INDSATSOMRÅDE 4 FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS

INDSATSOMRÅDE 4 FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS 2 FAMKO-PERSON (FAMKO) 3 FOR TIDLIGT FØDTE MED SÆRLIGE BEHOV 4 FRAVÆR OG FREMMØDE 5 GOD START 6 INTENSIVE OG MÅLRETTEDE SPROGINDSATSER I DAGTILBUD 7 OVERGANGSSAMTALER MELLEM SUNDHEDSPLEJERSKE OG DAGTILBUD 8 SAMMENHÆNG I DE YNGSTES LIV 9 SUND START SAMMEN 10 SUNDHEDSHUS 11 TIDLIG TILKNYTNING (FAMKO) 12 TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSFORA I DAGTILBUD OG SKOLER 13 TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDSFORUM TIL 10. KLASSE 14 BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN, FORÅR 2019

FOREBYGGELSE OG TIDLIG INDSATS Alle gravide, familier, børn og unge, der har begyndende sundhedsmæssige eller sociale problemstillinger. Personale og ledelse i dagtilbud og skoler tager sig af de bekymringer, de oplever. Hvis de ikke selv kan lykkes med opgaven, kontakter de den fagperson i forvaltningen, som, de vurderer bedst, kan afhjælpe problemstillingen. På dette tidspunkt har problemstillingen typisk udviklet sig til et akut stadie. Problemerne har i mange tilfælde fået vokseværk inden, der bliver reageret på en bekymring og tilbudt den rette indsats. For mange professionelle voksne omkring børnene i deres læringsmiljø bruger for lang tid på at prøve sig frem med forskellige metoder før, de får understøttelse fra de rette fagligheder. Med et helt særligt fokus på de alleryngste er vi som kommune i gang med paradigmeskifte indenfor de tilbud, der er til gravide og nybagte forældre frem til at barnet starter i dagtilbud. Vi skaber én indgang for alle ved at jordemødre og sundhedsplejersker samarbejder tæt. De har konsultationer og fælles fødsels- og forældreforberedende gruppeforløb, Sund Start Sammen, under ét tag i Odenses tre sundhedshuse. Vi tager særligt hånd om gravide og familier med ekstra udfordringer og tilbyder fx: Målrettet sundhedspleje og ergo- og fysioterapi til for tidligt fødte børn med særlige behov. Et udvidet gruppetilbud, God Start, til unge under 25 år, som skal være forældre for første gang. Tilknytningsforløb i graviditeten for familier med tidligere tilknytningsproblematik eller bekymring. Udvidet sundhedsplejerske el. familiebehandler med koordinerende/sammenhængsskabende rolle i familier med komplekse problemstillinger. Vi tager i dagtilbudsalderen særligt hånd om familier i udsatte positioner og tilbyder fx: Målrettede og intensive sprogindsatser for små grupper af børn med udfordringer afholdt i dagtilbuddet, kombineret med videreudvikling af almene sproglige læringsmiljøer. Sammenhæng i overgange gennem et systematisk samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og forældre (fx samtale ved 3-års alderen) og øget tilgængelighed til øvrige relevante fagpersoner. Tværfaglige samarbejdsfora, der arbejder ud fra en række præcise form- og metodiske krav på både dagtilbuds- og skoleområdet. I skolealderen er der sat hårdt ind over for fraværsproblematikken via lokale og centrale retningslinjer, med fokus på fremmødets betydning for den enkeltes faglige og sociale trivsel og for fællesskabet. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? sammenhæng på tværs af servicerammen i Børn- og Borgerne møder fagpersoner, der kender hinanden, og alle har ejerskab over de aftaler og planer, der er for indsatserne. Koordineringen i de komplekse problemstillinger betyder, at ved at vælge en fælles retning skabes større effekt indenfor det prioriterede område. Samarbejdet giver medarbejderne en oplevelse af synergi og meningsfuldhed for både dem selv og familierne. Ovenstående indsatser skaber omkostningsreduktioner på tværs af skole, dagtilbud og sundhed- og forebyggelse. 2

FAMKO-PERSON (FAMKO) Målgruppen er gravide kvinder og deres partner samt det nyfødte barn. Der er særligt fokus på familier, der følges i et udvidet jordemoderforløb, fx i Familieambulatoriet. Gravide kvinder og nye familier får tilbud fra forskellige faggrupper (jordemoder, sundhedsplejerske, socialrådgiver, familiebehandler, jobkonsulent), der hver især arbejder inden for egen faglighed og egen lovgivning. Historisk er medarbejderne skolet til at løse opgaver indenfor eget regi uden videre inddragelse af andre faggrupper. Dette kan komme til udtryk i en kultur, hvor rammene for mødet med borgeren på forhånd er fastlagte, og der ikke er rum til at gå uden for de på forhånd aftalte rammer. Familien og børnene møder et system, hvor forskellige medarbejdergrupper arbejder ud fra eget fagområde uden at have familien overordnede behov i fokus. Familien skal fortælle deres historie på ny hver gang de møder en ny fagperson. Medarbejdere kender ikke de tiltag, der tages i andre afdelinger, sektorer og forvaltninger. Familiens sundhedsplejerske eller familiebehandler har ekstra timer fra graviditeten til barnet starter skole til at understøtte familien med at løse opgaver, der kan være uoverskuelige, fx ledsage til nye steder/sektorovergange, fastholdelse i tilbud og økonomi/bolig/udstyr. Hvis familien har brug for hjælp og støtte i et sådant omfang, at det går ud over de på forhånd afsatte timer, er det op til den koordinerende medarbejder at åbne døren til relevante offentlige eller frivillige tilbud, som kan støtte familien i deres konkrete situation. I første omgang afprøves dette på 80 familier om året. Tiltaget evalueres på forskningsniveau og afhængigt af resultatet, kan initiativet tilrette og implementeres til alle i målgruppen. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Borgerne oplever større sammenhæng mellem de forskellige instanser i sundhedsvæsenet, de er i kontakt med (almen praksis, sygehus og kommune). Den tidligst mulige indsats (i tid og problemstilling) i kombination med at familien er med til at definere fokuspunkter i indsatsen, og dermed selv vil være mere motiveret, vil sikre at den tid, der bruges med familien, vil give den optimale effekt. Sundhedsplejersker, familiebehandlere, m.fl. og jordemødre vil opleve sammenhæng ikke bare på tværs af kommunen, men også på tværs af sektorer i samarbejdet mellem kommune og sygehus. Ud i årene vil denne indsats tidligt i livet potentielt betyde mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger for barnet. 3

FOR TIDLIGT FØDTE MED SÆRLIGE BEHOV Alle børn født før uge 32 eller med en fødselsvægt under 1500 g. (ca. 20 børn/år i Odense Kommune). Tidligere var det en hvilken som helst sundhedsplejerske, der kunne møde en familie med et barn født før uge 32, og det var tilfældigt om og på hvilket tidspunkt i barnets tidlige liv, der blev henvist til det ergo- og fysioterapeutiske tilbud til disse familier. Dette skete i de fleste tilfælde først, når dagtilbuddet henvendte sig til terapeuterne omkring motoriske problemstillinger, og der var ikke en systematisk koordination. Familien er bærere af informationer fra et system til et andet i en sårbar overgang i deres liv ved udskrivelsen fra sygehus og senere mellem to forskellige kommunale tilbud. Fagpersonerne oplever opdeling og manglende forståelse for hinanden og koordination mellem det tilbud, familien får i sygehus- og kommunalt regi. Familier med børn født før uge 32 tilbydes en sundhedsplejerske, som har særlig viden, kompetencer og erfaring med for tidligt fødte børn. Denne sundhedsplejerske deltager i udskrivningssamtaler på neonatalafdelingen på OUH. Efter udskrivelsen bliver familien tilbudt ekstra hjemmebesøg indtil barnet har taget på i vægt, og forældrene er trygge ved at være hjemme. Herudover udarbejder sundhedsplejersken en henvisning til den tidlige terapeutiske indsats for præmature børn hos ergo/fysioterapien og udleverer en pjece om tilbuddet. Endelig så henviser sundhedsplejersken barnet til en ressourcedagplejeplads, hvor der er særlig mulighed for at give barnet en skånsom overgang fra hjem til dagtilbud, der imødekommer nogle af de særlige behov, lige netop disse børn har. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Er der omkostningsreduktioner på Forældre oplever at have øgede muligheder for at understøtte deres barns udvikling og trivsel og derved oplever at mindske årsagerne til bekymring. Barnets trivsel understøttes helt fra fødslen og massivt i det første halvandet leveår, så overgangen til dagtilbud bliver så skånsomt som muligt, og afsættet for det videre børneliv i dagtilbud og skole bliver så godt som muligt. Igennem det koordinerede samarbejde får de fagprofessionelle kendskab til hinanden og hinandens faglighed samtidig med, at de fælles forpligtes til at have kerneopgaven og barnet/familien som centrum. Samlet set bruger sundhedsplejen mindre tid på den specialiserede indsats udført af få end, hvis alle sundhedsplejersker mødte denne problematik en gang hvert andet år. Ud i årene vil denne indsats meget tidligt i livet potentielt betyde mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger for barnet. 4

