Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, for at der kan ske ægtefællesammenføring. I denne artikel undersøges det, om regeringens argument for indførelsen af 24 års-reglen kan underbygges statistisk. Desuden analyseres det, om færre udlændinge har giftet sig med en person bosat i udlandet efter stramningerne af udlændingeloven. Artiklen omhandler også, hvor mange danskere under 24 år der kan tænkes at blive berørt af 24 års-reglen. Michala Mørup Pedersen Fuldmægtig, cand.scient.pol. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Henrik Torp Andersen Specialkonsulent, cand.scient.pol. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Indledning Som en del af regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber vedtog Folketinget i forsommeren 2002 regeringens forslag om ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002. 1 I den forbindelse blev betingelserne for at få en ægtefælle her til landet strammet, jf. boks 1. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller som udgangspunkt skal være fyldt 24 år, for at der kan ske ægtefællesammenføring. Formålet med 24 års-reglen er at modvirke ægteskaber, som indgås mod de unges eget ønske med henblik på at udløse familiesammenføring. Argumentet er, at jo ældre man er ved vielsen, jo bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje med en person bosat i udlandet. Boks 1: Betingelserne for at få en ægtefælle til landet Betingelserne for at få en ægtefælle her til landet er skærpet på følgende områder: Begge ægtefæller skal være fyldt 24 år. Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. 2 Den herboende ægtefælle skal som udgangspunkt tjene nok til at kunne forsørge den anden ægtefælle samt stille en bankgaranti på ca. 50.000 kr. til dækning af eventuelle udgifter til offentlig hjælp til den anden ægtefælle. Den herboende ægtefælle må ikke have modtaget offentlig hjælp til forsørgelse i det seneste år. 27
Denne artikel vil belyse udlændinges ægteskabsmønstre. Det bliver bl.a. undersøgt, om regeringens argument for indførelsen af 24 års-reglen kan underbygges statistisk, og om færre udlændinge har giftet sig med en person bosat i udlandet efter stramningerne af udlændingeloven. Artiklen vil endvidere se nærmere på danskeres ægteskabsmønstre, herunder hvor mange danskere under 24 år der kan tænkes at blive berørt af 24 års-reglen. En undersøgelse af udlændinges og danskeres ægteskabsmønstre er ikke alene relevant set i lyset af ændringen af udlændingeloven. Undersøgelsen kan også give et indtryk af integrationen i det danske samfund. Integrationsministeriets Tænketank har således peget på, at det må være et af målene for vellykket integration, at udlændinge og danskere har kontakt i hverdagen, f.eks. gennem ægteskab. 3 I denne artikel sondres der mellem personer bosat i udlandet og personer bosat i Danmark. Personer bosat i Danmark opdeles i artiklen på danskere, indvandrere og efterkommere på grundlag af en statistisk definition udarbejdet af Danmarks Statistik. 4 Efter denne definition er en person dansker, hvis mindst én af personens forældre er både dansk statsborger og født i Danmark. 5 Hvis personen ikke er dansker, er den pågældende indvandrer, hvis personen er født i udlandet, og efterkommer, hvis personen er født i Danmark. Begrebet udlændinge anvendes i artiklen som fællesbetegnelse for indvandrere og efterkommere. Artiklen fokuserer på indvandrere og efterkommere fra tredjelande, dvs. lande uden for Norden, EU og Nordamerika. Artiklen, der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i resultaterne af en analyse om udlændinges ægteskabsmønstre, som er beskrevet i Integrationsministeriets»Årbog om udlændinge i Danmark 2003«. 6 Tabel 1: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på køn og ægtefællens baggrund Mænd Kvinder I alt Person bosat i udlandet 2 68 % 51 % 60 % Indvandrer 3 15 % 19 % 17 % Efterkommer 3 4 % 3 % 4 % Dansker 3 13 % 27 % 20 % I alt 100 % 100 % 100 % Antal personer 2.292 2.044 4.336 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. På grund af afrunding summerer procenttallene i tabellen ikke altid til totalen. Det fremgår af tabellen, at 60 pct. af de indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede med en person bosat i udlandet, mens 20 pct. blev gift med en dansker. I 1999 var de tilsvarende tal hhv. 47 pct. og 27 pct. Fra 1999 til 2001 skete der således en stigning i andelen af udlændinge, der blev gift med en person bosat i udlandet. Både i 1999 og 2001 giftede de mandlige indvandrere og efterkommere fra tredjelande sig i højere grad end kvinderne med en person bosat i udlandet. I figur 1 nedenfor ses der på indvandreres og efterkommeres alder ved vielsen. Figuren omfatter alene indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande. 8 Udlændinges ægteskabsmønstre før lovændringen Tabel 1 nedenfor viser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der blev gift i 2001, giftede sig med en person bosat i udlandet eller med en dansker, 7 en indvandrer eller en efterkommer bosat i Danmark. 28
