Byer i 21 årh. - hvordan?



Relaterede dokumenter
Menneskevenlige, bæredygtige g byer

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Oppvekst og bomiljø. Pulsen, Assens (6.000 indb)

Menneskevenlige, bæredygtige byer

Byer for mennesker - fra analyse til virkelighed

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

URBANT FRILUFTSLIV BYNATUR & KROPSKULTUR

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

VEJEN TIL FREMTIDEN ER BROLAGT MED...

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

Mødesteder, bænke og trivsel

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Et udeliv i bevægelse. Bo Vestergård Madsen Analysechef Lokale- og Anlægsfonden

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

AART DNA Fra Idé/skitse til projekt og færdigt byggeri.

METROPOL FOR MENNESKER

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

flerfunktionelle skoler i byområder udvikling af synergier mellem skole og by Bergen Kommune

Hvad betaler sig? Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet. Bo Jellesmark Thorsen

KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER

LEJERBOS UNGDOMSBOLIGER

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

UDVIKLINGSPLANEN SOM STYRINGSINSTRUMENT

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Byrumsstrategi og Byrumsplan for Odense bymidte

BYEN SOM AKTIVITETSLANDSKAB

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

RENOVERING AF BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Bellahøj som case. Tina Saaby, stadsarkitekt, København

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

Visioner for et boligområde. Udvikling af boligområdet syd for Fremtiden Parcelhusområde i Herfølge. Herfølge syd

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

CATALYST ARCHITECTURE

Fremtidens Legeplads

Introduktion....hvorfor taler vi om urbane fællesskaber?

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Byplanlægning og erhvervsudvikling

LEVEKRAFTIG EVIDENSBASERT BESLUTNINGSGRUNNLAG BRUGER DREVET DESIGN SAMUTVIKLET STEDSUDVIKLING

stationsforpladsen hedehusene

fællesskab København

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Godkendelse af opsamling på fordebatten og anbefalinger for visionen for Sygehus Nord og Gåsepigen

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Inspiration til Visionproces

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Fremtidens Nordøst Amager

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Transkript:

Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects

Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede 11-11:15 Kaffe 11:15-11:45 Byrumskvaliteter 11:45-12:00 kommentarer og diskussion 12-13 Lunch Del 2 13-13:30 Præsentation af kommunens planer for området 13:30-14:00 Byens liv og brugergrupper 14:00-14:30 Gruppeøvelser 14:30-15:15 Midlertidige byrumsprojekter 15:15-16:00 Kaffe og gruppearbejde 16:00-16:45 Præsentation og diskussioner 16:45 17:00 Afslutning og intern evaluering af vejen frem

1. Nye udfordringer 2. Byerne kan blive blødere og tættere 3. Nye tendenser i byernes rolle 4. Den nordiske by er en åben by 5. De offentlige rums rolle og muligheder 6. Byrum vil blive mere forskellige

Bylivet har ændret sig Kvaliteten og attraktionen i byens rum er en vigtig del af livskvaliteten Valgfri aktiviteter Urban rekreation Aktiv rekreation Passiv rekreation Nødvendige aktiviteter Bilinvasionen Bilfrie gader og pladser Trafiksanering

Fra nødvendige til valgfri byaktiviteter passivt og aktivt byliv vokser Aktiviteterne foregår kun, hvis rummene er af god kvalitet Aktiviteterne foregår uafhængigt af kvaliteten af rummene

Hvad kunne fremtiden bringe? Behov for at blande tingene fleksibilitet/fritid/arbejde Aktiviteterne foregår kun, hvis rummene er af god kvalitet? Aktiviteterne foregår uafhængigt af kvaliteten af rummene

Nye udfordringer Sundhed og fedme-epidemi Mobilitet og trængsel Miljøet og global opvarmning Bæredygtighed

Fedme epidemi og mangel på motion (unknown photographer)

Byerne må invitere til bevægelse i hverdagen for alle

for alle aldre

øjnene

...grønt er mere end godt for øjnene

..sørg for at få en park tæt på!

men motion er også godt.

I Kina leger de i parken

Active Public Life 2009

Mobilitet og trængsel

Skal byerne fortsat domineres af kørende objekter?

.eller vil mennesker i bevægelse dominere?