FRAVÆR OG FREMMØDE Børn/elever (og deres forældre), som har et bekymrende fravær fra skole (og dagtilbud). I Odense Kommune ligger det gennemsnitlige elevfravær lidt over landsgennemsnittet med en stigende tendens. Problematikken har været håndteret lokalt med forskellige ambitionsniveauer afhængig af skolen. Manglende fokus på at afhjælpe barnet ift., at et fraværsmønster har vidtgående konsekvenser for barnets læring og trivsel. Fravær er med til at marginalisere barnet/eleven. To fraværsdage om måneden bliver til 20 skoledage på et skoleår, som bliver til et helt skoleår over et skoleliv. Hvis arbejdet med at motivere til øget fremmøde ikke er sat i system, er det alles ansvar og bliver dermed nemt til ingens ansvar. En klasselærer, inklusionsvejleder eller socialrådgiver kan føle sig magtesløs eller alene om at skulle lykkes med at få barnet/eleven til at møde frem og bruge unødigt mange ressourcer på en mindre målrettet og mere tidskrævende proces. Det er væsentligt, at der på alle skoler er en systematik, som forebygger, at børn ender med at få et massivt skolefravær. Den samlede ambition om at øge fremmødet for alle børn i skoler og dagtilbud i Odense Kommune indfries ved at have en fælles overordnet systematik med konkrete retningslinjer på de tre følgende områder: De forebyggende indsatser er det daglige pædagogiske arbejde, hvor ledere og medarbejdere skaber inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge møder varieret og differentieret undervisning, og der i samarbejde med forældre følges løbende op på evt. fravær. De fokuserede indsatser involverer en række fagprofessionelle med hver et særligt ansvar for at handle på begyndende og bekymrende fravær. Herunder afdækkes også hvorfor barnet eller den unge ikke er i trivsel, og tilbydes rådgivning og evt. undersøgelser, der skaber forståelse og handlemuligheder. De indgribende indsatser aktiveres, når de forebyggende og fokuserede indsatser ikke rækker. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Undervisningen og fællesskabet på skolerne bidrager til, at den enkelte elev får de bedste betingelser for at udnytte sit fulde potentiale og lykkes i eget liv. Større læring og fremme af mange kompetencer hos barnet/eleven, når han/hun møder frem. De forskellige medarbejdere der har kendte roller og ansvar ift. at arbejde systematisk med at afhjælpe fraværsproblematikken vil kende eget ansvar og opleve sig som en del af et hold, der er fælles om opgaven. Det pædagogiske personale på skolerne vil spare unødig tid og ressourcer på mindre målrettet intervention og mere tidskrævende proces ift. barnets/elevens fremmøde. 5

GOD START Målgruppen er unge kvinder under 25 år (og deres partner), som skal være forældre for første gang. Gruppen af unge mødre og deres partnere har hidtil fået samme tilbud som alle andre nybagte familier, Sund Start Sammen, som er et basistilbud til alle familier fra den regionale jordemoderordning og kommunale sundhedspleje bestående af individuelle kontakter og et gruppeforløb. Ved siden af det regionale og kommunale basistilbud har mødrene kunnet opsøge Mødrehjælpen for ekstra støtte til familiedannelsen. De unge mødre tager sjældent imod det gruppebaserede tilbud Sund Start Sammen, da de generelt ikke føler deres udfordringer passer ind i den store gruppe. Mødrehjælpen har lukket deres afdeling i Odense, så der ikke længere eksisterer et specifikt civilsamfundstilbud målrettet de unge mødre. Medarbejderne i region og kommune har ikke haft et særskilt og fælles fokus på gruppen af unge mødre og deres partnere, hvilket har krævet ekstra koordinering mellem faggrupper. Da Mødrehjælpen annoncerede at de ville lukke deres afdeling i Odense ved udgangen af 2018 besluttede OUH og Odense Kommune, at de ville etablere og nytænke et samarbejde omkring det vigtige forebyggende arbejde med nybagte unge familier. Det nye fælles gruppetilbud God Start er et udvidet tilbud sammenlignet med Sund Start Sammen og varer et år, fra ca. 7 mdr. henne i graviditeten til barnet er ca. 9 måneder, hvor job eller uddannelse som regel påbegyndes. Der er 36 mødegange, der faciliteres af forskellige fagpersoner, som vil komme omkring emner som fødsel, amning, tilknytning, kost, motorik, parforhold, sprogstimulering, tandpleje, økonomi, uddannelsesmuligheder og meget andet. Udover det faglige indhold, så vil netværksdelen også blive vægtet højt. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? God start rummer tilbud fra OUH, Børn- og Ungeforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen under ét tag, og familierne vil føle en sammenhæng gennem graviditet barsel og videre i uddannelse og job God fastholdelse og fremmøde, samt tæt personlig relation fra familie til både fagpersoner og netværket i gruppen, giver de bedste forudsætninger for effekt af indsatsen. Fælles lokaler, tværfaglig sparring og tæt samarbejde i dagligdagen skaber mening og sammenhæng for medarbejderen. Ud i årene vil denne udvidede tidlige gruppeindsats for unge gravide og nybagte forældre potentielt betyde mindre indgribende (og dermed billigere) indsatser for et ellers udsat barn og familie. 6

INTENSIVE OG MÅLRETTEDE SPROGINDSATSER I DAGTILBUD Børn i dagtilbud med massive sproglige udfordringer eller begrænset verbalt sprog. Sprogstrategien har medført et øget fokus på sprog i dagtilbuddene i Odense Kommune. I dagtilbud skal alle medarbejdere fx gennemgå et omfattende kompetenceudviklingsforløb, og der er ansat 1 ½ sprogkonsulent i dagtilbudsafdelingen, som understøtter og kvalificerer de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene. For nuværende arbejdes der intensivt og målrettet med sprogunderstøttelse og udvikling i dagtilbuddene. Det er meningsfuldt for dagtilbuddene at arbejde med sprog, og de oplever en styrket praksis og en større faglig viden til gavn for børnene. Det styrkede fokus på sprog i dagtilbud har skærpet medarbejdernes opmærksomhed på børn med sproglige udfordringer og/eller intet verbalt sprog. Det tværfaglige visitationsudvalg for særlige dagtilbud har henover det seneste år modtaget flere indstillinger på børn, som har massive sproglige udfordringer eller begrænset verbalt sprog. Visitationsudvalget oplever ikke, at Odense Kommune i tilstrækkelig grad har tilbud, som kan imødekomme behovet for særlige intensive sproglige indsatser. Dagtilbudsafdelingen modtager ligeledes flere henvendelser om udadreagerende børn. Fælles for de børn er som oftest, at de har et begrænset verbalt sprog og/eller har massive sproglige udfordringer. Det har den konsekvens for børnene, at de har vanskeligt ved at indgå i relationer og leg med andre børn, hvilket giver anledning til frustration og mistrivsel hos barnet. BESKRIVELSE AF ÆNDRET TILGANG Den nuværende og fortløbende sproglige opkvalificering af medarbejderne i dagtilbud betyder, at medarbejderne er yderligere kompetente i forhold til at kvalificere og udvikle de almene sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene. Dagtilbuddene har dog brug for tale- /sprogkonsulenternes ekspertise og viden om at arbejde med børn med massive sproglige udfordringer. Tilbuddene organiseres som målrettede og intensive indsatser for små grupper af børn i deres dagtilbud og udføres i praksis af medarbejdere i dagtilbuddet og en tale- /sprogkonsulent. sammenhæng på tværs af Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? sammenhæng på tværs af Hvordan opfyldes formålene? Børnene kan blive i deres almene dagtilbud. Børnene får et mere målrettet tilbud i deres lokale børnehus/dagpleje, og tale- /sprogkonsulenternes kompetencer udnyttes bedre. Helhedsorienterede indsatser ved at tale- og sprogkonsulenternes kompetencer og ressourcer udnyttes lokalt i børnehusene/dagplejen. Færre børn henvises til en ressourceplads. 7

