Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Relaterede dokumenter
Årsrapport om det nære sundhedsvæsen Ikast-Brande Kommune

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation September 2016 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

Medfinansieringsrapport, 2014

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Orientering om Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017

Hvordan har du det? 2017

Forebyggelige genindlæggelser

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017

Ledelsesinformation Center for Sundhed og Ældre

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Sag nr December 2014

Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet, årsrapport 2017 Indholdsfortegnelse

Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Bilag 2 uddybning af tal

Triple Aim analyse. Opfølgende hjemmebesøg. Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune (2. udgave 2017)

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation Marts Indhold NOTAT

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Borgere i plejeboliger. Aarhus Kommune

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Sundhedsprofilen fortæller os om: Forekomst, fordeling, sammenhæng og udviklingstendenser. Sundhedsprofilen fortæller ikke noget om

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet - status i Roskilde Kommune 2017

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nye nøgletal for de nationale mål

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

Det sunde livs geografi. Sundhed og sygdom i sønderjyske byer

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sundhedsstatistik : en guide

Hvordan har du det? 2010

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Indikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Aktivitetsrapport Juli 2016

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Aktivitetsrapport April 2016

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Notat - Kommunal medfinansiering

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Odder Kommunes sundhedspolitik

Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation September Indhold NOTAT

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Transkript:

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1

Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER...2 MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR...2 OPSAMLING...2 APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER...2 2

SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE I nærværende dokument følges der op på sundhedstilstanden i Ikast-Brande Kommune. Dokumentet er struktureret omkring de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Dette afspejler, at det nære kommunale sundhedsvæsen spiller en stadig større rolle i det samlede danske sundhedsvæsen. De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet er: Mål 1: Bedre sammenhængende patientforløb Mål 2: Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Mål 3: Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Mål 4: Behandling af høj kvalitet Mål 5: Hurtig udredning og behandling Mål 6: Øget patientinddragelse Mål 7: Flere sunde leveår Mål 8: Mere effektivt sundhedsvæsen Der følges op vha. indikatorer fra følgende kilder: Nationale mål for sundhedsvæsenet Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? KØS - KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag Du kan læse en uddybende introduktion til datakilderne i appendikset. Herudover er der overvejelser om på sigt at inkludere forskellige andre indikatorer, såsom Indlæggelser af børn (Sundhedsplejen) Tvangsanvendelse på ældre- og psykiatri- og handicapområderne Information om konsultationer hos praksislæger Hvis man ønsker det, er det på langt de fleste parametre muligt at lave mere detaljerede underopdelinger, hvor man eksempelvis fokuserer på en bestemt aldersgruppe, personer med en bestemt arbejdsmarkedstilknytning eller personer bosiddende i et bestemt sogn. For overskuelighedens skyld er sådanne analyser kun i beskedent omfang gengivet i nærværende dokument. Læsevejledning De valgte Indikatorer er grupperet under det (mest) relevante nationale mål for sundhedsvæsenet. Der indgår alene indikatorer for de tre mål, som er mest relevant for den kommunale del af sundhedsvæsenet (mål 1, 2 og 7). For uddybning af de nationale mål henvises til: Nationale mål for sundhedsvæsenet, 2017. For hver indikator præsenteres som udgangspunkt 1) tal for 2015, 2016 og 2017, 2) regionsgennemsnittet for 2017, 3) Vestklyngegennemsnittet 1 for 2017 samt 4) den procentuelle udvikling fra 2015 til 2017. Hvor det er relevant angives udgifterne til kommunal medfinansiering (KMF) samt den procentuelle udvikling heri. Hvis der ønsker yderligere information ud over disse nøgletal, eksempelvis tal for en specifik anden kommune, kan disse fås ved henvendelse. 1 Vestklyngen består af Ikast-Brande, Herning, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Struer og Lemvig kommuner. 3

2017-tallet er markeret med grønt, hvis der har været en positiv eller ingen udvikling fra den foregående måling, OG at tallet er bedre end gennemsnittet i vestklyngen. (ELLER at der har været en positiv udvikling fra den foregående måling, og der ikke kan beregnes et gennemsnit for klyngen). 2017-tallet er markeret med gult, hvis der enten har været en positiv eller ingen udvikling fra den foregående måling og tallet er dårligere end gennemsnittet i vestklyngen, ELLER at tallet er bedre end gennemsnittet i vestklyngen og der har været en negativ udvikling fra den foregående måling. (ELLER at der har været en negativ udvikling fra den foregående måling, og der ikke kan beregnes et gennemsnit for klyngen). 2017-tallet er markeret med rødt, hvis der har været en negativ udvikling fra den foregående måling, OG at tallet er dårligere end gennemsnittet i vestklyngen. (ELLER at tallet er dårligere end gennemsnittet i klyngen, og der ikke er tal for udviklingen). *** betyder, at der mangler data. 4

MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Somatiske indlæggelser (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 170 173 171 176 176 0,68 Antal sengedage 124 73 118 137 149-4,74 KMF (kr.) 111.292.679 112.222.762 115.405.571 3,70 Psykiatriske indlæggelser (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 6,22 6,38 4,99 5,40 5,21-19,84 Antal sengedage 607 575 615 637,84 647,25 1,22 KMF (kr.) 5.571.455 5.688.917 5.642.525 1,28 Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 40 37 33 62 39-18,11 KMF (kr.) 1.926.632 1.846.097 1.661.995-13,74 Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene (per. 1.000 borger) Antal udskrivninger med færdigbehandlingsdage 0,22 0,27 0,29 *** *** 33,33 Antal færdigbehandlede sengedage 0,39 1,10 0,87 *** 96,67 125,00 KMF (kr.) 72.432 88.920 31.216-56,90 Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene (per. 1.000 borger) Antal udskrivninger med færdigbehandlingsdage < 5 i alt < 5 i alt 0 *** *** *** Antal færdigbehandlede sengedage 0,41 0,17 0 *** *** -100,00 KMF (kr.) 33.167 13.832 - -100,00 Fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet (pct.) Andel, der fastholdes *** *** 78,30 79,32 79,03 *** 5

Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet (pct.) Andel, der fastholdes *** *** 45,80 44,00 41,92 *** Akutte medicinske korttidsindlæggelser (antal pr. 1.000 borger) Antal indlæggelser 20,44 19,81 18,74 37,67 22,21-8,29 KMF (kr.) 5.473.529 5.336.207 4.643.671-15,16 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser (antal pr. 1.000 borger) Antal indlæggelser 5,86 6,04 4,26 4,97 4,70-27,27 KMF (kr.) 1.512.054 1.501.975 1.109.234-26,64 Ventetid til genoptræning (dage) Gennemsnitlig antal dage *** 14,00 14,00 12,94 12,17 *** Svært ved at forstå information om sundhed (pct. af borgere fra 25 år) 2010 2013 2017 Region Klynge Ændring Andel (pct.) *** *** 4,00 4,74 5,00 *** Svært ved at kommunikere med sundhedspersonale (pct. af borgere fra 25 år) Andel (pct.) *** *** 8,00 7,53 7,17 *** 6

MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Akutte indlæggelser pr. KOL-patient (antal pr. 1.000 borger) Antal indlæggelser *** 490 456 516 489-6,94 Akutte indlæggelser pr. diabetes-patient (antal pr. 1.000 borger) Antal indlæggelser *** 303 295 352 335-2,64 Indlæggelser af borgere med hjertesvigt (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 1,55 1,10 1,14 1,51 1,25-26,56 Antal sengedage 8,86 6,67 7,29 8,45 7,41-17,76 KMF (kr.) 844.193 716.629 699.582-17,13 Indlæggelser af borgere med åreforkalkning (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 0,12 0,41 0,87 1,28 1,35 620,00 Antal sengedage 0,65 2,90 4,07 3,47 4,32 522,22 KMF (kr.) 79.205 248.838 221.776 180,00 Indlæggelser af borgere med Type 2-diabetes (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 0,34 0,78 1,62 1,47 1,22 378,57 Antal sengedage 0,99 2,80 1,65 2,50 2,84 65,85 KMF (kr.) 508.088 668.169 645.045 26,96 Indlæggelser af borgere med apopleksi (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 1,57 1,95 4,84 6,33 5,42 207,69 Antal sengedage 6,08 7,98 7,22 7,88 8,56 18,73 KMF (kr.) 859.660 1.071.719 774.417-9,92 Indlæggelser af borgere med KOL (per 1.000 borger) Antal indlæggelser 2,83 1,95 2,64 2,63 2,54-6,84 Antal sengedage 13,90 9,93 12,45 11,34 12,15-10,45 7

KMF (kr.) 1.253.010 912.988 1.228.881-1,93 Akutte medicinske korttidsindlæggelser af 65+ (pr. 1.000 borgere over 65 år) Antal indlæggelser 9,30 8,25 9,49 16,57 11,32 2,08 KMF (kr.) 2.703.479 2.358.889 2.524.384-6,62 Genindlæggelser af 65+ årige (antal pr. 1.000 borgere over 65 år) Antal genindlæggelser 14,86 12,23 12,70 32,02 17,94-14,55 KMF (kr.) 889.648 795.074 833.159-6,35 Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene (antal pr. 1.000 borgere over 65 år) Antal udskrivninger med færdigbehandlingsdage 0,86 1,13 1,23 *** *** 42,86 Antal færdigbehandlede sengedage 1,23 3,02 2,71 5,68 7,25 120,00 KMF (kr.) 19.510 47.424 44.264 126,88 Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige (antal pr. 1.000 borger over 65 år, opdelt på diagnoser) Blærebetændelse 2,65 2,06 4,28 *** 4,11 61,09 KMF (kr.) 215.948 177.927 304.284 40,91 Brud 13,93 14,93 15,22 14,63 15,78 9,20 KMF (kr.) 1.495.006 1.534.361 1.650.949 10,43 Dehydrering 3,19 3,22 4,65 *** 3,52 46,08 KMF (kr.) 198.254 882.423 283.418 42,96 Blodmangel 1,46 0,90 1,76 *** 1,36 20,60 KMF (kr.) 84.249 79.218 140.231 66,45 Forstoppelse 1,19 1,29 2,64 *** *** 121,10 KMF (kr.) 99.419 73.098 143.552 44,39 Gastroenteritis 0,80 0,77 0,75 *** *** -5,24 KMF (kr.) 37.682 38.762 34.808-7,63 Nedre luftvejssygdomme 26,14 21,11 29,30 25,59 26,76 12,07 KMF (kr.) 2.388.332 2.083.932 2.941.843 23,18 8