Gå- og cykelbyer er blødere byer og infrastrukturen fylder mindre Vejle

Bæredygtighed - nye udfordringer

En by fuld af bæredygtige huse

er ikke nødvendigvis en bæredygtig by! Dubai

Vi behøver tæthed

og diversitet

Density + Diversity = Tæthed (greater + diversitet probability = mulighed of) proximity for nærhed

Vi kan stadigvæk gøre det Västra Hamn - Malmö, (Bo01)

Hemmeligheden er en byrumsplan Med tæthed, diversitet og nærhed

Klima planen: Shaken not stirred! Modified grid

Klimatilpasning lunere inden i!

NÆRHED

Flere m 2 boligareal Større afstand mellem mennesker i byområderne

Udfordring Lavere tæthed af mennesker end før

Planlægning fra helikopteren Fokus på bygninger Liv?

Men hvis mellemrummet blev betragtet som en sparsom ressource?

så kunne rummene blive i menneskelig skala og ærinder ville blive i gå-afstand

Udeopholdet afhænger af om udformningen inviterer eller besværliggør udeliv. Bløde kanter - let adgang til udearealerne særligt i stueetagen er afgørende for det samlede udeophold - både i de halv-private og de halv-offentlige arealer

Singlebyen? Enlige udgør en større gruppe (samt par uden børn)

Kvindebyen? Enlige kulturinteresserede flytter til byen

og der er mange kvinder, men også mange singler i parken Bryant Park N.Y. Bryant Park N.Y.

Kvalitets indikator: Under 50% kvinder? = der må gøres noget! Bryant Park N.Y.

Højt niveau på renlighed og tryghed Bryant Park N.Y.

Ældrebyen?

.Hele livet

Byer for mennesker = bæredygtige byer Mange af de aspekter, der gør byerne bæredygtige er de samme som gør dem gode at leve i Bæredygtigt miljømæssigt, økonomisk og socialt Økonomisk

Byerne kan blive blødere Bevægelse og sundhed i hverdagen Mobilitet for alle Demokratisk billigt Bæredygtigt Livskvalitet

Samfundet ændrer sig Fra industrisamfund til videnssamfund Sandnes - Norge

Den nordiske samfundsmodel Har den noget med byer og kreativitet at gøre?

Velfærdssamfundet Stor lighed mellem mennesker let at kommunikere på tværs af samfundet

Udviklet offentlig service, fri uddannelse etc. Institutionaliseringen af børnepasningen og frisætning af arbejdskraften

Det åbne samfund & den åbne by Byer hvor mennesker mødes på tværs af samfundet

Social kapital = Tillid til andre mennesker Let udveksling af ideer og inspiration mellem mennesker

Nye tendenser De nye jobs skabes i byerne Byernes livskvaliteter som konkurrenceparameter Ny bosætning i byerne fra green fields til brown fields Individualisering og forskellige livsstile ændret brug af byens uderum Større krav til variation i de offentlige rum

De nye jobs skabes i høj grad i byerne Malmö omdannelse fra industrisamfund til kundskabssamfund

Livskvalitet er blevet vigtig i konkurrencen mellem byerne Attraktive, levende bolig- og byområder er blevet kernepunkter i konkurrencen for den specialiserede arbejdskraft og lokalisering af de nye byerhverv

Byrummene Temaer er blevet vigtige mødesteder flere invitationer til længerevarende ophold Odense

Fritidsbyen

Tid og sted er blevet flydende Glidende overgang mellem arbejde og fritid

Nye tider - byens rum bruges på nye måder Nye erhverv anvendelser byen på andre måder, gerne med møder ude i byens rum eller andre trendige steder Business møde på cafe i Wien

Kontoret kan være overalt Ved bus-stoppestedet, på havnefronten, på legepladsen. Kommunikation finder sted alle vegne. Arbejde og fritid blandes

Den lærende by det 4 byrum Overlapning mellem forskning, universitet og erhverv

Den lærende by Biblioteket i parken og meget andet Bryant Park N.Y.

Den legende by mere vægt på bevægelse Mange aktivitetsformer i byens rum

Ahlefeldtsgade, Copenhagen

Flere typer aktivitet og afslapning i samme rum

Midlertidige rum Carlsberg, Valby

Mødesteder for børnefamilier Bergthorasgade, Copenhagen

og for unge Bergthorasgade, Copenhagen

og for alle andre i samme overlappende rum Bergthorasgade, Copenhagen

Mere vægt på byernes særpræg Modvægt til standardiseringen af byer og byrum Bergen

Byens rum skal kunne meget mere - for alle aldre og med flere dimensioner

Gå Cykle Offentlig transport Byrum De nordiske byer har gode muligheder for at udnytte den høje grad af tillid og udnytte sine kreative potentialer i mere åbne og bløde byer

Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects