2015-32-0153-00017 Skrivelse af 2. juli 2015 fra Syd- og Sønderjyllands Politi En kæreste til en psykisk ustabil ung mand meldte ham for at have aflivet flere af hendes hunde og 2 katte. Han oplyste, at han havde aflivet dem med et spansk luftgevær, kaliber 4,5. Hundene blev skudt i nakken, som regel 2 gange for at være sikker på at de var døde. Han havde i nogle tilfælde kvalt hunde, det var før han havde fået luftgeværet. Han havde kvalt en, som han havde skudt først. Han mente det godt kunne passe at han havde kvalt 2 katte, han mente det havde været ved brug af ledning. Dyrene blev efterfølgende begravet i en plantage. Han havde bundet nogle af kærestens hunde i skoven, hvor en havde stået bundet i 4 dage. Rådet udtalte: Spørgsmål 1: I sagens forhold 5a. lægges det til grund, at hunden (ukendt race) er blevet skudt i nakken/baghovedet med det i sagen sikrede luftgevær, og at hunden efter ét skud afgik ved døden. Har hunden efter rådets opfattelse været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling evt. med karakter af mishandling. Svar ad 1: Det fremgår af sagsakterne, at det til aflivningerne anvendte gevær var et kaliber 4,5 mm riflet luftgevær, og de anvendte hagl vejede 0,49 gram. Det fremgår endvidere af den kriminaltekniske erklæring ( Forhold 1, Bilag 12 ), der er foretaget med det formål at vurdere anslagsenergien for projektilet efter afgivelse af skud, at de målte projektilhastigheder efter affyring dels ved geværløbets munding og på 25 meters afstand er over 100 m/sek. Et 4,5 mm 0,49 gram hagl affyret med dette våben vurderes ud fra disse målinger i anslagsøjeblikket at have så stor en hastighed, at det gennembryder huden og derfor anses for potentielt livsfarligt, jf. Vejledende udtalelse om farlighed af skud. Rådet finder uagtet ovenstående kriminaltekniske undersøgelses resultat, at et kaliber 4,5 mm luftgevær er aldeles uegnet til aflivning af såvel hunde som katte, idet skuddene fra et sådant våben på ingen måde er øjeblikkeligt og sikkert dræbende på grund af den relativt lave anslagsenergi ( E0 udregnet til 19,1 Joule og E25 udregnet til 9,2 Joule) af det lille projektil. Rådet skal gøre opmærksom på, at brugen af et sådant våben af samme grund er forbudt til anvendelse som jagtvåben, idet det i Bekendtgørelse nr. 444 af 7. maj 2014 om våben og ammunition, der må anvendes til jagt m.v. i 1, stk. 5 anføres, at i tilladte riflede våben, hvor drivmidlet er luft, skal projektilet være mindst 5,5 mm i diameter og i 3, nr. 3 og 4 anføres, at kravet til anslagsenergi ved skud til ræv, mårhund, vaskebjørn m.fl. (altså dyr af størrelse som hunde), er, at E100 skal være mindst 175 Joule og ved skud til husmår, ilder, mink, m.fl.(altså dyr af størrelse som katte), er, at E0 skal være mindst 150 Joule.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at det ved aflivning af hunde og katte ved skud skal sikres, at dyret bliver aflivet så hurtigt og smertefrit som muligt af personer, der har modtaget uddannelse i aflivning af dyr. Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden har været udsat for risiko for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke er blevet aflivet under hensyntagen til praktiske og videnskabelige erfaringer, idet det er mere held end sædvane, at hunden dør af skuddet uagtet, at det i sagsakterne angives, at hunden efter ét skud i nakken med det i sagen sikrede luftgevær, afgik ved døden. Rådet vil karakterisere forholdet som uforsvarlig behandling af hunden, jf. dyreværnslovens 1, 2 og 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt Bekendtgørelse af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr, 6, stk. 1 og stk. 2. Spørgsmål 2: I sagens forhold 6. lægges det til grund, at en labrador er blevet skudt i nakken/baghovedet med det i sagen sikrede luftgevær, og at hunden efter ét skud afgik ved døden. Svar ad 2: Se Svar ad 1. Spørgsmål 3: I sagens forhold 7a. lægges det til grund, at gravhunden (sagens bilag 9, foto 1) henover en nat i april/maj måned 2013 via halsbånd er blevet bundet i sted X uden adgang til mad eller vand. Det lægges endvidere til grund, at hunden derefter er blevet skudt i nakken/baghovedet med det i sagen sikrede luftgevær, og at hunden efter ét skud afgik ved døden. Svar ad 3: Der skal henvises til svar ad 1 vedr. aflivningen. Det fremgår af sagsakterne, at hunden i sagens forhold 7a dagen før aflivningen blev bundet til et træ i skoven, hvor den stod forladt uden foder
