eksportfokus innovation giver resultater Hos Ferrosan i Søborg arbejder Malene Metz Mørch (billedet) og hendes kolleger målrettet med innovation. Mød Ferrosan og andre danske virksomheder, og læs om Danmarks Eksportråds kommende innovationscenter i Shanghai. side 14-29 eksport til down under Der er langt til Australien og New Zealand, men turen kan betale sig for danske eksportører. En stor del af de 25 millioner indbyggere er både rige og købedygtige. Den såkaldte Mary-effekt giver også medvind på markedet Down Under. side 30-64 0207 SYDNEY BRYSSEL SARAJEVO LYON BRASILIA SOFIA MONTREAL OTTAWA TORONTO VERDEN VENTER
Situation Ønske Løsning Henvendelse fra kunde i Ukraine At være klædt på til mødet www.danskebank.dk/erhverv Frank Müntzberg/Administrerende direktør Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv. Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70 lande og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering, remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år. Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen. Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere. Kontakt os på tradefinance@danskebank.dk.
> markedsnoter Blandt andet om en boomende byggesektor i Sankt Petersborg, regionalt samarbejde på Vestbalkan, fremgang for gør-det-selv markedet i Slovenien og bilsalg i Brasilien. side 4-10 > mod på eksport til mellemøsten 13 danske virksomheder deltog i Gulfood fødevaremessen i Dubai de ser lyst på eksport til Mellemøsten efter Tegningesagen. side 12 fokus på innovation Alle skal tænke nyt Nyt innovationscenter i Shanghai Dansk Innovation i verdensklasse Innovationslejr og kreativt rum side 14-29 tema om australien og new zealand Vækst, forandring og Mary-effekt Sælger livsstil til High End Et eksporteventyr der bare vokser Oplagt marked for High Tech-virksomheder side 30-64 > mød en eksportrådgiver side 66 innovation på tværs af landegrænser Innovation er mange ting. Men uanset hvilken form for innovation der er tale om, er det for virksomhederne kun interessant at beskæftige sig med innovation, hvis det giver resultater på bundlinien. Og for de fleste virksomheder gælder det, at deres evne til at klare sig godt, er tæt forbundet med deres evne til innovere. Kilden til innovation er viden. Kun én procent af den globale viden produceres i Danmark. Danske virksomheder har derfor behov for at opbygge internationale netværk og indgå i samarbejde med globalt førende innovationsmiljøer for at få adgang til ikke blot udenlandsk viden, men også udenlandsk kapital, teknologi og markeder. Vi har i Danmark gode forudsætninger for at skabe et innovativt samfund i verdensklasse. Regeringen har vedtaget en række ambitiøse målsætninger for at fastholde Danmark blandt verdens mest konkurrencedygtige økonomier: Danmark skal have uddannelser i verdensklasse. Vi skal også fremover være blandt de lande, hvor de private virksomheder forsker og udvikler mest. Vi skal være blandt de dygtigste lande til at omsætte nye forskningsresultater og viden til nye teknologier, processer varer og tjenester og danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. Danmarks Eksportråd har fokus på innovation. I sommeren 2006 åbnede Danmarks Eksportråd i samarbejde med Videnskabsministeriet det første innovationscenter i Silicon Valley, USA. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner har dermed fået en direkte kanal ind i en af verdens mest innovative regioner, hvor de kan få hjælp til at etablere kontakter og samarbejdsrelationer med det dynamiske forskningsmiljø og erhvervsliv. I september 2007 slås dørene op for det næste innovationscenter i Shanghai, Kina. Også her er der store muligheder for at styrke danske vidensmiljøers internationale samarbejde og bidrage til at sikre dansk innovation og forskning i verdensklasse. Danmarks Eksportråd står parat til at bistå danske virksomheder med at få gang i innovationen. Svend Roed Nielsen ambassadør og handelspolitisk chef i danmarks eksportråd 0207 forside: malene metz mørch foto: jens dige
markedsnyt Byggesektoren i Sankt Petersborg boomer Stor vækst og lovændringer indenfor byggesektoren skal fremme private investeringer blandt andet fastsættelse af priser på jord som regulerer forholdene på byggemarkedet, i Ruslands nordvestlige region. og privatisering af byens ejendom. Formålet Ruslands byggesektor oplever i øjeblikket en betydelig vækst, og arbejdet i denne private investeringer samt etablere klare og med lovændringerne har været at fremme sektor er steget med hele 15,7 procent fra transparente procedurer for erhvervelse af 2005 til 2006. Det er en tendens, som i fast ejendom i byggesektoren. særdeleshed gør sig gældende for landets Den store vækst i byggesektoren har nordvestlige region, som tegner sig for cirka resulteret i stor efterspørgsel på byggematerialer samt udenlandsk materiel og maskineri 14 procent af andelen af investeringer i faste aktiver i Rusland. til bearbejdning og produktion af byggematerialer. Ifølge Lene La Cour Dessler, ekspor- Ud af de 14 procent står Sankt Petersborg for en tredjedel af regionens andel. Her er trådgiver ved det danske generalkonsulat i der stor efterspørgsel på boliger og erhvervsejendomme som for eksempel handelscentre danske firmaer inden for dette område af det Sankt Petersborg er der stort potentiale for og hoteller. I Sankt Petersborg var det russiske byggemarked. Flere større danske estimerede areal af handelscentre, som blev firmaer som producerer byggematerialer opført i 2006, på 660.000 kvadratmeter, og er allerede etablerede og har produktion i mere end 200 grunde og bygninger velegnet Rusland. til hotelbyggeri er på nuværende tidspunkt sat til salg af byen. yderligere information Byggemarkedets høje vækstrate i Sankt Eksportrådgiver Lene La Cour Dessler Petersborg er blandt andet et resultat af Det Danske Generalkonsulat guvernør Valentina Matvienkos store engagement i at tiltrække udenlandske investeringer Telefon: +7 812 703 39 00 i Sankt Petersborg til byen. Der er blevet foretaget omfattende E-mail: lendes@um.dk ændringer i lovgivningen i byggesektoren, Benelux Fashion Event i Bruxelles Tag din virksomhed med på modemesse i Bruxelles når dørene til Benelux Fashion Event bliver slået op i august i år. Trade Mart, et af Benelux-områdets førende modecentre for professionelle indkøbere, er sammen med Danmarks Eksportråd og handelsrådene for Sverige og Norge vært for nt skandinavisk event den 27. august 2007. Eventen giver hvert mærke ti silhuetter under det professionelle modeshow, der tilrettelægges af stylister og med modeller, musik og præsentatorer fra den belgiske modescene. Catwalk-området omgives af mærkernes stande, så butikker, agenter og distributører let kan finde dig. Eventen markedsføres direkte over for mere end 700 agenter og distributører, 30.000 butikker samt dine personlige kontakter på markedet. Prisen for en stand på Benelux Fashion Event er 24.000 kroner inklusive den belgiske moms, som refunderes efter arrangementet. yderligere information og tilmelding Eksportrådgiver Lina Christensen Den danske ambassade i Bruxelles Telefon: + 0032 22 33 09 13 E-mail: linsch@um.dk Den belgiske designer Dries Van noten kan tænkes at være til stede, når Benelux Fashion Event slår dørene op til messe i Bruxelles til august. charles platiau/scanpix 4
