O Årsskrift 2008
Kære forældre og elever... Himlen er blå, og solen skinner på børnene, der leger i skolegården - skoleåret 2007 / 2008 er ved at være slut og sommerferien vinker forude. Sidste skoledag er fredag d. 27. juni, hvor eleverne er i skole klokken 8.00-11.35. SO har åbent derefter. Tre nye børnehaveklasser. løbet af foråret har vi indskrevet 68 børn til børnehaveklasse på Åby Skole. et betyder, at vi fortsætter med 3 børnehaveklasser. Vi glæder os til at møde de nye børn på Åby Skole med deres lidt for store skoletasker og forventningsfulde blikke. leksible skemaer n af konstanterne i folkeskolen, som næsten er på alder med Åby Skole, er 45 minutters lektionen, hvor matematik i 5.b ligger onsdag formiddag fra 9.45-10.30. et er en organisering af skolens liv et år frem i tid, som har været forholdsvis nem at administrere. et er dog ikke sådan, at matematik nødvendigvis læres bedst i det nævnte tidsrum. perioder kunne man have fordel af at organisere undervisningen anderledes. Vi har løbende gennem årene været undersøgende i forhold til at finde andre organiseringsformer. Vi har gjort os forskellige erfaringer med at inddele skoledagen anderledes med tværfaglige flexuger på tværs af klasser og årgange, faglige fordybelsesuger, hvor man kan have det samme fag hele dagen etc. kommende skoleår, hvor vi fejrer 100 års jubilæum, vil vi, udover flexuger, prøve at afvige fra det gammelkendte skema for hele året. hver afdeling har vi udnævnt en skemalægger, som i løbet af året vil lægge tre-fire skemaer. ermed håber vi dels at kunne lave mere holddeling, dels at kunne udnytte fleksibiliteten til at lægge bedre skemaer. hvilket omfang vi kommer til at lykkes med de fleksible skemaer må årets erfaringer vise. 45 minutters lektionen i matematik 5.b består dog, men i perioder vil den i større omfang være parallellagt med matematik i de andre 5. klasser. ette med holddelingsmuligheder som følge 100 års jubilæum or 100 år siden, i 1909, blev Åby Skole indviet her på den nuværende adresse. er er sket meget med folkeskolen siden da, og jubilæet vil vi bruge til at stoppe op og kigge lidt tilbage. Hvad der nærmere skal ske, er ikke endelig besluttet, men ét er sikkert: Til april i uge 17 - vil vi med temadage og festlige sammenkomster fejre skolens jubilæum. vil høre nærmere senere! Personale der forlader Åby Skole esværre skal vi sige farvel til fire af vores lærere, der forlader skolen efter eget ønske:mads Poulsen, Bo Westersø, Kirsten Bjerrum og Susanne Seliger har alle valgt at søge nye græsgange. Vi takker for det go-
de arbejde, de har gjort på Åby Skole og ønsker dem held og lykke fremover! erudover valgte overlærer Tove Mark Jeppesen at gå på efterløn i løbet af skoleåret og overlærer Susanne Moth og kantineassistent Hanne ønnqvist har valgt at gå med udgangen af skoleåret. Tak for mange års god og tro tjeneste på Åby Skole! ye lærere på skolen. år lærere forlader os betyder det at nye kommer til. Vi har ansat tre nye lærere i overbygningen og to i indskolingen: Som ny lærere i udskolingen har vi ansat unhild Bagge, som kommer fra rydenlundskolen og som også skal være skolebibliotekar, Helle Bladsgaard Jensen, som har erfaring fra ordjylland og Sandie Kählig som er nyuddannet lærer. indskolingen har vi ansat Jette Rasmussen, som kommer fra ordgårdskolen, og endvidere vender Karina Wiedenhofer tilbage efter orlov. Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige tak til alle lærere, pædagoger, teknisk/service ansatte, for jeres ihærdige indsats for at gøre Åby Skole til en lærerig, tryg, ren og velfungerende skole. Tak til forældre for god opbakning, uden jer går det ikke og ikke mindst tak til alle vores dejlige elever som griber dagen på Åby Skole. Skolen starter igen tirsdag den 11. august klokken 8.00. Tak for et godt skoleår, på gensyn til august og rigtig god sommerferie. Venlig hilsen is Jygert skoleleder
