På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012

På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012 Side 1 af 26

Markante resultater for de borgere vi har hjulpet 80 % af borgerne bor til leje. 77 % er enlige og 42 % har børn under 18 år. Størstedelen af borgerne er under 50 år (67 %). Kontanthjælp og førtidspension udgør forsørgelsesgrundlaget for over 50 % af borgerne. Gæld og uoverskuelig økonomi udgør baggrunden for at henvende sig i rådgivningen (57 %). Hovedparten af borgerne har gæld, og de fleste skylder mellem 200.000 og 400.000 kr. Dog er der en stor procentdel, som ikke ved, hvor meget gæld de har (28 %). De fleste borgere kommer kun en gang til rådgivning (59 %), men der er alligevel 38 %, som kommer mere end en gang. Målet er, at få flere forløb, da projektet giver rådgiverne lov til at give sig god tid til borgerne, og på denne måde hjælpe borgerne til at få indarbejdet gode vaner og til at komme helt til bunds i problemstillingen. Borgerne er glade for vores hjælp, og tallene fra 2012 viser, at 33 % har fået overblik over deres privatøkonomi, og 36 % er meget tilfredse med rådgivningen. At borgerne er tilfredse med rådgivningen, underbygges også at at 50 % af borgerne vil tage kontakt til os igen, hvis de havner i en lignende situation. Side 2 af 26

Indholdsfortegnelse Markante resultater for de borgere vi har hjulpet... 2 Data grundlag... 4 Civilstatus... 6 Henvendelserne... 9 Hvad har borgeren fået ud af rådgivningen? Efteråret 2011 til og med 2012... 11 2009-2011... 16 De frivillige rådgivere... 20 Bilag 1 Gældsrådgiverens ABC (skriftlig introduktion til den frivillige rådgiver)... 24 Side 3 af 26

Data grundlag Den rapport du sidder med i hænderne er basseret på såkaldte registreringsskemaer indsamlet fra efteråret 2009 til og med december 2012. I alt 519 registreringsskemaer. Der er udarbejdet et registreringsskema pr borger, der har modtaget rådgivning i gældsrådgivningsprojektet På Fode Igen. Rapporten omfatter således bevillingsperioden 2009-2012. Rapporten har taget de indsamlede tal fra 2009 til juni 2011 med, som er beskrevet i Midtvejsevalueringen fra sommeren 2011, og lagt sammen med de indsamlede tal fra 2012. Vi har i 2012 indsamlet 316 registreringsskemaer, hvoraf 18 er sager fra 2010, 166 er sager fra 2011 og 132 er sager fra 2012. Dette betyder at de tal, vi har samlet fra 2012 ikke er rene 2012 tal. Rådgivningsstederne er kommet med i projektet spredt over projektårene. Denne faktor koblet med det faktum, at der er mere rådgivningskapacitet i de større byer, gør at der er forskel på, hvor mange borgere de forskellige steder har kunnet hjælpe. Da vi arbejder med forløb med borgerne, der kan strække sig fra 1 til flere rådgivningsmøder over lang tid, betyder det, at der stadig er mange påbegyndte registreringsskemaer på rådgivningsstederne. Disse sager bliver ikke berørt i denne rapport, men dem som vil være færdige fra årsskiftet 2012/13 indgår i næste års optælling. Vejle rådgivningen startede op i maj 2012, og der var allerede nogle sager i gang, da en frivillig på stedet selv havde taget initiativ til økonomisk rådgivning. Det betyder, at nogle af Vejles evaluerede sager er spredt i årstal, og derfor er der heller ikke et klart overblik over, hvor mange rådgivningsgange, som borgerne har været igennem. Evalueringsmetoden fra Midtvejsrapporten går ikke igennem som en lige linje, da der er blevet lavet om i evalueringsdelen undervejs i projektperioden. Dette betyder, at nogle af evaluerinsspørgsmålene er opdelt efter om det er fra Midtvejsevalueringen eller om det er fra i år. Ikke alle spørgsmål i evalueringen er blevet besvaret af alle borgere, hvilket besværliggør ambitionen om at give det fulde billede. Alligevel giver de evaluerede forløb et billede af, at det overvejende er gældsproblematikker henvendelserne drejer sig om. Registreringsskemaerne er blevet udfyldt af en frivillig rådgiver, typisk den rådgiver der har rådgivet borgeren efter endt forløb. Det er foregået ansigt til ansigt eller over telefonen. Der kan være den bias forbundet med de viste resultater, at det er en rådgiver, og ikke en neutral person, der stiller dette spørgsmål til borgeren. De 519 registreringsskemaer (203 fra Midtvejsevalueringen og 316 fra 2012) danner grundlag for indsamlingen af faktuelle oplysninger som fx kønsfordeling, civilstand, forsørgelsesbaggrund, alder, gældsposter, årsag til henvendelse i rådgivningen mv. Der er desværre 45 % af sagerne, som ikke er evalueret. Side 4 af 26

