Sommernoter om vinterindtryk Kredsen på skillevejen Jean-Christian Delay Hovedoverskriften spiller på Dostojevskijs Vinternoter om sommerindtryk (Зимние заметки о летних впечатлениях). Både Dostojevskijs tekst og den nærværende udgør uformelle rejsenoter, men titlerne understreger at de også på nogle måder er hinandens modsætninger. I Vinternoter udfolder Dostojevskij sin slavofili og sit ambivalente forhold til den materialistiske, vesteuropæiske kultur. Det er et journalistisk værk, mere løssluppen i form end romanerne, hvor hans fordomme perspektiveres af hans ønske om at udtrykke de mange spørgsmål han stiller om og til livet på en kunstnerisk måde. Som den amerikanske forfatter Saul Bellow skriver: But his personal opinions were not rational. As an artist he was both rational and wise. Til Dostojevskijs forsvar kan man sige at han i Vinternoter melder klart ud: Ikke alt hvad jeg her skriver er ukorrekt. Hvortil kommer at hans fremgangsmåde er i overensstemmelse med hans holdning om at sandhed ikke kan nås uden at man undervejs giver udtryk for sine fordomme. Sagt på en anden måde, en bærende artikulation af diskursernes (indbyrdes) logik forudsætter at de både artikulationerne og diskurserne befolkes af subjekter. Teksterne er også hinandens modsætninger, blev der bemærket. Dostojevskijs tekst forguder den russiske sjæl (hjemme) og latterliggør den vesteuropæiske kultur (de fremmede, ikke mindst franskmænd). I det nærværende er det mere problemer hjemme (Kredsen) der danner tekstens baggrund. Heraf undertitlen. Kredsen som institution er på skillevejen: enten kommer Kredsen til at synge med svækket stemme, eller også standses den igangværende implosion. Hertil kræves der projekter der fornyer selskabets evne til at generere arbejdsoverføringer. Hvad det sidste angår, er der i år lagt op til to tiltag: Psykoanalysens Dannelser og En anden snak. For at give disse tiltag en chance, er der dog et par ubehageligheder vi skal have in mente. Hvis vi med le réel mener at have fat i en for virkeligheden afgørende størrelse, må vi gerne være opmærksomme på at den aktuelle samfundsmæssige virkelighed gerne ignorerer os, hvis ikke den ligefrem vender os ryggen. Ligeså kan der være en mening i at være opmærksomme på om det denne gang har en anden karakter end tidligere og om hvorvidt psykoanalysens egen krise spiller en rolle heri. Der er ikke så meget at vinde (og nogle risici) ved at lægge problemet over på samfundet. I 1
øvrigt har psykoanalysen fra starten af satset på at virke i den verden den nu engang er i og den måde psykoanalysen værker i en given kultur afhænger da også af den måde den virker deri. Bemærk at det brede udtryk samfundsmæssig virkelighed også indbefatter det sociale bånd indenfor Kredsen. Det er nu 21 år siden at den kernegruppe der senere skulle med andre danne Psykoanalytisk Kreds, mødtes for første gang i København, omkring den dengang dugfriske udgivelse af Lacans etikseminar på fransk (1986). Trods mange gode idéer og en enorm indsats (men også et par mindre heldige tiltag), har Kredsen de sidste år vist umiskendelige tegn på skrumpning ned til en kritisk størrelse (under en kritisk masse, siger man indenfor kernefysikken). Det er i al fald længe siden (1994) at 19 af Kredsens medlemmer drog til Paris for at deltage i et Inter-Associatif kollokvium. Det betyder ikke at Psykoanalytisk Kreds ikke er med til at generere og opretholde arbejdsoverføringer i det danske sprogrum. Bevarer man bare lidt kontakt med gamle kredsmedlemmer, viser det sig at flere fortsætter deres engagement i psykoanalysen, bruger den i et eller andet omfang, med kredstiden som en del af bagagen. Nogle udbryderne har endda stiftet en forening der også bidrager til feltet. Og så er der naturligvis stadig Kredsens mangfoldige, nuværende aktiviteter. Ikke desto mindre har Kredsen et problem med den danske virkelighed. Selvfølgelig er Kredsens problem en del af noget meget større, en del af psykoanalysens stilling i en verden der nær har gjort den til et ikke-problem. Så meget mere grund til at være på mærkerne, specielt angående vor måde at besidde en korrekt opfattelse af le réel. Spørgsmålet om virkeligheden må vedvarende forblive levende og forsøges