Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation.

Relaterede dokumenter
Projektinitieringsdokument (PID) Fuldt Digitale Lokalplaner

Retningslinjer ved indberetning til PlansystemDK - Korrekt registrering af planer omfattet af PlanDK2

Registreringskrav i Plandata.dk ændringer i forhold til PlansystemDK

Præsentation af Plandata.dk

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

Digital forvaltning ret og vrang

Tættere offentligt, digitalt samarbejde

SDI NUUK den 23. november 2010 Tema: Hvad er grundlaget for SDI? Erfaringer fra Danmark

Bilag 1: Kravspecifikation

Digital Kommuneplan. Hvad er en digital kommuneplan? Oplæg til fælles definition af begrebet. landinspektør Martin Høgh

Informationsmøde vedrørende Proof of concept for en integrationsplatform

Spm.2: Ordregiver bedes bekræfte at tilbuddet skal afleveres den og ikke som angivet i Bilag A den 31.8 kl. 10.

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

Korte oplæg med efterfølgende debat

Udbudsbetingelser til offentligt udbud. FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner. (FODS er en forkortelse af den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi)

Digital kommuneplan. 28. aug Nils Bo Wille-Jørgensen, GIS &IT

Generel kravspecifikation

Det fælles europæiske udbudsdokument ESPD

IT-KONTRAKTER, UDBUD OG STANDARDER. 29. maj 2015

GIS-strategiplan Helsingør Kommune. GIS-strategiplan 2008

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.

Serviceplatformen informationsmateriale. Leverandørmøde 7. februar 2013

Kommuneplan. Vejledning. Vejledning til indberetning af kommuneplan med tilhørende kommuneplanrammer og kommuneplanretningslinjer til Plandata.dk.

Nyt Plandata.dk Status og fremtidsperspektiver for ny digitalisering?

Potentielle tilbudsgivere på Erhvervs- og Byggestyrelsens udbud af kontrakt om sekretariatsbistand vedr. byggeskadeforsikringen 20.

Upload & Download. Vejledning. Vejledning til brugen af upload og download funktionerne for Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen

Digitalisering. Præsentation af Projekt Digitaliser Erhverv (PDE)

Fælles afsæt fælles udvikling

Kommunikationspolitik

Fælles udbud af webgis til sagsbehandling

KOMBIT Videncenter. Bestemmelser til it-kontrakter om efterlevelse af Arkivloven. Version 1.0 (april 2017)

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

Kontrakt om Testressourcer. Bilag 1a - Situationsbeskrivelse. 23. oktober Version 1.0

Udbud af foranalyse, levering, vedligeholdelse og videreudvikling af en løsning til identitets- og rettighedsstyring

Bilag 13. Ophørsbistand. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Brugerønsker til KITOS

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

22. april 2015 Rasmus Fuglsang Jensen 1.00

ODEUM e-plan BRUGERSEMINAR COWI Vejle - Husk parkeringsbillet 17. NOVEMBER 2016 ODEUM E-PLAN BRUGERSEMINAR 2016

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Indbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af prisog levetidskatalog

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

Indberetning af planer via upload Opdateret d

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Kort om Umbrella. Den 6. oktober Umbrella

OBJEKTKODE Kodeværdi for objekttype Integer(2) 30 Objektkode 30 gælder for planer der knyttes til en lokalplan. Se evt. kodeliste for Plandk2+

Spørgsmål til udbudsdokumenterne

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet

Introduktion til MeMo

Upload af byggefelter

Bilag 4: Kravspecifikation: Nationalt rejsehold for grønne indkøb

DIGITALT VEJNET PÅ VEJ

Notat ang. visning af dagsordener og referater på hjemmesiden ved skift til SBSYS esdh system.

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

Tabulex Tilsyn - Det pædagogiske tilsyn. Vejledning til tilsynsførende (Forvaltning)

Udbud af RIPA-Syd. Underbilag 14.B - Fejlproces

Udbud af RIPA - Syd. Bilag 1 - Tidsplan

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

POWERPOINT, ONENOTE OG OUTLOOK

Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Udbud af foranalyse, levering, vedligeholdelse og videreudvikling af en løsning til identitets- og rettighedsstyring

Punkt 8 - bilag 5 NOTAT

Bilag 2: Notat vedrørende høringssvar

Introduktion til MeMo

DACaPo. Digital aflevering

KL S ARBEJDE I RELATION TIL GEODATA OG ANDET GODT!

Koncept for systemforvaltning af den fælles open source kode, herunder procedure for opfølgning på software-versioner af OpenTele

4. møde i styregruppen for MedCom VI torsdag d. 27. november Ad Nationalt program for telemedicin og hjemmemonitorering

Spørgsmål og svar til Levering af Tryghedsalarmer til KomUdbud 2014/s

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

KOMBIT A/S (herefter Kunden ) ønsker tilbud på et Proof of Concept til en fremtidig infrastruktur (herefter Løsningen ).

Beskrivelse af det fremtidige plansystem et diskussionsoplæg

BILAG 1 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM HOVEDTIDSPLAN FOR PROJEKTET

Status på handleplan for Københavns Kommunes Handicappolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

En proces og et produkt under stadig udvikling Bente Neerup GIS & IT, Teknik og miljø

BILAG 0 TIL KONTRAKT OM EOJ-SYSTEM DEFINITIONER

Opfølgning iht. resultatkontrakt KOMPETENCEmidt november 2008

Vejledning. Udbygningsaftale. Vejledning til indberetning af en udbygningsaftale i Plandata.dk. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Version: 1.0.

UDSKILLELSE AF LEVE- RANDØRER VED OVER- GANG TIL FASE 2 BILAG 5

Overordnet plan for implementering af LPR3 i de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser Notat til RKKP-bestyrelsesmøde 20/6-2019, version 7/6-2019

Opfordringsskrivelse vedrørende eksterne undervisere til satspuljeprojekt

Spørgsmål og svar i relation annoncering af konsulentbistand inden for business intelligence

SUNDHEDSAFTALE

Bilag U. Uddannelsesbehov. Udbud af Medical Device Information Collection

7. semester, bygningskonstruktør med professionsretning, udførelse, E2013, klasse 7B. Vejledende beskrivelse til afgangsprojekt.

Vejledning om indhold og revision af den digitale kommuneplan

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

Vejledning. Kortet. I denne vejledning kan du læse om, hvordan Plandata.dks kort benyttes. Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen. Version: 1.

Bilag 2: Kravspecifikation - Side 1

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

Innovativ undervisning i åbent værksted

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

Forenkling af kommunale affaldsregulativer. Fase 4: Elektronisk videndeling

Governance for standardisering af vej- og trafikdata

(Bilaget ligger på i pdfformat og word-format.)

Transkript:

HLA 11. juli 2012 Bilag 3 FODS 8.2, Fuldt Digital Lokalplaner Kravspecifikation. Dette notat indeholder kravspecifikationen til offentligt udbud vedrørende Fuldt Digitale Planer og udgør således bilag 3 til udbudsbetingelser beskrevet i dokument. 20120711_FODS_8-2_offentligt_udbud_bilag1_inkl.pdf. 1. Indhold 1. Indhold...1 2. Generelle krav...1 3. Delprojekt 1, Vurdering af hidtidige erfaringer med digitale lokalplaner i kommunerne. 2 4. Delprojekt 2, Udarbejdelse af datamodel for digitale lokalplaner...3 5. Delprojekt 3, Udvikling af testmodel til indberetning af digitale lokalplaner til PlansystemDK s testmiljø....5 6. Delprojekt 4, Udvikling af testmodul til udtræk af lokalplaner fra PlansystemDK s test miljø enten som hele planer eller udtræk af udvalgte planbestemmelser...6 7. Delprojekt 5, Rådgivning i forbindelse med kvalificering af vejledninger om digitale lokalplaner....7 2. Generelle krav Pilotprojektet Fuldt Digitale Lokalplaner har, som det fremgår af de beskrevne udbudsbetingelser (Dokument: 20120711_FODS_8-2_offentligt_udbud_bilag1_inkl.pdf ) til formål at gennemføre en test af indberetning til og udtræk af fuldt digitale lokalplaner til PlansystemDK s testmiljø. Projektet er delt i 5 dele: 1) Vurdering af hidtidige erfaringer med digitale lokalplaner i kommunerne. 2) Udarbejdelse af datamodel for digitale lokalplaner. 3) Udvikling af testmodul til indberetning af digitale lokalplaner til PlansystemDK s testmiljø. 4) Udvikling af testmodul til udtræk af lokalplaner fra PlansystemDK s testmiljø enten som hele planer eller udtræk af udvalgte planbestemmelser. 5) Rådgivning i forbindelse med kvalificering af vejledninger om digitale lokalplaner. På baggrund af den udviklede datamodel og de udviklede testmoduler vil 4-5 udvalgte kommuner gennemføre test af indberetning til og udtræk af lokalplaner fra Plansystemets testmiljø. Disse tests skal danne baggrund for en indstilling om eventuel implementering af en landsdækkende løsning med fuldt digitale lokalplaner. Tilbudsgiver skal således indgå i et tæt samarbejde med de udvalgte kommuner om projektets løsninger, og kommunernes ønsker skal løbende indarbejdes i løsningerne. Da der er tale om et pilotprojekt, vil hverken datamodellen eller de nævnte udviklingsmoduler kunne forventes at foreligge i en fuldt færdig form, der er klar til at blive implementeret i en eventuel landsdækkende løsning. Men er det målet med pilotprojektet, at komme så tæt på en

færdig løsning som muligt og at få beskrevet de problemer og udfordringer, som bliver synliggjort i løbet af projektet. En del af leverancen for hvert af de 5 delprojekter er således en kort beskrivelse af delproduktet med vægt på problemer og udfordringer samt anbefalinger til en eventuel kommende landsdækkende løsning. Det samlede pilotprojekt forventes at kunne gennemføres inden for en ramme af max. 700.000 kr. En væsentlig udfordring ved et pilotprojekt som dette er at få udviklet og afprøvet de centrale elementer inden for rammerne af begrænsede ressourcer, samtidig med at projektet giver et realistisk billede af en færdig løsning. Derfor er det i udbudsbetingelserne beskrevet, hvilke ressourcer der er til rådighed for det samlede pilotprojekt (700.000 kr.). I nedenstående beskrivelse af kravspecifikation for de enkelte delprojekter er ligeledes angivet en forventet ramme for delprojektet, således at tilbudsgiver har en bedre fornemmelse af forventningerne til opgaveløsningen og mulighed for at afstemme tilbuddet i forhold hertil. Af den samlede ramme på 700.000 kr. afsættes 50.000 kr. til generel afrapportering og indstillinger. Tilbud skal gives på hele projektet. Tilbudsgiver kan foreslå en anden ressourcefordeling mellem delprojekterne end den skitserede. Efter aftale med projekt- og styregruppe vil der i løbet af projektet kunne foretages mindre justeringer af ressourcefordelingen mellem delprojekterne inden for det samlede projekts rammer. PlansystemDK s testmiljø benyttes i pilotprojektet som grundlæggende system. Det vil sige, at udvikling af testmoduler, snitflader m.v. skal ske i forhold til og spille sammen med det eksisterende Plansystem. Alle resultater, afrapporteringer og samt indeholdt tekst i testmoduler, som rettes mod formidling, skal udvikles og præsenteres på dansk. 3. Delprojekt 1, Vurdering af hidtidige erfaringer med digitale lokalplaner i kommunerne. Målet med delprojektet er at skabe overblik over eksisterende løsninger vedrørende digitale lokalplaner. Der skal være fokus på datamodellerne i eksisterende løsninger, og hvad de forskellige løsninger rent faktisk har løst. Krav 3.1. Resultatet af delprojektet er et notat, der indeholder de væsentligste erfaringer fra udvalgte kommuners arbejde med digitale lokalplaner. Notatet skal have fokus på fremadrettede anbefalinger. Specielt skal der lægges vægt på, hvilke datamodeller der benyttes i de forskellige løsninger. Krav 3.2. Delprojektet forventes løst inden for en ramme 50.000 kr. Krav 3.3. Delprojektet igangsættes ved projektets start og skal afsluttes hurtigt, således at resultaterne kan indgå i løsningen af de andre delprojekter. 2

Krav 3.4 Der skal gennemføres en interviewundersøgelse blandt udvalgte kommuner og deres leverandører af systemer til håndtering af digitale lokalplaner. Udvælgelsen af kommuner sker i samarbejde med projektgruppen. Der vil blive tale om mellem 5 og 10 kommuner. Krav 3.5 Undersøgelsen gennemføres på baggrund af en spørgeflade, der udarbejdes i samarbejde med projektgruppen. Der skal lægges speciel vægt på, hvilke datamodeller kommunerne har benyttet med henblik på at kunne genanvende disse eller dele heraf i delprojekt 2. Der bør spørges ind til om det er lykkedes, at etablere en datamodel, der rent faktisk kan rumme lokalplanene, herunder både de mere firkantede (fx bebyggelsesprocent) og de bløde (fx klima og bæredygtighed) bestemmelser. Det kan ligeledes være relevant at spørge til erfaringer med brugerne, og om er det lykkedes at gøre de digitale planer konkrete og forståelige. Tilsvarende kan det være interessant at høre om planlæggernes vurdering / erfaring med at skulle indberette efter en fast datamodel. Men hovedvægten skal som nævnt lægges på datamodellen. Der skal IKKE tages stilling til, hvor godt et sagsbehandlersystem de forskellige kommuner har. Der skal være fokus på det pilotprojektet skal bruge, væsentligst vedrørende datamodellen. 4. Delprojekt 2, Udarbejdelse af datamodel for digitale lokalplaner. Målet med delprojektet er, i samarbejde med planlæggere i udvalgte kommuner (væsentligst fra projektgruppen) at definere en datamodel for fuldt digitale lokalplaner. Fuldt digitale planer omfatter ikke alene planernes egenskabsdata og den geografiske afgrænsning, således som det kendes fra PlanDK2 1, men ligeledes den tekst- og billedmæssige del af planerne. Man kan sige, at de fuldt digitale planer erstatter brugen af pdf-dokumenter til udveksling af planer. Krav 4.1. Resultatet af delprojektet er et forslag til en ny datamodel for fuldt digitale planer - i det følgende kaldet PlanDK_LP. Resultatet skal fremstå som et planfagligt kvalificeret bud på en datamodel for digitale lokalplaner, der kan danne grundlag for at gøre det samlede pilotprojekt så realistisk som muligt. Krav 4.2. Delprojektet forventes løst inden for en ramme af 170.000 kr.. Krav 4.3. Da datamodellen udgør grundlaget for testmodulerne (delprojekt 3 og 4) skal modellen udvikles i faser i løbet af projektet. Samtidig med afslutningen af delprojekt 1 skal der foreligge et første foreløbigt udkast til datamodel til brug for design og udvikling af testmodulerne (delprojekt 3 og 4). Opgaven tager således udgangspunkt i eksisterende erfaringer fra udvalgte kommuner (se delprojekt 1), samt input fra de kommuner, der er 1 PlanDK2 er den datamodel, som i dag er grundlaget for indberetning af lokalplaner til PlansystemDK. Beskrivelse af datamodellen kan findes på www.plansystem.dk. 3

repræsenteret i projektgruppen. Første udgave af datamodellen skal danne grundlag for design og udvikling af indberetningstestmodul i delprojekt 3. Herefter vil datamodellen blive udviklet i løbet af projektet. Krav 4.4. Tilbudsgiver skal strukturere og rapportere input fra kommuner m.fl. samt på dette grundlag udarbejde forslag til datamodel. I løbet af projektperioden skal datamodellen kvalificeres som følge af resultaterne fra de gennemførte tests. Krav 4.5. Datamodellen skal sikre, at planer kan læses i deres helhed, samtidig med at enkeltbestemmelser skal kunne forstås hver for sig. Krav 4.6. Pilotprojektet skal verificere, om det kan lade sig gøre at lave en fleksibel datamodel, der lever op til kommunernes behov og udviklingstendenser inden for den fysiske planlægning. Det er en udfordring for projektet, at planlægningen hele tiden udvikler sig. Planlægningen har de seneste år ændret sig fra at være rettet mod bygningen til mere at gå på stedet, fx hvad skal der reguleres for at sikre klima, bæredygtighed mm. Datamodellen skal kunne håndtere både firkantede bestemmelser, som fx bebyggelsesprocent, der kan angives med et konkret heltal, såvel som mere bløde bestemmelser omkring fx klima. Datamodellen skal ikke være så rigid, at kommunernes planlæggere oplever standardiseringen som en for stram begrænsning i den planfaglige udvikling. Krav 4.7. Det skal i datamodelleringsarbejdet undersøges, om der er behov for at arbejde med forskellige arketyper af planer, fx detailhandel, erhverv mm., således at der kan tændes og slukkes for forskellige valgmuligheder i datamodellen alt efter hvilken type plan, der arbejdes med. Krav 4.8. Det forventes således, at tilbudsgiver har kendskab til planloven og har dokumenteret erfaring med at rådgive offentlige myndigheder i forbindelse med planlægning og IT-systemer, der knytter sig til planområdet. Krav 4.9. Det forudsættes, at der bygges videre på datamodellen PlanDK2. Der lægges som nævnt op til at nytænke datamodellen for lokalplaner fra grunden. På grund af de stramme rammer, der nødvendigvis er i et pilotprojekt, skal alle felter og forretningslogik knyttet til felterne i PlanDK2 bevares i datamodellen. Eventuelle forslag til ændringer i PlanDK2 noteres til brug for en eventuel fremtidig revision af PlanDK2, men disse implementeres ikke i pilotprojektet. Først og fremmest skal mulighederne for at indberette lokalplanernes tekst i digital form afprøves, således at det kan erstatte pdf-dokumenterne. Rent teknisk kan datamodellen i pilotprojektet derfor ses som et supplement til den eksisterende datamodel PlanDK2 for lokalplaner, hvor der tilføjes en række nye felter (typisk notatfelter), som kan indeholde de tekstopmærkninger, der defineres i datamodellen. 4

Datamodellen PlanDK2 indeholder i sin nuværende form kun en række egenskabsdata for planerne, og en bevarelse af disse udgør derfor ikke en begrænsning for den planfaglige udfordring med skabe nye rummelige digitale lokalplaner. 5. Delprojekt 3, Udvikling af testmodel til indberetning af digitale lokalplaner til PlansystemDK s testmiljø. Målet med delprojektet er at udvikle et testmodul, der gør det muligt via en almindelig webbrowser at indberette digitale lokalplaner til PlansystemDK s testmiljø i overensstemmelse med den beskrevne datamodel (se delprojekt 2). Modulet omtales i det følgende som Indberetningsmodulet. Krav 5.1. Testmodulet skal udvikles på baggrund af datamodellen PlanDK_LP fra delprojekt 2 og skal i sin færdige form indeholde alle felter mm. fra denne datamodel. Krav 5.2. Delprojektet forventes løst inden for en ramme af 180.000 kr. Krav 5.3. Delprojektet forventes igangsat hurtigt. Opgaven indledes med udarbejdelse af forslag til design af indberetningsmodulet. Første udgave af modulet opbygges efter forslag til datamodel PlanDK_LP (delprojekt 2). Herefter skal indberetningsmodulet kunne udvides i løbet af projektet, efterhånden som datamodellen tager form. Krav 5.4. Indberetningsmodulet skal udvikles som en web-applikation og være funktionsdygtigt i Explorer 7.0 og senere versioner samt i nyeste version af Firefox. Krav 5.5. Det skal via indberetningsmodulet være muligt at kunne indberette den fulde lokalplan efter datamodellen PlanDK_LP. Det vil sige - at det via Web-applikationen skal være muligt at indberette alle oplysninger defineret i datamodellen, såvel egenskabsdata i form af datofelter mm, planens geografiske udstrækning samt lokalplanens fulde tekst. - at al tekst i lokalplanen skal kunne skrives eller kopieres ind i applikationen jf. datamodellen, fx i reserverede notatfelter til de enkelte opmærkninger. - at det skal være muligt at indsætte billeder, tegninger og figurer i lokalplanen, herunder korttegninger. Krav 5.6. Applikationen skal så vidt muligt fremstå pædagogisk overskuelig. For at øge overskueligheden kan der eventuelt gøres brug af faneblade. Af hensyn til tid og snævre rammer for pilotprojektet vil der dog blive lagt større vægt på funktionalitet end layout. Krav 5.7. Via applikationen skal den digitale lokalplan med opmærkninger osv. kunne indberettes til PlansystemDK s testmiljø via de dertil indrettede snitflader. - specifikationerne for plansystemets snitflader fremgår af Plansystemets hjemmeside på adressen: http://test.soap.plansystem.dk/pdkws/ - Jf. specifikationerne skal indberetningen ske i XML-format. 5

Krav 5.8. Indberetningsmodulet skal i projektperioden løbende testes i samarbejde med udpegede medlemmer af projekt- og referencegrupperne 2. Testresultaterne dokumenteres til brug for en eventuel indstilling om et landsdækkende system. 6. Delprojekt 4, Udvikling af testmodul til udtræk af lokalplaner fra PlansystemDK s test miljø enten som hele planer eller udtræk af udvalgte planbestemmelser. Målet med delprojektet er at sikre, at de digitale lokalplaner kan stilles til rådighed fra Plansystemets testmiljø, herunder dels at data er gemt i systemets database i overensstemmelse med datamodellen PlanDK_LP, dels at systemets snitflader udvikles, således at de digitale lokalplaner kan trækkes ud enten som hele planer eller som udvalgte planbestemmelser ved hjælp af opmærkningen efter datamodellen. Resultatet af delprojektet er således implementering af datamodellen PlanDK_LP i PlansystemDK s testdatabase samt udvikling af snitflader, der kan stille planerne til rådighed. Samlet set i det følgende kaldet Udtræksmodulet. Krav 6.1. Delprojektet forventes løst inden for en ramme af 200.000 kr. Krav 6.2. Delprojektet forventes igangsat hurtigt. Opgaven indledes med udarbejdelse af forslag til design af udtræksmodulet. Design af modulet skal igangsættes hurtigt. Første udgave af modulet opbygges efter det første forslag til datamodel PlanDK_LP (delprojekt 2). Udviklingen af udtræksmodulet er afhængig af arbejdet med datamodellen. Herefter skal udtræksmodulet kunne udvides i løbet af projektet, efterhånden som datamodellen tager form. Krav 6.3. De i datamodellen PlanDK_LP definerede felter skal implementeres i PlansystemDK s database. Databasen er en PostgreSQL database. Som nævnt implementeres de nye felter efter datamodellen PlanDK_LP i tilknytning til den eksisterende PlanDK2. Den fysiske datamodel for PlanDK2 findes på http://www.plansystemdk.dk/nr/rdonlyres/d4784fa0-577c-484d-a08c- 3AE7783E6858/141058/PlanDK2.pdf Det forventes således, at tilbudsgiver har dokumenteret erfaring med PostgreSQL. Krav 6.4. Forretningslogik for de nye felter efter PlanDK_LP implementeres i databasen. Da datamodellen PlanDK_LP tager udgangspunkt i PlanDK2, vil der i pilotprojektet IKKE blive tale om at etablere nye regler for, hvornår og hvordan lokalplaner skal indberettes, herunder hvornår der skal sendes e-mail ud til modtagere mm. Ændringer i forretningslogikken i forbindelse med pilotprojektet vil udelukkende gå på, hvilke af de nye felter, som er defineret i datamodellen PlanDK_LP, der er obligatoriske, samt hvilke udfaldsrum, der defineres for disse felters værdier. Krav 6.5. 2 Projektet FODS 8.2 er organiseret med en projektgruppe og en referencegruppe bestående af repræsentanter for kommuner, KL og Naturstyrelsen. 6

Plansystemets SOAP-snitflader skal udvides til at omfatte de nye felter efter datamodel PlanDK_LP. Beskrivelse af snitfladerne kan hentes på adressen: http://test.soap.plansystem.dk/pdkws/ Krav 6.6. Snitfladerne skal kunne aflevere planer i XML-format. Krav 6.7. Det skal være muligt via snitfladerne at hente såvel den samlede plan som udvalgte tekststrenge efter datamodellen PlanDK_LP. En speciel udfordring er, at det skal være muligt at hente indberettede billeder og tegninger ud af systemet og placere dem det rigtige sted i lokalplanen (i overensstemmelse med hvordan de er indberettet). Krav 6.6. Der skal udvælges et simpelt (gerne open source) værktøj, der via Plansystemets snitflader kan læse XML og præsentere lokalplanerne eller de udvalgte lokalplanbestemmelser. Udvælgelsen skal ske på baggrund af allerede udviklede værktøjer. Eventuelle licensomkostninger for testkommunerne til dette værktøj er ikke omfattet af kontrakten. Det er IKKE tanken, at der skal nyudvikles værktøjer til præsentation af data, og således heller ikke tanken at der inden for projektet skal ske udvikling af egentlige sagsbehandlerværktøjer. Pilotprojektet vil fokusere på at / om det kan lade sig gøre at udveksle digitale lokalplaner via XML-formatet med tilhørende billeder og figurer, mens layout og præsentation af planerne i denne forbindelse vil blive prioriteret lavt. Krav 6.7. En del af leverancen vil endvidere være, at beskrive, hvad kommunernes systemer skal kunne for at trække på testmodulerne, herunder for at kunne gøre brug af de snitflader, der benyttes til at trække specifikke lokalplanbestemmelser. Krav 6.8. Udtræksmodulet herunder snitfladerne skal i projektperioden løbende testes i samarbejde med udpegede medlemmer af projekt- og referencegrupperne. Testresultaterne dokumenteres til brug for en eventuel indstilling om et landsdækkende system. 7. Delprojekt 5, Rådgivning i forbindelse med kvalificering af vejledninger om digitale lokalplaner. Målet med delprojektet er på baggrund af de øvrige delprojekter at rådgive i forhold til at kvalificere eksisterende lokalplanvejledninger på Naturstyrelsens hjemmeside (se http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning_i_byer/vejledninger/ ). Naturstyrelsen vil i samarbejde med projektgruppen nytænke de eksisterende lokalplanvejledninger i relation til fremtidens digitale planer og den digitale indgang til lokalplanerne. Som en del heraf er det tanken at skabe digital adgang til udvalgte gode eksempler på lokalplaner, som indeholder lovmedholdelige formuleringer, der kan kopieres til brug for nye planer. Der skal således på sigt etableres en egentlig digital lokalplanvejledning med fokus på samspillet mellem vejledning og datamodellen PlanDK_LP, således at tekster fra vejledningen og fra de gode eksempler kan genanvendes i nye planer. 7

Der er i delprojektet tale om i projektperioden at rådgive om indholdet af en digital vejledning IKKE at udarbejde vejledningen. Krav 7.1 Delprojektet forventes løst inden for en ramme af 50.000 kr. Krav 7.2. Tilbudsgiver skal på baggrund af erfaringer fra de øvrige delprojekter løbende rådgive om forhold, der bør indarbejdes i vejledningen. Fx kan der i forbindelse med datamodelarbejdet (delprojekt 2) dukke krav og ønsker op til vejledningen. Krav 7.3. Tilbudsgiver skal rådgive om mulighederne for at etablere en egentlig sammenhæng mellem vejledning og indberetningsmodulet (delprojekt 3), fx muligheder for automatisk at hente tekststrenge fra vejledning ind i indberetningsmodulet. Krav 7.4: Resultatet skal foreligge i form af et notat. Endvidere forventes deltagelse i 3-4 møder med projektgruppen og Naturstyrelsens planfaglige medarbejdere. 8