ye toiletter Birgitte Spencer, dministrativ leder Vi er nu i fuld gang med at renovere og etablere nye toiletter på Åby Skole. rbejdet er planlagt og koordineres af bygningsafdelingen i Børn og Unge og tidsplanen for nye toiletter er: Hal: uge 20-27 bygning, udskoling: uge 23-32 B bygning, mellemtrin: uge 27-35 bygning, indskoling: uge 28-35 SO : uge 33-40 rbejdet udføres primært hen over sommerferien for at påvirke skolens drift mindst muligt, men da det er et større projekt er arbejdet ifølge tidsplanen først færdig primo oktober. Så længe arbejdet pågår, er der toiletfaciliteter til pigerne i gården og toiletvogn til drengene. Herudover kan man benytte toiletterne i de øvrige bygninger. Vi har en indhegning til byggemateriale i skolegården, og har henstillet til håndværkerne om at borearbejdet udføres før kl. 8.00 og efter kl. 14.00. Vi håber med dette, at renoveringen vil blive til mindst mulig gene for elever, ansatte og brugere af skolen. antastisk!! f nn-berit Vestergaard Vi har endnu en gang gjort det. Samlet et hold af unge, hårdarbejdende elever fra 8. årgang, der sammen skaber grundlaget for dette års udgivelse O - ÅRS- SKRT 2008. Mie 8.a, Therese og da 8.b, ænja og Sofia 8.c og Mikkel, iels og Signe 8.d brugte en uge af maj på at være opsøgende, interviewe, lave spørgeundersøgelser, fotografere, anmelde og skrive artikler i lange baner. Jeg var den overordnede ånd, der samlede trådene og kastede nye ud. leverne var super-arbejdsomme. e var flittige og sjove. Hjælpsomme! nergiske!! lt det, der skal til for at få banket en bunke artikler sammen til et blad. et har endnu en gang været en fornøjelse at samarbejde med dygtige elever. Og det handler ikke kun om at være i stand til at sætte kommaet det rigtige sted - eller skelne imellem, hvorvidt endelserne er ende. et handler om, at disse elever kan en masse af sig selv. Selvfølgelig skal man som voksen og lærer skabe overblik og struktur, men der sker intet, hvis eleverne ikke er skabende og til en vis grad selvkørende. Og det var årets flok. Tak for jeres indsats igennem ialog-ugen. Vi ser frem til nye toiletter på skolen i 2008.
fter mange års røren i gryden og svingen med moppen, går Hanne ønnqvist på pension. en 12. juni vil hun med mange glade minder og efter mange rigtig gode venskaber forlade skolen. f Mie, 8. og Signe, 8. Hanne begyndte sin karriere i Salling, hvor hun blev oplært som trettenårig. llerede dengang mødte hun ene jerulf, og de har siden fulgtes ad. engang var det jo ikke så normalt, at kvinderne fik en uddannelse og arbejdede, så for hende var den største drøm at komme til at arbejde i en butik. Men efter ni år og det første barn valgte hun at blive dagplejer. et var dog ikke sagen for hende, så i 1972 startede hun på Åby Skole som rengøringsdame. e fleste kender hende dog fra kantinen, hvor hun har fået mange smil og glade miner fra børnene. e fleste tænker også på hende som søde og glade kantine- Hanne med gryde og pande. Jeg kommer specielt til at savne mine kollegaer, som jeg er kommet rigtig tæt på. Vi har både grint og grædt sammen. Men selvfølgelig også alle børnene. Ja, i det hele taget at være her. Men nu har Hanne efter 36 år på skolen valgt at gå på pension, så hun kan gøre de ting hun har lyst til, som fx at dyrke sport og være mere sammen med sin familie. Hanne er rigtig glad for at have arbejdet på skolen, da hun synes, det har været en utrolig god arbejdsplads. arvel Hanne siger: Jeg kommer specielt til at savne mine kollegaer, som jeg er kommet rigtig tæt på. Vi har både grint og grædt sammen. Men selvfølgelig også alle børnene. Ja, i det hele taget at være her. Hun understreger også, at hun ved, at hun ofte vil komme til at tænke på skolen og på, hvad de mon nu laver. Så hun vil helt klart komme til at savne alt ved skolen, og har derfor svært ved at nævne noget som helst negativt ved stedet. Men til sidst kommer hun smilende i tanke om, at der jo selvfølgelig er de få gange, hvor kantinedamen Birthe er kommet muggen på arbejde om morgenen. Hanne siger også, at når man arbejder så meget sammen, kommer man meget tæt på hinanden og bliver rigtig gode venner. kke kun med dem fra kantinen, men også lærerne. Selvfølgelig er hun tættere på pigerne fra kantinen, og de ser også hinanden udenfor skolen.
B C e Ålympiske lege Onsdag den 28/5 var 0.,1., 2. og 3. klasserne til Å på Åby Skole. Klasserne blev delt i blandede hold og gik rundt fra post til post og lærte hinanden at kende. Klasserne hyggede sig, og der var dejligt vejr, og kampånden fejlede heller ikke noget. af Sofia og ænja, 8.C e startede med at blive inddelt i en masse hold, blandede hold fra alle klasserne, så de friske sportsglade børn kunne lære hinanden at kende. lle gik rundt til de forskellige poster, hvor man fx. skulle køre race på Mooncar, løbe rundt på stadion eller lave stafet. Man blev mødt med god stemning, og der var højt humør i indskolingen på Åby skole. er var god lejlighed til at lære andre at kende og få nye venner. Jeg havde glædet rigtig meget til Å dagen, for det var sjovt og man kom til at få nye venner. et hårdeste var nok der, hvor vi skulle løbe rundt om stadion, og det sjoveste var der, hvor vi skulle løbe stafet i kedel dragter. sagde Simon fra 3.C med et stort smil på læben. Simon var på hold ti, og de vandt den post, hvor man skulle køre med vand. Vi fik et diplom, tilføjede han stolt. mma fra 1. var på hold 2. Hun havde også glædet sig meget til dagen. Hun synes ikke rigtig, at der var noget der var hårdt. et sjoveste var helt klart at kaste med gummistøvler, sagde hun glad. Jeg fik nye venner, det var rigtig sjovt. Vi synes, det var dejligt at se så mange børn fra indskolingen have en dejlig dag med godt vejr og et fantastisk samarbejde mellem nye venner. lle de glade børn med kampgejst og vilje til at vinde. et gode arrangement sluttede med at vinderne fra de forskellige poster blev kåret. e fik et diplom, hvor der stod, hvilken disciplin de havde vundet. ogle hold vandt flere diplomer og andre var så uheldige, at de ikke vandt nogen overhovedet.
Hvor kommer mælken fra? - på bondegårdstur med 0. Hvor stammer mælken i brugsen fra? 0. klasserne har været på bondegårdstur og er nu blevet klogere på miljø og har set alverdens ting, de kan blandt andet svare på hvor mælken egentlig stammer fra. f iels, 8.d 0. klasserne har haft emne om bondegårdsdyr, så hvorfor ikke slutte det hele af med at besøge en bondegård og gøre sine egne erfaringer og oplevelser? et har klasselærerne besluttet sig for, og det er endt i en god oplevelse for begge parter. ærke, Sara og Thorbjørn fra 0. råbte i munden på hinanden at mælken kommer fra køer, de grinte lidt, og ærke uddybede derefter, at mælken altså kom fra malkekoen. et er tydeligt at 0. klasserne er blevet mere bevidste om, hvordan maden, mælken og kornet er havnet i supermarkeder, dette er meget godt at vide, men det var langtfra det mest interessante, der blev oplevet, Thorbjørn var helt bevidst om, at det sjoveste var at se de store traktorer, hvor pigerne syntes, dyrene var det mest fascinerede, ærke pointerede, at hesten var noget af det mest spændende men hun gik jo også til ridning, sagde hun. Sara syntes derimod, at det var sjovest, da landmanden jagtede får og løftede en gris i fødderne, så 0. klasse havde mulighed for at se dyrene på tættere hold. e tre 0. klasses elever var alle sammen enige om, at de havde lært at man skulle være gode ved dyr og passe på miljøet. B C