> Nordisk Eksportuge 2007 Virksomheder, der er konkurrencedygtige i Danmark med nicheprodukter, attraktive priser eller særlige spidskompetencer, vil også have gode eksportmuligheder til andre nordiske lande. Derfor afholdes der i maj Nordisk Eksportuge 2007. Den 7.-10. maj 2007 arrangerer Danmarks Eksportråd i samarbejde med Dansk Erhvervsfremme Nordisk Eksportuge. Et initiativ som går ud på at fremme danske virksomheders kendskab til de lukrative nærmarkeder, som Sverige, Norge, Island og Finland repræsenterer. Under Nordisk Eksportuge vil der være mulighed for at høre Danmarks Eksportråds rådgivere fra de nordiske lande fortælle om markedsmulighederne samt at høre om erfaringer med eksport til de nordiske markeder. De deltagende virksomheder får også mulighed for at afholde en eksportkonsultation med indlægsholderne fra Danmarks Eksportråd, så virksomheden kan få en første vurdering af mulighederne på de respektive nordiske markeder. Eksportugen giver desuden en chance for at drøfte tilskudsprogrammerne, Eksportforberedelse og Eksportstart, med Danmarks Eksportråds lokale eksportkonsulenter. Nordisk Eksportuge 2007 afholdes på følgende lokaliteter: region nordjylland Tid: Mandag den 7. maj 2007 Arrangør/sted: Nordjyske Erhvervschefers Samarbejdsgruppe og ErhvervsCenter Nordjylland, NOVI Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst Tilmelding/kontakt: Bente Bjørn Christensen/Jørgen Pagh, tlf. 70 21 08 08 E-mail: bbc@ecnord.dk/jpa@ecnord.dk region midtjylland Tid: Tirsdag den 8. maj 2007 Arrangør/sted: DEF Midtjylland-Horsens Erhvervsråd, ID Forum, Tobaksgården 3, 8700 Horsens Tilmelding/kontakt: Preben Knoth, tlf. 75 61 18 88 E-mail: eksport@horsens-erhverv.dk region syddanmark Tid: Onsdag den 9. maj 2007 Arrangør/sted: UdviklingsCenter Haderslev, Haderslev Idrætscenter, Stadionvej, 6100 Haderslev Tilmelding/kontakt: Kirsa Erichsen/Poul-Georg Jertrum, tlf. 73 52 43 02 E-mail: sekretariat@uch.dk region sjælland Tid: Torsdag den 10. maj 2007 Arrangør/sted: Sjællands Erhvervsfremme Sekretariat: Faxe Erhvervsråd, Erhvervshuset Grobund, Finlandsgade 29, 4690 Haslev Tilmelding/kontakt: Kirsten P. Mikkelsen/ Michael K. Madsen, tlf. 56 37 03 00 E-mail: defsj@faxeerhverv.dk Indisk højkonjunktur gør udvidelse af infrastrukturen i landet nødvendig. Indisk vejnet udbygges med millionvis af kilometer På grund af høj vækst i Indien har landets regering valgt at sætte yderligere skub i udviklingen ved at udbygge det i forvejen betragtelige vejnet. Indiens regering har planer om at udbygge det indiske vejnet, som i forvejen er et af verdens største, med samlet 3,3 millioner kilometer. Det sker fordi Indien i øjeblikket er inde i en rivende udvikling, og for at fortsætte den høje vækst, er det nødvendigt at udbygge infrastrukturen. Udbygningen kommer til at gøre sig gældende indenfor alle former for infrastruktur, dog med særligt fokus på lufthavne, havne samt vejnettet. Ud af det betragtelige vejnet udgør nationale motorveje kun samlet set to procent men står samtidig for cirka 40 procent af den totale trafik. Indiens regering har iværksat National Highways Development Project (NHDP), som består af flere faser, som kommer til at betyde en udvidelse af vejnettet med over 30.000 kilometer indenfor de næste år. På baggrund af dette, har den indiske regering derfor gjort det attraktivt for udenlandske investorer og firmaer ved blandt andet at tillade 100 procent FDI (Foreign Direct Investments). Det gør sig gældende indenfor erhverv med relation til vejsektoren, for eksempel konsulentbistand, maskiner og maskintilbehør samt ingeniørbistand. yderligere information Handelsafdelingen, ambassaden i New Delhi Eksportrådgiver Ole Lindholm el. Joakim Larsen Telefon: +91 (11) 142090700 E-mail: delamb@um.dk Hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk Handelskontoret i Bangalore Eksportstipendiat Sune Kjeldsen Telefon: +91 (80) 2227 7174 E-mail: info@dtcbangalore.com Hjemmeside: www.dtcbangalore.um.dk/da stig stasig/scanpix 5
markedsnyt foto: claus clausen Innovation og design på messe i Kroatien Nordic Days 2007 samler virksomheder fra de nordiske lande, Kroatien og øvrige dele af Vestbalkan til en messe om innovation og design. Under arrangementet, Nordic Days 2007, vil virksomheder få mulighed for at deltage i B2B (Business to Business) møder, samt præsentere sig selv og sine produkter på seminarer og foredrag. På Nordic Days vil virksomhederne blive præsenteret for blandt andet en bred og detaljeret mediedækning fra regionale medier samt besøg af højtstående embedsmænd fra Skandinavien såvel som Vestbalkan. Desuden deltager et opbud af potentielle indkøbere, distributører, leverandører og partnere. Nordic Days i Kroatien er en industrispecifik event, hvor virksomheder mødes for at udveksle ideer og erfaring. Messen åbnede dørene første gang i 2004 som et fælles projekt mellem de nordiske ambassader i Zagreb med det formål at promovere virksomheder fra en bestemt sektor eller industri. I år arrangeres messen i Zagreb 29-30. oktober. Dette års emne er innovation og design. De deltagende virksomheder inkluderer nordiske investorer, producenter samt leverandører og repræsenterer en lang række forskellige sektorer som for eksempel bioteknologi, automation, logistik, ICT, industriel innovation, produkt og grafisk design, mode, tekstiler, møbler og uddannelse. Udover virksomheder fra Kroatien vil også erhvervslivet fra de omkringliggende lande Serbien, Montenegro, Slovenien, Bosnien og Herzegovina, Makedonien og Albanien være til stede. Nordiske virksomheder betaler en deltagerbeløb for tilstedeværelse, firmastand på messen, mødeprogram, virksomheds-præsentationer, eksponering på hjemmesiden samt andre services. Nordic Days i Kroatien er en industrispecifik event, hvor virksomheder mødes for at udveksle ideer og erfaring. I år arrangeres messen i Zagreb 29-30. oktober. Dette års emne er innovation og design. yderligere information Royal Danish Embassy Zagreb Trade Council of Denmark Adresse: Trg N. S. Zrinskog 10 HR-10000 Zagreb Telefon: +385 1 4924 540 Fax: +385 1 4924 554 Hjemmeside: www.dtczagreb.um.dk og www.nordicdays.info Kontakt: Ricki Toftelund Larsen E-mail: info@nordicdays.info 6
Regionalt handelssamarbejde på Vestbalkan > Ambassaderne i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Serbien/Montenegro og Kroatien har indgået et tæt samarbejde om handelsfremme, for at danske virksomheder får bedre mulighed for at udnytte regionens synergi-effekter. Landene på Vestbalkan har gennem længere tid oplevet imponerende vækstrater og stærke reformer med henblik på at forbedre investeringsklimaet, komme organiseret kriminalitet og korruption til livs, og skabe bedre vilkår for det lokale erhvervsliv. Disse faktorer er med til at gøre området attraktivt indenfor forskellige forretningssegmenter, som eksempelvis fødevareindustri, træ- og metalindustri samt bygge og anlæg. Til trods for de høje vækstrater er landene forholdsvis små og ikke en del af det danske nærmarked. Derfor vælger virksomheder, både danske og internationale, typisk en tilgang hvor hele Vestbalkan-regionen behandles som ét marked. Specielt Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kroatien og Serbien har mange lighedstegn, både mentalt, lovgivningsmæssigt, og ikke mindst sprogligt. De store ligheder betyder dog ikke, at landene kan behandles som et. Typisk vil virksomheder være af den opfattelse, at eksempelvis én distributør kan dække hele området, men det vil i de færreste eksempler være tilfældet. Synergieffekterne ved at arbejde sammen på tværs af landene findes især i forbindelse med pleje af enkelte kunder, sprog, forretningsrejser og markedsføring. Forskellighed giver muligheder med variation Til trods for ligheder er der store makroøkonomiske forskelle landene imellem. Kroatien har den mest veludviklede økonomi, med en vigtig turistsektor som drivkraft og indtægtskilde, men landet har