besvaret under hensyn til menneskenes symbolske relationer, det enkelte menneskes symbolske relationer. Paradoksalt nok indebærer dette (på ny) at åbne den psykoanalytiske tænknings vinduer på vid gab ud til verden. Ellers ender vi som en lukket, moribund lille kreds med en privat overbevisning om at vide besked. En anden mulighed kunne være at klynge sig til andre diskurser med henblik på at overleve. Det kan man vist ikke gøre bedre end amerikanerne i sin tid gjorde det. I dag kan man konstatere den pris der dér betales for et par årtiers succes: at skulle begynde forfra. Det er ingen synd en gang i mellem at tage en sag forfra. Det kendetegner enhver omgang med det ubevidste. Men der er forskel på jævnligt at måtte begynde forfra i analytisk forstand (de begyndelser man aldrig bliver færdige med), og at måtte begynde forfra fordi man er faret vild. I de følgende notater tager (og giver) én mand pulsen på psykoanalysen i bestemte sammenhænge rundt om i verden. Enkelte har fra tid til anden udtrykt en vis irritation over den slags sproglige og kulturelle akrobatik og måske lidt frisk tilgang der heri udvises. Bær over med manden og prøv at tage det som et forsøg på igenigen at bidrage til Kredsens bidrag til psykoanalysens vitalitet i det danske landskab. 2
Chicago Chicago-Québec City Tur-Retur Psykoser, antropologi og psykoanalyse I Chicagos Hyde Park bor to amerikanske psykoanalytikere ved navn Lúcia Villela Kracke and Waud Kracke. Lúcia og Waud deltog i I-AEPs kollokvium i Emeishan/Chengdu i Kina i 2004, hvor jeg mødte dem for første gang. Vi har siden bevaret kontakten og jeg har besøgt dem på deres hjemmebane (en turf vi har delt i en fjern fortid). LVK og WK er begge IPA-analytikere. Lúcia kommer fra psykologien og Waud er antropolog (i øvrigt højaktuel i det nys udgivne nummer 23 af Journal of European Psychoanalysis, se senere). I Chicago har de ikke kunnet undgå at mærke til Heinz Kohuts indflydelse (Chicago Institute for Psychoanalysis). Men pudsigt nok var jeg den eneste der sagde noget positivt om Kohut og det overraskede dem at en lacansk psykoanalytiker i Paris har skrevet en rosende bog om ham. Lúcia og Waud har fulgt en anden vej. De har interesseret sig for Lacans lære i en lang årrække og opretholder et arbejdsfællesskab med en lacansk kreds i Quebec: GIFRIC, tilknyttet l École freudienne du Québec (EFQ). EFQ var en tid tilknyttet Jacques-Alain Millers Association Mondiale de Psychanalyse (AMP), men, anført af Willy Apollon, deres jamaicanske frontfigur, har den canadiske gruppe nu valgt at gå en anden vej. I den tid Lúcia og Waud har været aktive i Lacan-kredsen i Chicago, er gruppen gået fra at hedde Chicago Lacan Study Group til Chicago Circle. Medlemmer af Chicago Circle er i disse måneder i gang med at forsøge at etablere et behandlingssted i Chicago baseret på Center for the Psychoanalytic Treatment of Young Adult Psychotics i Québec by (Québec, Canada). Projektet går også under navnet 388. 388 er et prisbelønnet projekt, baseret på behandlingsprincipper udviklet af GIFRIC. Trods en del succes er 388 under angreb fra flere sider: psykiatriske institutioner, den biologiske psykiatri, kognitivisterne. I får hermed et par breve som siger lidt om både projektet og vanskelighederne. Det første er Lucia Villela Krackes brev til venner og kollegaer. Det andet er Waud Krackes brev til den canadiske sundhedsminister. 2007-07-11 Dear Friends, Please read Waud Kracke's attached letter, telling you about the "388", one of the best programs for the treatment of psychosis we have ever seen, located in Quebec City. If you agree with us that such a program should continue, send your answer back to me, with your full name, clinical and/or university affiliation, your location (country and city), and I shall add that to our letter and send it to Minister Couillard and to four newspapers in Canada, Le Soleil (Quebec City), Le Devoir and 3