Hvad sker der i 1.b? Vi på redaktionen havde hørt rygter om, at der foregik noget ganske særligt i 1.b. Vi sendte straks en af vores medarbejdere på sagen. f Mikkel, 8.d til et stort træ, og så kom det til at hedde Historietræ, men det var bare aust, der havde været ude i skove, og tage nogle grene, sagde mma. På træet hænger alle børnenes historier. Pigerne mod drengene B to uger har 1.b lavet en bogorm, som de har døbt Booggie. Booggie er lavet af cirkler, når eleverne havde læst 50 sider, kom der en ny cirkel. lt i alt havde børnene 20.317 sider. et Booggie lever af historier, som eleverne har lavet, og hvis børnene ikke havde lavet historierne, ville Booggie miste sin hale. 1.b har også sået et træ, inde i deres klasse. et startede med, at vi såede et frø, som hed orfatterspire, som blev Man skal jo også have fri, når man læser så meget, så derfor tager 1.b i hallen og spiller fodbold. renge vinder tit, men pigerne har superstjernen Christine, hun har scoret alle målene fra pigerne. ørste gang hun scorede, løb alle pigerne hen til hende, og gav hende en kongestol. Rimelig sejt. et var interessant at være på besøg i 1.b. er skete rigtig mange ting. C
Rasenbulder Stemningen var helt i top, da 2.b skuespil. lle snakkede, og var spændte. Ti-stille-klappe-signalet begyndte, og der blev helt stille. Skuespillet begyndte, børnene var nervøse, men nervøsiteten forsvandt hurtigt da skuespillet først var gået i gang. Børnene gav den gas på scenen, og alle var helt vilde. f da og Therese, 8.b Vi har talt med de to hovedrolleindehavere, Marie og ikolaj Prinsessen Marie 2.b fortæller: Jeg blev rigtigt glad, da vores lærer fortalte, vi skulle lave skuespil. Jeg ville rigtigt gerne have en stor rolle, for jeg kan godt lide at stå frem og sige meget. Jeg har aldrig prøvet at spille skuespil før, så jeg var meganervøs. Vi øvede det 1000 gange i træk, og det blev måske ret kedeligt i længden. Jeg glædede mig rigtigt meget til at vise det, vi havde jo også øvet på det i så lang tid. fter vi har spillet skuespil med klassen, har jeg fået en drøm om at blive skuespiller når jeg bliver stor. et fedeste ved at vise skuespillet var, at publikum var helt vilde og klappede højt. a jeg var færdig med skuespillet, var jeg glad og lettet. Jeg syntes at det gik B C
supergodt, det var også rigtigt godt at prøve noget andet end det normale skole arbejde. Prins icolai 2.b fortæller: Jeg syntes det var megagrineren, at spille skuespil, klart også fordi jeg havde en stor rolle. et var rigtigt fedt at vores venskabsklasse gad at hjælpe os, de hjalp mig med min rap. et er ekstra fedt, at de er ældre end os. et var sjovt at spille skuespillet, meeeeen jeg drømmer nu stadig om at blive professionel fodboldspiller for C Milan. Jeg er enig med Maria om, at det blev lidt kedeligt i længden, at øve så meget, men det at folk klappede så meget til sidst, gjorde det super fedt. Jeg var rigtigt nervøs inden vi gik i gang, men det blev bedre hen ad vejen. Jeg kunne godt tænke mig at spille skuespil igen. icolai og Marie har begge haft en smadder god oplevelse, og de anbefaler helt klart at andre klasser skulle prøve det. e synes begge at klassen er blevet tættere og at samarbejdet er blevet bedre. Teater er helt klart en god ting, siger icolai og Marie 2.b nmeldelser Redaktionen var på plads, da 2.b opførte deres fantastiske skuespil, Rasenbulder. Skuespillet er skrevet af en tidligere lærer, Tina Olesen og hendes daværende klasse. Tina har selv komponeret musikken og skrevet teksterne. Vi var alle meget imponerede over præstationen fra 2.b. Her kan læse redaktionens anmeldelser. Mie, 8.a - Wow! Superflot skuespil 2.b! ine kostumer og kulisser. lle skuespillerne gjorde en god indsats. Men jeg var specielt imponeret over prinsesse Mia og seje Hans. t prinsesse Mia bare tør stille sig op og synge foran alle de mennesker. Og seje Hans rap var vildt fed. odt teaterstykke! Helt fantastisk! ænja, 8.c - Jeg synes, stykket var rigtig godt og fuld af energi. 