også en veludviklet forarbejdningsindustri og markerer sig som investor i det meste af regionen. Produktion af teknisk krævende enheder, afsætning af maskiner og udstyr gør desuden Kroatien særdeles interessant. Lønningerne i Serbien er på mange områder de laveste i Europa, og med en velfungerende infrastruktur, et forholdsvist højt uddannelsesniveau og den nære geografiske placering gør landet velegnet til outsourcing. Specielt indenfor metal, landbrug og tekstil er der gode muligheder. Bosnien-Hercegovina besidder vigtige ressourcer både indenfor træ, metal og aluminium. Kombineret med lave lønninger er underproduktion af træ- og metalforarbejdning et af fokusområderne i landet. Albanien har igangsat store reformprocesser som har til hensigt at igangsætte privatiseringer, infrastrukturprojekter, energiforsyningsrehabilitering samt løft i boligstandarden i form af eksempelvis genhusning og renovering. Der er store muligheder for rådgivende ingeniører samt eksport af byggematerialer. Vestbalkan som marked for forbrugervarer På trods af, at Vestbalkan-regionen fortsat er i den lave indkomstgruppe set i europæisk perspektiv, er der regionalt set et ganske lukrativt marked for afsætning af tekstil, elektronik, møbler, brugskunst og fødevarer. De større byer besidder en stor købekraft som vil kunne danne basis for et attraktivt marked. Samtidig er Danmark, som det øvrige Skandinavien velanset og anerkendt på hele Vestbalkan. yderligere information Den danske ambassade i Sarajevo Eksportrådgiver: René Nygaard Jensen Telefon: +387 (0)33 665 901 Fax: +387 (0)33 665 902 E-mail: renyje@um.dk Serbien et land med en tekstilbranche i topform Produktionen af tekstiler er lige så billig i Serbien som i Kina og Bangladesh. I Danmark er der ikke tradition for at outsource produktion eller benytte underleverandører fra Serbien, men dette vil formentligt ændre sig de kommende år. En undersøgelse udarbejdet af en schweizisk organisation viser nemlig, at Serbien er det billigste produktionsland indenfor tekstiler i Europa, målt på underleverandørpris per minut. Lige så billig som Kina og Bangladesh. Serbien er i mange henseender blevet overset som muligt produktionsland, det mener René Nygaard Jensen, eksportrådgiver på den danske ambassade i Beograd. Der er en masse af de samme produktionsmæssige fordele i Serbien, som der er i for eksempel Asien men folk er bare ikke klar over de muligheder, der gemmer sig her, fordi landet har et dårligt image, som er helt forkert, forklarer han. I øjeblikket arbejder Danmarks Eksportråd i Vestbalkan på et fællesfremstød i regionen, hvor tekstilindustrien i Serbien er i fokus. Der findes en række små og mellemstore virksomheder med kompetencer og fleksibilitet som samtidigt er billige og har mulighed for at operere med korte lead-tider. De helt klare fordele, ud over de lave omkostninger er, at man nemt og billigt kan rejse til Serbien og overvåge sin produktion. Derudover taler en stor del af befolkningen engelsk eller tysk, hvilket letter kommunikationen væsentligt. Handelsafdelingen i Beograd kan hjælpe danske virksomheder til kontakt med mulige leverandører. yderligere information Eksportrådgiver René Nygaard Jensen Den danske ambassade i Beograd E-mail: renyje@um.dk Telefon: +381 11 367 0443 Fax: +381 11 266 0759 E-mail: begamb@um.dk 7
markedsnyt gør det selv-markedet i slovenien fortsætter fremgang Fortsat fremgang på gør-det-selv markedet i Central- og Sydøsteuropa åbner for gode muligheder for dansk eksport af byggemateriale og værktøj. Markedsanalyser viser, at Central- og Sydøsteuropa fortsat oplever stor vækst på gør det selv-markedet, og særligt Slovenien anses for at være blandt de mest ekspanderende. Det slovenskejede Merkur, der blandt andet producerer husholdningsartikler, tekniske apparater, værktøj samt metal, havde i 2006 en omsætning tæt på en milliard euro og et nettooverskud på 21,59 millioner euro. En stigning på 44,3 procent siden 2005. I kølvandet på den store fremgang åbner Merkur nye detail-centre seks steder i Slovenien. Udenfor Slovenien vil Merkur ligeledes opføre nye detail-centre i Kroatien, Serbien og Bosnien. Ikke kun Merkur oplever stor fremgang, også gør det selv-byggemarkederne har fremgang. Tyske OBI, østrigske Baumax og slovenske Topdom melder ligeledes om positive forventninger til 2007, både for det slovenske marked og for Balkan som helhed. I takt med at gør det selv-centrene udvider, bliver efterspørgslen på og behovet for bredere varesortimenter større. Slovenske Topdom er blandt de større udbydere af byggemateriel og værktøj, og her er flere danske producenter repræsenteret. Udover byggemateriel og værktøj kan blandt andre danske tekniske gør det selv-produkter tænkes at have gode muligheder på det slovenske marked. Slovenien har en af de stærkeste økonomier i den central- og østeuropæiske region. BNP per indbygger er det højeste sammenlignet med andre nyere medlemslande, og er samlet set højere end i Portugal og Grækenland. En åben og stabilt voksende økonomi og en god geografisk placering der giver adgang til andre sydøsteuropæiske markeder er ligeledes karakteristisk for Slovenien, og gør landet til et interessant mål for dansk eksport. yderligere information Ambassaden i Slovenien Eksportrådgiver Hans Peter Kay E-mail: hankay@um.dk Telefon: 00386 1 4380 814 Stor vækst indenfor gør det selv-markedet i Slovenien betyder muligheder for dansk eksport af byggemateriale og værktøj. Island vil have nordisk kvalitet Islændingene vil have konsumvarer af høj kvalitet, og det giver muligheder for danske producenter. Nordens Hus i Reykjavik planlægger at åbne en lille butik i august med nordiske kvalitetsfødevarer og design. Vareudvalget, der i første omgang vil være ret begrænset, vil bestå af varer, der er specielt nordiske, gerne fra mindre lokale/regionale fødevareproducenter og gerne økologiske. Eksempler på sådanne kvalitetsvarer kunne være egnsspecialiteter som sønderjysk spegepølse eller bornholmske sild. Island er det land der per indbygger køber flest varer fra Danmark. Brancher med særlige eksportmuligheder til Island er for eksempel medicinalindustrien, sundhedssektoren samt møbler og konfektion. Alle sammen brancher, hvor kvaliteten er i højsæde, og alle sammen brancher, hvor Danmark klarer sig godt. Virksomheder der er interesserede i at eksportere til Island er velkomne til at kontakte ambassadens eksportrådgiver, som gerne bistår med opbygning af eksport til det kræsne, islandske marked. yderligere information: Ernst Hemmingsen Danmarks Ambassade, Reykjavik E-mail ernhem@um.dk Hjemmeside: www.danmark.is Telefon: (+354)575 0300 8
