17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007 kl. 13.00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets formandskab) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Jeg skal bede landstingsmedlemmerne om at sætte sig på deres pladser. Vi skal have afstemninger, derfor, dem der skal være tilstedeværende her i salen, det skal være her i salen i forbindelse med afstemning. I mødet den 23. oktober 2007 nåede vi ikke at behandle punkterne 139, 115 og 147. Forslagene er sat på dagsordenen umiddelbart efter punkterne, der skal 2. og 3. behandles. 2. behandlingen af punkt 36, Forslag til landstingslov om fredning af kulturminder er udsat i Landstingets møde til senere på denne samling. Punktet foreslås 2. behandlet den 6. november med 3. behandling den 12. november 2007. Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg har anmodet om at udsætte 2. behandlingen af punkt 12 til senere på denne samling. Anmodningen indstilles imødekommet, således at forslaget 2. behandles den 9. november med 3. behandling den 13. november 2007. Landstingets Sundhedsudvalg har anmodet om at udsætte 2. behandlingen af punkt 25 til et senere tidspunkt på denne samling. Udvalget ønsker mere tid til sagsbehandlingen. Anmodningen indstilles imødekommet, således at 2. behandling finder sted den 13. november 2007. Udskrivelsen i dag af valg til Folketinget forårsager umiddelbare opgaver for de enkelte partier. Det indstilles derfor, at dagens møde slutter kl. 16.30, samt at Landstingets møde torsdag den 25. oktober 2007 starter kl. 10.00.
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt har meddelt fravær den 24. oktober til og med den 25. oktober 2007. Der er aftalt clearing mellem Landstingsmedlemmerne Lars-Emil Johansen og Josef Motzfeldt under sidstnævntes fravær, således at Lars-Emil Johansen i denne periode vil undlade at stemme. Og så er det Emilie Olsen, Atassut, og efterfølgende Palle Christiansen, der har bedt om ordet. Emilie Olsen, Landstingsmedlem, Atassut. Tak. For kort tid siden så har vi fundet ud af, at man har taget beslutning i Landstingets formandskab, at dagens møde slutter klokken 16.30. Og vi har ligeledes konstateret, at mødets start i morgen er blevet fremrykket til klokken 10.00, i stedet for klokken 13.00. Fra Atassut skal vi indstille, at de sager der er blevet, der er blevet flere. Og vi skal også indstille, at i forbindelse med administrationsarbejdet, så arbejder vi meget hårdt for at nå, og vil gerne indstille, at vi færdiggør samlingen i dag, og starter klokken 13.00 i morgen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.... Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne. Fra Demokraternes landstingsgruppes side kan vi ikke gå ind for, at mødet i dag allerede stopper klokken 16.30. Mange partier har skrevet sine ordførerindlæg, og vi er klar til at fremlægge dem for den grønlandske befolkning. Fra Demokraternes side mener vi godt, at man både kan behandle sager i salen, og gøre klar til et folketingsvalg. Partierne i Grønland er så store, sekretariaterne i de forskellige partier er så store, at begge ting kan nemt nås sideløbende. Så der er ingen grund til at stoppe tidligere i dag. Lad os fuldføre det arbejde vi er valgt til. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Vi skal have en afstemning, om vi skal slutte klokken 16.30, og møde klokken 10.00 i dag. Forinden har Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiat bedt om ordet. Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem, Kattusseqatigiit partiiat. Ja, fra Kattusseqatigiit partiiat følger vi godt med i samtlige punkter, og vi er allerede forberedt til samtlige punkter, og blev færdige med dem. Og med hensyn til at der er udskrevet folketingsvalg, og mødet slutter klokken 16.30, det mener vi, det burde ikke være en forhalelse af arbejdet her i Grønland. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Så er det Landsstyreformanden. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Tak. Jeg vil gerne foreslå, at vi holder 5 minutters pause i mødet. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Vi holder 5 minutters pause i samlingen. 5 minutters pause mødet genoptaget kl. 13.15. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.... Dem der stemmer for at møde som sædvanlig slutter klokken 18, dem der stemmer for, bedes rejse sig. 26 for. Er der nogen der er imod? Nej. Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Og dermed fortsætter mødet indtil klokken 18. Jeg skal også lige erindre om, at i henhold til det der sket, så er det at der er blevet aftalt clearing mellem Josef Motzfeldt og Lars Emil Johansen, med hensyn til ikke at skulle afgive stemme. Og nu er vi så nået til at skulle have nogle afstemninger. Først punkt 47. Hvad vedrører punktet? Er det der punkt? Palle Christiansen.
