien består (anno 2012) af 2 sæsoner med hver 3 afsnit. Hvert afsnit på halvanden times sendetid. Serien bliver sendt i juli og august 2010 på BBC, og er siden blevet solgt, oversat og sendt i en lang række lande verden over. I januar 2012 blev anden sæson sendt og tredje sæson forventes filmet i begyndelsen af 2013. Med seriens modernisering fulgte ligeledes en på nogle områder eksperimenterende optageteknik samt anvendelse af mediernes indhold i forhold til selve skuespillet på skærmen. Således vises tekstbeskeder i rummet i form af hvid skrift. Kameraet skal med andre ord ikke zoome ind på en mobiltelefon eller en computerskærm. Publikum kan følge med i, hvad karakteren foretager sig, samtidig med at beskedens indhold vises og på denne måde bliver til en medspiller i den givne scene. Ligeledes giver denne brug af rummet mulighed for at lade en karakter optræde uden at det skal ske ved hjælp af en skuespiller. En given tekst meddelelse afsluttes altid med afsenderens initialer. Eksempelvis: If inconvenient, come anyway. SH (sms fra Sherlock til John, Study in Pink). 3

Som eksempel på produktsemantikken kan følgende link med fordel ses: http:// www.youtube.com/watch?v=5a8iieaddt4&list=hl1333293384&feature=mh_lolz, hvor det første møde med Sherlock Holmes i tv-seriens første afsnit sker ved en gruppessms til forsamlingen af journalister ved et politipressemøde. John Watson modtager en sms-besked afsendt af initialerne SH (Sherlock Holmes) i hovedpersonens vante retoriske ligefremhed. Og hjemmesiderne med mere vises. Vi ser altså her et eksempel på det Krippendorf har udtryk som a vocabulary for the designed artifacts in the view of the meanings they could aquire for their users (Krippendorf 1989, 12). Det visuelle vokabular ses på den måde seeren får ekspliceret, hvilke medieplatforme Sherlock Holmes anvender i sit opklaringsarbejde, såvel som hvilken retorisk kommunikationsstil, han anvender i sin kommunikation med omverdenen - lige fra sprogstil til underskrift. Udover selve den teknologiske og historiske modernisering har serien et andet særkende: manuskriptforfatterne lægger hovedvægten på udviklingen af relationen mellem de to hovedpersoner, Sherlock Holmes og Doktor John Watson. Således er det første afsnit en genfortolkning af den allerførste Sherlock Holmes historie, A Study in Scarlet (Conan Doyle,1998 - oprindelig 1887), med titlen A Study in Pink, hvor de to hovedpersoner møder hinanden for første gang. Relationen mellem de to hovedpersoner har allerede siden de første historier blev skrevet af Conan Doyle været genstand for en række overvejelser med hensyn til personernes seksuelle orientering. Forfatterne bag tv-serien indarbejder denne diskussion bl.a. i en restaurantscene, hvor kæreste-problematikken diskuteres mellem John og Sherlock, som er på fornavn i tv-serien, samt gennem John Watsons gentagne udsagn: I am not gay når andre karakterer i serien hentyder til, at han måske kunne være netop dette. Med andre ord efterlades publikum med en dobbelttydighed omkring denne relation, samtidig med at den i talesættes, hvorved en åben fortolkning af dette fortælleelements produktsemantik muliggøres. Som det vil vise sig, så åbnes der med dette en ladeport ind i et område for sociale medier, som kan have forholdsvis stor betydning for, at seriens publikum kan holdes interesseret i de kommende afsnit trods de store tidsintervaller, hvormed de vises. Endelig er der ikke tvivl om, at serien er en Sherlock Holmes fortælling. Forfatterne udtaler således selv, at de bliver nødt til at være tro overfor Conan Doyles oprindelige historier for at moderniseringen kan lade sig gøre og publikum vil acceptere den. Det betyder ikke, at historiernes plot og mordgåde overtages uden ændringer, snarere modsat, idet Steven Moffat og Mark Gatiss, hovedforfatterne bag og medproducenter på serien, er kendt for at udvikle overraskende historier - bl.a. til tv-serien Dr. Who. Men samspillet mellem de to hovedpersoner, samt måden, gåderne løses på, er trods moderniseringen tro overfor oplægget, ligesom flere af dialogerne næsten ordret er hentet fra Conan Doyles oprindelige tekster. I am lost without my Boswell. - Scandal in Bohemia, Conan Doyle, 1998:120 I am lost without my blogger. - The Great Game, 1. sæson, 3. afsnit 2010 Fra tv-mediet til hjemmesiden I don't know how I'm meant to be writing this. I'm not a writer. Ella thought keeping a blog would help but it hasn't because nothing ever happens to me. But today, something did. Something happened. John Watsons blog, http://www.johnwatsonblog.co.uk/blog/29january 4

