SKOLEREGLER VERSION 2014 Reglerne er udviklet af Mastiff A/S i samarbejde med Dansk Skoleidræt og DR. 1
INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Banen og bolden Spillet Spilstart tip-off, bevægelse på banen og skud Griber, befrier og kasteret Flyvende hollænder, Høvdingereglen, udradering og skader Dommeren 3 4 6 7 8 9 10 Foto: Jan Christensen 2
INDLEDNING Høvdingebold er et spil, som er blevet spillet i årtier af de danske skoler. Alligevel findes der, så vidt vides ikke et standardiseret, nedskrevet regelsæt, og det gør selvfølgelig, at der bliver spillet efter mange forskellige regler på skolerne. Således vil der nok være dem, der mener, at høvdingebold spilles meget anderledes i hvert fald på netop deres skole (hvor man naturligvis spiller efter de korrekte regler) end skitseret i nedenstående. Men skal man spille en kamp mod f.eks. en anden skole, kan man være ret sikker på, at man skulle bruge det første kvarter på at diskutere regelvarianter, og derfor er et fælles regelsæt praktisk og nødvendigt. De nedenstående regler er en forkortet og bearbejdet version af tv-reglerne til DR1 s Høvdingebold, der blev vist første gang på DR1 i foråret 2009. De bearbejdede regler tager højde for, at høvdingebold skal kunne spilles på så mange forskellige steder som muligt, samt at alle spillere er i aktion så lang tid som muligt, så ingen bliver reduceret til passive tilskuere. Spillets ånd Høvdingebold er et sjovt og hurtigt boldspil, der fremmer bevægelse, koordination, smidighed, boldkontrol, kaste- og gribeegenskaber, kondition og ikke mindst sjov og ballade. Høvdingebold er et spil, der i høj grad kan spilles af alle også uden forkundskaber fra andre boldspil. I høvdingebold er der ingen kropskontakt, ikke noget der kan gøre ondt, og ingen der bliver ekskluderet af spillet, før det er slut, og alle er færdige. Reglerne er enkle og entydige, og det er svært for spillerne at være uenige om, hvorvidt der er tale om den ene eller den anden kendelse. Høvdingebold er med andre ord svært at afvikle i andet end god ånd! Spillets formål Det gælder for hvert hold om at kaste eller gribe bolden på en måde, så alle spillerne på det modsatte hold dør (udradering). Når en spiller er død, skal spilleren gå ned i sin egen høvdings høvdingefelt (se tegning over banen på næste side), hvorefter spilleren fortsat kan forsøge at skyde modstanderholdets markspillere. Når alle markspillere på et hold er døde, træder høvdingereglen i kraft (se denne). Når høvdingen på det ene hold til sidst er blevet skudt eller grebet ud, er kampen slut. 3
BANEN & BOLDEN Den optimale høvdingeboldbane er på størrelse med en volleyballbane (18 x 9 m). Mange gymnastiksale og sportshaller har allerede streget en volleyballbane op. Der mangler dog et par streger, der let kan etableres med farvet tape, eks. el-isoleringstape eller malertape. Banen er delt op i fire felter to høvdingefelter og to markspillerfelter. Hvert endefelt er et høvdingefelt (de sidste 1,5 m fra baglinjen). Man kan godt dispensere fra reglerne om banens størrelse. Eksempelvis kan det i en lille sal være en god idé at spille helt ud til væggen, så der snarere er tale om bander end om linjer. I de fleste tilfælde vil det dog være urealistisk at forestille sig, at man (som i tv-reglerne) kan etablere bander. Det er heller ikke et must, men til gengæld vil det være en god ide at udnævne boldhentere. Man behøver heller ikke være indendøre for at spille høvdingebold. Eksempelvis er det oplagt på stranden at bruge en beachvolleybane, fjerne nettet og spille høvdingebold. I stedet for at etablere de ekstra streger i sandet er høvdingefeltet bare bag modstanderholdets baglinje. Høvdingelinje Høvdingefelt Centerlinje 9 m Høvdingelinje Markspiller felt Markspiller felt Høvdingefelt 1,5 m 1,5 m 18 m Linjer Spillerne må ikke overtræde centerlinjen og linjen ind til høvdingefeltet. De må dog gerne træde på den. Side- og baglinjer må kun overtrædes ved spilstop for at hente bolden. Herunder vises hvornår der trædes PÅ linjen = ikke overtrådt og hvornår der trædes OVER linjen (overtrådt). Her trædes PÅ linjen = ikke overtrådt. Her trædes OVER linjen = overtrådt. 4
BANEN & BOLDEN Overtrådt og Flyvende hollænder reglerne siger at: Banens linjer må ikke overtrædes ( ) hverken før, under eller efter at skuddet afgives. (s.7) Undtagelsen herfra er i forbindelse med den Flyvende hollænder, som har sin egen regel på side 8. Her er det tilladt at overtræde efter at skuddet afgives hvis man rammer. Til gengæld er man selv død, hvis skuddet ikke rammer en modstander. Bolden En høvdingebold må ikke være en alt for hård bold, gerne af gummi og størrelsesmæssigt skal den ligge mellem en håndbold og en basketball. 5
SPILLET Spillere Der kan i princippet spilles med så mange spillere, som der er mennesker til, så længe der er lige mange på hvert hold, og der er plads på banen. Der er ingen grund til at efterlade nogen uvirksomme. Skal der spilles officielle kampe mod andre hold eller skoler, spilles dog med seks markspillere og en høvding på hvert hold. Hertil kan komme en-tre udskiftningsspillere, som kan erstatte spillere ved skade eller (ved turnering) i næste sæt. Det er tilladt at skifte markspillere og høvding efter hvert sæt og mellem kampene. Spillet Der spilles to sæt pr. kamp. Et sæt vindes, når det ene hold har udraderet alle spillerne på det andet hold. Et hold, som vinder begge sæt har vundet kampen. Sætscoren noteres til 2-0. Hvis hvert hold vinder et sæt, findes vinderen ved den såkaldte høvdingeduel. Høvdingeduellen spilles som en omkamp mellem de to holds høvdinge. De døde markspillere tager opstilling i høvdingefeltet bag egen høvding og må hente bolde til denne. Duellen indledes med tip-off og afvikles herefter som en kamp mellem de to høvdinge, som de eneste på banen. En høvdingeduel skal udkæmpes af en spiller, som har optrådt som høvding i den pågædende kamp. Kampe som afgøres med høvdingeduel noteres med sætscoren 2-1 til det vindende hold. OBS!: I forbindelse med høvdingedueller, tæller ALLE skud som drab - også skud i hovedet. Point Der vil altid være en klar vinder af den enkelte kamp. I tilfælde af at kampen indgår i en turnering, og to eller flere hold i en pulje har vundet og tabt lige mange kampe, opereres der med følgende regler for at kunne rangere holdene. 1. 1 Indbyrdes opgør Hvis to eller flere hold har lige mange sejre, er det holdet med flest sejre i indbyrdes kampe, der rangeres højest og så fremdeles. 2. 2 Sætscore-difference i indbyrdes opgør Hvis flere hold har lige mange sejre og indbyrdes har besejret hinanden, er det holdet med bedst sætscore-difference i indbyrdes kampe, som rangeres højest og så fremdeles. 3. 3 Sætscoredifference i alt Hvis flere hold har lige mange sejre og indbyrdes har besejret hinanden med lige stor sætdifference til følge, er det holdet med bedst sætscore-difference i alle indledende kampe, som rangeres højest og så fremdeles. 4. 4 Omkamp Skulle to eller flere hold stadig være helt lige, findes vinderen ved afvikling af omkamp(e). Disse afgøres som høvdingedueller mellem de implicerede hold. 6
REGLER Spilstart tip-off Ved spillets start er hvert hold placeret på sin halvdel og høvdingene bag hver deres høvdingelinje. Kampen starter med dommerkast (tip-off) på banemidten mellem to modspillere stående på egen banehalvdel. Det første angreb kan først påbegyndes, når to spillere fra samme hold har berørt bolden. OBS! Når en kamp skal afgøres ved høvdingeduel, er der imidlertid kun de to høvdinge tilbage på banen. Høvdingeduellen indledes med et dommerkast (tip-off). Bolden må ikke gribes, men skal vippes. Duellen kan begynde, når bolden har berørt banen, gulvet eller én af de døde spillere i høvdingefeltet. Bevægelse på banen Enhver spiller må bevæge sig frit med bolden. Der er ingen regler for skridt, driblinger eller afleveringer. En spiller kan vælge at skyde, aflevere til en medspiller i eget markfelt eller aflevere forbi modstanderne til egen høvding. Bolden må spilles, dvs. kastes og gribes med hele kroppen, fra knæene og opefter. Man må ikke røre bolden med foden eller underbenet. Banens linjer må ikke overtrædes i forbindelse med afgivelse af skud, hverken før, under eller efter at skuddet afgives. Overtrædes banens linjer således, at en spiller opnår en uretmæssig fordel, mister holdet kasteretten og skal aflevere bolden til det andet hold. I gentagelsestilfælde kan en spiller advares eller udvises for at overtræde linjerne. Det er ikke tilladt at samle en bold op fra gulvet i modstandernes felter, men man må gerne række ind over linjen og tage bolden, mens den er i luften. Undvigelse af skud må foretages på alle tænkelige måder inden for banens linjer. Skud: Man kan kun skyde modstanderholdets markspillere, ikke høvdingen. Når en spiller er skudt, skal denne gå ned i sin egen høvdings felt og fortsætte spillet dér. Kun direkte skud tæller som drab. Rammer bolden gulvet, loftet eller væggen først, tæller skuddet ikke. En undtagelse fra dette er, hvis bolden først rammer én spiller og dernæst en anden spiller uden at have ramt gulvet, loftet eller væggen i mellemtiden. I dette tilfælde er begge spillere døde. Kun skud fra skuldrene og nedefter tæller som drab. Rammer bolden ansigtet eller en anden del af hovedet, gælder det ikke. Der skelnes ikke mellem, om bolden søger ansigtet eller ansigtet bolden. Det gælder bare ikke. Et skud, som rammer en modstander i hovedet, annulleres, og holdet som sendte skuddet af sted, tildeles kasteretten igen. Vurderer dommeren, at skuddet er sendt mod ansigtet med vilje, kan en advarsel udstedes, og i gentagelsestilfælde kan spilleren udvises. 7
REGLER OBS! Når hvert hold har vundet et sæt, og kampen ender i høvdingeduel, tæller ALLE skud som drab - også skud i hovedet. Det sker for at få en dynamisk afvikling af høvdingeduellen, uden mulighed for at parere med hovedet. Desuden præciseres det omkring skud i hovedet at: Når bolden har ramt en spiller i hovedet, er den ikke længere aktiv. Bolden kan altså ikke længere tælle som en griber eller dræbe flere spillere, selvom den endnu ikke har ramt gulvet efter kontakt med spillerens hoved. Situationen kan sidestilles med at bolden rammer gulvet, loftet eller banden. Griber Gribes en modstanders bold, er denne modstander død og skal gå til egen høvdings felt og fortsætte spillet dér. En høvding, hvis kast gribes, kan ikke dø. Se dog under Høvdingereglen. En grebet bold medfører, at den først døde på griberens hold kan vende tilbage blandt markspillerne (se regler for befrier). Dette gælder også for en bold kastet af en høvding. For at en bold skal være en griber, må den ikke have ramt gulvet, loftet eller væggen først. Hvis bolden gribes efter først at have ramt en spiller på griberens hold, men ikke i mellemtiden har ramt gulvet, er kasteren ikke død. Til gengæld er den først ramte spiller på griberens hold heller ikke død. Befrier finder ikke sted i dette tilfælde. Denne hændelse kaldes en redder. Befrier Gribes en bold kastet af modstanderholdets markspillere eller af høvdingen, er den først døde medspiller befriet og skal vende tilbage blandt markspillerne. Først ud, først ind (FUFI). Kasteret Et hold har kasteret, så længe bolden ikke er blevet erobret af modstanderholdet. Erobring kan foregå ved at gribe en bold, opfange en død bold ved hjælp af alt andet end fødderne, eller hvis en medspiller er blevet skudt. Ved drab overgår kasteretten til det hold, der har fået en medspiller skudt ud. Dette gælder også ved griber eller død ved mislykket Flyvende hollænder. Hvis bolden ryger ud over enten sidelinjen eller baglinjen, tilfalder bolden holdet i det nærmeste markfelt - i forhold til det sted hvor bolden forlod banen. Kasteretten kan overgå til det andet hold, hvis det skønnes, at reglerne er blevet overtrådt. 8
REGLER Flyvende hollænder En spiller har muligheden for at krydse centerlinien ved at hoppe ind over den og kaste bolden mod en modstander, inden han eller hun lander i modstanderens markfelt. Hvis spilleren rammer en modstander, er denne død. Den angribende spiller kan fortsætte i sit sædvanlige markfelt. Hvis spilleren ikke rammer en modstander, eller hvis denne griber bolden, er den angribende spiller død. Høvdingereglen Når alle markspillere på et hold er døde, skal det pågældende holds høvding forlade høvdingefeltet og erstatte markspillerne. Dette skæbnesvangre øjeblik kaldes Høvdingevandringen. Spillet fortsætter som før med den ene undtagelse, at høvdingen ikke kan befri sine medspillere og kun har mulighed for at ekspedere modspillerne. Rammes høvdingen, gribes han ud, eller misser han en Flyvende hollænder, er holdet udraderet, og sættet er afgjort. Når høvdingene er i deres respektive markfelter, får de status af markspillere. Den høvding, som netop er blevet alene på sit hold, har kasteretten, når spillet atter sættes i gang. Hvis høvdingen griber bolden under høvdingereglen, befries der IKKE en medspiller. Kasteren dør dog stadig. Hvis høvdingen i markspillerfeltet griber en bold kastet fra modstanderholdets høvdingefelt, er modstanderen/ høvdingen ikke (gen-)død. Til gengæld kan høvdingen i markspillerfeltet udpege en modstander i markspillerfeltet, som er død. Udradering Når alle markspillere samt høvdingen på et hold er døde, er der tale om en udradering, og sættet er slut. Vinderen af sættet er det hold, der har markspillere tilbage. Er der tale om en turnering, er det vigtigt at notere kampens sætscore, så husk det. Skader Hvis en spiller skades under sættet, kan holdet udskifte den skadede spiller med en servespiller. Den udskiftede skadede spiller kan ikke skiftes ind i sættet igen. 9
DOMMEREN Dommeren bedømmer, om en spiller er død, når skuddet er færdigt, og bolden ikke længere er aktiv. En spiller kan altså først bedømmes død, når bolden har ramt gulvet eller er blevet grebet, og bolden dermed ikke længere er aktiv. Så længe bolden er i spil, kan den gribes eller ramme en anden spiller og dermed påvirke spillet. Død bold markeres med et fløjt fra dommeren. Når dommeren fløjter, stopper spillet, indtil den døde spiller har taget plads i høvdingefeltet. Når dommeren vurderer, at den døde spiller er på plads, fløjtes spillet i gang igen. Det er ikke tilladt at aflevere bolden under spilstop. Det er tilladt at positionere sig under spilstop, så man befinder sig strategisk bedst på banen, når spillet fløjtes i gang igen. Det er tilladt at tilkæmpe sig bolden under spilstop. Men så snart man har bolden i sin besiddelse, er man forpligtet til at beholde bolden, indtil dommeren fløjter spillet i gang igen. Dommeren kan skride ind over for henholdende spil. Dommeren kan sanktionere over for spillere, der ikke opfører sig i spillets ånd. Brud på spillets ånd er f.eks. (men ikke begrænset til) henholdende spil, brok, overlagte skud efter hovedet og voldsomt spil. Dommeren har mulighed for at uddele en advarsel (gult kort). Det andet gule kort i én kamp til samme spiller medfører rødt kort og udvisning for resten af kampen. Dommeren har i grove tilfælde også mulighed for at uddele et rødt kort. Et rødt kort medfører udvisning for resten af kampen. Et rødt kort har ingen konsekvenser for evt. følgende kampe, medmindre dommeren i samråd med turneringsledelsen vurderer, at den pågældende spiller fremover vil være til fare for sig selv eller andre. Dommeren kan i forbindelse med enhver kendelse dømme, at kasteretten overgår til det forurettede hold. Dommerens kendelser er endegyldige og kan ikke ankes. Turneringsledelsen v. Dansk Skoleidræt forbeholder sig ret til at ændre reglerne løbende. 10