OVERGANGSSAMTALER MELLEM SUNDHEDSPLEJERSKE OG DAGTILBUD Alle børn, der starter i et dagtilbud for første gang, og hvor det vurderes hensigtsmæssigt at afholde en fælles opstartssamtale ml. forældre, pædagoger og sundhedsplejerske. Vurderes relevant for ca. 15 % af en årgang. Kun i særlige tilfælde kan sundhedsplejersken i dag deltage i opstartssamtaler ml. forældre og dagtilbud. Mindre søskende afsluttes som standard i sundhedsplejen ved 4-5 måneder. Medarbejderne i dagtilbud starter uden vigtig viden fra sundhedsplejen omkring barnets og familiens behov, og bruger både tid og unødige ressourcer på at afdække en kendt problemstilling. Der er ikke en ensartet tilgang til, hvordan og hvornår overgangen til dagtilbud bør understøttes. Fra medio 2019 tilbydes alle nybagte forældre en kontakt med sundhedsplejen ved 8-10 mdrs. alderen, hvor de fleste børn starter i et dagtilbud. På baggrund af familiens samlede situation og en ADBB screening (tegn på social tilbagetrækning) vil sundhedsplejersken ved denne kontakt vurdere, hvorvidt det er relevant at tilbyde forældrene en fælles opstartssamtale med dagtilbud. Opstartssamtalerne giver afsæt for en styrkelse af børnehusets/dagplejens og hjemmets understøttelse af børns kropslige, sociale, emotionelle og kognitive læring, udvikling og dannelse samt højne deres mestringsgrad til at kunne leve i et samfund, hvor der stilles høje krav til både faglige, personlige og sociale kompetencer. Dette sker bl.a. ved, at der på opstartsmøderne deles relevant viden, som gør det muligt at målrette forældrenes og fagpersonernes indsats ift. barnets behov. Forældrene vil opleve, at de bliver støttet af sundhedsplejersken, som kender familiens situation og barnets udfordringer i dialogen med dagtilbuddet ifm. opstarten. De vil opleve et fælles afsæt for indsatser for deres barn på tværs af fagpersoner, hvor der er et helhedsperspektiv på familielivet. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Der skabes større effekt i konkrete indsatser, når forskellige faggrupper med forældrenes samtykke kan dele viden, sætte fælles retning og bygge ovenpå hinandens arbejde. Medarbejderne oplever større kommunen, når de opnår større indsigt i andre faggrupper tilbud og arbejde generelt, og får et fælles sprog og fælles tilgang til det tværfaglige samarbejde. Medarbejderne i dagtilbud sparer unødige ressourcer på at afdække en kendt problemstilling. 8

SAMMENHÆNG I DE YNGSTES LIV Familier i Odense med børn i alderen 0 år til skolestart med fokus på børn og familier i udsatte positioner. Sundhedsplejersker og øvrige sundheds- og forebyggelsesmedarbejdere, dagplejere, pædagoger og øvrigt personale i dagtilbud arbejder inden for hver deres faglige ramme, og forståelsen af, hvad der fremmer trivslen for et barn og i en børnegruppe, er ofte forskellig. Lovgivning og de digitale tilgængelige løsninger betyder, at der ofte ikke overleveres information i overgangene. Medarbejderne kender ikke nok til hinandens kerneopgaver, hvilket betyder, at børn og familier i udsatte positioner, ikke altid får det tilbud, der matcher bedst det behov, de har, og dermed det, der fremmer trivsel hos barnet. Familien skal fortælle deres historie hver gang, de møder en ny fagperson. Medarbejdere kender ikke deres kolleger i anden afdelings tiltag ift. den enkelte familie. Viden og information fra ét forløb bliver ikke automatisk videreført på tværs af faggrupper. Gennem et særligt fokus på at højne kvaliteten i samarbejdet mellem pædagoger, sundhedspersonale og familien i kommunalt regi højnes kvaliteten i det tilbud, som det enkelte barn og familie i en udsat position har behov for gennem hele småbarnsalderen frem mod skolestart. Kvalitet i denne sammenhæng kan handle om noget så banalt, som at der er en høj tilgængelighed for det pædagogiske personale til de rette sundheds- og forebyggelsesmedarbejdere, samt at der er klarhed over, hvem der har initiativpligt i hvilke situationer, så den rette støtte og hjælp kan iværksættes så tidligt og effektivt som muligt, når en udfordring opspores og de problematikker, der kan opstå senere i skolealderen kan afværges. Der skal udarbejdes konkrete retningslinjer for et tættere samarbejde mellem Dagtilbud og fx Sundhedspleje. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Familierne oplever, at pædagoger og sundhedspersonale har et helheds- og fælles perspektiv på familiens samlede situation og det skaber tryghed for familien og ro omkring barnets trivsel. Kombinationen af tilgængelighed ved behov, udveksling af viden på tværs af faggrupper og systematisk samarbejde med et helhedsperspektiv på familien øger effekten af den enkelte indsats. De fagprofessionelle får et kendskab til hinanden, hinandens faglighed og kerneopgaver og forpligtes ind i et fællesskab, hvor medarbejderne får en oplevelse af synergi og meningsfuldhed for både dem selv og familierne. Medarbejderne i dagtilbud sparer unødige ressourcer på at afdække en kendt problemstilling. 9