Tv-seriens hovedpersoner har hver især deres egen blog, Sherlocks blog kan findes her: http://www.thescienceofdeduction.co.uk/. Umiddelbart er der intet på selve bloggen, der indikerer, at den tilhører en fiktiv person. Henvisningen til BBCs hjemmeside kommer allernederst på begge blogsites under punktet More information, hvor linket så fører til BBCs hjemmeside for tv-serien. Begge blogs tilfører tv-serien yderligere information. Således beskriver John sine følelser og oplevelser på en mere personlig måde end tvserien kan vise. Hvad der eksempelvis kun er skævt smil i tv-serien, udvides via bloggen til en større psykologisk og menneskelig dybde, hvor karaktertræk og relationer ekspliciteres. Ligeledes bliver flere af de cases, som omtales kort i serien, uddybet yderligere på de to blogs. Derudover findes alle de indlæg og oplysninger, som omtales i selve tv-serien, så indholdet hænger sammen med selve seriens indhold og skaber en meningsfuld relation mellem hhv. tv-seriens og web-siderne som platforme. Figur 1: John Watsons blog (t.v.) og Sherlock Holmes officielle konsulenthjemmeside (t.h.). Sammen med de øvrige hjemmesider, der dukker op i tv-serien skabes endnu en platform for at ekspliciterer seriens produktsemantik, ved at lade seeren fordybe sig i karakterernes kommunikation på web-mediet. Selvom der er en kommentar funktion, så er denne ikke aktiv. Kommentarerne, som findes på siden, er givet på forhånd og uddyber nogle af de personer, der omtales i serien, men som ikke vises eller kun vises ganske kort. Således møder vi bl.a. Johns søster, Harriet - kort Harry, på bloggen, men ikke i tv-serien, hvor hun kun omtales. BBC har fuld kontrol over bloggen og kan dermed styre, hvilke yderligere information, der gives til publikum. På BBCs egen hjemmeside ligger der udover links til de forskellige blogs, interviews, trailere med mere, som alle har forbindelse til selve serien. En første kortlægning og inddeling Med udgangspunkt i tentpole begrebet fra Davidson et al. (2010) skal der nu forsøges en kortlægning af, hvordan Sherlock breder sig på internettet. Som fora er der de officielle og institutionelle rammer, som er underlagt den fulde kontrol fra BBCs side af. Indholdet er givet fra BBC og de forfattere, der er på serien. Indholdet er statisk, idet der efter en sæsons afslutning ikke sker nogen opdatering af materialet før den nye sæson starter igen. Indholdet på BBCs Sherlock hjemmeside bliver opdateret med hensyn til interviews, trailere, eventuelle priser, serien har vundet eller er nomineret til, og deslige. Selve historien bliver ikke videreudviklet. 5

Figur 2: Kortlægningen af Sherlock s tværmedielle mediekoncept, hvor både de institutionelle og brugerkontrollerede rammer sættes op mod det faktiske og fiktive univers. Modellen er inddelt i fire overordnede områder, med tentpolen i midten. I dette tilfælde udgør Sherlock serien teltpælen, hvorom de forskellige udtryk, remedieringer og informationer koncentreres. De fire overordnede områder udgøres af: Institution-faktisk: den faktiske verden, her udtrykt i BBCs hjemmeside, som BBC har fuld kontrol over og som indeholder oplysninger som sendetider, interviews med mere. Institution-fiktiv: den fiktive verden, som BBC har kontrol over. Nemlig de forskellige blogs, som er tilknyttet serien og dermed giver en ekstra dimension i forhold til den oplevede tvserie. Folk-faktisk: den faktiske verden, som brugerne har kontrol over. Dette er navnligt de fan communities, der er opstået online, såvel som skuespillere og manuskriptforfatternes egne personlige profiler på de sociale medier, hvor der kommunikeres og teases omkring serien, uden direkte henvisning eller kontrol fra BBC. Folk-fiktiv: Området for brugernes operationalisering af produktsemantikken, hvor seriens semantiske vokabular adapteres og modificeres af brugerne til nye brugergenerede produktioner - herunder video-mashups, fanfiction og flash mobs. Disse fire områder, med tentpolen som samlende instans i midten udspænder det tværmedielle univers, der tilsammen gør Sherlock til et transmedia univers (Jenkins 2011). Vigtigt er det her at pointere, hvordan det ikke bare er tv-serien, dets blogs og forfatternes brug af sociale medier, der udgør det samlede tværmedielle univsers, men at det 6

brugerskabte indhold i form af eksempelvis fan communities og fanfiction også er med til optegne det samlede netværk af relationer, mellem Sherlocks tentpole og dets øvrige medieplatforme. Af samme grund indikerer kortlægningen også en hypotese om, at produktsemantikken for det tværmedielle univers ikke er fast, men er i en konstant forhandling mellem det insitutionelle og folkestyrede lag. Med ovenstående kortlægning som udgangspunkt, skal vi nu for alvor starte vores rejse, ved løbende at udfolde modellens indhold, samt relationen mellem de forskellige elementer. Fra hjemmeside til Twitter It s a TV-show, only the emotional damage is real. Steven Moffat på Twitter lige inden udsendelsen af det foreløbig sidste afsnit i serien, The Reichenbach Fall, 15. januar 2012. En gennemlæsning af BBCs hjemmeside om Sherlock afslører, at de to hovedforfattere bag serien, Moffat og Gatiss, hver har en Twitterprofil: @steven_moffat og @Markgatiss. Så rejsen fortsætter med en undersøgelse af Twitter i forhold til, hvordan Sherlock kan spores derude. Det viser sig hurtigt, at flere Twitterprofiler er blevet oprettet i forbindelse med seriens start. Således findes: @sherlockology, som