Dette kan skyldes, at borgeren har fået andet telefonnummer, ikke svarer tilbage på vores opringning, ikke ønsker at evaluere etc. Under hver statistik står kilde tallet som baggrunden for udregningen. Til slut i rapporten fremgår nogle udsagn fra frivillige rådgivere som den 15.11. 2012 samledes i Fredericia for at evaluere projektet og for at se frem mod de næste år. Rapporten er udarbejdet af jurist og projektmedarbejder Sabine Idel i samarbejde med projektleder Malene Steen Simonsen, januar 2013. Kilde: 519 forløb Side 5 af 26

Civilstatus Statistikken viser tydeligt, at vores borgere i rådgivningen består overvejende af enlige, 77 %. Kilde: 519 forløb Kilde: 518 forløb 42 % af borgerne har børn under 18 år, som skal forsørges. Side 6 af 26

Angående boligforhold bor den overvejende part til leje, 80 %. Kilde: 518 forløb Dette mønster bekræfter, at vi har fat i lavindkomstgrupperne, idet de statistisk oftere bor til leje og dermed ikke ejer deres bolig. Kun i alt 12 % af borgerne i rådgivningen ejer egen bolig (ejer/andel). De 4 % som har svaret Andet kan dække over, at de bor ved venner/familie, i campingvogne etc. Aldersfordelingen er jævnt blandet, hvor den største gruppe er 40-49 år, 30 %. I Midtvejsevalueringen fra 2011 blev det bemærket, at der ikke var blevet hjulpet en eneste under 20 år. Tallene fra 2012 siger det samme. Fremadrettet skal vi blive bedre til at hjælpe de unge under 20 år. Side 7 af 26

Kilde: 519 forløb Forsørgelsesbaggrunden er noget delt, men viser ret tydeligt, at de borgere vi hjælper i rådgivningen rent økonomisk befinder sig i lavindkomstgruppen. Dog er der alligevel en gruppe, som har svaret Andet, hvilket dækker over SU, løn, elevløn, efterløn, folkepension. Denne gruppe på 27 % indikerer, at det er noget de selv har valgt. Hvorimod størstedelen af borgerne på kontanthjælp og førtidspension har haft nogle udefra kommende faktorer, som har gjort, at de har en lav økonomi. Kilde: 520 forløb Side 8 af 26

Henvendelserne Nedenfor er skitseret de årsager, som borgerne angiver som grund for, at de kommer i gældsrådgivningen. Den viser tydeligt, at den overvejende part, hele 57 % har mistet overblikket og søger hjælp til at få styr på sin økonomiske situation. Kilde: 772 svar. Man kunne krydse flere svar. Når borgeren kommer i rådgivningen har de et gæt på, hvor meget gæld de har. Nogle gange er det et sandsynligt gæt og andre gange, viser tingene sig bedre eller værre. Det er nok også begrundelsen for det høje procenttal (28 %), som ikke ved, hvor stor deres gæld er. Bemærk at dette spørgsmål stilles indledningsvist til borgeren. Efter et antal rådgivningsgange hjælper rådgiverne dem med at få et overblik over gældsposterne.tallene viser, at størstedelen har gæld op til 400.000 kr. (49 %). Side 9 af 26

Kilde:421 forløb De fleste borgere kommer kun en gang til rådgivning (59 %), men der er alligevel 38 %, som kommer mere end en gang. Målet er at skabe flere forløb, da vi formoder, at det kan være med til at komme til bunds i borgernes problemstillinger. Kilde: 374 forløb Side 10 af 26

Hvad har borgeren fået ud af rådgivningen? Efteråret 2011 til og med 2012 Nedenstående resultater er kun for efteråret 2011 (juli 2011-december 2011) og hele 2012 = 205 forløb. Årene 2009-2011 er evalueret anderledes og vil derfor fremkomme anderledes i deres besvarelser. Disse er skitseret på side 16. Kilde: 384 svar. Man kunne sætte flere krydser. Side 11 af 26

Projektets formål, at borgeren får et overblik over sin privatøkonomi, er blevet opfyldt, da 34 % har fået dette overblik. Også tallet på 12 %, som siger, at de har lavet aftale om afdragelse af gælden er glædeligt. Andre markante resultater er, at borgerne har lært at lægge budget, fået større kompetence til at styre og planlægge privatøkonomien samt at borgeren har fået afklaret et konkret økonomisk eller juridisk problem. Kilde: 207 svar. Man kunne sætte flere krydser. Side 12 af 26

Det er ofte svært at se forandringer i borgerens økonomi med det samme, da det tager tid at få en gæld nedbragt. Derfor er tallet for Er gælden blevet mindre svært at forholde sig til, hvis borgeren har søgt om henstand eller gældssanering. Tallet for Har fået gældssanering er derfor også lille, da der er sagsbehandlingstid eller borgeren har fået afslag på grund af kravene til gældssanering. Dog kan en rådgivers øjne på borgerens situation gøre, at man får et større rådighedsbeløb, fordi man eksempelvis kan få hjælp til at søge om henstand hos kreditorer, ændret afdragsordninger eller få nogle gode sparetips mm. Tilfredshed fra borgerne Kilde: 138 svar. Ikke alle har svaret. Skalabedømmelse. Borgerne er meget tilfredse med den rådgivning de har modtaget i KFUM s Sociale Arbejdes gældsrådgivningsprojekt. Kun 1 enkelt person har været utilfreds. Side 13 af 26

Kilde: 153 svar. Ikke alle har svaret. Disse tal viser, at borgerne har fået overblikket tilbage og vil være på forkant med regningerne. Erfaringerne fra rådgivningerne har vist os at mange ikke har villet/kunnet tale med deres bank om tingene, da tingene gik i hårdknude. Dette kan der være mange grunde til. Nu vil 35 % af borgerne tage kontakt til kreditor og bank, hvis de havner i en lignende situation igen. Side 14 af 26

Kilde: 162 svar. Ikke alle har svaret. 50 % vil kontakte rådgivningen igen, hvis de havner i en lignende problemstilling. Dette er både godt og skidt selvfølgelig, fordi vi gerne vil hjælpe borgeren igen, men rådgivningen skulle jo have givet borgeren nogle redskaber til, hvordan man kan få orden i tingene. Dette er dog et følsomt spørgsmål, da der kan være mange grunde til, at borgeren ikke mener, at de kan klare sådan en situation en gang mere. Der kan være en slags tryghed i at komme i rådgivningen igen, hvis ikke man er helt sikker på, hvordan man skal gribe situationen an. Side 15 af 26

2009-2011 Årene 2009-2011 er skitseret nedenfor. Disse cirkeldiagrammer er taget fra vores interne Midtvejsstatus 2011. Har gælden ændret sig: Ud af de 48 der har besvaret spørgsmålet svarer 65 % at gælden efter rådgivningen er uændret, mens 31 % svarer at gælden er blevet mindre. For 4 % er gælden vokset. Henstand Kilde: 48 forløb. Statistikken er udregnet på baggrund af de 44 der har besvaret spørgsmålet. Den overvejende part 75 % har ikke fået henstand, mens 25 % har opnået hel eller delvis henstand. Side 16 af 26