2.b var virkelig dygtige. eres skuespil var godt og spændende. e sang højt med masser af rytme. et var virkelig godt gjort, 2.b. Mikkel, 8.d - t fantastisk skuespil med konger, dronninger, prinsesse, Rasenbulder og seje Hans. et er helt vildt sejt, at de turde stå på scenen og synge overfor alle de børn. et var nogle superflotte kostumer og kulisser, de havde lavet. Megagodt skuespil. Sofia, 8.c - Jeg synes, stykket var superflot. 2.b havde virkelig styr på det, og de gjorde det rigtig godt. et var vildt modigt af Hans og prinsesse Mia, at de turde stille sig op foran så mange mennesker og synge så flot. e havde nogle virkelig flotte kostumer og fantastiske kulisser. et var en dejlig oplevelse at se så mange søde børn lave sådan et fint stykke. Signe, 8.d - Jeg synes, det var helt utroligt at børn fra 2. klasse kan lave et skuespil så godt. Specielt at prinsesse Mia og seje Hans bare tør stille sig op og synge foran alle. Jeg var fuldstændig lamslået over, at de bare kunne stille sig op og gøre det så flot. Rappen var fuldstændig gennemført og sangen var fantastisk. odt skuespil! iels, 8.d - Hold da op, jeg er helt målløs. et kræver altså både planlægning og talen at lave sådan en flot præstation. sær det at gå op på scenen som seje Hans gjorde og rappe på bedste hip-hop manér. Så jeg vil sige på hip-hop-sprog: Respekt!
Publikum venter spændt på at stykket om Rasenbulder skal gå i gang. od stemning. en seje Hans rapper for prinsesse Mia og hendes hofdame-feer. Super sejt og modigt!
B C ang på gang er der artikler omkring nyheder på skolen, men har vi nogensinde haft en artikel, der omhandler en helt normal dag? Så her har du muligheden for at følge 6.d - en helt normal skoledag. f iels, 8.d Hvad sker der i 6.d? ansktimerne er farverige for 6.d - de beskæftiger sig nemlig med at analysere reklamer. Rasmus fortæller, at når man analyserer reklamer, kigger man på opstilling og farver. Han fortæller også, at det er spændende at lære noget nyt i stedet for altid at sidde og lave grammatik. enne artikel kan måske virke som reklame for 6.d men det er det ikke, vi har nemlig valgt at følge en hel normal dag i hel normal klasse. et var tydeligt at se, at ikke alle var lige begejstrede for dansktimerne, men derimod lagde al deres opmærksom over på sexualundervisningen. leverne pointerer, at det altså er pubertetsundervisning. Vi lagde mærke til, at drengene var klart mere aktive i denne form for undervisning frem for helt normale skoletimer. Pigerne derimod syntes, det var lidt pinligt, og en enkel elev påpeger, at hun ligefrem synes, det var klamt. leverne fortæller ivrigt, at det de prioriterer højest er frikvartererne, og det er måske også forståeligt nok det går nemlig enormt vildt for sig. rengene fortæller, at de slås og spiller fodbold mod de andre klasser. e mener også, at de er den bedste klasse. e spiser ingen mad, men bruger enormt meget energi. ette hænger ikke sammen, hvor får de energien fra? Jeg tror, at svaret må være; de er drenge. Pigerne derimod er mere civiliserede. e spiller kort og spiser deres mad. 6.d fortæller, at de skal i 7. klasse næste år. er er stor variation i forventningerne dertil. ogle så frem til at få nye fag såsom tysk og geografi. ndre fortæller, at de i hvert fald vil få flere lektier for, og det er bestemt ikke et plus, hvortil en kløgtig elev afbryder og siger: Jamen, så bliver du da klogere! Så når man skal rykke en klasse op, skal man måske se positivt på det. et mener eleverne fra 6.d i hvert fald. et er jo obligatorisk, at man skal skifte klasse, så hvorfor ikke få det bedste ud af det.