er et samarbejde mellem flere Twitterprofiler omkring bl.a. en hjemmeside, der indeholder informationer om, hvor serien filmes henne, hvad skuespillerne er i gang med - og oplysninger omkring Sherlock-universet i det hele taget. Der bliver foretaget interviews med involverede skuespillere, anmeldelser af film og seriens forskellige afsnit (under hensyntagen til, at ikke alle followers har set seriens nye afsnit - plottet bliver ikke afsløret). De emner, der tages op og tweetes om, har med den faktisk verden at gøre. Profilen udvider ikke selve historien, men fortæller og informerer om de begivenheder, der finder sted omkring serien. @TheDiogenes, igen et samarbejde mellem flere Twitterprofiler, som især forholder sig analyserende og undersøgende i forhold til de forskellige fortolkninger af Sherlock Holmes historien gennem tidens løb. Hjemmesiden, der er tilknyttet profilen, giver en række oplysninger omkring tilblivelsen af forskellige Sherlock Holmes film, idéerne bag, samt mere nicheprægede fortolkninger, som eksempelvis en Holmes musical. Hjemmesiden er åben for bidrag, men disse skal gennem et review, som skal sikre, at selve indholdet er lødig og at sproget, engelsk, opfylder de forholdsvis høje krav til grammatisk og semantisk korrekthed. @TheDiogenes havde i 2011 flere fælles arrangementer på Twitter, hvor followers og andre interesserede blev opfordret til at deltage i en afstemning om, hvilken Sherlock Holmes tv-film ud af tre mulige, der skulle ses på samme tid på en given dato (typisk torsdag aften). Aftalen var: alle interesserede sørgede for at have en kopi af filmen klar, som så startede på det angivne tidspunkt (typisk kl. 19.00 gmt). Followers og interesserede måtte så selv regne ud, hvormange timer, der skulle lægges til eller trækkes fra i forhold til deres placering. Når filmen var i gang, tweetede en eller flere om filmens indhold, baggrund, skuespillerne, producenterne med mere. Med andre ord kunne dem, der fulgte med på hashtagget #221b får en række ekstra informationer om filmen, samtidig med, at der kunne diskuteres forskellige emner undervejs. Hashtagget sørgede for, at en follower kan foretage en søgning på dette og på den måde fuldt ud koncentrere sin Twitter tidslinie om netop denne film. 7

Forskellen mellem de to profiler er, at @sherlockology især drives af kvinder, mens @TheDiogenes drives af mænd. Interessant nok, er @TheDiogenes for tiden i et dødvande, idet der mangler nye input til Sherlock Holmes historien. @sherlockology kan stadig opdatere sin hjemmeside og sende relevante tweets ud, fordi området, som dækkes, er større: samtlige skuespillere, der er med i serien, dækkes så vidt muligt i forhold til, hvad deres nye opgaver er. Ligeledes skal det vise sig, at der i forhold til serien udvikles nye produkter, arrangementer med mere, som de oprindelige producenter bag serien ikke kan kontrollere eller har indflydelse på. Udover de mere organiserede profiler, findes der flere profiler, som starter deres twitter tilværelse på grund af muligheden for at følge de to hovedforfattere. Herunder er der f.eks. nævnes @LadyMycroft, som starter ud på Twitter på grund af Sherlock, men som siden begynder at skrive Haiku digte, beskriver sin træning til en maraton og i det hele taget udvider sin kreds af followers og sin brug af Twitter. @DerMudeTude (som er en af bagmændene bag @TheDiogenes), og som i et indlæg på sin egen blog (http://fortressofattitude.blogspot.com/) skriver om begrundelsen for, hvorfor han efter lang tids modstand endelig begav sig ud på sin Twitter rejse: I began to drop onto the respective Twitter feeds regularly. I didn't join, simply went to the URLs of the respective feeds to browse. And as I browsed I saw other cool things that had been said to the objects of my stalk, er, admiration, by other people, many of whom I also had the preexisting impulse to admire. And things that had been retweeted by all of these people that I thought were pretty swell. And, inexorably, in accordance with the scientific principle known as The Law Of One Thing Leading To Another, one thing did, indeed and in fact, lead to another. (I love science.) Well, you can fill in the rest for yourself. I Joined The Conversation, as those clever Twitter marketing people like to say. And a funny thing happened. I discovered that Twitter is, to paraphrase the immortal Professor Tom Lehrer, a lot like a sewer: what you get out of it depends on what you put into it. Som det kan ses af ovenstående, var udgangspunktet et ønske om at kunne følge med i, hvad forholdsvis kendte personer, i dette tilfælde bl.a. en af forfatterne til Sherlock, skrev på Twitter. Men efter at have fulgt med i disse tweets finde @dermudetude ud af, hvad der ellers rør sig på Twitter, skaber en fællesskab omkring Sherlock sitet The New Diogenes Club og er i det hele taget en meget aktiv tweeter, som bl.a. kommenterer meget på den aktuelle politiske situation i USA. Hverken @dermudetude eller @LadyMycroft har stjernestatus på Twitter. Begge har omkring 150 followers og følger selv mellem 150 og 200. Deres måde at arbejde med og på mediet kan betegnes som meget typisk for, hvordan andre mennesker håndterer mulighederne på Twitter. Vores rejse i sporene på Sherlock stoppede for en tid på Twitter, hvor muligheden for tværmedielle forbindelser var givet gennem muligheden for at henvise til andre steder på nettet. Dette er i stor stil nødvendig, hvis en profil vil uddybe en tweet eller give flere informationer omkring en given event eller andre tiltag på nettet eller i den fysiske verden. 8