Eksportfremstød i Mexico for olie- og offshoreindustrien > Organiseret kriminalitet i blandt andet Rio de Janeiro har øget fokus på offentlig sikkerhed. Det giver mulighed for dansk eksport af overvågningsudstyr. Usikre gader i Brasilien giver mulighed for danske virksomheder Offentlig sikkerhed er inden for de senere år blevet et alvorligt, nærværende og dagligt problem for Brasiliens befolkning og regering. De brasilianske myndigheder erkender, at der er behov for indkøb af avanceret og langtidsholdbart udstyr og rådgivning, hvilket skaber eksportmuligheder for danske producenter af overvågningsudstyr. Organiseret kriminalitet i storbyerne São Paulo og Rio de Janeiro, i vidt omfang koordineret fra fængselsceller, har afdækket et påtrængende behov for moderne og effektivt udstyr hos ordensmagten. Behovet forstærkes yderligere af De Optimismen i den brasilianske bilbranche er på sit højeste. En nylig opgørelse over salg og produktion af biler i første kvartal af 2007 viste, at bilforhandlerne solgte for 18 procent mere end i samme kvartal i 2006, og at produktionen er steget med fire procent. En stabil økonomisk situation, lønstigninger, samt forbedrede låne- og kreditmuligheder for forbrugerne har fået den brasilianske forening af bilfabrikanter, ANFAVEA, til at skrue forventningerne for 2007 i vejret. Nu forudses en vækst på henholdsvis 14,5 og 6,5 procent for salg og produktion af biler i forhold til 2006. Det vil betyde et årligt salg af 2,2 millioner biler og en produktion på 2,8 millioner biler. Særligt producenter af såkaldte flexfuel-biler, der kører på alle vilkårlige blandinger af benzin og Panamerikanske Lege i Rio de Janeiro 2007, hvor cirka 5500 atleter skal konkurrere foran op til 2,3 millioner tilskuere. yderligere information Danmarks Ambassade, Brasilia Telefon: +55 61 3445 3443 Fax: +55 61 3445 3509 E-mail: bsbamb@um.dk Hjemmeside: www.ambbrasilia.um.dk eller skriv til bsbamb@um.dk Bilsalg og -produktion når rekordhøjder i Brasilien alkohol, går en lys fremtid i møde. I marts 2007 udgjorde disse biler 82,8 procent af det totale salg, og i et nylig undersøgelse forudses det, at flexfuel-bilparken over de næste syv år vokser med omkring 470 procent, således at der i 2013 vil være cirka 15 millioner flexfuel-biler i Brasilien. Væksten i den brasilianske bilbranche vil give øgede markedsmuligheder for danske producenter af delkomponenter til biler samt maskiner og produktionsudstyr. yderligere information Danmarks Ambassade, Brasilia Telefon: +55 61 3445 3443 Fax: +55 61 3445 3509 Læs mere på www.ambbrasilia.um.dk eller skriv til bsbamb@um.dk Ambassaden i Mexico City inviterer sammen med Dansk Industri og Export Promotion Denmark interesserede danske virksomheder til at deltage i et fælles eksportfremstød indenfor olie- og offshoreindustrien i Mexico. Omdrejningspunktet bliver den anden internationale oliemesse og kongres i World Trade Center i Veracruz ved Den Mexicanske Golf. Messen afholdes i dagene 27.-29. juni 2007. Det statslige mexicanske olieselskab Petroleos Mexicanos PEMEX er selv hovedarrangør af messen, og det skal ses som en invitation fra PEMEX til et øget samarbejde med udenlandske virksomheder indenfor olie- og offshoreindustrien i Mexico. PEMEX investerer 13,9 milliarder dollars i 2007, og midlerne vil blive fordelt med 12,3 mia. til udvikling og produktion af olieaktiviteter, 1,4 mia vil gå til raffinaderiaktiviteter, og yderligere 200 millioner dollars planlægges investeret i gas og petrokemiske aktiviteter. PEMEX ønsker generelt at investere i ny teknologi til udforskning af nye olieforekomster på dybt vand samt modernisering og effektivisering af de eksisterende oliefelter og deres infrastruktur, herunder vedligehold og modernisering af olieboreplatforme og PEMEX flåde. Der er desuden aktuelle planer om at modernisere eksisterende raffinaderier og bygge nye raffinaderier. yderligere information Danmarks Ambassade i Mexico Telefon: + 52 55 5255 3405 Uffe Thrane Hejlesen uffhej@um.dk 9
markedsnyt foto: claus clausen Dansk vareeksport til USA har inden for de seneste 10 år gennemgået en nærmest eksplosiv vækst. En konference i Eigtveds Pakhus den 7. juni sætter fokus på innovative og succesfulde markedsstrategier i USA. Konference om markedsstrategier i USA Mulighederne for danske virksomheder på det amerikanske marked er mange og selv små nicher på det amerikanske marked har et stort potentiale. Dansk vareeksport til USA har inden for de seneste 10 år gennemgået en nærmest eksplosiv vækst. I samme periode har der været en markant stigning i etableringen af danske datterselskaber i USA. Imidlertid er det amerikanske marked også verdens mest konkurrenceprægede. Aktørerne er mange inden for alle industrier. Dertil kommer, at forbrugsmønstret og efterspørgslen forandrer sig hastigt i takt med den løbende introduktion af nye produkter. Priserne er lave og innovation højere end noget andet sted i verden. For at udbygge den danske markedsandel, er det derfor af afgørende betydning, at virksomhedernes konkurrenceevne fastholdes og de danske produkter hele tiden udvikles og tilpasses i takt med efter spørgslen på det amerikanske marked. Danish-American Business Forum, Danmarks Eksportråd og American Danish Business Council inviterer derfor til en fælles konference med temaet udvikling og fastholdelse af global konkurrenceevne gennem innovative og succesfulde markedsstrategier i USA. På konferencen vil udenrigsminister Per Stig Møller tale om perspektiverne for de danskeuropæiske relationer til USA økonomisk såvel som kommercielt. Der vil desuden være indlæg fra tre virksomheder, som har succes i USA, og som kan perspektivere konferencens tema i forhold til salg, produktudvikling og produktion i USA. Seminaret afholdes den 7. juni 2007 fra kl. 13.00-17.00 i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2 G, 1448 København K. yderligere information Danmarks Eksportråd Kunderelationer og Internationalisering Telefon: 33 92 08 84, kur@um.dk 10
Oplev Busan og alle vore andre destinationer i Asien. 21 destinationer i 10 lande over hele Asien. Trygheden ved et pålideligt, globalt flyselskab. Alt for dette ene øjeblik. Uanset hvor dit arbejde fører dig hen, så finder du os der allerede. For at kunne sikrer at du når fremtidens vækstmarkeder allerede i dag, tilbyder vi nu 175 flyforbindelser om ugen til Asien. Find os i byer som Busan, Guangzhou eller Bangalore. www.lufthansa.com LUFT 7362_Crane_178x135_DK.indd 1 07-04-12 12.27.32 11
nyhed Mod på eksport til Mellemøsten Danske fødevareproducenter ser lyst på eksport til Mellemøsten efter Tegningesagen. På den største fødevaremesse i Mellemøsten deltog 13 danske fødevarevirksomheder og interessen for danske fødevarer var stor. af signe jønsson Sidste år blev den danske deltagelse i Gulfood fødevaremessen i Dubai aflyst på grund af Tegninge-sagen. Men i år tog Danmark revanche med en stor fællesstand. 13 danske fødevarevirksomheder deltog på messen i Dubai, som er den største fødevaremesse i Mellemøsten. På den danske fællesstand Quality Food Solutions, som var arrangeret af Export Promotion Denmark var aktivitetsniveauet højt og flere firmaer melder om en overvældende interesse og potentielle gode fremtidige kontakter. I Mellemøsten er der en stigende interesse for fødevaresikkerhed og på det felt står danske produkter stærkt. Med på messen var fødevarevirksomheden Tomex Danmark A/S fra Aalborg. Firmaet sælger primært kød, fjerkræ, fisk og grøntsager i Mellemøsten. Selvom firmaet har god fod på markedet og har været til stede i regionen i omkring 12 år, valgte de at deltage i fællesstanden: Jeg har tidligere besøgt messen, men det var første gang vi selv deltog aktivt og det har virkelig været en positiv oplevelse. Interessen for vores produkter var overvældende og vi fik knyttet nogle gode nye kontakter. Fordelen ved at være på messe er, at man kan nå ud til et meget bredt publikum samtidig med at der spares rejsetid, blandt andet var der repræsentanter fra afrikanske lande, som kiggede forbi vores stand. En anden fordel ved at bruge messen i Mellemøsten er også, at vi på standen ikke møder de samme kulturforskelle som når vi rejser rundt i regionen på egen hånd, fortæller eksportchef i Tomex, Henrik Jensen. Som flere andre danske virksomheder satte Tegninge-sagen også sit fingeraftryk på virksomhedens eksport. Men på nuværende tidspunkt har Aalborg-virksomheden genvundet det tabte terræn. Virksomheden har en rigtig god eksport til regionen. I blandt andet de Forenede Arabiske Emirater er der mange indvandrere fra lande som Bangladesh, Indien, Pakistan og Sri foto: export promotion denmark og gulfood De danske fødevarevirksomheder som deltog i Gulfood Messen i Dubai fik skabt mange gode kontakter. På messen deltog 2.000 virksomheder og de 13 danske virksomheder havde slået sig sammen på en fællesstand under flaget Quality Food Solutions (tv i billedet). Forrest ses den fynske virksomhed Orana, som ifølge firmaets direktør havde kanon succes på messen. 12