The Gazette (Montreal), and the Toronto Globe and Mail. Thank you and a happy and productive summer to you, Lúcia Villela Kracke 7 July, 2007 Monsieur Philippe Couillard Ministre de la Santé et des Services Sociaux Ministère de la Santé et des Services Sociaux 1075, Chemin de Sainte-Foy, 15e étage Dear Minister Couillard: We are a group of physicians, psychiatrists, mental health professionals, university professors and researchers who are deeply concerned with mental health in this time of globalization, especially with the treatment of psychotics. We have been especially impressed by a program that you have in Quebec, the 388 Center for the Psychoanalytic Treatment of Young Adult Psychotics, which is the most effective treatment program for psychosis that we know of. This unique and exemplary open-door treatment center created and run by Gifric has brought hundreds of individuals from a life of frequent hospitalizations and crises of psychosis back to a productive life of work and active social participation, more than half of them freed of dependence on medication. No other treatment program has been able to achieve this degree of success. Because of this program, Quebec has become known throughout the world as the center of the best treatment available for psychosis. It is a model that some of us are looking to duplicate in our own communities in Chicago, in Boston, in California, in Puerto Rico and elsewhere. It is with great distress that we learn that this award-winning program is now in jeopardy. The 388 program rests on a clinically-based and clinically validated theory that was developed by Gifric, who designed the program and have trained the personnel who carry out the treatment at 388. It is their approach that is responsible for the success of 388 in getting psychotics back into active participation in society, for which they have received the prestigious Loewald award of the International Federation for Psychoanalytic Education. The researchers of a Harvard-Columbia study of social integration for psychotics, funded by the National Institute of Mental Health, were impressed by the program s success in cultivating critical citizenship among those it treated. For the program to continue, and to continue to offer hope to the psychotics now under treatment and to those who may still benefit from it, the program must retain all of its present components intact. To insure that nothing will compromise the integrity of the treatment, Gifric must be left fully in charge of the program. No other approach has had anywhere near the degree of success that this Gifric program has had in liberating psychotics from their delusions and enabling them to return to work or to study, to active participation in social life and to resuming their role as citizens and taxpayers. We earnestly entreat you to assure that Gifric will remain in full charge of the 388 program, and that the 388 will have the full funding they need to carry out their humane mission. Sincerely yours, Waud H. Kracke, PhD Professor, Department of Anthropology The University of Illinois at Chicago 4
Waud Kracke har gjort de ansøgninger Chicago gruppen bruger i sin søgen efter støtte til at etablere et behandlingssted der ligner det i Québec i Chicago tilgængelige for Psykoanalytisk Kreds. Skulle Kredsen finde det relevant at drøfte disse papirer, er det om at sige til. Måske kan der på et tidspunkt holdes et møde herom i takt med at projekterne Psykoanalysens Dannelser og En anden snak skrider frem. Her til sidst får I et udvalg af litteraturhenvisninger til (og omkring) Lúcia Villela og Waud Krackes arbejder, med enkelte bemærkninger og citater undervejs. Henvisningerne er opført i kronologisk rækkefølge. Kracke, Waud. Force and Persuasion Leadership in an Amazonian Society. The University of Chicago Press. Chicago and London, 1978. Villela, Lúcia. From Film as Case Study to Film as Myth: Psychoanalytic Perspectives on the Analysis of Cinema and Culture. The Annual of Psychoanalysis, Volume 26/27. The Chicago Institute for Psychoanalysis. Chicago, 1999. Kracke, Waud. A Language of Dreaming: Dreams of an Amazonian Insomniac. Int. J. Psychoanal. (1999) 80, 257. Molino, Anthony (ed.). Culture, Subject, Psyche. Dialogues in Psychoanalysis and Anthropology. Wesleyan University Press. Middletown, Connecticut, 2004. En fin bog, rethinking relations between disciplines long held to be at odds. Set i forhold til den nærværende (under)indlægs overskrift psykoser, antropologi og psykoanalyse er bogens afsluttende kapitel, skrevet af WK og LV, særlig relevant. I Between desire and culture: conversations between psychoanalysis and anthropology forbinder forfatterne deres overvejelser om (og ud fra) forholdet mellem psykoanalyse og antropologi til psykosespørgsmålet, og mere specifikt til psykosebehandling på 388. Hermed nogle af kapitlets nøglesætninger: We cannot be human without being Balinese, Navaho, American, Italian, Chinese a member of one of thousands of cultures on earth; and being of that culture thoroughly shapes our experience of ourselves, of others and of the world. Et grundkonflikt bliver således konflikten mellem det i citatet nævnte og the universality of being human. Culture shock is the core psychic phenomenon of cultural anthropology: it is the experience of encountering the arbitrariness of our thought. the anthropologist has confronted the arbitrariness of his own culture s reality, which permits him to confront the alternative reality of the psychotic s delusion even the radical negation of cultural reality at the heart of the structure of psychosis. Treating psychosis requires reconsideration of the civic status of the psychotic as a subject in today s society as a responsible citi- 5
zen who can establish social links, negotiate his place and satisfactions in life, and assume responsibility for his limitations and his sorrows, like all other citizens. That is the reason why psychoanalysis entered the field of treatment of psychoses, not with a promise of cure which has never been given either in the treatment of neuroses or perversions but as a way of putting to work the very position of the subject, within the structure of his own unconscious (Willy Apollon, citeret og oversat fra fransk af WK). Les enjeux de perversion aujourd hui / The Stakes of Perversion Today. SAVOIR Psychanalyse et analyse culturelle. Éditions du Grific. Québec, 2005. Bogen afspejler det arbejde der laves på Gifric i Canada og tilknyttede centre i USA. Villela, Lúcia. The Chalice of Silence and the Case that Refuses to Go Away. The Psychoanalytic Review. Special Issue: Politics and Psychoanalysis. Volume 92, Number 6, December 2005. Med Robert S. Wallerstein og R. Horacio Etchgoyens kommentarer. LV gør sit til at få IPA og IPAs Executive Council til at diskutere en sag som i årtier blev fortiet og fejlbehandlet. LV foreslår en analyse af hvordan det kunne gå til at en kandidat (hr. Lobo) på et analytisk selskab i Rio, samtidig kunne medvirke til tortur for det daværende militærregime. Hvortil kommer at ansvarlige i årevis holdt hånden over den pågældende kandidat, samtidig med at de selv samme ansvarlige nægtede at hjælpe ham med at gøre sig overvejelser om sit dilemma, nægtede at tage ham i analyse. Flere IPA præsidenter undlod at gå nærmere ind i sagen: Serge Lebovici kunne ikke huske et brev han havde skrevet til brasilianerne og Dr. Wallerstein was not sufficiently familiar with Brazilian culture and society How could a man such as Lobo be accepted for training by an analytic society? And kept in training after his inadequacy became public knowledge? How could the psychoanalytic movement, founded as part of Freud s search for truth, become so authoritarian in Rio, and so secretive, as to allow the cover-up of such egregious events as described, as well as the cover-up of the serious problems that must have existed for quite a while in both of the Rio societies for such a cover-up to be possible? And how could that face-saving and ethicsdestroying cover-up reach as far in space as Broomhills and as far in time as today? (The IPA played at times a less than helpful role, a very able Commission says in understatement, as late as 1997.) Futhermore, how could the fight between the American Psychological Association and the American Psychoanalytic Association basically a question of power and ownership of psychoanalysis and its transmission be more important than the madness taking place in Rio or anywhere in the name of psychoanalysis? Som led i sin illustration af det fortrængtes tilbagevende, spørger Lúcia om det kan være tilfældigt at Lobo startede sin analyse hos den meget autoritære og magtfulde præsident for et af Rios selskaber, 6