Kilde: 44 forløb. Afdragsordning: 43 % har opnået en hel eller delvis afdragsordning efter endt rådgivning. Ordningen er enten indgået direkte i rådgivningen eller som følge deraf. Rådighedsbeløbet Kilde: 44 rådgivninger 54 % oplever et uændret rådighedsbeløb efter endt rådgivning. Hos 32 % er rådighedsbeløbet vokset og hos 14 % er beløbet blevet mindre (eksempelvis fordi brugeren nu afvikler på sin gæld eller har opnået gældssanering). Side 17 af 26

Kilde: 44 forløb. Hvis brugeren var arbejdsløs: 24 brugere der ved rådgivningens start var arbejdsløse har svaret på, om de efterfølgende er kommet i arbejde: For 42 % er det lykkes at komme i arbejde. Forbedring af brugerens families generelle livssituation Kilde: 24 brugere. Afslutningsvist er brugerne blevet spurgt om rådgivningen har forbedret vedkommendes families generelle livssituation. 63 % svarer at rådgivningen har forbedret familiens livssituation, mens 29 % ikke finder at Side 18 af 26

rådgivningen har haft betydning for families generelle livssituation og 8 % besvarer spørgsmålet med Ved ikke. Kilde:35 forløb. Side 19 af 26

De frivillige rådgivere KFUM s Sociale Arbejde har etableret et samarbejde med Finansrådet om at hverve frivillige bankrådgivere til projektet. Hovedparten af vores frivillige bliver hvervet af den vej. Men vi hverver også frivillige gennem www.frivilligjob.dk og via presseomtale. Vi begyndte i 2009 med 5 rådgivningssteder, og hvert sted havde 4-5 rådgivere tilknyttet, altså ca. 25 rådgivere. I slutningen af 2012 havde vi 60 frivillige til 8 steder. Nogle af stederne er der åbent for rådgivning 2 gange om ugen og andre steder er de mindre på job end de 2 gange 2 timer månedligt, som er standarden. I begyndelsen var det primært frivillige bankrådgivere, der rådgav, men efter et år var der socialrådgivere og jurister/advokater tilknyttet de fleste steder. Vores erfaring er, at det tager lidt længere tid at hverve frivillige med juridiske eller socialfaglige kompetencer, specielt når vi kommer udenfor de større byer. Det er dog lykkedes de fleste steder, og der hvor det ikke er lykkes har vi haft jurister ansat i projektet til at dække disse vagter ind. Alle frivillige bliver indbudt til en samtale om jobbet, hvor man gensidigt vurderer om der er basis for et samarbejde. Herefter kommer man i en føl ordning sammen med en erfaren rådgiver, indtil man selv er klar til at rådgive egne borgere. Vi anbefaler de frivillige at være 2 rådgivere om 1 borger. I november 2012 inviterede vi alle frivillige til en evalueringskonference i Fredericia hvor vi fremlagde vores resultater, og hvor vi bad frivillige og lokale ledere om at drøfte 3 spørgsmål: 1. Hvad giver det dig at være frivillig i På Fode Igen? 2. Hvad betyder rådgivningen for borgeren? 3. Hvilken effekt har rådgivningen haft for samfundet? De 40 deltagere på konferencen drøftede disse spørgsmål ved 7 forskellige cafeborde, og nedenfor bringes udsagnene i stikordsform ud fra hvert spørgsmål: Hvad giver det dig at være frivillig i På Fode Igen? Rådgivererfaring bliver brugt arbejdsmæssigt ift. kollegaer Kan bruge fagligheden umiddelbart i mødet med borgeren Man kan se, at man gør en forskel Det giver en personlig tilfredsstillelse ift. at se borgerens lettelse Side 20 af 26