f Mikkel, 8.d 5.d har været på lejrskole i Skagen sammen med one og nne-marie. e var af sted i 3 dage. e var ude og se en hel masse. x renen. e har haft en god tur, hvor de har hygget sig med hinanden. Vejret har været godt og med næsten ingen regn. et er jo vigtigt brik i en god lejrskole. nterview med malie og Jakob fra 5.d. Hvad lavede i Skagen? 5.d på toppen Jakob: Vi var ved renen, hvor vi kørte med Sandormen, det var virkelig sjovt. n af dagene var vi også ude ved Vippefyret, hvor vi spiste vores madpakker. malie: Vi var på museum, som ikke lige var det sjoveste, jeg synes at det blev lidt kedeligt til sidst. Jakob: et var også sjovt at være i klitterne. Hvad har /jeres klasse fået ud af turen? malie: Vi har snakket med alle, for vi kender hinanden ret godt, men vi har helt klart lært hinanden bedre at kende, fordi vi ikke sov med dem, vi var bedste venner med. Hvad var det sjoveste? malie: Togturen! Og hyggeaftenen. Jakob: t spille fodbold med klassen. rengene mod pigerne. Hvad var ikke så godt? malie: Museum var lidt kedeligt, ikke det sjoveste på vores tur. Og vi havde ikke tid til at skifte tøj, hvis det var blevet vådt. Men ellers var det godt! Vil gerne på lejrskole igen? Jakob: Ja, meget gerne. et er meget bedre end at være i skole. malie: Jeg synes vi skal tage på lejrskole igen, fordi det er sjovt, og fordi det er anderledes måde at være i skole på. B C
Sport og spinat - mellemtrinnet i bevægelse - B 250 børn og samtlige lærere plus et par dygtige vikarer holdt formen, da vi en uge i juni brugte fem skoledag på leg, bevægelse og bålmad. f nn-berit Vestergaard et kræver lidt koordination og en del planlægning. Masser af struktur og delvist godt vejr. et kræver glade og legesyge børn. lt dette og mere til fik vi ud af afdelingsugen, da hele mellemtrinnet gik under overskriften: Sport og Spinat. Børnene blev på tværs af klasser delt op i fem hold med 50 børn på hver. Holdene roterede hen over ugen igennem 5 værksteder. værkstedet udeleg skulle børnene starte ud med faneleg i parken. Herefter var der vikingespil, fodbold eller rundbold på programmet og som afslutning på dagen et stafetløb, hvor hvert holds omgange på løbebanen blev lagt sammen og et gennemsnitsantal omgange pr. elev blev regnet ud. Hold 4 var de suveræne vindere, da de tilsammen løb over 8 omgange hver. C
Værkstedet handicapidræt bestod af flere stationer, hvor man blev udfordret indenfor forskellige handicap-idrætsdiscipliner. Kørestolskørsel - boldspil og rullebræt var særdeles populært blandt eleverne. n af dagene var eleverne på besøg i lobus 1 - Brabrands smukke multihal. Her var der indendørs spil og leg. et af lokalerne bl.a. en boksebold, hvor eleverne kunne få lov at prøve kræfter indenfor boksningen på en sjov og uskadelig måde. Ugens hårdeste disciplin var uathlon, hvor eleverne først cyklede en rute, hvorefter de skulle løbe nogle kilometer og herefter cykle tilbage til skolen. et var hårdt - for nogen mere end for andre. Men det er også en oplevelse, der giver mange elever en sejr, når de opdager, hvad de egentlig kan overkomme. Sidste værksted var et hit. Madholdet. Her blev lavet bålsuppe, bålbrød, hjemmelavet hytteost, boller og salater. Hver dag serverede holdene forskellige supper og salater. Maden var superlækker, og det var en fornøjelse at se de 150 børn, der var tilbage på skolen, spise med stort velbehag. ællesoplevelser giver sammenhold. et giver børnene en højere grad af intern forståelse, og det giver en platform at løse konflikter på. Tusind tak til børn og voksne for en supergod afdelingsuge. B C