Palle Christiansen, Landstingsmedlem, Demokraterne. I redegørelse for dagsordenen blev det nævnt, at vi skal starte klokken 10 i morgen. Jeg synes man skylder til Landstinget, om hvad tid man starter i morgen. Det er der ikke blevet nævnt noget om. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Formandskabet har ellers foreslået at vi starter klokken 10 i morgen, hvis vi sluttede klokken 16.30. Og nu går vi fuldt ud i dag. Der er ikke mening med at skulle have afstemning om klokken 10 mødet i morgen. Ane Hansen, Landstingsmedlem, Inuit Ataqatigiit. Jeg skal lige præcisere, at vi fra Inuit Ataqatigiit, med hensyn til at vi ikke går ind for at vi slutter mødet tidligere i dag, og med hensyn til, så har vi ikke noget imod at vi starter klokken 10 i morgen, på baggrund af udsatte punkter. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og der er så blevet fremsat ændringsforslag. Inuit Ataqatigiit har ikke noget imod at vi starter klokken 10 i morgen. Og vi skal så have en afstemning, om vi skal have start klokken 10 i morgen. Så er det Emilie Olsen. Emilie Olsen, Landstingsmedlem, Atassut. Ja, først som vi har sagt, så fastholder vi fra Atassut, at vi fastholder at vi starter klokken 13 i morgen, fordi vi slutter klokken 18 i dag, og det fastholder vi. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Er der nogle andre der har bemærkninger? Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Landstingsmedlem, Kattusseqatigiit partiiat.... og vi er også parate til i morgen, og vi har ikke noget imod at vi starter klokken 10 i morgen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Doris Jakobsen, har du markeret dig? Nej. Det blev foreslået, at vi starter klokken 10 i morgen. Hvem går ind for at vi starter klokken 10 i morgen? 11 for. Dem der er imod, bedes rejse sig. 14 imod. Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Og dermed starter vi også klokken 13 i morgen. Og det har vi så også fået fastlagt.
17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007. Dagsordenens punkt 47. Forslag til landstingsforordning om vandforsyning. (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) (3. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og nu går i over tilbehandling af punkt 47, det er Forslag til landstingsforordning om forslag til landstingsforordning om overtagelse af hjemmestyrets og... Nå, der er fejl i rækkefølgen af papirerne. Og det er forslag til landstingsforordning, som er blevet fremlagt af Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer. Det er 3. behandling som vi er nået til. Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling under 1. behandling, og der blev fremsat en betænkning. Og Landsstyret har fremsat et ændringsforslag, og der er ikke nogen bemærkninger til den. Og ved 2. behandlingen så blev forslaget ikke henvist til udvalgsbehandling. Og der er således ikke til 3. behandlingen afgivet betænkning om forslaget. Jeg spørge, om der er nogen der har bemærkninger? Det er ikke tilfældet. Vi skal derfor til at afslutte 3. behandlingen af forslaget. Altså, som sagt, der er ikke fremsat ændringsforslag. Vi går derfor nu til endelig afstemning om lovforslag i den ved 3. behandlingen foreliggende form. Dem der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 25. Er der nogen der er imod? Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Dermed er forslaget blevet vedtaget her ved 3. behandlingen.
Der er lidt kaos i mine papirer. Men nu er vi ved at finde dem.
17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007. Dagsordenens punkt 48. Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om energiforsyning. (hjemmel til opkrævning af tilslutningsbidrag) (Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) (3. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det er punkt 48, Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om energiforsyning. Det er hjemmel til opkrævning af tilslutningsbidrag, som her er tale om. Det er 3. behandling, og det blev fremsat af Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, som vi skal 3. behandle nu. Forslaget blev ved 2. behandlingen ikke henvist til udvalgsbehandling, og der er ikke fremsat betænkning her ved 3. behandlingen. Jeg skal spørge, om der er nogen der har bemærkninger? Det er ikke tilfældet, og vi skal nu have en afstemning her ved 3. behandlingen. Dem der stemmer for forslaget, bedes rejse sig. 26 for. Det er så samtlige tilstedeværende, der her har vedtaget.
17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007. Dagsordenens punkt 37. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik. (Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke) (2. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og den næste er dagsordenens punkt 37. Og det er forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik. Det er 2. behandling. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Et flertal i udvalget fra... Landsstyret har fremsat ændringsforslag på opfordring af et flertal i udvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut. Og der er endvidere fremsat ændringsforslag i udvalgets betænkning. Forslagsstillerne har dog trukket dette ændringsforslag, idet Landsstyrets ændringsforslag imødekommer forslagsstillernes ønsker. Jeg skal spørge, om der er nogen der har bemærkninger? Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Forslagsstiller, Demokraterne. Demokraterne er som det fremgik under 1. behandlingen af dette punkt, og som det fremgår af Uddannelsesudvalgets betænkning yderst betænkelige ved det foreliggende lovforslag samt ændringsforslag fremsat af udvalgsflertallet og nu af Landsstyret. Lad mig uddybe vores bekymringer lidt: Definitionen af forskningsbaseret uddannelse Demokraterne er dybt forundrede over, at et flertal i Landstinget er imod, at der indskrives en klar og entydig definition af, hvad forskningsbaseret uddannelse er, i loven. Det burde efter
vores opfattelse være i alles interesse, at vi har en fælles opfattelse af, hvad forskningsbaseret uddannelse er, samt at der er tale om en internationalt anerkendt definition. Landsstyret har i et svar til Uddannelsesudvalget i stedet defineret forskningsbaseret uddannelse således: Forskningsbaseret uddannelse betyder, at der er en direkte sammenhæng mellem forskere og praktikere til gavn for begge parter. Det er efter Demokraternes opfattelse en for upræcis definition af forskningsbaseret uddannelse. De professionsrettede bacheloruddannelser. Derudover mener vi ikke at tiden er moden til at indføre forskningsbaserede professionsrettede bacheloruddannelser. Vi anser det for mere hensigtsmæssigt at uddannelserne til sygeplejerske, journalist, socialrådgiver og folkeskolelærer fremover bliver forskningstilknyttede uddannelser, det vil sige, uddannelser fra uddannelsesinstitutioner, hvor der ikke er forskere ansat, men hvor undervisningen skal være ajour med den nyeste forskning - uanset hvem der i øvrigt forestår undervisningen. De professionsrettede bachelor uddannelser ville således fortsat kunne bevare deres praksisorienterede præg frem for, at disse uddannelser nu skal gøres mere teoretiske og akademiske med risiko for et større frafald af studerende. Lov uden hold i virkeligeheden Demokraterne står endvidere uforstående overfor, at et flertal i Landstinget er parate til at vedtage en lov, som skal træde i kraft 1. januar 2008, velvidende at de ovennævnte uddannelsesinstitutioner slet ikke er klar til at leve op til at levere forskningsbaserede uddannelser pr. 1. januar næste år. Demokraterne skal derfor endnu engang appellere til de øvrige partier om at genoverveje, den af Ilisimatusarfik foreslåede overgangsordning, så alle implicerede parter har mulighed for i løbet af 5-6 år at leve op til lovens intentioner om forskningsbaserede uddannelser. Ilisimatusarfiks ledelse eller forskning uden forskere Demokraterne vil samtidigt gerne bede Landsstyret forklare os og befolkningen, hvorledes man fremover vil sikre den forskningsbaserede undervisning - og forskning på Ilisimatusarfik, når det nu udgår af lovteksten, at rektor og prorektor skal være anerkendte forskere og institutledere ikke længere skal have anerkendt forskererfaring.
Konsekvenser af vedtagelse Hvis det fremlagte lovforslag vedtages i sin nuværende form, risikerer vi, efter Demokraternes opfattelse, at sætte Ilisimatusarfiks gode ry og rygte på spil i den internationale universitetsverden, fordi vi indfører såkaldte forskningsbaserede uddannelser uden samtidigt at sikre at vi kan leve op til lovens ordlyd i virkeligheden. IMAKs bekymringer Det er ikke kun Demokraterne som er bekymrede. Lovforslaget efterlader ifølge IMAKs opfattelse nogle uløste problemstillinger både for så vidt angår den fremtidige løsning af Inerisaaviks opgaver, der vedrører folkeskolen samt med hensyn til personalets fremtidige ansættelsesvilkår. Demokraterne deler IMAKs bekymringer og føler sig ikke overbeviste af Landsstyrets svar på de spørgsmål, som er rejst i den forbindelse. Et lyspunkt Der er dog én ting, som Demokraterne glæder sig over. Det er, at et enigt udvalg har fremsat forslag om, at Ilisimatusarfik skal komme med en ikke bindende liste med forslag til kandidater til de medlemmer af Ilisimatusarfiks bestyrelse, som Landsstyret skal udpege. Desværre er denne imødekommelse ikke nok til at ændre vores overordnede skeptiske holdning til det samlede lovforslag, som det nu foreligger. Demokraterne vil derfor på baggrund af ovennævnte bemærkninger stemme imod det foreliggende forslag til 2. behandlingen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og den næste er Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke. Tommy Marø, Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke, Siumut. Landsstyret takker Landstingets Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkeudvalg for den grundige betænkning afgivet til lovforslagets 2. behandling.
Landsstyret er glad for, at et flertal af partier, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit fuldt ud støtter intentionen bag lovforslaget om at skabe udvikling, kvalitet og øget samarbejde mellem alle videregående uddannelser i Grønland. Landsstyret noterer sig, at et enigt udvalg indstiller, at de af Landsstyret udpegede bestyrelsesmedlemmer skal udpeges efter en ikkebindende indstilling fra Ilisimatusarfik. Landsstyret har udarbejdet et ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets indstilling. Landsstyret har taget udvalgets bemærkninger omkring Ilisimatusarfiks ledelse til efterretning. Et flertal af partierne, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit fremsætter et ændringsforslag til lovforslaget. Landsstyret har indarbejdet udvalgets ændringsforslag i deres ændringsforslag. Med disse bemærkninger vil Landsstyret overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Det var så Landsstyremedlemmet for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke, og nu er det Kristian Jeremiassen, Atassut. Efterfølgende Anthon Frederiksen. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. For en kort bemærkning. Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, deres ændringsforslag, det er det de har fremlagt, og det fremlagte blev taget til efterretning af Landsstyret. Så er det så Landsstyret der har gennemført det der er blevet fremsat af flertallet. Og det er derfor på den baggrund vi vil stemme i Atassut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Den næste der blev nævnt, så skal de sætte sig på ventestolen. Så er det Anthon Frederiksen. Efterfølgende Juliane Henningsen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit partiiats ordfører. Her, med hensyn til behandlingen af denne sag, hvor der blandt andet også blev reageret på fra IMAK, og med hensyn til at lærerkollegiet i Ilisimatusarfik, hvor de blandt andet meddeler
i dag, og at sagen i sin foreliggende form af flertallet, så er man bange for at den vil blive vedtaget. De seneste der blev fremlagt, dem vil jeg lige citere, som er følgende: Det er forslag til landstdingslov om Ilisimatusarfik, så blev den godkendt som et universitet. I løbet af den tid så har man fundet det vigtigt, at uddannelserne skal have baggrund i forskning, således at man kan have tillid i oververdenen, og ikke kan sætte spørgsmålstegn ved for...ordenen har opnået samarbejdspartnere. Med hensyn til Ilisimatusarfiks formål, det er man tilfreds med, således at disse krav der stilles til universiteterne, med hensyn til stillingerne rektor og prorektor som institutionsleder, det er det krav der stilles, at de burde have kvalifikation i forskning. Og det er det krav man har, med hensyn til at de skal være uddannede som forskere. Under Landstingets samling, og det er et flertal der går ind for at det den bliver fastsat som et forsk..., med hensyn til de krav der stilles vedrørende prorektor og rektor, det kan så blive mindre. Og med forslaget lægges der således op til at sætte Ilisimatusarfik tilbage til tiden, før det blev anerkendt som et universitet. Vedtages forslaget i sin nuværende form, vil det helt sikkert have vidtrækkende negative konsekvenser for såvel forskningen som for det faglige niveau på universitetet. Herved vil Ilisimatusarfiks omdømme som forskningsinstitution, og dermed som universitet, være bragt i fare. Det er således en lærergruppe ved Ilisimatusarfik der har reageret. Det er altså en pressemeddelse som jeg læste. Og når vi ser på de reelle forhold, og med hensyn til de reaktioner der har været, og hvis vi kigger på dem og dette lovforslag, at hvis det bliver vedtaget i sin foreliggende form, så er man bekymret for det, af dem der har viden. Og derfor vil Kattusseqatigiit partiiat stemme for mindretallet her i betænkningen. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Den næste er Juliane Henningsen. Efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne.
Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Med hensyn til lovudarbejdelsen af lovforslag har været omfattende. Med hensyn til høringssvarene, så har de, nogle af høringssvarene, bedt om at nogle af forslaget bliver taget ud, fordi de ikke stemmer overens med de danske danske forhold. Det første forslag om Ilisimatusarfik, så har vi i Inuit Ataqatigiit taget et standpunkt, at det skal gøres på grønlandsk. Således er der stadigvæk krav om at man skal være kandidat. Samtlige uddannelser til kandidat blev åbnet. Derfor med hensyn til reformen så vi, at det er en tilpasning til grønlandske forhold. Der er mange gode kræfter der styrer uddannelsesstystemet her i dag. Derfor har vi fremsat et ændringsforslag, som også blev vedtaget af Landsstyret, og det fik fuld støtte. Og efterfølgende, så da der så kom et meget klart forslag, så vil vi stemme for dette forslag fra Inuit Ataqatigiit. Også fordi vi mener, at det er et godt skridt mod en bedre uddannelse. Også fordi nogen fik bedre muligheder. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Dernæst er det Lene Knüppel, Demokraterne. Lene Knüppel, Forslagsstiller, Demokraterne. Tak. På Demokraternes vegne så vil jeg takke Anthon Frederiksen for hans tilslutning til mindretallet i den her sag. Jeg vil ikke gentage det som er blevet læst op af pressemeddelelsen fra en lærergruppe på Ilisimatusarfik. Men jeg synes, at det fremgik meget klart af Anthon Frederiksens gengivelse af det, at lærergruppen er bekymret for det faglige niveau, hvis det her forslag vedtages. Man er bekymrede for den fremtidige forskning. Man er bekymret for universitetets fremtid. Og på baggrund deraf, så vil jeg gerne anmode om, på Demokraternes vegne, at forslaget inden 3. behandlingen på ny genbehandles i uddannelsesudvalget, således at uddannelsesudvalget kan tage det her spørgsmål op endnu en gang. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Den næste er Doris Jakobsen. Jeg skal lige erindre om, at dem der blevet nævnt til at skulle være næste taler, skal sætte sig på stolen. Doris Jakobsen, Simuts ordfører. Det er da Demokraterne har fremsat, og har på baggrund af deres mindretalsudtalelse, så er det også flertallet, nemlig Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, deres udtalelse dem vil jeg prøve på at fremlægge. Først med hensyn til Ilisimatusarfik, omkring intern ordning, at så blev fremsat at den ikke skal godkendes, men at det i lovforslaget indskrives en intern ordning med tidshorisont på 5-6 år, for at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau på alle niveauer, og dermed sikrer en fremtidssikret universitetslov på rette grundlag. Og Landsstyret finder, at interimsordning ikke er hensigtsmæssig. Og Landsstyret finder at den foreslåede interimsordning er fastlåsning af den eksisterende styrelse, hvor de nye uddannelser, herunder forskerundervisere, og studerende ved disse, bliver uden repræsentation i de styrende organer. Og derfor er det et flertal i Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit der støtter Landsstyrets forslag. Landsstyret mener, at man ikke burde sætte spørgsmålstegn ved forskningsbaseret uddannelse. Landsstyret antager, at der ved at gøre de professionsrettede uddannelser forskningsbaserede, bliver studie- og forskningsmiljøet større og bredere, og der opnås faglige synergieffekter samt stordriftfordele. Og så har en fremsat et... Ilisimatusarfik oplyser, at Ministeriet for Videnskab, Teknik og Udvikling i Danmark har foreslået en definition på forskningsbaseret uddannelse, hvor et væsentligt kriterium er, at de studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Ilisimatusarfik anslår, at professionsuddannelser bør bringe deres forskningsbaserede grej op på mindst 33 procent, for at leve op til dette krav. Og et udvalgsflertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit anerkender den overordnede set positive idé om at gøre de omtalte uddannelser til forskningsbaserede uddannelser, frem for forskningstilknyttede professionsuddannelser. Og udvalgsflertallet tager Landsstyrets definition på forskningsbaserede uddannelser til efterretning.
Et udvalgsflertal. IMAK har på et møde med udvalget den 2. oktober 2007 udtrykt deres bekymring vedrørende sammenlægning af Innerisaavik og Ilisimatusarfik. Landsstyret oplyser, at prioriteringer af Innerisaaviks praktisk knyttede folkeskoleopgaver vil blive sikret i den udviklingskontrakt som Landsstyret vil indgå med Ilisimatusarfik. På denne baggrund havde udvalget den 8. oktober 2007 møder med henholdsvis Ilinniarfissuaq og Innerisaavik. Hverken Ilinniarfissuaq eller Innerisaavik har bekymringer omkring lovforslaget, og ser frem til lovens ikrafttræden. Et udvalgsflertal, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit mener derfor, at Innerisaaviks opgaver vil blive varetaget fuldt ud tilfredsstillende. Et udvalgsflertal, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit fremsætter et ændringsforslag til lovforslaget vedrørende universitetets ledelse. Ændringsforslaget, der blev også fremlagt som meddelelse til formanden, at da Landsstyret allerede har medtaget den i deres ændringsforslag, så er det flertallet der skal godkende dem. Et udvalgsflertal indstiller, som nævnt af Landsstyret, og det er så et flertal bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, indstiller udvalgets flertal ovennævnte ændringsforslag til vedtagelse. Ja, det er ellers korrekt, at man lovsforslaget, at i 12 og 19 så står der ellers, at ledelsen af prorektor og rektor, de skal være forskeruddannede. Men hvis vi skal henholde os til en forskerbaseret uddannelse, så vil vi udelukke samtlige uddannede grønlændere. Og derfor mener et flertal, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, at denne mulighed skal også være åben for grønlandske akademikere. Fordi vi mener, at vi arbejdet her ikke kan udføres i henhold til de danske love alene. Og med hensyn til vores lovforslaget, så er det ud fra det vi kan, og den må vi også varetage her. Og det skal være tilpasset til Grønland. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut.
Det er så et flertal i udvalget, Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut. Og på baggrund af opfordring, så har Landsstyret fremsat et ændringsforslag. Og vi skal så have en afstemning om det ændringsforslag. Her er det ved 2. behandlingen. Vi skal også huske på, at indtil 3. behandlingen så kan man også fremsætte ændringsforslag, afhængig af flertallet i Landstinget. Det samme med hensyn til Landsstyret, de kan også fremsætte ændringsforslag inden 3. behandlingen. Det jeg har læst, det er Landsstyrets fremsatte ændringsforslag. Dem der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse sig. 20 for. Dem der er imod, bedes rejse sig. 6 er imod. Er der nogen der undlod at stemme? Nej. Dermed har flertallet vedtaget her ved 3. behandlingen. Og i forslaget så indeholder den også andre, som man ikke har nogen tvistigheder om. Og vi skal så fuldt ud godkendelse. Og vi er nu færdige med afstemningen om ændringsforslaget. Og Landstinget har dermed afgjort, i hvilken form lovforslaget skal overgå til 3. behandling. Jeg foreslår, at lovforslaget ikke henvises til fornyet udvalgsbehandling forud for 3. behandling. Og vi, som sagt så kan man op til 3. behandlingen fremsætte ændringsforslag, eller det er så den mulighed Landsstyret også skal have. Og derfor, hvis 3. behandlingen kan ske på et senere tidspunkt, og hvis man ikke har noget imod det, så kan det også ske. Hvis man ikke har noget imod det, så vil 3. behandlingen ske på et senere tidspunkt.
17. mødedag, tirsdag den 24. oktober 2007. Dagsordenens punkt 42. Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet (Affaldsforebyggelse, herunder indførelse af nye miljøretlige principper, samt præcisering af bemyndigelser) (Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Natur) (2. og 3. behandling) Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Nu er vi så nået til dagsordenens punkt 42. Det er Forslag til Landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om beskyttelse af miljøet, og det er affaldsforebyggelse, herunder indførelse af nye miljøretlige principper, samt præcisering af bemyndigelser, og det er 2. behandling. Forslaget blev under 1. behandlingen henvist til udvalgsbehandling, og der er således afgivet betænkning om forslaget. Landsstyret har fremsat ændringsforslag, på opfordring fra et enigt udvalg. Jeg skal spørge, om der er nogen der har bemærkninger? Arkalo, undskyld, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, værs'go. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Atassut. Det er med glæde at Landsstyret har modtaget Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs betænkning vedrørende ændringsforslag til miljøforordningen, idet et enigt udvalg indstiller at forslaget, med det af Landsstyret fremsætte ændringsforslag, vedtages i Landstinget. Ligesom udvalget, har jeg med glæde noteret mig, at der i Landsstinget er en bred politisk opbakning til forslag om ændring af miljøforordningen.
Under 1. behandlingen af ændringsforslaget kom der fra Landstingets talerstol et spændende forslag om, at Landsstyret årligt udgiver en miljøredegørelse, hvori der redegøres for såvel de miljøforbedrende tiltag der er gjort i det forgangne år, som for de tiltag Landsstyret vil arbejde for i det kommende. Landsstyret har taget forslaget op, og har udarbejdet et ændringsforslag til forslag om ændring af landsdtingsforordning om beskyttelse af miljøet. Ændringsforslaget fremsættes hermed for Landstinget. Den nye bestemmelse om miljøredegørelser medfører, at Landsstyret skal udarbejde en samlet beskrivelse af status og planer, for alle de områder der ligger indenfor miljøforordningens rammer. I miljøredegørelsen skal der være fokus på at formidle formål og sammenhænge mellem de udredningsarbejder og miljøforbedrende initiativer der er sat i værk. Det er Landsstyrets målsætning, at den årlige miljøredegørelse skal være med til at skabe synlighed om miljømæssige problematikker, i dag og i fremtiden. Der er Landsstyrets forhåbning, at redegørelsen kan medvirke til at skabe debat om miljø, og viden om det skridt vi alle kan tage, for at undgå at belaste miljøet. Jeg vil gerne knytte et par bemærkninger til Landstingets Frednings- og Miljøudvalgs betænkning. Landsstyret finder, ligesom udvalget, at det er afgørende at miljøforordningens rammer udfyldes af en konkret og sammenhængende regulering af miljøområdet. Jeg vil positivt medvirke til at opgaven med udarbejde en samlet affaldsbekendtgørelse prioriteres højt. Landstingets Frednings- og Miljøudvalg henstiller til, at der i videst muligt omfang anvendes ensartede affaldsdefinitioner i landet. Landsstyret tager denne henstilling til efterretning, og vil se nærmere på muligheden for at fastsætte generelle kriterier for, hvornår henstillede genstande er at betragte som affald.
Landsstyret vil fortsætte arbejdet med at udvikle en sammenhængende miljøpolitik. Hensynet til miljø og en bæredygtig udvikling, skal integreres i alle dele af samfundet. Og derfor er det vigtigt, at miljøforhold tænkes ind i konkret planlægning for de enkelte sektorer. Med hensyn til bygdeforbrændingsanlæggene så kan det nævnes, at Landsstyret under udarbejdelsen af den kommende affaldshandlingsplan, har været lige så opmærksom på bygdernes affaldsproblemer som på byernes. Landsstyret er opmærksom på, at der skal findes sundheds- og miljømæssigt bedre løsninger, til erstatning af de nuværende bygdeforbrændingsanlæg. Affaldshandlingsplanen står for at skulle sendes ud i høring i kommunerne. Det er min forventning, at der i forbindelse med høringen, skabes en konstruktiv debat om indholdet af planen, men også om hvorledes initiativerne skal finansieres. Det vil være naturligt, om denne debat udmøntes i en debat om finansieringen af affaldshandlingsplanen her i Landstingssalen. Afslutningsvis vil jeg gerne takke udvalget for deres konstruktive og grundige behandling af sagen. Jeg vil i forbindelse med det videre arbejde tage det øvrige bemærkninger, udvalget er fremkommet med, til efterretning. Jeg overlader hermed forslaget til Landstingets videre behandling. Tak. Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand, Siumut. Og det var så dem der har markeret sig og vil sige noget. Og vi skal så til at afslutte 2. behandlingen af forslaget. Landsstyret har fremsat ændringsforslag på opfordring fra et enigt udvalg. Vi går nu til afstemning om ændringsforslaget. De der stemmer for ændringsforslaget, bedes rejse. 25 for. Og det er så samtlige tilstedeværende der har udvist enighed. Der er ikke nogen der stemte imod eller undlod at stemme. Og dermed er vi færdige med afstemningen, og det er så Landstinget der hermed har afgjort i hvilken form lovforslaget skal overgå til 3. behandlingen. Jeg foreslår, at lovforslaget ikke henvises til fornyet udvalgsbehandling forud for 3. behandlingen. Der er ikke nogen der er imod det.