Lanka og efterspørgslen på kød, fjerkræ, grøntsager er stor; selv svinekød er på programmet. Genvundet terræn Vi havde kanon succes på Gulfood messen, siger adm. direktør Niels Østerberg fra det fynske firma Orana A/S. Han glæder sig over, at der blev etableret en dansk fællesstand. Et par måneder før Gulfood var der nemlig ikke stor interesse for messen hos danske virksomheder, men Orana var et af de firmaer som skubbede på for at få sat gang i en fællesstand. Firmaet sælger frugtkoncentrater og syltetøj til yoghurt til Mellemøsten og har haft eksport til Mellemøsten i 20 år. Vi blev hårdt ramt under Tegninge-sagen. Men nu er vi tilbage med fuld styrke og stort set alle vores gamle kunder har fortsat samarbejdet med os. Kun hos få samarbejdspartnere har vi oplevet skepsis i forhold til vores nationalitet. Der er igen virkelig gode muligheder for fortsat vækst for os i Mellemøsten, siger Niels Østerberg. Ligesom firmaet Tomex oplever han, at messen i Dubai også åbner døre til områder i verden, som firmaet ellers ikke lige har haft kontakt til. For eksempel fik firmaet etableret kontakt til en yderst interessant samarbejdspartner i Indonesien. En markedskampagne, der blev gennemført omkring årsskiftet i Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater med fokus på danske fødevarer i supermarkedskæderne skabte ligeledes stor opmærksomhed. De fem deltagende virksomheder melder alle om betydelig salgsstigning. Generelt gælder det for de seks olierige lande på den Arabiske Halvø, at afsætningsmulighederne for danske fødevarer er særdeles gode. En årlig importstigning i Saudi Arabien, der er langt det største marked, på 20-30 procent siden 2003, åbner også gode muligheder for produkter i andre sektorer, først og fremmest sundheds-, energi- og byggesektorerne. Med sin placering i Saudi Arabiens hovedstad og i samarbejde med vore regionale handelskontorer i Dubai og Kuwait er ambassaden klar til at undersøge markedsmulighederne for danske virksomheder, der har overvejelser om at udforske disse ekspanderende markeder, siger Danmarks ambassadør, Hans Klingenberg.
innovation ALLE SKAL steen palle Investeringschef, Novi Innovation Efter en periode, hvor man konkurrerede meget på prisen, er man nu begyndt at satse på produkter, som kan tilpasses kundernes behov og leveres meget hurtigt. ulla brockenhuusschack Administrerende direktør, dtu innovation For højteknologi er hjemmemarkedet i udgangspunktet uinteressant. kristian stokbro chefkonsulent, dansk industri Virksomhederne skal ud og være med i globaliseringen, ikke bare eksportere produkter. Danmark er et af verdens mest innovative lande, og danske virksomheder er eksperter i at tilfredsstille den moderne forbrugers avancerede behov. Men de skal blive endnu bedre, hvis de skal klare sig i fremtiden, og det kræver innovation overalt på alle niveauer i alle virksomheder i alle brancher og sammen med universiteterne. af mads mariegaard I en verden i bevægelse er innovation eller nye idéer omsat til produkter eller ydelser, der er bragt på markedet noget, alle danske virksomheder bør beskæftige sig med. På ti år er det gennemsnitlige produkts levetid faldet fra 19 år til 19 måneder. Ingen kan længere sige sig fri for at skulle tænke nyt, siger Mads Thimmer, medstifter af Innovation Lab i it-byen Katrinebjerg i Århus. Der er behov for innovation overalt, bekræfter Steen Palle, investeringschef i innovationsmiljøet NOVI Innovation i Aalborg. Alle skal have evnen til at forstå, hvor ting bevæger sig hen uanset om det er kundernes behov, der flytter sig, eller nye teknologier, der dukker op. For mig er innovation evnen til at følge med. På DTU Innovation i København har udviklingen fået administrerende direktør Ulla Brockenhuus-Schack til at indføre en simpel regel: Vi investerer kun i idéer, som kan dække et kundebehov mindst ti gange bedre eller ti gange billigere end de produkter og ydelser, som allerede eksisterer. Ellers når markedet alligevel at flytte sig, inden idéerne kommer på markedet, fortæller hun. Blandt de bedste til innovation Danmarks innovative potentiale er enormt, konkluderede Innovationsrådet sidste år i rapporten Det innovative Danmark. Rapporten hæfter sig ved danskernes evne til at få idéer, tage initiativ og arbejde sammen, og rådet taler om en særlig dansk social innovationsevne, som giver produkterne indbyggede værdier som miljøhensyn, oplevelse, anvendelighed og kvalitet, fordi de tager udgangspunkt i kundernes behov. Vi er ikke bange for skæve ønsker fra kunderne, bekræfter Kristian Stokbro, chefkonsulent i Dansk Industri, som længe har haft fokus på innovation. Trenden er, at virksomhederne tænker mindre i produkter og mere i koncepter, som kan tilfredsstille mange forskellige ønsker fra kunderne. Det kan for eksempel være at investere i en teknologi, som gør det muligt at producere vinduer med nøjagtigt de mål, kunden ønsker uden at det bliver dyrere. Det vil mange udenlandske virksomheder synes er noget bøvl, siger han. Samme udvikling har Steen Palle, NOVI Innovation, observeret. Efter en periode, hvor man konkurrerede meget på prisen, er man nu begyndt at satse på produkter, som kan tilpasses kundernes behov og leveres meget hurtigt, siger han. Det er kvaliteter, der tæller i udlandet, mener Mads Thimmer, Innovation Lab. Vi bliver i højere grad end vi tror brugt som skoleeksempel på innovation ude i verden, især den vestlige verden, hvor man ikke længere er så fokuseret på varer, men på den måde, de håndteres på. Denmark is cool, fik jeg at vide af nogle, jeg besøgte i Berlin, fortæller han. Mere fokus på kundernes krav Men på trods af de pæne ord skal danske virksomheder fokusere endnu mere på forbrugernes behov, hvis de skal klare sig i fremtidens konkurrence, forudser Mads Thimmer. Danske virksomheder har tradition for at være opmærksomme på det, men mange har ikke forstået, hvor vigtigt det er. I de seneste 150 år har vi fokuseret meget på udbud, men nu er udbud og efterspørgsel kommet i et direkte kommunikativt forhold, hvor forbrugerne i højere grad end nogen sinde før får en finger med i spillet, siger Mads Thimmer og fortsætter: Internettet har været med til at gøre udviklingen mulig, fordi det sorterer i efterspørgslen. Hvis man i dag skal købe et hus, starter man ikke med at ringe til en ejendomsmægler man går ind på boligsiden. dk. Den slags kommer vi til at se meget mere af, siger Mads Thimmer, som selv står bag en undersøgelse, der viser, at omsætningen blandt fritids- og amatørhandlere på køb-og-salg-hjemmesiden ebay.com, de såkaldte PowerSellers, overgår omsætningen hos detailvaregiganten WallMart. På den måde bliver markedet overtaget af kunderne, som selv bedst ved, hvad de efterspørger. Brug for innovation overalt Hvis danske virksomheder skal kunne tilfredsstille fremtidens forbrugeres behov, kræver det endnu mere innovation. Især i de store virksomheder, mener Mads Thimmer, Innovation Lab. Innovation er nærmest omvendt proportionelt med virksomhedens størrelse, siger han. Det er de store, der taler mest om innovation, men det er også dem, der har sværest ved at efterprøve det, fordi der er hårdere konkurrence og mere på spil. Hvis Nokia satser hele butikken på at gøre spiloplevelser håndholdte, uden at det fænger, så får det store konsekvenser. Små og mellemstore virksomheder er mere flek- 14