B C 7. klasserne på Åby Skole er i år blevet konfirmeret eller nonfirmeret. Vi har spurgt to af eleverne om, hvordan de oplevede den store dag. f Therese og da, 8.b Konf og onf Vilhelm, 7.c - konfirmeret. Vilhelm vågnede spændt om morgenen til sin konfirmation, men han var ikke nervøs. Vilhelm havde ikke den store tro på ud, men han havde bare altid vidst, at han ville konfirmeres. Vilhelm glæder sig til at få hele familien på besøg og selvfølgelig til at få de gode konfirmationsgaver. Han glædede sig dog også meget til en hel dag, hvor han skulle være midtpunkt. agen startede som altid med selve konfirmationen i kirken. Vilhelms forældre er skilt, så han måtte holde tre fester. fter kirken tog han med sin mors familie hjem til sin mor og holdt fest der. Ved middagstid skulle Vilhelm til sin far i et festlokale og holde en stor fest. Weekenden efter holdt Vilhelms mor en lidt større fest. Stor middag, masser af gæster, gaver og det hele. Vilhelm: et var en rigtig dejlig dag. lle dem jeg holder af, var der, og jeg fik en masse gode gaver. Malthe, 7.c - nonfirmeret. Malte vågnede sent på den store dag, for han skulle jo ikke i kirke. Malte havde ikke de store forventninger til dagen, men han fik en overraskelsesfuld, begivenhedsrig og herlig dag. æsterne kom ved frokosttid. Malte havde hjulpet med at gøre det hele klar. Maltes forældre tror ikke på ud, så hans forældre valgte, at han skulle nonfirmeres. et var Malte også fint tilfreds med. Han fik en masse gode gaver, sange og taler. igesom ved en konfirmation. rengenes blå mandag. e startede med morgenmad hos Mathias fra deres klasse. lle med store forventninger til den omtalte blå mandag. fter morgenmaden tog de til byen for at shoppe. erefter fik de opfyldt en drengedrøm i Racehall. Vilhelms far var en rigtig racerkører. Han kørte fra de nye konfirmander og kom først i mål. e syntes, det var sjovt, men til sidst havde de kvalme. Så tog de til byen igen og spiste på talia. Vilhelm: Har aldrig i mit liv oplevet så dårlig mad, men det var blå mandag, så vi grinede bare af det. Malte: Ja, fy for pokker fter maden tog Malte, Vilhelm og et par andre homies hjem til Vilhelm for at gøre sig klar til Train om aftenen. er var musik og dans. Vilhelm og Malte var ud og trykke den af. e var ikke særligt begejstrede for Train, men de havde en god dag og aften. RUW RUW!
Ud i det blå 8. klasserne på Åby skole har i år været på lejrture til København og Bornholm. lle var vilde, da det blev deres tur til, at komme af sted. f da og Therese, 8.b Vi har snakket med nogle elever fra 8.c: Mathias, eseya, atih og Jonas som alle havde haft en supertur til Bornholm. e fortæller, at turen var superfed. ok den bedste de nogensinde har været på, men at klassen under turen var meget inddelt i grupper. atih og Jonas mener, at klassen trives bedre efter turen, hvorimod, Mathias og eseya mener, at klassen er den samme. e mener alle 4, at det bedste ved turen var, turen ud til de høje og syge klipper, som atih beskriver det. et var de alle helt klart enige om. e oplevede skøn natur, museet atur Bornholm, en af rundkirkerne, og selvfølgelig de omtalte Krølle Bølle is, som også fik en flyvetur op ruden på et vindue, fortæller Jonas. e boede på en campingplads i nogle dejlige små hytter med store badeværelser. rengene var delt op 4 og 4, hvor pigerne var delt op 6 og 6. et synes de alle gik rigtig godt. Helt uden de store problemer. e var også glade for cykelturen, som havde givet dem nogle vilde oplevelser. rengene tilføjede, at turen kunne have været bedre, hvis der var flere lækre piger og bedre vejr. 8.c er helt klart med på at tage en ekstra tur til Bornholm. Vi talte også med nogle elever fra 8. som også havde en brandgod tur: aniel, mma, Zenia, bo og manda. e havde alle en fantastisk tur. ige som den skulle være, siger mma. e synes det var fedt, at klassen kunne være samlet det meste af tiden. e fortæller, at klassen har fået et meget bedre sammenhold efter