Figur 1: Indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, opdelt på ægtefællens baggrund og den herboendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 18 år 18-20 år 21-23 år 24-26 år 27-29 år Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Figuren viser en klar tendens til, at jo ældre indvandrere og efterkommere var, når de blev gift, jo færre giftede sig med en person bosat i udlandet. Blandt indvandrere og efterkommere i alderen 18-20 år blev 71 pct. gift med en person bosat i udlandet, mens andelen blandt de 21-23-årige var 63 pct. og 60 pct. blandt de 24-26-årige. Omvendt var andelen af indvandrere og efterkommere, der blev gift med en dansker, højere blandt de ældre end blandt de yngre aldersgrupper. Andelen var 4 pct. blandt de 18-20-årige mod 10 pct. blandt de 21-23-årige og 15 pct. blandt de 24-26-årige. Disse resultater kan underbygge udlændingelovens 24 års-regel, der netop var begrundet med, at jo ældre man er ved vielsen, jo bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab mod sin vilje med en person bosat i udlandet. Udlændinges ægteskabsmønstre efter lovændringen Ændringen af udlændingeloven trådte i kraft den 1. juli 2002. Det er derfor interessant at se, om der er sket ændringer i udlændinges ægteskabsmønstre fra første til andet halvår af 2002. Det fremgår af tabel 2 på næste side og figur 2 nedenfor. Tabel 2 på s. 39 viser, at der er sket en ændring i udlændinges ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven. Fra første til andet halvår af 2002 er antallet af indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgik ægteskab med en person bosat i udlandet, faldet markant. I første halvår af 2002 blev 2.083 indvandrere og efterkommere fra tredjelande gift med en person bosat i udlandet, mens antallet var faldet til 289 i andet halvår af 2002. Dette svarer til et fald på 86 pct. Det fremgår endvidere af tabellen, at der også er sket et kraftigt fald i andelen af indvandrere og efterkommere, som blev gift med en person bosat i udlandet, fra 66 pct. i første halvår af 2002 til 28 pct. i andet halvår af 2002. Figur 2: Indvandrere og efterkommere 1 fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på ægtefællens baggrund, den herboendes alder og halvåret for vielsen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Under 24 år 1. halvår Under 24 år 2. halvår 24 år og derover 1. halvår 24 år og derover 2. halvår Bosat i udlandet Indvandrer Efterkommer Dansker 1 De indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der indgår i figuren, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. Note: X-aksen viser den herboende indvandrers og efterkommers alder på vielsestidspunktet samt halvåret for vielsen, mens Y-aksen illustrerer, hvor mange procent af de 29
Tabel 2: Indvandrere og efterkommere 1 fra tredjelande, der blev gift i 2002, opdelt på køn, ægtefællens baggrund og halvåret for vielsen Mænd Kvinder I alt 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår Personer Person bosat i udlandet 2 1.289 153 794 136 2.083 289 Indvandrer 3 249 139 273 155 522 294 Efterkommer 3 49 51 34 42 83 93 Dansker 3 164 131 295 240 459 371 I alt 1.751 474 1.396 573 3.147 1.047 Procent Person bosat i udlandet 2 74 % 32 % 57 % 24 % 66 % 28 % Indvandrer 3 14 % 29 % 20 % 27 % 17 % 28 % Efterkommer 3 3 % 11 % 2 % 7 % 3 % 9 % Dansker 3 9 % 28 % 21 % 42 % 15 % 35 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 1 De indvandrere og efterkommere fra tredjelande, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2002. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2002. 3 Disse indvandrere, efterkommere og danskere var bosat i Danmark den 1. januar 2002. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. På grund af afrunding summerer procenttallene i tabellen ikke altid til totalen. herboende indvandrere og efterkommere i den givne aldersgruppe og i det givne halvår der blev gift med henholdsvis en person bosat i udlandet, en indvandrer, en efterkommer eller en dansker. Blandt udlændinge fra mindre udviklede tredjelande er der sket store ændringer i ægteskabsmønstrene for både personer under og over 24 år. Det fremgår af figur 2. I begge aldersgrupper har der været et kraftigt fald i andelen af udlændinge, der er blevet gift med en person fra udlandet. Dette tyder på, at 24 års-reglen ikke alene kan forklare ændringen i udlændinges ægteskabsmønstre. Ændringen i ægteskabsmønstrene må også skyldes de skærpede krav i forbindelse med familiesammenføring, der gælder for udlændinge i alle aldre. Dette drejer sig bl.a. om tilknytningskravet, der indebærer, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Danskeres ægteskabsmønstre Udlændingelovens 24 års-regel gælder som udgangspunkt for alle. Der stilles således de samme krav over for danskere, som der stilles over for udlændinge bosat i Danmark. I debatten om udlændingeloven har der været fremført flere eksempler på unge danskere under 24 år, der har fundet sig en ægtefælle i udlandet og ikke har kunnet opnå familiesammenføring i Danmark, fordi én eller begge ægtefæller er under 24 år. Debatten har dog ikke kastet lys over, hvor mange danskere der kan forventes at blive berørt af 24 årsreglen. Vielsesdata fra 2001 kan imidlertid illustrere, hvor mange unge danskere under 24 år der har et ønske om at blive gift med en person bosat i udlandet, og som dermed vil blive berørt af 24 års-reglen. Disse danskere kan blive berørt på flere måder. Nogle danskere under 24 år vil udskyde deres ægteskab med en person bosat i udlandet, andre vil helt afstå fra at blive gift med en person bosat i udlandet, og atter andre vil gifte sig med en person fra udlandet og enten leve adskilt fra ægtefællen eller selv flytte til udlandet. 30
Tabel 3: Danskere 1, der blev gift i 2001, opdelt på køn, ægtefællens baggrund og den herboendes alder Mænd Kvinder I alt Personer Under 24 år 24 år og derover Under 24 år 24 år og derover Person bosat i udlandet 2 64 1.564 184 746 2.558 Indvandrer 3 43 881 64 718 1.706 Efterkommer 3 6 87 10 93 196 Dansker1 663 27.487 1.664 26.486 56.300 I alt 776 30.019 1.922 28.043 60.760 Procent Person bosat i udlandet 2 8 % 5 % 10 % 3 % 4 % Indvandrer 3 6 % 3 % 3 % 3 % 3 % Efterkommer 3 1 % 0 % 1 % 0 % 0 % Dansker1 85 % 92 % 87 % 94 % 93 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 1 De danskere, der indgår i tabellen, var bosat i Danmark den 1. januar 2001. 2 Disse personer var bosat i udlandet den 1. januar 2001. 3 Disse indvandrere og efterkommere var bosat i Danmark den 1. januar 2001. Note: Tabellen viser antal viede personer og ikke antallet af vielser. På grund af afrunding summerer procenttallene i tabellen ikke altid til totalen. Tabel 3 på næste side viser, at der i 2001 var i alt 2.558 danskere, der blev gift med en person bosat i udlandet. Det var således 4 pct. af alle viede danskere, der blev gift med en person bosat uden for Danmark. Af de 2.558 danskere, der indgik ægteskab med en person fra udlandet, var 248 personer under 24 år, svarende til 0,4 pct. af alle danskere, der indgik ægteskab i dette år. Antallet af ægteskaber indgået mellem danskere under 24 år og personer bosat i udlandet har været meget konstant fra 1995 til 2001. I 1995, 1997 og 1999 indgik henholdsvis 330, 313 og 240 danskere under 24 år ægteskab med en person fra udlandet. Vielsesstatistikken illustrerer således, at omkring 300 danskere under 24 år kan forventes at blive berørt af 24 års-reglen hvert år. Spørgsmålet er så, hvordan andelen af danskere, der er blevet gift med en person bosat i udlandet, rent faktisk har udviklet sig efter ændringen af udlændingeloven. I første halvår af 2002 blev 11 pct. af de danskere under 24 år, der indgik ægteskab i dette halvår, gift med en person bosat i udlandet, mens andelen i andet halvår af 2002 var faldet til 4 pct. For danskere over 24 år faldt andelen fra 5 til 2 pct. Tallene understreger således, at det ikke alene er blandt udlændinge, at ægteskabsmønstrene har ændret sig for både personer under og over 24 år efter stramningerne af udlændingeloven. Også blandt danskere er der sket ændringer i ægteskabsmønstrene for begge aldersgrupper. Problemer ved at belyse effekten af stramningerne i udlændingeloven De tal for vielser, der er gennemgået i denne artikel, viser, at der er sket ændringer i både udlændinges og danskeres ægteskabsmønstre i forbindelse med stramningerne af udlændingeloven. Det er dog af flere grunde vanskeligt at vurdere den reelle effekt af stramningerne. For det første kan det ikke med sikkerhed fastslås, at ændringerne i ægteskabsmønstrene er en direkte konsekvens af de skærpede betingelser for familiesammenføring. Dette skyldes, at der kan være andre faktorer end familiesammenføringsreglerne, som kan influere på udlændinges og danskeres ægteskabsmønstre. Det kan eksempelvis dreje sig om traditioner, familiehensyn, normer og værdier. Der er dog ikke noget, som tyder på, at der ville være sket et fald i andelen af udlændinge, der bliver gift 31
med en person bosat uden for Danmark, såfremt lovændringen ikke var blevet gennemført. Tværtimod viser tallene, at andelen af udlændinge, der blev gift med en person bosat i udlandet, steg fra 47 pct. i 1999 til 60 pct. i 2001. For det andet kan effekten af ændringen i udlændingeloven først måles præcist efter nogle år. Det skyldes, at der kan gå et vist tidsrum, før udlændinge og danskere bliver bekendte med de nye regler på området. Tal fra Udlændingestyrelsen viser da også, at mange unge under 24 år siden den 1. juli 2002 har ansøgt om familiesammenføring på trods af indførelsen af 24 års-reglen. I andet halvår af 2002 kom 19 pct. af alle ansøgninger om familiesammenføring fra unge under 24 år, og i første halvår af 2003 var andelen 13 pct. Dette viser, at de unge ikke kender til reglerne for familiesammenføring eller også tror, at de ikke selv er omfattet af reglerne. En tredje faktor, som gør det vanskeligt at vurdere effekten af lovændringen, er, at de fleste udlændinge og danskere har været bekendte med lovændringen, inden den trådte i kraft. Det må derfor forventes, at relativt mange har indgået ægteskab med en person bosat i udlandet og derefter ansøgt om familiesammenføring i første halvår af 2002. For at tage højde for dette problem kan andelen af indvandrere og efterkommere, der i 2001 blev gift med en person bosat i udlandet, sammenholdes med andelen i andet halvår af 2002. I 2001 indgik 60 pct. af de indvandrere og efterkommere, der blev gift, ægteskab med en person bosat i udlandet, mens andelen var faldet til 28 pct. i andet halvår af 2002. Uanset om ægteskabsmønstrene for andet halvår af 2002 sammenlignes med ægteskabsmønstrene for første halvår af 2002 eller hele 2001, ses således et kraftigt fald i andelen af udlændinge, som er blevet gift med en person bosat i udlandet. Konklusion Denne artikel har belyst udlændinges og danskeres ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven. Artiklen viser, at alderen på vielsestidspunktet i 2001 spillede en rolle for, hvorvidt udlændinge i 2001 dvs. før ændringen af udlændingeloven blev gift med en person bosat i udlandet. Jo ældre udlændingen var, jo mindre var sandsynligheden for at indgå ægteskab med en person fra udlandet. Analysen underbygger dermed indførelsen af udlændingelovens 24 års-regel. Desuden viser artiklen, at der i forbindelse med ændringen af udlændingeloven er sket et kraftigt fald i både antallet og andelen af udlændinge, der er blevet gift med en person bosat i udlandet. Det gælder både for udlændinge under og over 24 år. Stramningerne i udlændingeloven gælder ikke alene for udlændinge, men også for danskere. Artiklen viser, at omkring 300 danskere under 24 år kan forventes at blive berørt af 24 års-reglen hvert år. Noter 1. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. For en nærmere beskrivelse af den nye udlændingelov henvises til artiklen»den nye udlændinge- og integrationslovgivning under VK-regeringen«, der ligeledes indgår i dette nummer af Samfundsøkonomen. 2. Den gældende bestemmelse gælder i modsætning til tidligere uanset parternes alder og kræver, at ægteskabet er indgået efter begge parters ønske og ikke kun herboendes eget ønske. Bestemmelsen er et supplement til bestemmelsen om, at begge parter skal være fyldt 24 år, og formålet er at beskytte alle mod tvangsægteskaber uanset deres alder. 3. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, 2001. 4. Danmarks Statistik anvender dog betegnelsen personer med dansk oprindelse i stedet for danskere. 5. Hvis der ikke findes oplysninger om forældrene, er personen dansker, hvis den pågældende er dansk statsborger og født i Danmark. Personen er indvandrer, hvis den pågældende er født i udlandet, og personen er efterkommer, hvis den pågældende er udenlandsk statsborger født i Danmark. 6. Integrationsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling, 2003. 7. Hvis en person bosat i Danmark bliver gift uden for Danmark, så vil ægteskabet kun figurere i de danske statistikker, såfremt personen selv meddeler de danske myndigheder, at han/hun er blevet gift. 8. De mindre udviklede tredjelande omfatter landene i Afrika, Syd- og Mellemamerika, Asien (undtaget Japan) og Oceanien (undtaget Australien og New Zealand) samt følgende europæiske lande: Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Georgien og Armenien. 32
Litteratur Integrationsministeriet, Årbog om udlændinge i Danmark 2003 Status og udvikling, 2003. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. Tænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark, Udlændinges integration i det danske samfund, 2001. 33