Derudover er der henvisninger til billeder og videoklip på Youtube, som især tiltrækker sig opmærksomhed. Efter et stykke tid på Twitter blev det tydeligt, at en stor del af informationen og materiale i forbindelse med Sherlock kom fra et helt andet sted på nettet: tumblr.com. I modsætning til Twitter, er Tumblr et blogsite, hvor den enkelte profil kan lægge billeder, lyd, gif-filer, lange tekster med mere ud. Fra Twitter til Tumblr: 140 tegn mod reblogging af alverdens brugerskabte materiale Hvor Twitter profiler overordnet forholder sig til den fysiske verden og fortæller om oplevelser, events og andet stort og småt i forbindelse med deres liv, har Tumblr en helt anden vinkel på Sherlock. Her bliver der skabt nyt materiale til selve historien omkring Sherlock. Især tegninger, akvareller, photoshoppede billeder kaldet fanart i forbindelse med Sherlock serien bliver lagt op på de forskellige blogs og reblogget. Retweets er udskiftet med reblogs, mens folk stadig er followers på Tumblr. Tumblr virker på en måde som et samlingspunkt for vidt forskellige tilgange til fanfællesskabet omkring Sherlock: udover selve blogindlæggene på Tumblr, bliver der kopieret indlæg, billeder, lyd og videoklip fra andre steder på nettet. Materialet bliver distribueret på en sådan måde, at det kan være svært, at finde originalkilden til det. I modsætning til Twitter arbejder Tumblr ikke med tidsangivelser på de indlæg, der kommer frem i ens tidslinje. Det er på Tumblr vores rejse begynder at tage en ny drejning: fra et univers, der var præget af fakta omkring Sherlock serien, er vi nu på vej ind i et område, hvor fiktionen tager over. Og ikke nok med det: i løbet af kort tid bliver det tydeligt, at det ikke er Sherlocks deduktioner, der er i højsædet på Tumblr. Det er ikke den kriminologiske del af historien, der fylder i materialet. Det er en meget direkte og tydelig erotisk, til tider pornografisk tone i det materiale, der kommer frem i tidslinjen. Flere af Tumblrs profiler giver da også udtryk for, at de ikke kan åbne Tumblr, hvis de er i skolen (!) eller deres forældre er i samme værelse som dem selv. Profilerne på Tumblr virker ved første øjekast noget yngre end på Twitter. Teenagepiger og enkelte drenge ser ud til at udgøre den største del af gruppen, der holder til i Sherlock fanfællesskabet. Først senere viser det sig, at der også findes ældre kvinder på Tumblr. Dem kommer vi tilbage til senere. Den erotiske del af materialet består især af billeder og tegninger, som viser kys, kram og samlejestillinger mellem hovedpersonerne i serien, Sherlock og John. Ligeledes er der en del materiale, som bearbejder billeder fra selve serien, giver dem nyt indhold og remedierer billederne ind i en anden kontekst. Brugergruppen tager altså seriens kendte vokabular af produktsemantiske aspekter, såsom personernes retorik, deres påklædning mm., og bruger disse til at udvide historieuniverset. Endelig dukker der noget helt uventet op: udskrifter fra samtaler på web-sitet omegle.com. Et site, hvor to fremmede kan mødes og samtale uden at skulle afsløre deres identitet. En såkaldt chat-roulette. Sitet er forholdsvis lille, omkring 25.000 som det maksimale antal brugere samtidig. Men sitet er interessant, fordi det giver os en idé om, hvorfor Sherlock er blevet så populær på nettet, som den viser sig at være. Derfor tager vi en kort afstikker til Omegle.com, for bagefter at vende tilbage til Tumblr, som slet ikke er undersøgt til bunds endnu. 9

Omegle.com: Talk to Strangers Omegle fungerer som samtale forum på tre forskellige måder: 1) Brugerne kan tale sammen to og to gennem video. Omegle finder en partner, som samtalen kan begynde med. Der opfordres fra mediets side til, at man klikker videre, hvis noget i samtalen bliver ubehageligt. Det betyder, at man ikke forpligter sig i selve samtalesituationen til at præsentere sig eller holde samtalen kørende i et bestemt stykke tid. Der er heller ingen nødvendighed for at afslutte samtalen - det kan gøres uden det almindelige farvel. 