som selv havde været analyseret af Werner Kemper, tidligere direktør for Göringinstituttet i Berlin. Nys udgivet nummer (23) af Journal of European Psychoanalysis. Særnummer: PSYCHOANALYSIS & TODAY'S ANTHROPOLOGIES. Heri indtager Waud Krackes artikel "The Repression of Culture" en central plads. Resume: A Parintintin Indian who has succeeded in melding himself into interior Brazilian society working as a boatman, falls ill. Terrified of his illness and of the hospital, he is immobilized in his hammock in his mother's simple house in Humaitá. In conversation with the anthropologist, he encounters the death of his father, years before, which he had repressed. Confronting the anguish of his father's death in the illness he had survived, he is able to recover some of the language and culture he had repressed along with his father's death, and is enabled to reimmerse himself in his work. Российская связь Russiske forbindelser Psykoanalysen har en lang og dramatisk historie i Rusland. Flere steder i Rusland trives psykoanalyse i dag, og her navnlig i Sankt Petersborg. Både Freud og Lacan er på dagsorden. Et tilfældigt møde med en ung, russisk analytisk kandidat, førte til et møde med det østeuropæiske psykoanalytiske instituts rektor. Heraf den nedenstående brevveksling. I disse år løber vestlige analytikere af forskellige observans om kap med henblik på at få indflydelse i Rusland og Kina. Nogle tilbyder fx gratis analyser. Psykoanalysens synlige plads i Skt. Petersborg skyldes til dels en plads på universiteter, en situation vi også har kendt i vesten. Men netop derfor må man spørge sig om psykoanalysen i Rusland på længere sigt kan undgå den reaktion man har set i fx USA (se tidligere). Hvortil kommer den betydning demokratiets skrøbelige status i Rusland ikke kan undgå at få for psykoanalysen. På det omtalte møde i Sankt Petersborg sidste år blev der fra russisk side nævnt de problemer der i Rusland hersker omkring terapeuters/analytikeres misbrug af deres patienter. I det første brev af den efterfølgende brevveksling gøres opmærksom på et forestående kollokvium i Lille, i Frankrig: Under divanen: penge, sex og magt, med hvilken adresse? (det originale, franske argument for kollokviet findes andet steds i dette nyhedsbrev). Kollokviet arrangeres af CCAF (Cartels Constituants de l Analyse Freudienne, et IA selskab). Selvom nedenstående breve forbliver på originalsproget, kan I ca. i midten, i slutningen af Jean-Christians brev og lige før Michaels se referencer til 3 tekster om emnet (Baldini, Delay og Nassif), to på fransk og én på dansk. Er der nogen (eller nogen der kender nogen) der kunne tænke sig at være med til at oversætte én eller et par korte artikler fra russisk om ovennævnte emne, er de velkomne til at henvende sig til mig. 7
Россия 197198 Санкт-Петербург Большой пр. П.С., д. 18-А Для профессора Михаила Михайловича Решетникова и его коллег в обществе: Восточной Европы Института Психоанализы Копенгаген, 2007-08-20 Уважаемый Михаил, "Он хочет иметь контакт с нами", - сказал молодой русский человек, для небольшой группы друзей, в пригородном поезде в Копенгагене, на днях. Они "отвечали" сдержанной улыбкой. Я пытался обойти молодых людей с моим велосипедом, так как я уже выходили на следующей станции. Я сказал им "простите". Только после этого я понял, что русские бы сказали: "разрешите пройти". Действительно ли вы получили по почте то, что я ваш отправки в прошлом году, после счастливой случайности нашей встречи в вашем офисе? (Это был памятный визит в Санкт-Петербург с моей девушкой из Копенгагена, Дания.) После нашей короткой беседы - в моей почте я сослался на проблему, которую мы обсуждали: терапевты которые злоупотребляют своим положением в связи с пациентом. По этому поводу я сослался на трёх работах по данной теме. В том же духе, теперь я хочу привлечь ваше внимание к ближайшему коллоквиуму, организованном одним из членов общества между I-AEP (Inter-Associatif Européen de Psychanalyse), CCAF (Cartels Constituants de l Analyse Freudienne). Коллоквиум посвящен, томи же теме с названием: Под диваном: деньги, секс и власть по какому адресу? Коллоквиум будет проходить 22 сентября и 23 2007 года в Лилле, Франция. Вот аргумент: О деньгах, секса, власть за кулисами не принято говорить или говорят с большим трудом. Кто-то скажут это материал, это задача аналитика и работа анализанда в процессе лечения. 8