Giver en perspektiv på egen tilværelse ved at møde udsatte borgere Oplever taknemmelighed og tillid fra borgerne Fået indsigt i andre menneskers liv Glæden ved at kunne hjælpe Gode kollegaer på tværs af faglighed Kan drage erfaringer til det private Personlig udvikling Fået indsigt i andre menneskers liv Bruge mit sociale hjerte fuldt ud - være medmenneske Gøre nytte i samfundet Glæde også for en smule hjælp Har fået øjnene op for frivilligheden i Danmark mennesker som gerne vil yde en indsats Forståelsen for de svage i samfundet det har rystet mig dybt Overskud og indsigt forpligter det giver tilfredshed Hjælper folk i nød Lærer social forskellighed at kende Kan hjælpe borgere som er afvist i banken Jeg har lært at rumme forskelligheder hos borgerne Jeg gør en forskel i den sociale verden Juridisk indsigt Hvad betyder rådgivningen for borgeren? Lettelse ved at blive lyttet til Økonomisk overblik Mere ejerskab til sin økonomi Skaber håb om bedre økonomisk fremtid At få styr på økonomien gør, at andre livsområder forbedres Nogen der lytter Økonomisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp Mod til at gå i banken Overblik over egen økonomi Der er plads til alle Værdighed Ret ryg Selvværd Side 21 af 26

Uoverskuelig økonomi behøver ikke være tabu Der nedbrydes barrierer Tager skridtet til dialog med kreditorer Borgeren bliver set og berørt Oplever selvværd og at vi tror på dem Når borgerne får en at dele problemerne med udvikles ansvarlighed man er ikke alene Rudekuverterne åbnes Styr på tilværelsen Ro i sindet Mod til at gå i banken Overblik over egen økonomi Der er plads til alle Selvværd og selvtillid Taknemmelighed Får struktur Mod på at se nye muligheder Ro i sjælen En lysere fremtid Mærker omsorg Hvilken effekt har rådgivningen haft for samfundet? Erhvervslivet bakker op om projektet og udviser CSR Vi løser en vigtig opgave for borgere som ikke bliver løst i det offentlige Vi dækker et behov som pengesamfundet desværre forsømmer Synlighed i kommunerne / medierne om gældsrådgivning til udsatte borgere Mange nye frivillige også indenfor brancher som normalt ikke ville have frivillige Forebygger udsættelse af bolig Forebyggelse af psykisk sygdom Bremse en negativ spiral nogen der lytter Gøre borgeren arbejdsmarkedsparat Det er legalt at snakke om sin dårlige økonomi Færre skilsmisser Øget bevidsthed om andre samfundslag/andre livsvilkår Øget fokus på problemet via presseomtale Vi sparer samfundet for penge Sætter spot på et tabu i et anstrengt miljø med mulighed for netværk og fællesskab Side 22 af 26

Udsagnene vidner om stort engagement blandt de frivillige, hvor de både får noget personligt og fagligt ud af deres frivillige job. Endvidere tyder udsagnene på, at de er blevet mere bevidste om nogle problemstillinger, der eksisterer i vores samfund, som de måske ikke tidligere har tænkt over. Side 23 af 26

Bilag 1 Gældsrådgiverens ABC (skriftlig introduktion til den frivillige rådgiver) Overordnet handler den frivillige rådgivning om at hjælpe borgeren til at få et overblik over økonomien, motivere til evt. gældsafdragelse og hvis muligt, et større rådighedsbeløb per måned. Det er målet at borgeren igennem et antal rådgivninger skal lære selv at mestre sin økonomi. Første rådgivningsgang Der er afsat en 1 time til det første møde med borgeren. Her opbygges tillid og det indsnævres, hvad det er for en problematik borgeren gerne vil have hjælp til. De fleste har ikke noget budget, så det udarbejder man på det første eller andet møde. I værktøjskassen på vores hjemmeside ligger der et udkast til et budgetskema, som man kan bruge. Husk der skal være god tid til den enkelte. Registreringsskema Der skal udarbejdes et registreringsskema for hver borger. Borgeren skal orienteres om formålene med skemaet (det står på skemaet) samt, at det er fortroligt og opbevares et sted, hvor kun rådgiverne har adgang. For nogle rådgivere fungerer det fint at begynde rådgivningen med at udfylde skemaet, for andre fungerer det bedre at afslutte rådgivningen med at udfylde skemaet sammen. Det er vigtigt, at det bliver udfyldt ved det første møde, da man så har alle data på plads. Eksempel på rådgivningsforløb Gennemgåelse af de enkelte poster i budgettet sammenlign evt. med dokumentation. Del udgifterne op i nødvendige og andre udgifter. Side 24 af 26

Undersøg om borgeren skylder det offentlige noget; SKAT, forsørgerbidrag eller ubetalte p-bøder. Det offentlige har nemlig som den eneste kreditor mulighed for at foretage lønindeholdelse. Det betyder at SKAT kan snuppe penge direkte fra borgerens løn. Saml den offentlige gæld ét sted. Ubetalte p-bøder eller børnebidrag ligger hos kommunen, der kan bedes om at overføre det til SKAT. Hjælp borgeren med at få en afdragsordning, så den offentlige gæld kommer ud af verden hurtigst muligt. Borgeren skal evt. hjælpes med at finde ud af sin skattemappe på SKATs hjemmeside. Her er det godt, at borgeren har sin NEMID med til mødet. De faste udgifter bør kobles op på PBS, da det kan forhindre manglende betaling af husleje, el og varme. Vurdér herefter rådighedsbeløbet. De fleste banker forlanger 4500 kr. pr voksen og 2200 kr. pr barn, hvis banken skal yde et banklån til huskøb eller bil. Vores brugere har sandsynligvis ikke så meget, måske kun det halve. Når rådighedsbeløbet og evt. afdrag på den offentlige gæld trækkes fra indkomsten, er det resterende beløb den såkaldte betalingsevne. Det er det beløb, man har til at betale andre kreditorer end det offentlige med. Når der er skabt klarhed over betalingsevnen, er det tid til at finde ud af, hvordan pengene skal fordeles mellem de forskellige kreditorer. Rigtig mange har så meget gæld, at de ikke kan betale det i løbet af deres livstid, og så handler det om at sortere og prioritere kreditorerne. Del dem op i de kreditorer man har behov for, eksempelvis er det vigtigt at få betalt husleje, så man ikke ender på gaden. Og derefter dem, hvor du er afhængig af et godt forhold, eksempelvis dit kontaktlinse abonnement. Gennemgå gældsposterne. o Afhængigt af gældens størrelse, kan man forsøge at samle gælden et sted, gerne i en bank. Er borgeren i RKI er dette ikke muligt. o Forsøg at nedsætte den månedlige ydelse, eller få nedsat gælden. Nedsat afdrag betyder længere løbetid og flere renter, men det kan være nødvendigt for at komme videre. I kan hjælpe med at kontakte kreditor. Få en fuldmagt af borgeren til dette. I kan skrive brevet sammen, og evt. underskrive det med KFUM s Sociale Arbejdes frivillige gældsrådgivning og jeres navn. Det signalerer, at borgere er i gang med at få styr på sin økonomi. Husk at vedlægge dokumentation (et budget og evt. andre bilag der viser borgerens manglende betalingsevne). o Kan man evt. sælge noget af det man har taget lån til eller endda levere det tilbage? o Er gælden meget stor kan man undersøge, om der er basis for en offentlig gældssanering nu eller evt. gøre sagen moden til en senere gældssanering. Læs mere på www.domstol.dk o En anden mulighed er at hjælpe borgeren med at erklære sig insolvent. Herved fredes borgeren i 6 måneder, hvorved kreditor ikke har mulighed for at gøre udlæg i værdier eller lignende hos debitor. Læs mere på www.retssal.dk Side 25 af 26

o Overfor andre kreditorer tæller privat gæld ikke med i regnskabet (altså penge du skylder familie og venner) Andre spareråd Lav madplan og køb stort ind til 5 eller 7 dage. Undgå rygning. Årlig besparelse på op til kr. 11.500. Undgå køb af fast food det er dyrt og usundt Prøv at bage selv. Årlig besparelse 5000 kr. Undgå bogklubber. Lån bøger på biblioteket. Fitness centre er dyre. Gå en tur, løb en tur eller tag cyklen. Undgå impuls køb. Køb på udsalg eller i Genbrug. Tag cyklen så meget som muligt. Slik er dyrt. Hjemmebagte boller er mums. Smør madpakker til skole og arbejde. Sluk for stand by knapperne. Årlig besparelse på op kr. 3000. Drop sodavand og drik vand fra hanen. Side 26 af 26