turen. et er de alle meget glade for. e var i Tivoli, på Christiania og Christiansborg. et synes de alle var fint. e var dog mindre begejstrede for Jørgensens hotel, som de boede på. årlige senge men godt fjernsyn, fortæller aniel. Men det var nu meget sjovt, at sengene knirkede så meget fortæller mma og Zenia med smil på læben. bo fortæller, at de mødte en masse fulde, sjove mennesker. e oplevede også det kendte strøg og selvfølgelig Rundetårnet. e synes alle, det var skønt at komme en uge væk fra skolen, så de kunne være sig selv sammen med klassen. e er tilfredse med, at de valgte at tage til København frem for Bornholm. B C
Vild med dans - 8 årgang danser salsa - På 8. årgang brugte elever og lærere et par idrætstimer på salsadans. Usædvanligt, svært, pinligt, sjovt. orskellige følelser vækkedes hos eleverne. Her kan du høre om nogle af dem! danse i par. Jeg synes, man selv skulle have lov til at vælge. Maia, 8.d Jeg synes, det var kedeligt, men det sjoveste var helt klart at danse i par! B f Mie og Signe, 8.a og 8.d Johanne, 8.a deen var sjov, men det var træls at der ikke var så mange, der var med på det. et var også ærgerligt, at vi ikke kom til at danse sammen fordi ingen gad. Men jeg synes, det var vildt pinligt og grænseoverskridende at skulle stå foran alle og danse og vrikke med røven og hofterne Troels, 8.a Jeg synes, det var kedeligt, og det var ikke rigtig gennemtænkt takan, 8.d et var sjovt og godt lige at lave noget andet en gang, men jeg ville nok ikke have lyst til at prøve det igen. Jeg synes det var grænseoverskridende at lærerne bare bestemte, at man skulle nne, 8.b et var da ret sjovt, men min klasse havde prøvet noget af det før. et fedeste ved det var selvfølgelig at byde hinanden op. Oskar, 8.b et sjoveste var helt sikkert at grine af hinanden og når andre gjorde noget pinligt. milie, 8.b Jeg synes, det var sjovt, men det ville være bedre i små hold. Jeg ved ikke, om det var godt at lave noget anderledes, for jeg synes ikke idræt i skolen er interessant. C
B C
TM: Hvad vil du være, når du bliver stor? Hvor skal vi nu hen? Om få uger går niendeklasserne ud af folkeskolen. Så er det slut. Men hvad sker der så? Hvad skal de nu? u står de på egen hånd og skal finde ud af hvad de vil. e før så trygge rammer slutter snart, så skal de selv tage ansvar for deres fremtid, og hvad de videre skal. f Signe og Mie, 8.d og 8.a or mange niende klasses elever er det svært at vælge, hvad de vil, hvor de skal hen, og hvad der skal ske nu, når de går ud. Mange af dem, der nu efter tiende år skal ud i den virkelige verden, har et håb om at det bliver nogle oplevelsesrige år efter folkeskolen. e forventer og drømmer om at få en masse nye venner og lære en masse nye ting. Men så er spørgsmålet bare, hvor man skal gøre det henne? På gymnasiet? en tiende klasse? På efterskole? Måske en helt fjerde ting? er er mange valgmuligheder, men det er jo netop det, der gør det så svært at finde ud af, hvad man vil. Hvilken retning skal man gå? et kan jo også hænde, at man vælger forkert. Men det er der jo ingen, der ønsker. erfor må man tænke sig ekstra godt om, før man tager en beslutning om, hvad man vil uddanne sig til. Christine, 9.a - Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvilken uddannelse, jeg ville tage, så derfor tager jeg en 10. klasse på Solbjerg Skole, hvor jeg skal gå på fitness linien. Jeg glæder mig meget til det, så jeg kan lære en masse nye mennesker at kende. atasha, 9.a - Jeg skal også i 10. klasse på Solbjerg Skole, jeg tager den bare på musik/teater-linien. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ud og prøve noget andet. erfor vælger mange at tage på efterskole eller i tiende og på den måde få et ekstra år til at finde sig selv og beslutte, hvad man vil.