eller drikkevand natten over, for først den næste dag at være blevet aflivet med samme luftgevær, som hundene i sagens forhold 5a og 6. Ved at være bundet til et træ og forladt natten over som beskrevet, finder Rådet, at hunden har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og derved ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom man har undladt at sikre, at hunden havde den fornødne bevægelsesfrihed under optagelse af foder og drikke og ved hvile og ligesom hunden heller ikke har været sikret imod vejr og vind i overensstemmelse med dens behov. Rådet vil karakterisere det samlede forhold for hunden i forhold 7a som groft uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens 1, 2, 3 og 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt Bekendtgørelse af 14. Spørgsmål 4: I sagens forhold 8a. lægges det til grund, at en tigerstribet boxerblanding (sagens bilag 9, foto 1) er blevet skudt i nakken/baghovedet 2 gange med det i sagen sikrede luftgevær, hvilket den overlevede, hvorefter den blev kvalt. Svar ad 4: Det fremgår af sagsakterne, at hunden i sagens forhold 8a først blev skudt 2 gange i nakken/baghovedet med det i svar ad 1 beskrevne luftgevær uden, at den døde, hvorefter den blev kvalt. Der er ikke nogen nærmere beskrivelse af kvælningsmetoden. Der er dog andre steder i sagsakterne angivet, at nogle hunde og katte blev kvalt enten med hænderne eller ved brug af en 7 mm tyk nylonsnor eller en el-ledning. Andre blev skudt op til flere gange i nakken med luftgeværet. Lægges dette til grund finder Rådet, at forsøg på aflivning af en hund med 2 skud i nakkeregionen med det i sagen sikrede luftgevær, hvilket hunden overlevede, for så efterfølgende at blive kvalt til døden indtrådte har påført hunden den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver der vil aflive et dyr skal sikre sig, at det foregår så hurtigt og så smertefrit som muligt. Rådet vil karakterisere aflivningen som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens 1, 2, og 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt Bekendtgørelse af 14.
Spørgsmål 5: I sagens forhold 9a lægges det til grund, at to katte (affotograferet i bilag 9, foto 7-15) er blevet kvalt med en ledning. Har kattene efter rådets opfattelse været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig Svar ad 5: Det fremgår af sagsakterne, at tiltalte kvalte de 2 katte i sagens forhold 9a henholdsvis med en ledning og med hænderne. Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at kvælning hvad enten det foregår med ledning eller med hænderne har påført kattene den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at det foregår så hurtigt og så smertefrit som muligt. Rådet vil karakterisere aflivningen som groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens 1, 2, og 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt Bekendtgørelse af 14. Spørgsmål 6: I sagens forhold 10a. lægges det til grund, at hønsehunden henover 4 døgn ultimo maj måned 2013 via halsbånd har stået bundet i sted X uden adgang til mad eller vand. Det lægges endvidere til grund, at hunden ca. 1 uge senere bliver skudt i nakken/baghovedet med det i sagen sikrede luftgevær, og at hunden efter ét skud afgik ved døden. Svar ad 6: Det fremgår af sagsakterne, at hunden i sagens forhold 10a af sigtede blev bundet til et træ i skoven via halsbåndet. Her stod den over en periode på minimum 4 døgn bundet uden adgang til foder eller drikkevand. Ca. en uge senere blev den skudt i nakken med det i sagen konfiskerede luftgevær og det angives, at hunden efter ét skud afgik ved døden. Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at hunden ved først at være bundet minimum 4 døgn til et træ og forladt uden foder og drikkevand og efterfølgende aflivet ved et skud i nakken/baghovedet med det i sagen sikrede luftgevær, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og derved ikke er behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer ligesom man har undladt
at sikre, at hunden havde den fornødne bevægelsesfrihed under optagelse af foder og drikke og ved hvile, ligesom hunden heller ikke har været sikret imod vejr og vind i overensstemmelse med dens behov. Rådet vil karakterisere forholdet for hunden groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens 1, 2, 3 og 13, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 samt Bekendtgørelse af 14. Afgørelse: Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Staffen skulle ikke fuldbyrdes hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte fik konfiskeret et lufthaglgevær. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger.