Kastaniehaven Plejecenter

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Kastaniehaven Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge... 3 2. Hvad bliver undersøgt... 3 3. Tilsynet på Kastaniehaven... 4 4. Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere... 4 5. Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere... 5 6. Hjælpen til praktiske opgaver... 7 Mest meget tilfredse beboere... 7 7. Træning i hverdagen... 7 Meget tilfredse beboere... 8 8. Dialogen... 9 Meget tilfredse med dialogen... 9 9. Beboernes samlede tilfredshed... 10 10. Dialogmøde... 11 Bilag: Begrebsafklaring... 12

3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Kastaniehaven Plejecenter har den 22. nov. 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow samt praktikant Sofie Schmidt fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes oplevelser: Hjælpen er generelt meget tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 12) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan beboerne opleve, at personalet er imødekommende, lydhøre og hjælpsomme, også når personalet motiverer beboeren til selv at udføre funktioner? 2. Hvordan kan alle beboere opleve en værdig hjælp med gensidig respekt? 3. Hvordan udnytter alle medarbejdere fællesmåltidets muligheder for, at flest mulige beboere kan opleve en imødekommende og ligeværdig dialog? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. Udviklingspotentialerne er jævnfør kvalitetsmål i Vejle Kommunes kvalitetsstandard. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden 2014-2017. 2. Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet. 2 3. Tilsynet på Kastaniehaven Tilsynskonsulenten har besøgt 8 afdelinger på Kastaniehaven Plejecenter. 8 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 4 kvinder og 4 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 8 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et dårligt helbred og 1 beboer vurderer at have et meget dårligt helbred. De 4 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået med centerlederen ved et dialogmøde pr. tlf. Tilsynskonceptets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder var ikke mulig på tilsynsdagen på grund kursusvirksomhed. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 8 deltagende beboere er meget tilfredse med deres lejligheder. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er dejlig, udmærket, god nok, jeg bor dejligt. 4 af de 8 beboere beskriver deres lejlighed som udmærket. De fortæller videre, at lejligheden er udmærket fordi her er plads nok, her er det, som jeg skal bruge, fordi jeg her får lidt solskin ind. En beboer synes godt om lejligheden, fordi. man har mere frihed her i lejligheden. Beboeren svarer uddybende, at i lejligheden kan beboeren være alene og selv bestemme. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side 60. 3 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier er: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 1 af de 8 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfreds, og 7 beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp. God og fin hjælp De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Kastaniehaven ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, god nok og fin. Beboerne begrunder, hvorfor hjælpen er god og fin ved at sige om personalet: - fordi de er gode til at hjælpe - De kommer ind og ser til mig og spørger om jeg er tilfreds. Det er da godt - de er søde til at spørge, om der er noget, som de skal hjælpe mig med - Jeg har nogle søde piger. De tager godt af mig - Jeg føler mig tryg, hvis jeg bliver dårlig. De kigger ind til mig af og til også om natten. Så jeg kommer ikke til at ligge og mangle hjælp - de er flinke og dejlige En ordentlig behandling betyder det hele 2 beboere er meget tilfredse med hjælpen, fordi de oplever, at bliver behandlet ordentligt, de siger: - de behandler èn ordentligt. Man kan omgås personlet. Det betyder det hele. Det hjælper mig meget - Jeg er godt tilfreds. Jeg bliver behandlet ordentligt. Jeg har ikke noget at klage over. Jeg synes, at jeg får en god behandling, hele vejen igennem Tilgængelig hjælp betyder meget 2 af de 8 medvirkende beboere begrunder endvidere deres store tilfredshed med hjælpen ved at fortælle om, hvordan de oplever, at hjælpen er tilgængelig. De siger: - Når jeg ikke har det så godt, så ringer jeg efter dem og så kommer de og hjælper, det betyder meget. - Jeg får den hjælp, jeg har brug for. Jeg er godt tilfreds med dem alle sammen. Man kan bare ringe efter dem, så kommer de og så får jeg den hjæl,p som jeg skal have. Det betyder meget for mig, det er tryghed Hjælpen er svingende En beboer fortæller at hjælpen er meget svingende. Ifølge denne beboer er der meget forskel på personalet. Beboeren siger om de bedste hjælpere: Der er nogen, som har mere sans for at hjælpe end andre. Vi har haft nogle af de her små udlændinge. Det er som om, at de har noget med fra deres hjemland om at skulle passe de ældre.

6 Forskel på at få smurt sine ben Beboeren nævner eksempler på, hvordan hjælpen kan være god eller ikke god nok. De gode hjælpere: De er meget mere omhyggelige, de masserer cremen rigtig ind. Cremen bliver ordentligt gnedet ind i huden. Så har man det jo godt. De ikke gode hjælpere: De smører bare hurtigt og så færdig.det er sløseri, cremen kommer ikke rigtig ind i huden. Det virker somme tider irriterende. Forskel på at få hjælp til bad De gode hjælpere: De har lidt mere tid. De spørger, skal jeg gøre det og det. kan du selv gøre det. De ikke gode hjælpere: De spørger ikke, de siger nu skrubber jeg dig på ryggen, nu gør jeg det og det Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 7 af de 8 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kunne være anderledes. 1 beboer, som generelt er tilfreds med hjælpen, nævner: Personalet kunne være mere hjælpsomme og mere lydhøre over for beboerne. Når en beboer eksempelvis kommer og spørger efter havregrød, så får beboeren at vide, at tallerkenerne står derover. Men hvad hjælper det, hvis der ikke er noget havregrød. Eller en beboer kommer og spørger efter en kop kaffe, så siger personalet til beboeren, at jeg har ikke lige tid eller jeg skal lige have gjort det og det, du må selv tage en kop kaffe. Andre gange siger personalet: Du kan vel se, at jeg står og skærer ost, du må selv tage din kaffe. Tilsynets vurdering: Det er fint, at personalet lader beboerne gøre det, som de selv kan gøre. Men beboeren skal ikke opleve bebrejdelser fra personalet. Beboeren skal opleve, at personalet er imødekommende og hjælpesomme og evt. at personalet spørger beboerne på en respektfuld måde, om de selv kan gøre det eller det. Personalet kunne have spurgt på en respektfuld måde: Kan du selv tage en kop kaffe, det er du meget velkommen til. En værdig hjælp Den ene beboer forklarer videre: Her på centeret snakker vi om, hvad værdighed er. For mig er værdighed en god gensidig respekt. Det er også, at personalet er lydhør over for beboerne. Det oplever jeg kun til dels, at de er her. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan beboerne opleve, at personalet er imødekommende, lydhøre og hjælpsomme, også når personalet motiverer beboeren til selv at udføre funktioner? 2. Hvordan kan alle beboere opleve en værdig hjælp med gensidig respekt? Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. 7 af de 8

7 medvirkende beboere er endog meget tilfredse. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 8 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Kastaniehaven. Rengøring 4 beboere er generelt meget tilfredse, og 4 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: Udmærket, meget tilfreds, da jeg jo ikke kan gøre det selv, god nok. En beboer svarer ved at fortæller om rengøringsdamen: Hun er rigtig dygtig. De 4 beboere som generelt er almindelig tilfreds med rengøringshjælpen siger: Det regner jeg ikke for så meget. De skrumler for meget, støder imod alt muligt. Jeg gør så meget som muligt selv. Men man kan klare sig med det, så jeg er da tilfreds. Ah det kunne godt være bedre. Det går bedre. I starten gik der 1 måned, før jeg fik gjort rent. Ah det kunne godt være bedre. Tøjvask 6 beboere er meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den: er i orden, fin, udmærket, fungerer godt nok. En beboer forklarer: De vasker ikke, som jeg har vasket derhjemme. Tøjet bliver lidt gråt. Gennemgående er jeg tilfreds. Maden 7 beboere er meget tilfredse med maden, og 1 beboer er almindelig tilfreds med maden, de får serveret på Kastaniehaven Plejecenter. Beboerne beskriver maden som ganske almindelig hverdagsmad. Beboerne vurderer bl.a. maden til at være upåklagelig, almindelig god, fin, rigtig god, ork ja, det er fin mad. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen.

8 Meget tilfredse beboere 2 beboere er tilfredse og 6 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang. De tilfredse beboere fortæller, at de kan gå til gymnastik, træning, være med til fællesspisning, være på ture med centerets bus, være på museer, gå til fælles arrangementer i centerbygningen, gå til banko. Beboerne fortæller også om, hvordan de holder sig i gang ved selv at køre rundt i kørestol, cykle på en cykel for 2 udenfor sammen med en personale, ved at gå tur i byen eller køre en tur i byen i sin el scooter og ved at snakke med de andre beboere. Træning og gymnastik 4 af de 8 beboere er med til træning og eller gymnastik. De siger om denne træning og gymnastik: Jeg kommer over på centeret og træner. Jeg går til træning, det er da godt. Jeg er med til både gymnastik og træning. Det synes jeg da er godt nok. Det er jeg meget glad for. Det betyder noget for mit helbred, at jeg bliver ved at vedligeholde mit helbred. Jeg går til træning. Jeg får også massage. Det er da godt. Selvbestemmelse Flere beboere fortæller, at de har mange tilbud, som de kan være med til. Beboerne bestemmer selv, hvilke tilbud, de har lyst til at være med til. 3 beboere fortæller, at de ikke går til træning og gymnastik: - Jeg går ikke til gymnastik eller træning. Man kan jo komme med til noget, hvis man vil. Man har det sådan set frit her, det betyder meget. - Vi kan gå til gymnastik. Men jeg er så træt, så jeg kan snart ikke finde ud af det mere - Jeg går ikke til gymnastik eller træning. Jeg strikker og syr på maskine. Træning og gymnastik er tilbud til beboerne. Der er beboere som ikke har kræfterne til det eller som ikke ønsker at deltage. En beboer konkluderer: Man bestemmer selv, hvad man vil med til. Om at spise sammen Beboerne beretter om, hvordan de kan spise sammen med de andre beboere i afdelingen, hvor de bor. Beboerne siger om fællesskabet ved den fælles spisning på egen afdeling: Det er godt nok, det er begrænset, hvor meget vi kan snakke. Det er ganske udmærket. Det er selvfølgelig ikke alle, at jeg er lige glad ved. Der er også personale med, dem er jeg meget glad ved. Vi er kun 2 ved mit bord, vi snakker godt sammen, og personalet er der også. Det er da godt. Det er meget op til en selv, jeg sidder ved et godt bord. Fællesskabet er godt nok. En beboer spiser inde ved sig selv i egen lejlighed. Det er denne beboer glad for. Meningsfuld beskæftigelse En beboer fortæller om, hvordan denne beboer hjælper personalet med bostedets daglige funktioner: De(personalet) kommer ned og spørger, om jeg kan hjælpe. Jeg hjælper med at rydde op efter måltiderne og hjælper med at tørre bordet af. Da vi skulle til Rørbæk Sø, så hjalp jeg med at smøre frokost, som vi kunne spise derude. Det betyder for denne beboer: Jeg føler, at der stadig er behov for mig, det er dejligt.

9 Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som udtryk for, at personalet udnytter dagligdagens muligheder for, at en beboer kan udføre meningsfulde opgaver i hverdagen og dermed modvirke meningsløshed og magtesløshed. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles frokost på fællesarealet. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Meget tilfredse med dialogen 2 beboere er tilfredse og 6 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis fin, god, gennemgående er den i orden, pæn, vi har en fri tone, vi driller hinanden. Det betyder da meget. 2 beboere begrunder deres tilfredshed med dialogen ved at de på forskellige måder beskriver dialogen som ligeværdig. Beboerne udtrykker det eksempelvis som, at snakken er: ganske almindelig, det synes jeg er godt. Vi har en fri tone, vi driller hinanden. Det betyder da meget. Tilsynet tolker disse udtalelser som en efterfølgelse af kvalitetsmålet om ligeværdig dialog. Beboerne begrunder også deres tilfredshed ved at sige om personalet, at de er: søde, meget venlige og meget behagelige. 2 beboere forklarer uddybende, hvad personalets gode snak og væremåde betyder for dem: - De sætter sig ned og snakker med mig, det betyder meget. Jeg er godt tilfreds - De er venlige, det er de i hvert fald, gode, rare og hjælpsomme, det betyder da meget, det betyder, at man kan henvende sig til dem, hvis man får nogle problemer Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles frokost på fællesarealet i en afdeling. Der er 2 fælles spiseborde med 2 beboere ved det ene og med 3 beboere ved det andet bord. Ved bordet med de 2 beboere sidder der også en medarbejder, som hjælper den ene beboer med indtagelse af mad. Medarbejderen sidder med opmærksomheden og kroppen vendt mod den beboer, som medarbejderen hjælper med indtagelse af mad.

10 På et tidspunkt vender medarbejderen ryggen mod beboerne ved det bord, som medarbejderen sidder ved og begynder at snakke med de 3 beboere, som sidder ved det andet bord. Ind i mellem vender medarbejderen tilbage med sin opmærksomhed og snak til den beboer, som medarbejderen hjælper med indtagelse af maden. På et tidspunkt kommer der en medarbejder mere til. Denne medarbejder går over til bordet med de 3 beboere, tager en tallerken samt bestik og går over til bordet med de 2 beboere. Den anden tilkomne medarbejder siger ingen ting, sætter sig bag den medarbejder, som allerede sidder ved bordet og sidder dermed ikke ved siden af nogen beboer. En tredje medarbejder kommer til og sætter sig ved bordet med de 3 beboere, og hvor der ikke sidder personale. Denne medarbejder indleder straks en dialog med den ene og efterhånden alle 3 beboere ved dette bord. Denne medarbejder spørger beboerne, om de vil have en kop kaffe til ostemaden. Hvorefter denne tredje medarbejder går rundt med kaffekanden og tallerkenen med oste. Hver beboer bliver tiltalt med navns nævnelse og de enkelte beboere bliver spurgt, om hvilke ostemadder, de kunne tænke sig. Medarbejderen bøjer sig ned, hun er derved i øjenhøje med den enkelte beboer, når hun spørger beboeren og når hun hører beboerenes svar. Den første medarbejder vender flere gange ryggen til den beboer, som hun hjælper med maden og snakker med den tredje medarbejder ved det andet bord. Vurdering Tilsynet vurderer, at den anden tilkomne medarbejder ikke udnyttede fællesmåltidets muligheder for, at tilstedeværende beboere kunne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. Begrundet med at denne medarbejder valgte at sætte sig ved en kollega og sad ikke ved siden af nogle af beboerne. Denne medarbejder sad tavs under hele måltidet og spiste sin mad. Den første medarbejder, som hjalp en beboer med indtagelse af mad viste en imødekommende og ligeværdig dialog med denne beboer noget af tiden. Men medarbejderen vendte også flere gange ryggen til denne beboer, når medarbejderen skulle snakke med beboerne ved det andet bord eller skulle snakke med den tredje tilkomne medarbejder. Den tredje tilkomne medarbejder udnyttede på en eksemplarisk måde fællesmåltidets muligheder for, at alle 5 tilstedeværende beboere kunne opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. Den ligeværdige dialog viste sig ved, at denne medarbejder tiltalte alle beboere enkeltvis ved navns nævnelse og ved at tale med den enkelte beboer i øjenhøjde. Udviklingspotentiale 3. Hvordan udnytter alle medarbejdere fællesmåltidets muligheder for, at flest mulige beboere kan opleve en imødekommende og ligeværdig dialog? Konklusion Ud fra beboernes udtalelser er dialogen med personalet generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Kastaniehaven.

11 Alle 8 beboere er tilfredse. 6 af de 8 beboere er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Kastaniehaven: 4 beboere siger: Det er godt. De øvrige 4 beboere siger, at det er: simpelt hen godt, i orden, 100 % godt, dejligt. Konklusion Beboerne er generelt meget tilfredse med at bo på Kastaniehaven. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter ikke med et dialogmøde, som vanligvis i tilsynskonceptet 2014-2017. Dette skyldes, at der på Kastaniehaven er en tværfaglig temadag netop på tilsynsdagen. Kastaniehavens personale har i alt 4 temadage, hvor de snakker om værdighedsbegrebet med udgangspunkt i forskellige beboeres udtalelser om, hvad værdighed er. Derfor bliver dialogmødet efterfølgende afholdt pr. tlf. I dialogmødet deltager centerlederen, assisterende leder og tilsynskonsulenten.

12 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune 2014-2017, er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden

13 Personlige opgaver 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn 2014-2017 spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012. Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen, de øvrige beboere er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men mere end 50 % af de deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

14 Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle men mere end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end 50 % af deltagende beboere er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2014-2017 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: http://www.vejle.dk/borger/aeldre-og-pension/personlig-og-praktisk-hjaelp.aspx Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

15

16 Tilsynsrapport for Kastaniehaven Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre 2016. Vejle Kommune