TÆNKE NYT sible og dermed bedre til innovation. Derfor er det en stor styrke for innovationen i Danmark, at erhvervskulturen er baseret på mange små og mellemstore virksomheder. Hos Dansk Industri peger man på, at flere mennesker skal med i de innovative processer i de enkelte virksomheder. Der er et stort, uudnyttet potentiale, både blandt ledere og medarbejdere, siger Kristian Stokbro. Lederne skal have den holdning, at ledelse ikke kun er drift, men også innovation, og så skal innovation ikke kun foregå blandt lederne, men i hele værdikæden også i for eksempel produktion, logistik, administration og salg. Medarbejderne i et produktionsafsnit kan se en masse muligheder og problemer i de materialer og teknologier, de arbejder med, og det er frustrerende for dem, hvis de ikke kommer af med deres erfaringer. Mere innovation på universiteterne En vigtig faktor i bestræbelserne på at gøre Danmark til et endnu mere innovativt land er universiteterne, hvor mange af de nye idéer opstår. Her er det vigtigt, at skellene mellem fagområder blødes op, mener Kristian Stokbro, Dansk Industri. Vi tænker for meget i fagsiloer, og der skal arbejdes mere sammen mellem fagområderne, både på de enkelte universiteter og mellem universiteterne. Innovation opstår, når forskellige fagområder krydser hinanden og mange teknologier kombineres. Hvis det ikke bliver bedre integreret, bliver produkternes implementeringstid længere end deres levetid, fordi den tekniske udvikling går så hurtigt, advarer Kristian Stokbro. En anden udfordring er at få de idéer, der opstår på universiteterne, kommercialiseret, for det er først, når det sker, at innovationen opstår. Og på DTU Innovation, som investerer i nye idéer, har Ulla Brockenhuus-Schack lagt mærke til, universiteterne er blevet mere opmærksomme på at tænke i kommerciel anvendelse. Men nogle gange kommer vi for tidligt ind, fordi universiteterne mangler penge til at finde ud af, om deres opfindelser kan bruges i praksis. Det er nødvendigt, at opfindelserne får lov til at blive på universiteterne, indtil de er klar til kommerciel udnyttelse, siger hun. NOVI Innovation: www.noviinnovation.dk Innovation Lab: www.innovationlab.dkw DTU Innovation: www.dtu-innovation.dk Dansk Industri: www.di.dk DANSKE VIRKSOMHEDER HAR TRADITION FOR AT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ INNOVATION, MEN MANGE HAR IKKE FORSTÅET, HVOR VIG- TIGT DET ER. I DE SENESTE 150 ÅR HAR VI FOKUSERET MEGET PÅ UDBUD, MEN NU ER UDBUD OG EFTERSPØRGSEL KOMMET I ET DIREKTE KOMMUNIKATIVT FORHOLD, HVOR FORBRUGERNE I HØJERE GRAD END NOGEN SINDE FØR FÅR EN FINGER MED I SPILLET mads thimmer medstifter, innovation lab, katrinebjerg 15
innovation Innovation uden eksport nytter ikke Få er mere innovative end danskerne, men det, der innoveres, skal også eksporteres, og dét er de danske virksomheders store udfordring. af mads mariegaard Uden en indsats på eksportmarkedet er innovation ligegyldig. Det siger Kristian Stokbro, chefkonsulent i Dansk Industri, som mener, at disse års store buzz-begreb, innovation, må forstås i en global sammenhæng. Innovation kan defineres på mange måder, men den mest udbredte er nye idéer omsat til produkter eller ydelser, der bringes på markedet. Og dét marked er det globale, for innovation er som regel så avanceret, at det danske marked er for lille. Derfor skal innovation omsættes til noget, der kan eksporteres. Der skal både være en idé med og i innovation, siger Kristian Stokbro. Idéen i innovation er det, der har dannet den. Idéen med innovation er de fordele, kunderne oplever ved den. Hvis begge dele ikke er til stede, er der ikke meget eksport. Markedsperspektivet bygges op sammen med et teknologisk perspektiv. Hvis det ene står alene, går motoren i stå. Også DTU Innovation, et ventureselskab, Danmarks Tekniske Universitet står bag, er opmærksom på sammenhængen mellem innovation og eksport. Det er alfa og omega, siger administrerende direktør Ulla Brockenhuus-Schack. For højteknologi er hjemmemarkedet i udgangspunktet uinteressant, fordi Danmark er for lille et marked. Det er en udfordring for de virksomheder, som bliver globale fra den ene dag til den anden, og for de helt nye virksomheder, som fra begyndelsen er globale spillere. Innovation skal globaliseres Hvis det skal lykkes at globalisere innovation, skal man selv være til stede i det land, man eksporterer til, mener Kristian Stokbro, Dansk Industri. Man skal ud og være med i globaliseringen ikke bare eksportere produkter. Mange virksomheder er i gang med denne globalisering af deres innovation, og det er helt afgørende. Mønsteret er, at de etablerer en produktion i for eksempel Polen, Ungarn og Kina, hvor de videreudvikler deres produktion, så den passer til lokale standarder, krav fra myndigheder og ønsker fra kunder, siger Kristian Stokbro. På den måde lærer virksomhederne også, hvilke kompetencer der er til stede i landet, og hvilke de selv skal have med. Nogle virksomheder har fundet ud af, at kompetencer, som de troede, de aldrig ville lægge ud til andre lande, godt kan lægges ud, fordi den uddannelsesmæssige udvikling i landene er gået så stærkt. For eksempel har MAN Diesel A/S lagt svingningsberegninger på dieselmotorer ud i Kina med fremragende resultater. Og når andre lande rykker op i værdikæden, skal vi rykke med skal tænke globalt fra star- Nystartede virksomheder samme hastighed. Det er ten, fordi Danmark er så lille endnu en grund til at være et marked, siger Christian til stede derude, siger Kristian Stokbro. gen Business School og pro- Vintergaard, PhD, Copenhajektleder, Øresund Entrepreneurship Academy. Gå ud, før det er for sent Christian Vintergaard, PhD, Copenhagen Business School og projektleder, Øresund Entrepreneurship Academy, opfordrer også virksomhederne til at gå ud med deres innovation. Nystartede virksomheder skal tænke globalt fra starten, fordi Danmark er så lille et marked. Hvis virksomhederne siger, at de vil starte på danske marked, bliver vi skeptiske og tænker, at det må være, fordi de ikke ved bedre, eller ikke har energi eller fantasi til at forestille sig andet. Man skal altid vælge det marked, hvor potentialet er størst, og det skulle da være underligt, hvis det lige var det danske, siger Christian Vintergaard og fortsætter: Man skal også gøre det for at lære og skabe relationer. Man får adgang til miljøer, hvor der er idéer, som kan supplere ens produkter og gøre dem mere konkurrencedygtige. Selvfølgelig møder man også en konkurrence, og det er en potentiel fare, at andre udvikler produkter, der minder om ens egne, men det er bedre at gå ud og finde ud af det, end at de produkter pludselig kommer til Danmark, for så er det for sent. 16