Разве не все уже сказано и написано по этому поводу? Может в наши дни есть необходимость рассмотрения современных склонений этих "простых страстей", как это всё выразить сегодня, и как оно разыгрывается, даже имеет место, в процессе лечение? Кто они аналитики, откуда они? Есть у них законы? Представляют ли они собой общество? Есть у этого общества правила? Где они живут, можно назвать городом, страной? Как они работают? Каковы их задачи? Есть ли у них валюта? Психоаналитический евро, а также товары? Конечно Воришки не редки там, начиная от мелкой кражи до серьезных passages à l acte. История аналитического движения свидетельствует об этом начиная с Фрейдом, Лакан и некоторые другие (мы). В их странах и во все времена "каждый день по искусству". Были знаменитые эмигранты (изгнанники), которые, не вернулись, и без них мы не можем, сказал что: эта земля существует! Изгнание является одним из способов деклинации заключения. Искренние ваш, Жан-Кристиан Психаналист-врач Psykoanalytisk Kreds (Копенгаген, Дания), бывший президент Inter-Associatif Européen de Psychanalyse, соучредителем Три работы по данной теме: 1. Franco Baldini, "Clinique, ou les malheurs de la vertu". IN: Apertura, theme on "Clinique de la passion", Volume 8. Springer-Verlag, 1993, p. 111-117. 2. Jean-Christian Delay, "En behandlers genvordigheder - reflektioner efter 'Magnetisørens 5. Vinter'". IN: Drift - tidsskrift for psykoanalyse, nr. 2, 2000, s. 53-59. 3. Anonyme, En face - Confessions d'un psychanalyste. Aubier, 2001. Эта книга анонимная, хотя всем известем автор, Jacques Nassif. Он прочитал лекцию на съезде в Тбилиси, 1976 об Бессознательном. Дорогой Жан-Кристиан, Санкт-Петербург, 22 августа 2007 спасибо за ваше письмо, возобновление наших контактов и приглашение к участию в Коллоквиуме "Под диваном...". Я был бы искренне рад принять в нем участие, но, к сожалению, даты проведения Коллоквиума совпадают с датами Съезда Российского Психологического Общества, где я председатель на секции "Психоанализ" 9
Если возможно заочное участия, я был бы рад, и направляю Вам мою статью "Два случая злоупотребления одним пациентом" на русском и английском языках (речь идет о Сергее Панкееве, и двух его терапевтах - Владимире Бехтереве и Зигмунде Фрейде), а также еще одну статью - "Месть и ненависть в терапевтическом процессе". Мне очень приятно, что Вам можно писать на русском, и я буду рад продолжению наших контактов. Если участие в Коллоквиуме предполагает французский язык, и Вы найдете мои материалы достойными представления на Коллоквиуме или в публикации сборника докладов, я готов оплатить перевод на французский. Я также хотел бы надеяться, что Вы посетите Санкт-Петербург и наш Институт еще раз и поделитесь с нашими преподавателями, специалистами и студентами вашими теоретическими знаниями и практическим опытом. С моим искренним уважением, благодарностью и самыми добрыми пожеланиями, Ваш Михаил Prof. Mikhail Reshetnikov, MD, PhD East European Psychoanalytic Institute, Rector; National Psychoanalytic Federation, Past-president; European Confederation of Psychoanalytical Psychotherapies (Vienna, Austria), Board member - President of the ECPP-Russia. Address: 18-A, Bolshoy pr. P. S., St-Petersburg, 197198, Russia. Tel./fax: +7 812 235 28 57 E-mail: rector@oedipus.ru; veip@yandex.ru www.oedipus.ru 10
中 国 2007 年 03 月 Kinesisk er et af disse sprog der til stadighed konfronterer en med forskellen mellem talen og skriften. På flere måder. Dels tegnenes usynlig og varierende fonetik. Dels skriftens enhedsskabende kraft på tværs af befolkningsgrupper der ellers ikke kan forstå hinanden(s tale). I modsætning til for 3 år siden (I-AEPs kollokvium i Emeishan), tog undertegnede denne gang alene til Kina. Selv med foredrag på engelsk og fransk, blev det til lutter Kina, kinesere og kinesisk. Programmet var temmelig intenst. Nogle af dagene var vi i gang i 12 timer. Hvortil kom at kineserne gerne så at der blev holdt meget lange foredrag (op til 3 timer). Det plejer ikke at være foredragsholderens kop te. Men det gik forbløffende godt og blev til en god kop te alligevel. Foredragene, undervisningen og supervisionerne foregik på tre elite universiteter i Beijing ( 心 理 学 研 究 所 中 国 科 学 院, 清 华 大 学, 北 京 大 学 ), et (for en dansker som mig) ubegribeligt stort universitet i provinsen ( 四 川 大 学 ), et større kunstakademi ( 艺 术 学 院, 张 晶 燕 ), samt et par små analytiske foreninger. Derudover var der mere personlige henvendelser. Der er naturligvis mere at sige, men for nu får I, udover disse få ord, programmet. Programmets form og indhold er bragt med hjem. Der bidrages gerne hermed, både indenfor Kredsen og indenfor Psykoanalysens Dannelser. 北 京 (Beijing) Undervisningsprogram 心 理 学 研 究 所 中 国 科 学 院 [Psykologiinstituttet, det kinesiske videnskabernes akademi] Psychoanalysis, Science, and Technology Diagnosis and Discourse 清 华 大 学 [Tsinghuauniversitet] Desire and Discourse from Socrates to Freud 11
北 京 大 学 [Beijinguniversitet] Psychoanalysis from neurology to the unconscious 成 都 (Chengdu) 四 川 (Sichuan) 四 川 大 学 哲 学 系 ( 郑 禹 ) [Sichuanuniversitet, det filosofiske fakultet, lektor Zhengyu] Desire and Discourse from Socrates to Freud 成 都 精 神 分 析 二 [Chengdu psykoanalytiske gruppe] Myths We Live By Folk Tales, East and West 艺 术 学 院 ( 教 授 张 晶 燕 ) [Institut for kunst, prof. Zhang Jingyan] Myths We Live By Myths and History, a psychoanalytic reading of Greek myths centered on The Iliad and The Odyssey. Frankrig i Danmark Les conférences du Palais Thott Frankrigs ambassadør til Danmark indtil for få uger siden, Anne Gazeau-Secret, er en energisk kvinde der i den tid hun var i Danmark, bl.a. gjorde en indsats for at skabe et fransk debatforum midt i København. Og hvilket bedre ramme end Det Thott ske Palæ hvorom ambassadøren har skrevet en bog på Kongens Nytorv, hvor den franske ambassade har til huse. Tanken var at skabe et sted hvor Frankrig åbnede sig til verden, men på en måde hvor deltagerne klart kunne høre om tanker og initiativer der kom fra Frankrig, eller var blevet nytænk i Frankrig eller af franskmænd. Det er i den sammenhæng og i den ånd at jeg holdte følgende foredrag. Indtil for nylig var det forbudt indenfor den franske diplomati at stå for aktiviteter der foregik på andet end fransk (med undtagelse af lokale sprog, fx dansk i Danmark). Ambassadøren hørte til en ny generation af franske diplomater, der har accepteret at franskmænd af og til må ty til engelsk (også ved officielle, franske begivenheder) hvis Frankrig stadig skal have en chance for at lade sin særlige stemme høre. 12
Science and Psychoanalysis Approaching Suffering and Failing (medication, coaching, therapy and psychoanalysis) Tid: torsdag den 31. maj 2007 kl. 18-19.30 Sted: Det Thottske Palæ, Kongens Nytorv 4 Science in the modern appreciation of the term is the sovereign novelty of the past half a millennium. It introduces into human experience a new form of rationality, a new form of authority. On the one hand, science is everywhere in our lives, in the form of its innumerable technological results. Here, the authority of science rests on its practical efficiency. On the other hand, science also has another authority, an authority derived from its way of asking questions of nature and of making nature an authority, its authority. At the same time, science tends to cultivate knowledge cleansed of subjective elements. More radically, science carries in its heart the dream of an objective and complete mapping of the workings of nature, including human nature. Unfortunately, putting subjectivity in parentheses in this way makes us forget that knowledge is fundamentally (constitutively) incomplete. What does this portend, at a time in our history when technological thinking sometimes gives the impression of harboring the pretension to surpass scientific thought? Science promotes knowledge. Psychoanalysis, on the other hand, promotes the truth of the subject. What does this mean? What does it mean to know something, that something is true, true in science or true in psychoanalysis? What implications do these considerations have for the appreciation of our difficulties? In the presence of HE, Ambassador Anne GAZEAU-SECRET Ambassade de France Kongens Nytorv 4 1050 København K Tlf : (+45) 33 67 01 00 13