LKVV 2016 Ledelse af Kreative Videnvirksomheder
Baggrund Lederudviklingsprogrammet Ledelse af kreative videnvirksomheder (LKVV) imødekommer et behov for at skabe en kvalificeret og ensartet forståelse af de krav, der er bundet til ledelsesopgaven i den kreative branche nu og i fremtiden. Derudover gør programmet op med dogmet om, at kreative medarbejdere og kreative virksomheder ikke kan ledes. I uddannelsesforløbet vil vi undersøge de ledelsesmæssige dilemmaer, der er knyttet til at udvikle en sund balance mellem forretningsmæssig styring og løbende skabe udvikling i en kreativ virksomhed, der leverer unikke resultater. Vi vil stille skarpt på de ledende partneres særlige udfordringer med at have en markedsorienteret tilgang til drift og samtidig sikre en kvalificering af videnvirksomhedens kreative kompetencer. En visions- og værdibaseret tilgang til ledelse og styring af forretningen og organisationen vil danne klangbund for en praksisnær lederudvikling. Deltagerne vil, som den røde tråd igennem hele forløbet, få mulighed for at arbejde med det personlige lederskab og sideløbende blive undervist af fagfolk i relevant teori og konkrete ledelsesværktøjer fra det økonomiske, arkitektfaglige og erhvervspsykologiske felt. Underviserne er blandt andet fast tilknyttet som forskere og eksterne lektorer på henholdsvis CBS og Københavns Universitet. I forløbet vil vi sikre en stærk kobling mellem teori og praksis. Det vil ske gennem konkrete delopgaver, hvor deltagernes aktuelle udfordringer inddrages i læringsprocessen. Denne del af programmet forudsætter en forpligtende indsats af hver enkelt deltager og alle delopgaver vil indgå i en samlet forretningsplan, som udarbejdes ved afslutningen af programmet. For at sikre den ønskede udvikling hos deltagerne vil forløbet være baseret på en læringsmodel, hvor der løbende veksles mellem faglige oplæg og refleksions- og casebaseret arbejde i studiegrupper. I undervisningen vil der være et skarpt fokus på konkrete ledelsesværktøjer, der med det samme kan omsættes og bruges i hverdagen. Deltagerne opfordres til at lave en forpligtende aftale med en erfaren leder i enten egen eller anden organisation, som kan bruges som ledelsesmæssig sparringspartner gennem forløbet. Programmet afsluttes med eksamen, hvor den samlede forretningsplan for eget ansvarsområde vil danne grundlag for en projektopgave, som skal forsvares. Optagelseskrav For at sikre et højt udbytte af programmet er det en forudsætning at have dokumenteret ledelsesansvar i en kreativ virksomhed - fx arkitekt-, design- eller medievirksomhed, forvaltning i stat eller kommune eller tilsvarende organisation, der beskæftiger kreative videnmedarbejdere. Optagelse sker gennem tilmelding på Arkitektforeningens hjemmeside: www.arkitektforeningen.dk/kurser og karriere.
Foropgave Juli 2016 Inden introduktionsworkshoppen vil hver deltager få tilsendt en række spørgsmål, som skal besvares via web. Gennem spørgsmålene vil du blive bedt om at reflektere over dit eget ledelsesmæssige udgangspunkt og hvilke forventninger, du har til LKVV-programmet. Derudover vil du som kommende deltagere blive bedt om at forberede en kort præsentation af den virksomhed, du er en del af, dit ansvarsområde og dine aktuelle ledelsesmæssige udfordringer. Introduktionsworkshop 31. august. 