SUND START SAMMEN Alle førstegangsfamilier med bopæl i Odense Kommune, som ønsker fødsels- og familieforberedelse. Gravide har frem til 2016 i regi af OUH fået tilbudt fødselsforberedelse på hold, hvor indholdet i høj grad har været med fokus på det fysiske forløb omkring fødsel og amning. Derefter har der været individuelle kontakter med sundhedsplejen, som har dækket emner som barnets trivsel, ernæring, vækst og andet. Forberedelsen til at blive forælder har primært været fokuseret på det sundhedsfaglige område, og er derfor mest målrettet til den gravide kvinde og ikke til partneren. Der kan være uoverensstemmelser i vejledning omkring fx amning fra hhv. jordemoder og sundhedsplejerske, da der ikke på forhånd er sket en afstemning mellem disse. Alle førstegangsfamilier tilbydes et helhedsorienteret fødsels- og familieforberedende gruppeforløb, Sund Start Sammen. Ud over at dække tidligere behandlede temaer som graviditet og fødsel og barnets udvikling og trivsel dækker forløbet også fra individer til familie og netværk. Indholdet er derved blevet mere helhedsorienteret, inkluderer begge (kommende) forældre og tager ikkesundhedsfaglige emner op som fx økonomi, kommunikation og forventningsafstemning. Et andet essentielt element er tværfagligheden, hvor sundhedsplejersker og jordemødre i fællesskab har udvikling materialet, og derfor er afstemte omkring indhold og anbefalinger. De står side om side, og supplerer hinanden på mødegangen. Efter fødslen bringes medarbejdere fra Sundhed- og Forebyggelsesafdelingen i spil, når tale-sprogkonsulenter, ergo-fysioterapeuter, familiebehandlere og tandplejere giver de nye forældrepar konkrete øvelser og redskaber, som de kan bruge i hverdagen. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Sund Start Sammen rummer tilbud fra både OUH og Børn- og Ungeforvaltningen under ét tag, og familierne vil føle en sammenhæng gennem graviditet og barsel. Ved også at fokusere på parforholdet og netværk øges effekten af indsatser og kan fx medvirke til fald i skilsmisser. Fælles lokaler, tværfaglig sparring og tæt samarbejde i dagligdagen skaber mening og sammenhæng for medarbejderen. Ud i årene vil denne udvidede tidlige gruppeindsats for gravide og nybagte forældre potentielt betyde mindre koordination og dermed tid fra forskellige fagligheder omkring et barn og familie, der er på rette kurs. 10

SUNDHEDSHUS Alle kommende og nybagte forældre i Odense Kommune. Tidligere tog forældrene til konsultation hos jordemoder i løbet af graviditeten på en matrikel i centrum og fik besøg af sundhedsplejersken i eget hjem efter fødslen 4-5 gange i barnets første leveår. Der var en meget tydelig overgang uden egentlig sammenhæng mellem jordemoderkonsultationer, fødsel og de efterfølgende op til 7 dage i sygehusregi til det efterfølgende kommunale tilbud fra sundhedsplejen. Den meget skarpe snitflade mellem sekundær sektor (sygehusregi) og primærsektor (kommunal), for præcis den samme målgruppe i et helt særligt livsforløb henover graviditet og barsel, skabte et usammenhængende forløb for familierne. Familierne kunne i værste fald opleve forskellige råd og vedledning ift. fx amning og at stå tilbage med oplevelsen af, at det var dem som nybagt familie, der var den eneste søm mellem to meget forskellige systemer. I dag sidder jordemødre og sundhedsplejersker under samme tag i tre forskellige sundhedshuse i Odense. Hvis en jordemoder skønner, at det kunne være godt at koble en sundhedsplejerske på familien allerede i løbet af graviditeten, kan hun med forældrenes samtykke udveksle viden om familien med sundhedsplejersken og/eller fx invitere sundhedsplejersken med ind i en konsultation. På den måde mærker familien samarbejdet, de fælles mål og vigtigst af alt, de oplever ét forløb, hvor grænserne mellem de to sektorer et udvisket, og der ikke er risiko for at familierne og deres udfordringer falder mellem to stole. Sundhedsplejersker og jordemødre er blevet kolleger på en helt ny måde, selvom de ansættelsesmæssigt fortsat er koblet op på to forskellige organisationer i to forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Det har givet meget større mulighed for at koordinere og samstemme praksis både ift. enkelte familier med særlige udfordringer og mere generelt med fælles personalemøder, kompetenceudvikling osv. sammenhæng på tværs af Familierne har én indgang gennem graviditet og barsel, og møder et samstemt personale, der samarbejder i relevante situationer. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? I komplicerede forløb kan sundhedsplejen let møde familien allerede i graviditeten og have viden fra jordemoderforløbet, der gør at hun ikke skal starte forfra ved barselsbesøget. Fælles lokaler, tværfaglig sparring og samarbejde i dagligdagen skaber mening og sammenhæng for medarbejderne. Ud i årene vil denne praksisændring for gravide og nybagte forældre potentielt betyde mindre koordination og dermed tid fra forskellige fagligheder omkring et barn og familie på rette kurs. 11

TIDLIG TILKNYTNING (FAMKO) Målgruppen er gravide kvinder og deres partner samt det ufødte/nyfødte barn, hvor der er bekymring for barnet eller en historik hos forældrene, som kan skabe tilknytningsproblematik. I graviditeten følges kvinden primært i det sundhedsfaglige system ved praktiserende læge og ved jordemoder. Har kvinden fx psykiatrisk sygdom, alvorlig social belastning eller psykiske problemstillinger som følge af omsorgssvigt eller seksuelt overgreb, følges graviditeten i udvidet svangreforløb i Familieambulatoriet på OUH. Ved bekymring om barnets trivsel sendes underretning til kommunen. Herefter har kommunen 4 måneder til at foretage en børnefaglig undersøgelse jf. Servicelovens 50, og herefter evt. opstarte foranstaltning. Dette betyder, at indsatsen i langt de fleste tilfælde først opstartes efter, barnet er kommet til verden. Borgere oplever at vente længe på at få tilbudt den hjælp, der er behov for. Medarbejderne arbejder under forskellige rammer og lovgivning, som kan gøre det svært at tilbyde en smidig, helhedsorienteret løsning med borgerens behov i fokus. For en mindre gruppe i Familieambulatoriet tilbydes et mentaliseringsbaseret samtaleforløb, Tidlig Tilknytning. Forløbet starter op i graviditetsuge 22-25 og strækker sig til, at barnet er 2-3 måneder gammelt, og varetages af familiebehandler (fra spæd- og småbørnsteam i CIBU). Familien møder først deres familiebehandler ved 2. jordemoderkonsulation, og relationen videreopbygges derfra. En indsats kan opstartes uden, at der (nødvendigvis) først skal sendes en underretning og startes en børnefaglig undersøgelse ( 50). I en opstartsperiode tilbydes forløbet til ca. 40 kvinder/år. Forsøget evalueres på forskningsniveau, hvorfor det er vigtigt med en sammenlignelig kontrolgruppe. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Borgere oplever at medarbejderne i de to sektorer samarbejder og tager fælles ansvar for tidligt at tilbyde de mest relevante indsatser. Tilbuddene til målgruppen i de to sektorer spiller sammen og dækker den gravide/kommende families samlede behov for at forberede sig på at blive en familie allerede meget tidligt i graviditeten, hvor der er mere overskud og motivation hos familien. Tidlig Tilknytning koordineres i forhold til andre faggruppers tilbud, og medarbejderne oplever at have fælles retning og viden om familien og deres udvikling. Ud i årene vil denne indsats meget tidligt i livet potentielt betyde mindre indgribende og dermed billigere foranstaltninger for barnet. 12

TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSFORA I DAGTILBUD OG SKOLER Børn, unge eller familier, som vi har en bekymring for ift. en række forskellige problemstillinger, der påvirker barnet, den unge eller familiens sundhed og/eller trivsel i hverdagen. Personale og ledelse i dagtilbud og skoler tager sig af de bekymringer, de oplever. Hvis de ikke selv kan lykkes med opgaven, kontakter de den fagperson i forvaltningen, som de vurderer bedst kan afhjælpe problemstillingen. På dette tidspunkt har problemstillingen typisk udviklet sig til et akut stadie. Problemerne har i mange tilfælde fået vokseværk inden, der bliver reageret på en bekymring og tilbudt den rette indsats. For mange professionelle voksne omkring børnene i deres læringsmiljø bruger for lang tid på at prøve sig frem med forskellige metoder før, de får understøttelse fra de rette fagligheder. Alle dagplejeområder, børneinstitutioner og skoler vil i 2019 have et tværfagligt samarbejdsforum, som arbejder ud fra en række præcise form- og metodiske krav, der hviler på den forskningsmæssige nyeste viden om effektfuldt tværprofessionelt samarbejde for børn, unge og familier med komplekse problemstillinger. De Tværfaglige Samarbejdsfora har en fast tværfaglig deltagerkreds. Forældre deltager som udgangspunkt, og det sikres at forældrenes perspektiv repræsenteres, hvis de ikke selv er til stede. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Barnet, den unge eller familien vil opleve, at der er et tydeligt formål med de indsatser, de tilbydes, og at de vil være koordineret på tværs af fagprofessionelle. De vil opleve, at de fagpersoner, de får støtte af, kender hinanden, og alle har ejerskab til de aftaler og planer, der er for indsatser. Koordineringen i de komplekse problemstillinger betyder, at ved at vælge en fælles retning skabes større effekt indenfor det prioriterede område. De fagprofessionelle får et kendskab til hinanden, hinandens faglighed og kerneopgaver og forpligtes ind i et fællesskab, hvor medarbejderne får en oplevelse af synergi og meningsfuldhed for både dem selv og familierne. Det pædagogiske personale i dagtilbud og på skolerne vil spare unødig tid og ressourcer på mindre målrettede interventioner og mere tidskrævende koordination ift. barnets/elevens udfordring. 13

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDSFORUM TIL 10. KLASSE Unge i 10. klasse i de almene undervisningstilbud og i de uddannelsestilbud, for unge, der har brug for et særligt læringstilbud (Dagskolen, EUD10, Huset, Job10). Tidligere har der ikke været et systematiseret samarbejde om 10. klasses elever, hvorfor de unge og deres problematikker har været adresseret på de enkelte uddannelsestilbud. Hvis leder og/eller personale har oplevet ikke selv at kunne håndtere de unge og deres problematikker, har de kontaktet den eller de fagpersoner i Børn- og Ungeforvaltningen, som de har vurderet, bedst har kunnet afhjælpe den specifikke problemstilling. Det har i nogle tilfælde ført til yderligere viderehenvisning og en unødig langstrakt proces. Der er risiko for, at den unge og dennes familie bliver henvist til en række forskellige fagpersoner og skal derfor potentielt igennem en del møder inden, de får kontakt til den rette fagperson, og skal fortælle om sine problematikker gentagende gange uden at få den rigtige støtte. Der er risiko for, at den unges problematikker udvikler sig og forværres, hvis der går for lang tid. Det kan betyde, at den unge dropper ud af undervisningstilbuddet, og at mere indgribende indsatser må sættes i gang. Den daglige ledelse i UngOdense indkalder til samarbejdsforum ca. 6 gange årligt. Det er ambitionen at udvide tilbuddet til også at dække erhvervsskolerne. Den pågældende unge og/eller dennes forældre er med, og derved bliver den unges perspektiv sikret og indsatsen målrettet. I det tværfaglige samarbejdsforum drøftes, hvordan fagpersoner omkring den unge bedst kan understøtte den unge i dennes problematikker, samt hvilke tilbud/indsatser den unge og læringsmiljøet kan tilbydes. Der er således et stort udbytte ift. vidensdeling fagpersonerne imellem forbundet med møderne og faggrupperne får på den måde en større viden om hinanden og hinandens handlemuligheder, hvilket i sidste ende kommer de unge og deres familier til gode. Den unge oplever, at hjælpen tilbydes via det daglige miljø de i forvejen er del af. Forældre oplever, at årsagerne til bekymring for deres barn mindskes, og de føler sikkerhed i, at den unge understøttes i at trives. Er der større effekt af de kommunale indsatser og ydelser? Den unge trives i højere grad, og dennes læring øges ved, at problemer håndteres inden de vokser sig for store. De fagprofessionelle får et kendskab til hinanden, hinandens faglighed og kerneopgaver og forpligtes ind i et fællesskab, hvor det at understøtte den unge (og familien) i de problemstillinger, vedkommende har, bliver et fælles mål for alle parter. Det pædagogiske personale i 10. klasses tilbuddene vil spare unødig tid og ressourcer på mindre målrettede interventioner og mere tidskrævende koordination ift. den unges udfordring. 14