Opskrift på succes Danske virksomheder der vil prøve lykken i USA har siden juni 2006 kunnet få hjælp af det danske innovationscenter i Silicon Valley. Blandt tilbuddene fra innovationscentret er hjælp til at teste forretningsplaner og value propositioner værdiskabelse for kunden, etablere netværk med amerikanske forretningsfolk og gode råd om, hvad virksomhederne bør fokusere på. Men virksomhederne kan med fordel lave et større forarbejde hjemmefra, lyder opfordringen fra centrets direktør. af martin axelsen foto: anders hjorth I Silicon Valley går man direkte til sagen, og hvis du kommer med en præsentation på 120 slides, kan du godt regne med at blive afbrudt her spilder man ikke hinandens tid, siger Marianne Toftegaard Poulsen, direktør i det danske innovationscenter i Silicon Valley. Siden centret slog dørene op i juni 2006, har ICDK Innovation Center Denmark som centret hedder i daglig tale, bistået danske virksomheder med at bygge bro til amerikanske virksomheder og forskningsmiljøer. Mange danske virksomheder har mange gode idéer, men har ikke ressourcer i dagligdagen til at fokusere. Det betyder, at vi ofte ser forretningsplaner, der beskriver et totalt marked af enorme dimensioner og konkluderer, at kan man blot opnå en procent af markedet bliver man rig. Men inden virksomhederne udvikler et nyt produkt eller en ny service, overser de ofte at tale med kunderne og undersøge deres behov. For at kunne lave den millionforretning, som mange virksomheder drømmer om, må man fokusere, være innovativ og lytte. Et godt råd er at udvikle et produkt, der tager udgangspunkt i et reelt og vigtigt behov, forklarer Marianne Toftegaard Poulsen. To-vejs trafik I modsætning til den mere gængse form for eksportfremme, tager innovationscentrets rådgivning udgangspunkt i at formidle kontakt mellem relevante danske virksomheder, og amerikanske virksomheder og forskningsmiljøer, ofte allerede på idéstadiet. Vi arbejder to veje. Dels formidler vi kontakt mellem danske virksomheder og for eksempel forskere, der kan bidrage til videreudvikling af virksomhedens produkter, dels prøver vi at gøre forskningsmiljøer og venturekapitalister interesserede i danske virksomheder, fortæller Marianne Toftegaard Poulsen. Vi hjælper blandt andet virksomhederne med at udvikle forretningsmodeller, og omsætte deres idéer til konkrete produkter, siger Marianne Toftegaard Poulsen. Lær sproget På innovationscentret ser man det som en af sine fornemste opgaver at klæde danske virksomheder på, så de er rustet til at begive sig ud på det krævende amerikanske marked. Alle her i Silicon Valley taler det samme sprog, forstået på den måde at man bruger de samme begreber og udtryk, og dem er du simpelthen nødt til at lære inden du præsenterer din forretningsidé for eksempelvis en venturekapitalist ellers er det vanskeligt at føre en meningsfuld dialog, forklarer Marianne Toftegaard Poulsen. Marianne Toftegaard Poulsen drager selv en parallel til det at være kok, når hun skal beskrive, hvordan processen med at forberede de danske virksomheder foregår. Vi tager virksomhedens nuværende forretningsplan og hjælper med at koge den ind til en velsmagende fond, der så er det resultat, det fokus, virksomheden ender op med, forklarer Marianne Toftegaard Poulsen. Innovativt innovationscenter Ligesom innovationscentret rådgiver sine kunder om, ja, innovation, forsøger innovationscentret også selv at tage sin egen medicin og hele tiden blive bedre gennem produktudvikling og ved at forbedre sine ydelser. En af vores planer er at udvikle en række web-baserede værktøjer. Blandt andet vil vi tilbyde en af vores populære ydelser det såkaldte Business Plan Review Board, hvor danske virksomheder mødes med amerikanske forretningsfolk og investorer på internettet. På den måde håber vi at kunne hjælpe flere virksomheder til at skærpe deres forretningsidé tidligere i udviklingsfasen, siger Marianne Toftegaard Poulsen. Desuden er Videnskabsministeriets Teknologi og Research Attache, som er tilknyttet innovationscentret, godt i gang med at etablere en tættere kontakt og et stærkere netværk til forskningsverdenen, siger hun. yderligere information Innovation Center Denmark Silicon Valley 200 Page Mill Road, suite 100 Palo Alto, CA 94306 Marianne Toftegaard Poulsen mtp@innovationcenterdenmark.com Telefon: + 1 650 543 3180 Direkte: + 1 650 543 3181 Mobil: + 1 650 646 8731 Vi arbejder to veje. Dels hjælper vi danske virksomheder med at få adgang til det amerikanske marked og skaber kontakter mellem forskningsmiljøer og venturekapitalister på begge sider af Atlanten, dels arbejder vores Invest in Denmark-team med at tiltrække udenlandske investeringer til Danmark, fortæller Marianne Toftegaard Poulsen. 17
innovation Innovationscenter åbner døre Softwarevirksomheden Wannakey A/S fik adgang til toneangivende amerikanske virksomheder gennem det danske innovationscenter i Silicon Valley, og nu åbner virksomheden virtuelt kontor i USA s største vidensdal. På længere sigt er det planen at etablere eget kontor i Silicon Valley. af martin axelsen Softwarefirmaet Wannakey A/S i Fredericia er en af de danske virksomheder, der har brugt innovationscentret i Silicon Valley til at åbne døre på det amerikanske marked. Virksomheden havde selv gennem længere tid forsøgt at få aftaler i stand med en række toneangivende amerikanske virksomheder, men uden held. Derfor tog Wannakey kontakt til det danske innovationscenter i Silicon Valley. Vi forsøgte selv forgæves at kontakte it-virksomheden Google i et halvt år både på mail og per telefon, men innovationscentret havde de rigtige kontakter og skaffede os en kontakt til Google, fortæller administrerende direktør i Wannakey A/S, Peter Børsen. Wannakey A/S sælger software der gør det muligt at få adgang til en form for digital markedsplads, hvor man kan sælge fotos, regneark og andre digitale produkter, og virksomheden er derfor meget interesseret i at få et samarbejde med de store udbydere i branchen. Udover at have præsenteret vores produkter for Google, har vi også haft møder med blandt andre Yahoo og Adobe, der også har vist interesse for vores produkt, siger Peter Børsen. Det var i efteråret 2006 at Wannakey A/S tog den første kontakt til Innovation Center Denmark, der arrangerede et såkaldt Business Plan Review Board for den jyske softwarevirksomhed. Her kunne vi præsentere vores idé og koncept for et panel af amerikanske virksomheder, der så kom med indspark og forslag til vores forretningsidé det var meget udbytterigt, fortæller Peter Børsen. I møderne deltager typisk andre konkurrerende virksomheder, men det gør ikke Peter Børsen nervøs. Nej, det gode er, at man helt automatisk begynder at netværke med de andre virksomheder, fordi man finder ud af at man måske kan hjælpe hinanden. Man går simpelthen derfra med en ordentlig stak visitkort og en masse nye kontakter, fortæller Peter Børsen. Virtuelt kontor i USA Peter Børsen er ikke i tvivl om, at innovationscentrets store netværk og adgang til beslutningstagere i en lang række betydende amerikanske virksomheder, har åbnet nogle døre som Wannakey A/S ikke kunne have Gennem de møder innovationscentret arrangerede, åbnet på egen hånd. Innovationscentret arrangerede 3- tegisk niveau, og vi forven- fik vi flere kontakter på stra- 4 møder om dagen ter at USA bliver et særdeles med amerikanske spændende marked for vores virksomheder ligesom vi også delde direktør i Wannakey A/S, koncept, siger administrerentog i en række netværksarrangementer Peter Børsen. på Stanford universitet, og det gav os en masse kontakter, fortæller Peter Børsen. Silicon Valley er stedet at være, hvis man er en dansk it-virksomhed, der gerne vil ind på det amerikanske marked, og efter den positive respons fra de amerikanske virksomheder har Wannakey A/S besluttet at oprette et såkaldt virtuelt kontor i Silicon Valley. Det betyder helt konkret, at virksomheden nu får et amerikansk telefonnummer og en person til at besvare henvendelser fra amerikanske kunder alt sammen i regi af Innovation Center Denmark. Amerikanere vil helst tale med amerikanere, og det får de nu mulighed for, med oprettelsen af vores virtuelle kontor. På lidt længere sigt er det planen at etablere vores helt eget kontor i Silicon Valley, siger Peter Børsen. 18