2) Brugerne kan skrive sammen. Her foregår samtalen via tekst, men ligesom med videochatten er der ingen krav om, at man skal præsentere sig eller afslutte samtalen på en pæn måde. 3) Endelig kan en tredje part skrive et spørgsmål og lade to fremmede skrive sammen om det. Tredjeparten deltager ikke i samtalen, men kan se på, hvordan den udvikler sig. De to fremmede har et spørgsmål, som de kan forholde sig til og som på denne måde kan være med til at gøre den indledende del af samtalen lidt nemmere. Deltagelsen i denne form for samtale føles grænseoverskridende for os. Efter et par indledende forsøg, lykkedes det at komme ind i universet og det lykkedes endda at skabe samtaler. Forsøget på at samtale viser, at Omegles samtaler i hovedsagen drejer sig om to ting: 1) Sex i enhver form og afart 2) Sherlock rollespil I og med flere Omegle samtale i form af rollespil var dukket op på Tumblr, havde dette givet os en idé om, at der måtte være en del brugere på Omegle, som faktisk benyttede dette medie til rollespil. Det interessante i den forbindelse er, at Sherlock, i kraft den tidligere beskrevne eksplicitte produktsemantik, giver et meget klart bud på, hvordan et sådan skriftligt rollespil kan froegå: ved at bruge sms beskederne som en ekstra skuespiller på skærmen, kan publikum overføre denne måde at håndtere mediet på til andre skriftlige medier, som eksempelvis Omegle. Hvis en bruger på Omegle stiller et spørgsmål i stil med: John, put the kettle on. I ll be home in 5 minutes. - SH, så vil brugerne fra Sherlock fanfællesskabet vide, at John er John Watson og SH er Sherlock Holmes. De semantiske mønstre, der giver samtalen en meningsfuld form, findes således ikke direkte i Omegle samtalen, men som intertekstuelle markører til situationer og retoriske stilarter, som er kendt fra BBC serien. Det betyder, at to fremmede, som kender serien, ikke behøver at forklare eller beskrive, hvilket univers, de er i. Begge vil med det samme kunne tage fat i selve rollespillet. Og den første sætning giver, at den ene af de to sandsynligvis skal spille Sherlock, mens den anden har frit valg. Som det kan ses i figur 4 (nedenfor), som viser to klip fra den samme samtale, fundet på Tumblr, så er startspørgsmålet: Kan jeg få lidt johnlock?. 10

Figur 3: Eksempel på samtale og rollespil på chat.rouletten www.omegle.com, Brugerne dels udvikler deres egen mediespecifikke produktsemantik for at klassificere forskellige typer af indlæg, metakommentarer og faktiske handlinger, samtidigt med, at der lånes fra tv-seriens produktsemantik til at rammesætte dialogen og karakterenes relationer. Udtrykket johnlock er en henvisning til et rollespil mellem karaktererne John Watson og Sherlock Holmes, igen med undertoner af erotik, idet denne forkortelse typisk bruges for at angive, at historien ender med i det mindste et kys mellem de to karakterer (hvilket også gælder for denne samtale på Omegle). Herefter svarer den første fremmede: Ja. Og den anden spørger: John? -SH. Dermed angives, at vedkommende vil spille Sherlock, mens vedkommende med spørgsmålet åbner for, at den første kan vælge John, men sådan set også en hvilken som helst anden karakter (der er ingen binding på Omegle til, at de to fremmede skal diskutere det spørgsmål, der gives i starten af samtalen). Den første fremmede svarer: *ser op af avisen* Hvad er der Sherlock? -JW. Hermed bekræfter vedkommende, at vedkommende er John Watson (= JW). Samtidig viser beskrivelsen mellem ** at vedkommende er parat til, at rollespillet ikke kun behøver at bygge på dialog, men også kan indeholde beskrivelser udover dette. Lidt længere henne i samtalen skriver den fremmede: (hardcore johnlock lol xd). Ved at bruge parenteser omkring dette udsagn, gør vedkommende opmærksom på, at der er tale om en del af samtalen, som ikke indgå i selve rollespillet, men er en metakommentar til spillet. Vi ser også her det interessante komparativ mellem in character rollens retorik, der er tro mod produktsemantikken fra serien, og den mere løse retorik i metakommentarerne, hvor emotiocons (smileys) og blandet web-jargon ( lol, brb mlf.) Lidt senere i forløbet gør den ene af spillerne opmærksom på, at vedkommende bliver nødt til at tage en pause (I ll brb, don t go :D) - Jeg er straks tilbage, lad være med at gå. Da vedkommende vender tilbage, kan vedkommende fortælle, at Benedict Cumberbatch 11

er single igen, hvilket de to fremmede kommenterer på, samtidig med at rollespillet fortsætter. Der er flere interessante punkter i denne samtale. Som det første kan der påpeges den lethed med hvilken rollerne og situationen etableres. Der skal ikke beskrives omgivelser, rollerne er tydelige (der er ikke tale om den amerikanske Sherlock Holmes, vi befinder os i nutiden og i Bakerstreet 221b - avislæsning foregår dér og ingen andre steder). Der ingen anvisninger på, hvordan rollespillet skal udvikle sig, men de to fremmede har mulighed for at gennemløbe nogle af de mere standardiserede situationer i Sherlock: købe mælk, hvilket John Watson normalt gør alene; lave te og læse avis. Dermed er der nogle holdepunkter, som giver mulighed for at samle sig og udvikle idéerne henad vejen. Brugen af Omegle er langt fra færdig undersøgt. Hovedpointen med nysgerrigheden omkring lige præcis dette medie er, at produktsemantikken i tv-serien lægger op til, at tærsklen for at spille sammen med en fremmede, der kender til tv-serien, er meget lav. Tumblr og det, at starte en verdensomspændende bevægelse Den 15. januar 2012 blev foreløbigt sidste afsnit af Sherlock vist på BBC. The Reichenbach Fall ender med, at Sherlock tilsyneladende begå selvmord, fordi han bliver afsløret som værende en svindler. Den 16. januar 2012 starter bloggen: believeinsherlock.tumblr.com Beskrivelsen til denne blog lyder: So I guess you all have heard/read/seen the news. It s been pretty hard to miss it - the death of Sherlock Holmes. I m gutted but I m doing my best to keep it together. I don t know about you guys, but I refuse to believe it. That he was a fraud. He just can t have been, can t have! I saw him at a crime scene once, I had followed the sound of sirens in hope it d be one of his cases, and there is NO WAY he was a fake. You can t make that sort of shit up, he was too good! He was an inspiration for all of us to be more observant in our every day lives, and I won t accept the so called truth about Sherlock that is all over the media. I know you feel like I do, and now it s our turn to show that we haven t lost faith in him. Sherlock might be gone, but I won t sit silent! Den oprindelige tekst (i uddrag - fra 16. januar 2012) lød: Imagine being a Sherlock fan in the show universe. You ve been following John s blog, stalking Sherlock a bit at crime scenes, try to be within earshot so you can hear him do his deductions. You ve got cutouts from the papers. Then the news reach you. What do you do? Some would believe the papers, but not everyone would buy it. And they would do what they could to clear his name. (...) Let s scribble on cubicle doors, back of bus seats, lamp posts. I won t tell anyone to do anything illegal, but graffiti like in the pictures would be amazing. Paint on t- shirts, make buttons, go to the beach and write in the sand. Take photos of what you ve done, put on twitter or tumblr and tag it! (...) Idéen er med andre ord, at der i den fysiske verden skulle fordeles og opsættes plakater, post-its, laves grafitti, t-shirts og hvad folk ellers kan finde på, for at beskrive, hvad der i historien ville være en bevægelse for at genskabe Sherlock Holmes gode ry. 12

På nuværende tidspunkt er bloggen vokset til 114 sider, hvor hver side indeholder mellem 5 og 10 billeder eller tekster, der viser, hvordan folk i den fysiske verden tager udfordringen op og spreder budskabet. Ikke nok med det, så bliver der med jævne mellemrum indkaldt til møder via Tumblr, hvor folk fra storbyer verden over opfordrer til at mødes for at fordele plakater med mere i netop deres storby (eksempler er fra Hamborg og Berlin). Disse møder bliver dokumenteret og lagt ud på nettet forskellige steder. På Youtube er der startet en konkurrence om at lave en video, der viser, hvordan tagget #believeinsherlock kan udbredes yderligere eller allerede har bredt sig. Et eksempel på dette kan findes her: http:// www.youtube.com/watch?v=q0mnc3f7h5e På Facebook er en gruppe ved at samle folk, for at kunne lave en international video om fænomenet. Og endelig anerkender forfatterne bag serien, at bevægelsen eksisterer ved at retweete en tweet, der linker til et af de billeder, der lægges ud. Figur 4: Believe in Sherlock samlede d. 4. februar en række fans, hvoraf flere ikke kendte hinanden i den fysiske verden, om at lave en event for at markere deres tilslutning til bevægelsen. Efter billedet blev postet på Twitter, nåede den frem til seriens hovedforfatter Steffen Moffat, der tilkendegav sin anerkendelse af fan-bevægelsen reaktion på tv-seriens historie, ved at re-tweete (gensende) linket til sit netværk. På Twitter giver en søgning på hashtagget #believeinsherlock en ny tweet ca. hver halve time, alt efter om det er i løbet af ugen eller i weekenden. Hvordan kan en sådan bevægelse opstår? Hvad får folk til at bruge tid og kræfter på at arrangere disse møder, trykke plakater, t-shirts med mere? Vores umiddelbare bud er, at folk på denne måde bliver medlem af et fællesskab. Med andre ord er det anerkendelsen fra andre mennesker på de forskellige sociale medier og ikke mindst anerkendelsen fra forfatterne og producenterne bag serien, som giver et skub i denne retning. Anerkendelsen, muligheden for at indgå i en relation med de mennesker, der har grundlagt de historier og karakterer, som folk føler betyder noget for dem, er et af de største ønsker, der driver folk til at bruge tid og energi på at skabe nyt indhold på de sociale medier. Og med dette er vi ved at rejse ind i en verden, som har eksisteret siden Sherlock Holmes historierne blev skrevet for første gang - og som interessant nok netop 13

havde Sherlock Holmes som et af de første emner for deres interesse: fanfiction, ønsket om at videreudvikle den historie, som publikum er blevet fascineret af. Fanfiction - en kvindesag I modsætning til så mange andre steder på nettet og udenfor, så er fanfiction området domineret af kvinder. Og har været det siden begrebet for alvor fandt indpas i 1970 erne i forbindelse med det kvindelige publikums fascination af forholdet mellem Captain Kirk og Spock, hovedkaraktererne i Star Trek (Woledge, 2006:99). Fanfiction blev på den tid udgivet i små hæfter, som blev sendt til interesserede. Allerede dengang var omdrejningspunktet en form for erotisk intimitet, som Woledge vælger at kalde intimatopia for at adskille indholdet af fanfiction fra ren pornografi eller erotik. Megen fanfiction har forholdet mellem to mænd som sit hovedomdrejningspunkt. Et forhold, der på ingen måde er platonisk, men hvor sex og erotik opstår i forbindelse med den nærhed og fortrolighed, de to karakterer opnår i deres relation. Mens 1970 ernes fanfiction var hensat til fjerne planeter, andre tidsaldre eller eksotiske kulturer, kan nutidens fanfiction, og især Sherlock fanfiction, boltre sig i nutidens London uden at skulle tage hensyn til det tabubelagte emne om sex mellem to mænd. I selve tv-serien tages emnet op med en vis ironi, idet John gang på gang må gøre opmærksom på, at han ikke er homoseksuel, mens Sherlock på ingen måde benægter eller anerkender det modsatte. Samtidig arbejder serien som sagt med netop relationen mellem de to mænd, med den fortrolighed, der opstår gennem deres nære venskab og kendskab til hinanden. Scener, hvor den ene af dem kaster en kuglepen til den anden uden at de to skal se på hinanden for at kunne fange tingen, viser tilliden og opmærksomheden, som de to har til hinanden. Igen viser dette, at tærsklen for at deltage, være co-creator, i denne sammenhæng er uhyre lav. Historien lægger op til, at relationen forklares og uddybes ved at tilbyde en eksplicit produktsemantik, der imidlertid også har tomme felter. I selve tv-serien ser publikum kun glimt af denne relation, skal publikum selv tænke sig til, hvordan forholdet mellem de to mænd er nået til dette stadie. Disse tanker er netop, hvad fanfiction arbejder med. Hvordan en relation udvikles og vedligeholdes. Og Sherlock er ingen undtagelse for dette. Tages der udgangspunkt i fanfiction.net, der viser en oversigt over de mest populære tv-serier i forhold til antal skrevne indlæg, er Sherlock på en 18. plads (29. marts 2012) med 13.088 indlæg. Tv-serierne, der ligger foran Sherlock har det tilfælles, at de alle har eksisteret i længere tid og består af langt flere afsnit, som eksempelvis Doctor Who på en 4. plads med 36.021 indlæg eller Glee på 1. pladsen med 67.262 indlæg. Med andre ord indeholder Sherlock serien noget, som det kvindelige publikum kan forholde sig til (Busse og Hellekson, 2006:17). Indenfor fanfiction er arbejdet med de skrevne historier langt fra et ensom slid. Typisk har en skribent en såkaldt beta ved sin side. En beta gennemser teksten for grammatiske og plotmæssige fejl, giver idéer til, hvordan historien kan strammes op og bruges i det hele taget som sparringspartner (ibid.:6). Fanfiction.net har en beta-gruppe, som frivilligt hjælper nye skribenter i gang. I forbindelse med 14

Sherlock er der derudover behov for en såkaldt Brit-picker, som hjælper ikkebritiske skribenter med at bruge de korrekte engelske udtryk. Derudover er der alle dem, som læser indlæggene, skriver reviews til dem, kommenterer på dem - eller direkte beder skribenterne om at skrive ud fra en idé, som kommentatoren har, men ikke selv kan skrive. At skrive fanfiction er dermed en yderst social proces, der på mange måder kræver samarbejde mellem mennesker, som ikke bor i nærheden af hinanden, som nogle gange knapt nok kender hinanden - og som især bygger deres arbejde og energi på, at der er en eller flere i den anden ende, som vil anerkende deres arbejde. Et af de store navne indenfor Sherlock fanfiction er Verity Burns (verityburns.livejournal.com), som nærmest må tilskrives kultstatus. Hun skriver sin første fanfiction kort tid efter hun har set første sæson af Sherlock på BBC. En af hendes længste historier, The Heart in the Whole, på ca. 220 sider, indlæser hun til en såkaldt podfic. Hun kan ikke selv redigere eller arbejde med den tekniske side af sagen, så en af de andre venner fra fanfiction kredsen sørger for at overføre materialet og klippe det sammen på en passende måde. Podfic en varer 10 timer og 22 minutter. Andre fans af Verity Burns historier udarbejder billeder til hendes historier. Og andre igen oversætter historierne til kinesisk, koreansk eller spansk. Altsammen gratis arbejde - og i dette tilfælde et arbejde, som foregå ubemærket i forhold til producenterne af den originale tv-historie. Forfatterne bag Sherlock gør flere gange opmærksomme på, at de ikke læser fanfiction af frygt for, at de måske kommer til at stjæle idéerne. En anden fanfiction forfatter, Madlori (madlorific.livejournal.com), som står bag historien Alone on the Water, der ligeledes har fået kultstatus og er blevet til en viral blandt fanfiction fans, skriver direkte i indledningen til sin historie: Author's Note: Please DO NOT tweet, email or otherwise refer to my fanfictions (or really, anyone else's) to the showrunners or anyone else on the cast and crew. Fanworks need to stay in fanspace. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan repræsentanter fra hhv. folke- og institutionskvadranten i kortlægningen af Sherlocks tværmedielle univers, tillægger den samme forbeholdenhed for nok at lade de forskellige medieplatforme indgå i det samme medieunivers, men samtidigt ikke ønsker at grænserne mellem universerne bliver mudret sammen. Ude og hjem igen - Sherlock som eksempel på en tværmediel dynamik Rejseberetningen nærmer sig sin afslutning, men skabelsen af nyt materiale og nye måder at bruge de sociale medier på vil fortsætte i lang tid fremover. Ovenstående beretning viser, at sociale mediers brug og målgruppe varierer meget fra medie til medie. Omegle er nærmest blevet overtaget af Sherlock-fans, Tumblr huser især de yngre teenagepiger og fanfiction området er i faste kvinde hænder. Rejsen viser, at sociale medier byder på et hav af muligheder i forhold til, hvordan mennesker kan engageres og aktiveres gennem internettet. Vi har prøvet på at vise, hvilke mulige forklaringer der ligger bag dette engagement og vil nu afslutte med at udfylde vores 15

gennemgående model med yderligere et forklaringslag. Figur 5 viser, hvordan selve Sherlock historien og de tilknyttede officielle blogs er med til at give publikum en mulighed for at gennemføre suspension of disbelief (Coleridge, 1817:174), det vil sige, at publikum vælger at tro på historien og leve sig ind i den. Den retoriske situation, det vil sige, den overtalelse, der skal finde sted i denne sammenhæng, skabes både gennem selve historiens indhold og form, men ligeledes gennem producentens ethos. Et ethos, som gives fra publikum til producenten og forfatteren. Hvis dette ethos er givet og publikum tror på historien, kan indlevelse finde sted. Og så kunne rejsen og historien slutte her, men som vi har set, sker der i forbindelse med Sherlock en overtagelse af historien og en videre bearbejdelse af den. Ser vi på Tolkiens subcreation begreb, kan dette netop bruges til at forklare, hvad der rent faktisk sker i forhold til ændringen fra publikum til co-creator, med-skaber. Tolkien påpeger at subcreation går et skridt videre end suspension of disbelief (Tolkien, 1989:45). Subcreation kræver, at publikum bliver til medskabere af universet. At læseren eller publikum tror så meget på historien, at den overtages og bliver relevant i det daglige liv. Denne forandring kan bl.a. ses i #believeinsherlock bevægelsen, som flytter det fiktive univers ud i det faktiske univers og - gennem fanfiction - tilbage til det fiktive univers. Således har for eksempel onlineidentiteten Teletubby101 skrevet fanfiction med udgangspunkt i #believeinsherlock (Teletubby101). Ved at investere sine egne følelser i skabelsen af historier, videoklip, billeder med mere, som tager udgangspunkt i den oprindelige historie, så skabes der en ny retorisk situation: pathos tager over, co-creator bliver følelsesmæssigt engageret og bliver på denne måde en loyal fan af den oprindelige historie. Ved at investere følelser, tid og energi i skabelsen af egne produkter, kommentering og hjælp til andre folks produktioner, skabes der den tredje retoriske situation: logos tager over. Produktet bliver vist frem og er med til at skabe yderligere ethos for den oprindelige historie. Og publikum går fra co-creator til stakeholder. Fordi folk er blevet medproducenter, har de nu noget at tabe i forhold til, hvordan historien opfattes af andre. I forhold til, hvordan deres publikum opfatter de produkter, der er skabt. Hvorfor vi igen er tilbage ved ethos situationen: nu vil stakeholderen, som er det oprindelige publikum, overbevise det nye publikum om, at det her er en rigtig god historie. Cirklen er sluttet. 16

Figur 5: Den endelige opsætning af den tværmedielle kortlægning af Sherlock universet, hvor gennem vores rejse kan følge den rejse seerne følger i deres proces af at acceptere universet på tværs af platforme, mod selv at engagere og involvere sig, for til sidst at stå som stakeholders for universets (og dermed tv-seriens) fortsatte eksistens. Tv-serien Sherlock har med andre ord en række punkter, som kan forklare en del af fascinationen: - Tv-seriens eksplicitte produktsemantik lægger op til, at tærsklen for tværmediel deltagelse og involvering via internettet er meget lav. - Producenter og forfatterne er på Twitter og anerkender, når der bruges energi og tid på ovenfor nævnte fan community arrangementer - Trods de lange ventetider med hensyn til nye afsnit, har forfatterne været gode til at sende billeder og tekster ud via Twitter og på den måde sørget for, at der er noget at tale om og dermed både fastholde interessen og drive fanfællesskabets engagement. Gennem sine tværmedielle relationers særlige retoriske struktur, anerkender seerne først tv-seriens og dennes semantik ved at give ethos, dernæst involverer seerne sig personligt som co-creators med pathos og endeligt står de side om side med seriens producenter om at være stakeholders for et Sherlock univers, der på tværs af platforme, brugergruppe og involveringsgrader, er blevet udvidet til et stadig voksende og dynamisk mediekulturelt fænomen. 17