Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet atommasse. Du skal fortælle om, hvordan man afstemmer simple reaktionsskemaer Du skal redegøre for øvelsen Best af molarmasse for lightergas - Protoner, neutroner og elektroner - Isotoper - Atommasse - Koefficienter - Forbrændingsreaktioner - Endoterm/exotem reaktion
2. Ioner og ionforbindelser - samt øvelsen: Best. af krystalvand i bariumchlorid. Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om ioner og ionforbindelser. (Du må gerne tage udgangspunkt i Na + Cl; NaClkrystallen. ) Du skal redegøre for øvelsen Best. af krystalvand i bariumchlorid. - Simple ioner - Sammensatte ioner. - Oktetreglen - Formelenhed - Formelmasse - Molar masse - Simple eksempler på ionforbindelser (formler og navne) - Krystalvand
3. Saltes egenskaber - samt øvelsen: Fældningsreaktioner. Bilag: Nogle saltes opløselighed i vand. Du skal fortælle om salte (ionforbindelser). Du skal redegøre for øvelsen Fældningsreaktioner. - Simple ioner - Sammensatte ioner (formler og navne) - Formelenhed - Smeltepunkt og kogepunkt for salte - Opløselighed - Det elektrolyseforsøg, som bogen beskriver.
4. Molekyler og kovalent binding - samt øvelsen: Best. af krystalvand i kryst. bariumchlorid Bilag: Elektronegativitet Bilag: Rækkefølge til navngivning af molekyler Du skal fortælle om navngivning af simple molekyler. Du skal fortælle om forskellige bindingstyper - især kovalent binding, og illustrere det ved passende eksempler. Du skal gøre rede for øvelsen Best. af krystalvand i kryst. bariumchlorid - Simple molekyler ( fx N 2 O 5 ) - Prikformler og andre former for formler - Molekylers rumlige struktur - Molekylmodeller - Elektronegativitet
5. Kemiske mængdeberegninger - samt øvelsen: Bagepulvers omdannelse ved ophedning Du skal fortælle om begreberne atommasse, molekylmasse, formelmasse og molarmasse. Du skal gøre rede for øvelsen Bagepulvers omdannelse ved ophedning Bilag: Formelsamling og periodisk system - Avogadros tal - Avogadros konstant - Sammenhængen mellem masse m og stofmasse n - Kartoffelformlen - Antallet af atomer i en guldring, der vejer 12 gram. (Antag, at det er rent guld.)
6. Kemiske mængdeberegninger - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Formelsamling og periodisk system Du skal fortælle om begreberne atommasse, molekylmasse, formelmasse og molarmasse. Du skal fortælle om temperaturskalaer og om gasser. Du skal gøre rede for øvelsen Best af molarmasse for lightergas - Avogadros tal - Avogadros konstant - Kartoffelformlen - Densitet - Kelvintemperatur - Idealgasligningen - Antallet af molekyler i en gas
7. Organisk kemi med hovedvægt på alkaner - samt øvelsen: Organisk stofidentifikation Bilag: Smp og kp Hvad forstår man ved organisk kemi? Fortæl om de forskellige bindingstyper, som optræder i den organiske kemi, og illustrére det ved mange gode eksempler. Fortæl især om alkaner. Du skal gøre rede for øvelsen Organisk stofidentifikation - Bindingsforhold - molekylmodeller - Navngivning - Molekylformel/strukturformel - Isomeri - Polær/upolær - Fysiske egenskaber - Kemiske egenskaber - Forbrændingsreaktioner
8. Organisk kemi med hovedvægt på umættede forbindelser - samt øvelsen: Organisk stofidentifikation Bilag: Gifttyde Du skal fortælle om de forskellige bindingstyper, som optræder i den organiske kemi, og illustrére det ved mange gode eksempler. Du skal især fortælle om umættede forbindelser Du skal gøre rede for øvelsen Organisk stofidentifikation - Struktur - Molekylformel/strukturformel - Navngivning - Isomeri - Fremstilling - Fysiske egenskaber - Kemiske egenskaber - Anvendelser Gifttydes giftighed beror især på indholdet af cicutoxin. Alle dele af planten er giftig. I særdeleshed roden er meget rig på cicutoxin. Roden indeholder op til 0,2% af stoffet. Har du rørt ved planten, bør du vaske hænder!! Cicutoxin: Molekylformel: C 17 H 22 O 2. Molarmasse: 258,6 g/mol. LD 50 (Hund): 21 mg/kg (oral)
9. Organisk kemi med hovedvægt på cycliske cabonhydrider - samt forsøg: dem forsøg (afbrænding af hexan og benzen. Fremstilling af brombenzen) Hvad forstår man ved organisk kemi? Fortæl om de forskellige bindingstyper, som optræder i den organiske kemi, og illustrére det ved mange gode eksempler. Fortæl især om cycliske carbonhydrider. Du skal gøre rede for øvelsen Organisk stofidentifikation - Struktur (Kekule-formler og andre formler) - Navngivning - Isomeri - Molekylformel/strukturformel - Fysiske egenskaber - Kemiske egenskaber - Forbrændingsreaktioner - Anvendelser - Molekylformler (beregning af)
(10 er udgået) 11. Syrer og baser, men især syrer - samt øvelsen: Best. af eddikesyreindhold i husholdningseddike Du skal fortælle om syrer og baser især om syrer Bilag: Tabel over syrer og baser. Du skal redegøre for øvelsen Best. af eddikesyreindhold i husholdningseddike - Definitioner - Korresponderende syre/base par - Eksempler på syrer - Syrers styrke - Vands autoprotolyse (autohydronolyse) - Sure og basiske opløsninger - ph-begrebet - ph-skalaen - Omregning mellem ph og [H 3 O + ] - Beregning af ph i opløsning af stærk syre - fx 0.002 M HCl? - Titrérkurver
12. Syrer og baser, men især baser - samt øvelsen: Best. af eddikesyreindhold i husholdningseddike Bilag: Tabel over syrer og baser. Indikatorer. Du skal fortælle om syrer og baser især om baser Du skal redegøre for øvelsen Best. af eddikesyreindhold i husholdningseddike - Definitioner - Korresponderende syre/base-par - Eksempler på baser - Basers styrke - Vands autoprotolyse (autohydronolyse) - Sure og basiske opløsninger - ph-begrebet - ph-skalaen - Omregning mellem ph og [H 3 O + ] - Indikatorer - Beregning af [OH - ], [H 3 O + ] og ph i opløsning af stærk base - fx. 0.002 M NaOH?
13. Oxidation og reduktion - forsøg: demonstrationsforsøg Du skal til en start fortælle om, hvad man forstår ved oxidation og reduktion. Fortæl om spændingsrækken og hvad den kan bruges til illustreret ved eksempler. Du skal redegøre for tildeling af oxidationstal (OT) og vise med et eller flere eksempler, hvorledes OT kan bruges til at afstemme et reaktionsskema for en redoxproces som fx SO 2 + Cr 2 O 7 2- SO 4 2- +Cr 3+ (sur opløsning) - Tidligere tiders definitioner - Moderne definitioner - Zink i Kobbersulfat-opløsning (dem. forsøg) - Rensning af en kobberspiral i konc. salpetersyre (dem. forsøg) - Kobber i sølvnitrat-opløsning (dem. forsøg) - Zink + syre - Natrium + vand - Hvordan minder definitionerne på oxidation og reduktion om definitionerne på syrer og baser?