Nyt innovationscenter i Shanghai Det danske innovationscenter i Silicon Valley har siden åbningen i sommeren 2006 haft stor succes. Nu åbner Danmarks Eksportråd i samarbejde med Videnskabsministeriet et innovationscenter i Shanghai. Et af målene er at give danske virksomheder endnu bedre muligheder for at få del i den kinesiske satsning på forskning og udvikling. af martin axelsen Til sommer slår Danmarks Eksportråd dørene op for endnu et innovationscenter det andet i rækken efter centret, der åbnede i sommeren 2006 i Silicon Valley. Denne gang er valget faldet på Shanghai, og det er ikke tilfældigt. Shanghai anses som Kinas største økonomiske kraftcenter og har landets højeste bruttonationalprodukt pr. indbygger. Kina overhalede i 2006 desuden Japan som det land i verden, hvor der investeres næstmest i forskning og udvikling. Med en gennemsnitlig vækstrate på over 20 procent er udgifterne til forskning og udvikling i løbet af seneste 10 år vokset markant, og i tråd med Kinas officielle politik satser bystyret i Shanghai stærkt på innovation. Shanghai er både kommercielt og forskningsmæssigt et stærkt kort. I Kina investeres i disse år meget store summer inden for både forskning og erhverv, kun overgået af USA. Den tid er forbi, hvor Kina kun var interessant som lavproduktionsland. I Danmarks Eksportråd vil vi gerne give danske virksomheder endnu bedre muligheder for at få del i den kinesiske satsning på forskning og udvikling. På innovationscentret kan vi hjælpe de danske virksomheder og videninstitutioner med at bygge bro til de kinesiske innovative miljøer, siger Svend Roed Nielsen, ambassadør og handelspolitisk chef i Danmarks Eksportråd. at sikre danske virksomheder og forskningsinstitutioner adgang til udenlandsk kapital, netværk, viden, teknologi og markeder. Den adgang skal styrke vores muligheder for at omsætte forskning og innovation til nye Svend Roed Nielsen, ambassadør og handelspolitisk chef produkter, teknologier og tjenesteydelser. Derved opnår vi Shanghai er både kommer- i Danmarks Eksportråd: en forbedret konkurrenceevne for dan- stærkt kort, og på innovaticielt og forskningsmæssigt et ske virksomheder onscentret kan vi hjælpe de og forskningscentre, og vi får skabt bygge bro til de kinesiske inno- danske virksomheder med at nye arbejdspladser i Danmark, siger vative miljøer. Svend Roed Nielsen. Udover at formidle kontakt mellem danske og udenlandske virksomheder såkaldt matchmaking og skabe adgang til udenlandske netværk og kompetenceklynger, består innovationscentrets opgaver i at afdække kunde- og brugerbehov indenfor forskning. Desuden tilbyder innovationscentret rådgivning vedrørende venture kapital, ligesom centret har en inkubator-ordning for mindre danske virksomheder, der ønsker at komme ind på det kinesiske marked. yderligere oplysninger Souschef i Innovationskontoret i Danmarks Eksportråd, Karen Eva Abrahamsen, karaba@um.dk, telefon 33 92 13 59 Favner bredt Innovationscentret i Shanghai placeres i Shanghai Technology Innovation Center, et innovationsmiljø drevet af Shanghai bystyre. Her er samlet både lokale og udenlandske aktører blandt andre har Canada og Frankrig etableret sig med lignende aktiviteter i bygningen. Centret skal blandt andet fungere som bindeled mellem virksomhedernes forskningsenhed i Danmark og de videncentre, der findes i Shanghai. Ligesom innovationscentret i Silicon Valley er hovedopgaven for innovationscentret i Shanghai 19
innovation DANSK INNOVATION I VERDENSKLASSE Danmark ligger i førerfeltet på den internationale scene, når det gælder brugerdreven innovation. wsoftwarevirksomheden YaWah.com fra Egå ved Århus er et klassisk eksempel på en lille dansk virksomhed, som får en genial innovativ idé og siden får succes med at eksportere til verdensmarkederne. tekst og foto: claus clausen Danmark stryger gang på gang til tops på globale ranglister som en af verdens førende nationer, når det gælder innovation, moderne teknologi og konkurrencedygtighed. Senest har en rapport fra World Economic Forum fastslået, at Danmark ligger nr. ét, når det gælder om at indfri EU s ambitiøse målsætninger om at udfordre USA som verdens mest konkurrencedygtige samfund. Også World Economic Forums årlige rangliste over verdens mest konkurrencedygtige økonomier placerer Danmark i top-fem på en fjerdeplads med Schweiz, Finland og Sverige på de forreste pladser. Danmark har da også en lang række eksempler på innovative virksomheder, som klarer sig flot på såvel hjemmemarkedet som i udlandet. Ikke mindst er der en stor underskov af små og mellemstore innovative virksomheder. En af dem er softwarevirksomheden YaWah.com fra Egå ved Århus. Virksomheden er et klassisk eksempel på en lille dansk virksomhed, som får en innovativ idé og siden får succes med at eksportere til verdensmarkederne. Indehaveren af YaWah.com, Kristian Ottosen, har udviklet en billedserver som kan håndtere meget store billeder på nettet. Idéen kom, da han arbejdede med udvikling af billedbehandlingssoftware til den grafiske branche som udviklingsdirektør hos Digital Zone. Her oplevede han hos brugerne et behov for software, der kunne håndtere store billeder på nettet. Da han samtidig havde en drøm om at blive selvstændig, etablerede han i 2001 YaWah. com. erez, som Kristian Ottosen har døbt billedserveren efter ebusines rezolution er blevet en rigtig god forretning for YaWah.com og eksporteres blandt andet til Australien, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Sydafrika, Spanien, Sverige, Schweiz, Taiwan, England, Japan og USA. NASA som kunde I 2004 lykkedes det YaWah.com at slå samtlige konkurrenter af banen, da den amerikanske rumfartsnation NASA skulle vælge platform til billedlevering. Samarbejdet med NASA førte i 2005 til en uofficiel verdensrekord, da det lykkedes YaWah.com at håndtere 120 Gigabyte store billeder på nettet. Året efter i 2006 var det også YaWah.com, som leverede hele billedplatformen til World Press Photo. Succesen har givet travlhed hos YaWah. com, der holder til i lokaler ved Egå Marina. Trods en lind strøm af nye kunder er der foruden Kristian Ottosen kun yderligere tre ansatte en salgsdirektør, en software arkitekt samt en udvikler med ansvar for lokalisering og interne systemer. For os er det ikke noget mål i sig selv at blive de største. Vi vil være de bedste og et fokuseret firma, som kender vores kunder. Vi kan levere en personlig service og support noget som store virksomheder ikke altid kan, siger Kristian Ottosen. Gennembrud i Japan YaWah.com har netop fået et gennembrud på det japanske marked, hvor de har indgået en distributionsaftale for Japan med det japanske firma KitASP i Tokyo om distribution af erez-billedserveren. De japanske krav til driftssikkerhed er kolossale, men vi er vant til at håndtere store løsninger. Det er samtidig en spændende og udfordrende opgave, der kræver en japansk version og oversættelse af erez-billedeserveren. Det er jo ikke bare sådan lige at oversætte til japansk, siger Kristian Ottosen. YaWah.coms mange eksportmarkeder håndteres via lokale partnere og distributører. Ansvaret for at udvikle YaWah.coms salg og eksport ligger hos salgsdirektør Ané Gyldholm. Trods YaWah.coms mange eksisterende eksportmarkeder er der planer om løbende at udvide eksporten. Eksporten er det bærende element i vores forretning og står i dag for op imod 75 procent af omsætningen. Om fem år forventer vi, at tallet hedder 85 procent. Blandt andet skal vi have intensiveret vores salg i USA et marked som er meget interessant for os. Og så skal vi i gang med også kigge på Mellemøsten som marked, siger Ané Gyldholm. Skulle der være læsere som undrer sig over navnet YaWah.com, kan vi på falderebet oplyse, at det blot er et konstrueret navn, som ikke betyder noget men rimer lidt på Java, som YaWah.coms software er baseret på. Så enkelt er dét! 20