1. september 2016 På introduktionsworkshoppen vil du blive præsenteret for de tanker og ideer, der ligger bag LKVV-programmet. Indholdet i de fire moduler vil blive uddybet og holdet vil få en forsmag på de teoretiske indfaldsvinkler, som programmet bygger på. Vi vil afstemme forventningerne til forløbet, identificere deltagergruppens udviklingsbehov og etablere de studie- og træningsgrupper, som du kommer til at danne et tæt parløb med i udviklingen af din lederrolle. Vi vil også vende de muligheder, du har for at lave en forpligtende aftale med en mulig sparringspartner i egen (eller anden) organisation og som kan understøtte din personlige udviklingsproces, så den forankres i virksomheden. På workshoppen vil vi kickstarte arbejdet med det personlige lederskab; en proces der vil blive fulgt op på i Modul 1 og de efterfølgende refleksionsdage. På denne workshop vil der bl.a. være indlæg fra: Michael Christiansen, formand for bestyrelsen på Aarhus Universitet og fhv. direktør for Det Kongelige Teater Camilla Raymond, Partner i Organisation Formål: Skabe forudsætninger for et forpligtende læringsforløb, hvor deltagerne får indsigt i deres rolle og bidrag til programmet Skabe indsigt i programmets elementer og dynamik Identificere holdets fokus- og læringsområder Etablere grundlaget for udviklingen af et tværgående ledelsesmæssigt netværk
Dag 1 31. august LKVV et branchefokuseret lederudviklingsprogram Præsentation af deltagere og kursusledelse Programmet - indhold, form (den pædagogiske model) og de enkelte elementer Inspiration: Challenging your strategic mindset Networks and alliances as future business models Personlige ressourcer og udviklingsbehov - valg af foreløbige læringspunkter Netværksdannelse og relationsopbygning Dag 2 1. september LKVV et unikt udviklingsværksted for personlig lederudvikling Det personlige lederskab, hvad er det og hvordan skal der arbejdes med det i forløbet Refleksionens- og træningselementets betydning for at skabe et kvalificeret læringsog udviklingsrum Inspiration: Ledelse af kreative kunstnere ~ vil de ledes og i givet fald hvordan? Etablering af studie- og træningsgrupper Projektopgaven og delopgavernes udfordringer og gennemførelse Dialog om optimale vilkår for deltagelse ~ skabe enighed om grundlæggende spilleregler for deltagelsen MODUL 1 Det personlige lederskab 21. og 22. september 2016 Inden Modul 1 beskrives mindst to konkrete dilemmafyldte situationer, hvor ledelsesopgaven i forhold til en enkelt medarbejder og en gruppe af medarbejdere udfordres og en række centrale spørgsmål og tematikker udkrystalliseres. Kommunikation, gode relationer og tillid mellem ledelse og medarbejdere er en vigtig forudsætning for at kunne løse de mange forskelligartet ledelsesopgaver med succes og samtidig sikre et godt og kreativt udviklende arbejdsmiljø. I dette loop vil deltagerne derfor få indsigt i og værktøjer til at skabe gode tillidsopbyggende dialoger, så kommunikationen i virksomheden styrkes i såvel partnergruppen, som blandt medarbejderne.
På Modul 1 vil nedenstående underviser være ansvarlig for forløbet: Camilla Raymond, erhvervspsykolog og partner i Organisation Formål: Skabe indsigt i de ledelsesmæssige udfordringer, der er knyttet til at skabe motivation og engagement hos medarbejderne Forstå ledelsesrollen i forhold til at skabe tydelig kommunikation og forpligtende beslutninger Skabe øget indsigt i egen ledelsespraksis Forstå betydningen af meningsfulde samtaler og deres påvirkningskraft på menneskers kompetence til at løse opgaverne og skabe værdi i virksomheden Dag 1 21. september Det Personlige Lederskab i praksis Moderne ledelse, situationsbestemt ledelse og de fire ledelsesstile Indgåelse af forpligtende aftaler, den psykologiske kontrakt som begreb og præsentation af ledelsesværktøjet Håndslag Fokus på egen ledelsesudvikling Dag 2 22. september Dialog, samtaler og tydelig ledelseskommunikation Medarbejdergruppen med særligt fokus på møder med medarbejderne Samtalen som ledelsesredskab, herunder ansættelses- og afskedigelsessamtalen, MUS- samtalen og den vanskelige samtale Præsentation og træning af ledelsesværktøjet Klar Tale Valg af delopgavefokus Ramme for delopgave 1 Formulere en endelig individuel handlingsplan, der tager udgangspunkt i de aktuelle dilemmaer, som ledelsesopgaven giver den enkelte.
MODUL 2 Organisation, ledelse og relationer 26. og 27. oktober 2016 I dette modul fokuseres der på de interne faktorer, der samlet set skaber en moderne virksomhed, som både leverer kortsigtet effektivitet og langsigtet udvikling. Forskellige organisationsformer (modeller) relateres til virksomhedens/organisationens hverdag og udfordringer. Betydningen af et dynamisk ledelsesnetværk og samarbejdet med interne såvel som eksterne relationer sættes i fokus. På Modul 2 er nedenstående undervisere og indlægsholdere ansvarlige for forløbet: Kristian Kreiner professor, Copenhagen Business School Jan Mouritsen - professor, Copenhagen Business School Formål: Skabe indsigt i og forståelse for de forhold, som danner en organisation (mennesker, faciliteter og kultur) Forstå organisationsformernes muligheder for at skabe optimale vilkår for drift og udvikling af den moderne videnvirksomhed Forstå de forhold, som især kræver ledelsesmæssigt fokus og kende til de redskaber, der skal til for at skabe de ønskede resultater; herunder kunne forstå ledelse af projektledelse Skabe indsigt i kombinationen af forskellige organisationsmodeller Styrke den enkelte forståelse af betydningen af eget netværk og samspillet med centrale relationer Indsigt i de generelle økonomimodeller og deres betydning for ledelse af virksomheder Dag 1 26. oktober Udvikling af professionelle organisationer Virksomhedens værdiskabende processer og støtteprocesser Det interne samspil og dynamiske organisationsmodeller Virksomhedens fælles ledelsesopgaver - samspillet om ledelse Udnyttelse og inddragelse af organisationens ressourcer
Dag 2 27. oktober Relationsudvikling og netværksdannelse Økonomi for ikke - økonomer ~ forståelse for tallenes betydning og ledelsesmæssige anvendelse Virksomhedens kritiske relationer og de ledelsesmæssige udfordringer i håndtering af disse Det dynamiske netværk ~ tiltrække, udvikle, fastholde og afvikle relationer Valg af delopgavefokus Ramme for delopgave 2: Kortlægge centrale processer og beskrive den samlede organisationsmodel i egen virksomhed. Inddrage dele af egen organisation i forhold til at identificere mulige udviklingsbehov. Opstille forslag til udvikling af hele eller dele af organisationsformen samt udarbejde en konkret handlingsplan i forhold til disse. INTERNAT LEDELSESPORTRÆT 8. 9. december 2016 Refleksion over de gennemførte temadage behandling af væsentligste budskaber. Introduktion til sparring på den enkeltes delopgave. Gensidig sparring og modspil. Personlig refleksion over egen lederrolle. Introduktion til kommende modul - dialog om særlige forhold og behov. Modul 3 Forretningssystemet 11. - 12. janaur og 18. januar 2017 Inden Modul 3 forberedes en beskrivelse af egen organisation/virksomhed, herunder historie, eksterne og interne forhold samt egen rolle som leder. I dette modul fokuseres på at skabe en generel forståelse for virksomhedens forskellige forretningssystemer og deres indbyrdes sammenhæng og betydning. Fokus på ledelse og styring (management) af virksomheden. Forståelse af markedet, markedets aktører og markedets indflydelse på vidensvirksomheders drift og udvikling. Betydning af pro-
filering og inspiration til udvikling af virksomhedens profil i markedet (branding). På Modul 3 er nedenstående underviser ansvarlig for forløbet: Thomas Ritter - professor, Copenhagen Business School Formål: Skabe overordnet indsigt i og forståelse for det fundament, som virksomheden består af (delsystemer og deres indbyrdes forhold) Forstå de enkelte ledelsesdiscipliner (fx personaleledelse, økonomistyring, kvalitetsstyring, projekt management etc.) og deres samlede betydning for virksomhedens drift og udvikling Skabe et fælles begrebsapparat, der gør det muligt at begynde at analysere virksomheds- og brancherelevante problemstillinger Dag 1 11. januar Fokus på forretningssystemer - virksomhedens styringsmæssige platform Det strategiske grundlag og begrebsapparat (mission, vision og strategi) Virksomhedens delsystemer: Økonomi Personale Produktion Teknologi Delsystemernes indbyrdes indflydelse og de afledte ledelsesmæssige udfordringer og deres betydning for den samlede virksomhed Optimering af forretningssystemerne - fokus på effektiviseringsprocesser og LEAN Dag 2 12. janaur Introduktion til markedsforhold, eksterne parters betydning for forretningsudvikling Markedet og konkurrenternes betydning fokus på at sætte kunden i fokus Markedets aktører ~ dem vi skal lykkes sammen med Entreprenører, byggematerialeproducenter og -forhandlere, rådgivere og bygherrer Samarbejdsmodeller
Profilering og branding i markedet Prissætning og værditænkning i forhold til levering af kunstneriske ydelser Ledelsesopgaven i en markedsorienteret virksomhed Valg af fokus på delopgave Ramme for delopgave 3: Kortlægge virksomhedens sundhedstilstand på udvalgte systemmæssige områder. Foretage en markedsanalyse og udarbejde forslag til strategiske tiltag på udvalgte områder. 18. januar Refleksionsdag Formiddag: Refleksion over de gennemførte temadage behandling af væsentligste budskaber. Introduktion sparring på den enkeltes delopgave. Erfaringer fra dialog om egen leder feedback. Eftermiddag: Gensidig sparring og modspil. Personlig refleksion over egen lederrolle. Introduktion til det kommende modul - dialog om særlige forhold og behov. MODUL 4 FORRETNINGSPLANEN 8. - 9. februar og 6. marts 2017 I Modul 4 fokuseres på forretningsplanens betydning for ledelse og udvikling af vidensvirksomheder. At sætte scenen for professionel innovation omkring produkter og ydelser såvel som arbejdsformer. Principperne for udarbejdelse af forretningsplaner er i fokus og lægger op til det afsluttende projektarbejde og eksamen, hvor opgaven er en individuel udarbejdelse af forretningsplan. På dette modul kan følgende undervisere og indlægsholdere blive ansvarlige for forløbet: Mikkel Thomassen, partner Smith Innovation Eventuelt suppleret med indlæg og deltagelse af relevante ledere og eksperter fra branchen
Formål: Skabe grundlag for valg af strategisk fokus for innovation af virksomheden/organisationen Skabe indsigt i at værdisætte viden som ydelse Skabe indsigt i begrebet Knowledge Management og sætte deltageren i stand til at vurdere virksomhedens behov og muligheder for udvikling af dette Skabe kendskab til de praktiske muligheder og redskaber, der kan understøtte en fortsat udvikling af innovationsprocesserne og implementering af teknologi Dag 1 8. februar Innovationsprocessers betydning for forretningsudvikling Eksempler fra konkrete innovationsprocesser og dialog om anvendelighed i forhold til moderne vidensvirksomheder Informationsteknologiens plads i den samlede virksomheds drift og udvikling Introduktion til procesudvikling og udfordringer ved implementering af LEAN i videnvirksomheder Dag 2 9. februar Knowledge Management Fra individuel viden og kompetence til knowledge management (KM) som forretningsaktiv Dialog om vidensvirksomhedens muligheder ved strategisk anvendelse af KM Case: KM anvendelse i praksis. Fra beslutning til integreret redskab i hverdagen Introduktion af den samlede projektopgaves indhold og arbejdsplan Ramme for delopgave 4: Denne delopgave integreres som eksplicit del af den sammenfattende projektopgave. 6. marts Refleksionsdag Formiddag: Refleksion over de gennemførte temadage behandling af væsentligste budskaber. Introduktion sparring på den enkeltes afsluttende opgave. Eftermiddag: Gensidig sparring og modspil. Introduktion til arbejdsprocessen med egen afsluttende opgave og eksamensafvikling. Dialog om særlige forhold og behov.
projektopgave & eksamen Eksamensopgave: aflevering 13. marts 2017 Eksamen: 4.-7. april 2017 Denne aktivitet handler om at sætte rammen for sammenfatning af hele udviklingsprogrammet gennem at stille deltagerne overfor at udarbejde en samlet forretningsplan for eget ansvarsområde - eller dele deraf. Aktiviteten består af valg af eget ledelsesprojekt og en sparringdag, hvor deltagerne og konsulent bidrager til at skærpe fokus og kvalitet i de enkelte projektopgaver. Processen afsluttes med en eksamen, hvor den enkelte deltager konfronteres med projekt-beskrivelsen gennem en anvendelsesorienteret dialog om tanker og handlingsforslag (eksamen). Formål: Skabe sammenhæng mellem de formidlede temaer i programmets 4 moduler i forhold til egne ledelsesmæssige udfordringer Afrunde det samlede forløb gennem udarbejdelse af en anvendelsesorienteret projektbeskrivelse af strategiske muligheder i eget ansvarsområde Afprøve deltagerens forståelse af håndtering af ledelse af videnvirksomheder Skabe grundlag for sammenhængende refleksion over lederudviklingsprogrammets fremtidige anvendelse i den kreative branche Projektopgave (forretningsplan) Gennemføres fra afslutningen af modul 4 (februar, marts og april): Arbejde med sammenfattende projektopgave, som integrerer forrige delopgaver Udarbejdelse af samlet forretningsplan for eget ansvarsområde Udarbejdelse af supplerende refleksionsbeskrivelse omkring egen læring Afsluttende workshop og overrækkelse af eksamensbeviser Refleksion over det samlede forløb Fokus på den fortsatte fastholdelse og udvikling af egen ledelse. Overrækkelse af eksamensbevis og introduktion til LKVV-netværket Festmiddag
Kontakt: Arkitekternes Efteruddannelse Arkitektforeningen Åbenrå 34 1124 København K mail@arkitektforeningen.dk www.arkitektforeningen.dk