Sociale og plejemæssige *** *** 0 0 0 forhold KMF (kr.) - 483 98-79,71 Tryksår 0,66 < 5 i alt < 5 i alt *** *** KMF (kr.) 83.287 16.984 24.270-70,86 Forebyggelige indlæggelser i alt 50,03 44,40 58,73 51,16 53,91 17,38 KMF (kr.) 4.602.177 4.194.307 5.523.453 20,02 Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige, der er i kontakt med kommunen i form af træning, hjemmehjælp eller hjemmesygepleje (antal pr. 1.000 borgere over 65 år) Indlæggelser i alt 25,88 24,58 27,79 *** 22,65 7,39 KMF (kr.) 2.291.077 2.276.845 2.465.332 7,61 9

MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR Middellevetid Middellevetid, i år *** 80,50 80,90 80,91 80,82 0,50 Daglig rygere Daglig rygere, i pct. 20 20 18 16,74 16,83-10,00 Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Andel, pct. 9 7 6 5,89 5,33-33,33 Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) Andel, pct. 10 10 8 8,95 7,83-20,00 Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Andel, pct. 18 19 21 19,79 20,17 16,67 Usundt kostmønster Andel, pct. 16 13 16 16,00 17,83 - Moderat overvægtige Andel, pct. 37 37 37 35,26 35,83 - Svært overvægtige Andel, pct. 14 16 20 18,11 19,00 42,86 Dårligt selvvurderet helbred Andel, pct. 14 17 17 15,95 16,17 21,43 10

4+ kroniske sygdomme Andel, pct. 10 10 12 11,74 12,17 20,00 God trivsel og livskvalitet Andel, pct. *** 74 69 69,95 70,00-6,76 Højt stressniveau Andel, pct. 28 27 32 30,84 30,83 14,29 Deprimeret i let, moderat eller svær grad Andel, pct. *** *** 6 5,74 5,33 *** Svær ensomhed Andel, pct. *** 3 4 4,79 4,33 33,33 Generet af angst og anspændthed Andel, pct. 3 5 6 5,58 5,17 100,00 11

OPSAMLING MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB Antallet af somatiske indlæggelser er under klyngegennemsnittet målt på både antal sengedag og indlæggelser, og der er sket et betydeligt fald i førstnævnte. Udgiften hertil er steget med knap 4 procent siden 2015 og var i 2017 på 115 mio. kr. Antallet af akutte genindlæggelser inden for 30 dage er faldet med næsten 20 procent siden 2015 og er under gennemsnittet i Vestklyngen. Der er ligeledes sket en reduktion i udgifterne hertil på ca. 14 procent siden 2015 til 1.662.000 kr. i 2017. Antallet af færdigbehandlingsdage, hvor borgere må vente på sygehusene efter endt behandling er på et stabilt lavt niveau. Udgiften begrænser sig til 31.000 kr. i 2017. Der er sket betydelige fald i antallet af akutte korttidsindlæggelser på både det somatiske og psykiatriske område, og for begge gælder det, at man er under gennemsnittet i Vestklyngen. Udgifterne til begge er reduceret betydeligt siden 2015 til hhv. 4.644.000 kr. og 1.109.000 kr. Der har været et massivt fald i antallet af psykiatriske indlæggelser, men antallet af sengedage følger ikke med ned, hvorfor der alt andet lige må være flere længere psykiatriske indlæggelser. Udgiften hertil er steget med ca. 1 procent siden 2015 og var i 2017 på 5,6 mio. kr. Ikast-Brande Kommune er bedre end resten af Vestklyngen og regionen som helhed til at fastholde psykisk syge på arbejdsmarkedet, hvor 45 procent fastholdes, men er tilsvarende dårlige til at fastholde somatisk syge på arbejdsmarkedet, hvor 78 procent fastholdes. Ventetiden til genoptræning er to dage længere end gennemsnittet er i Vestklyngen. Den gennemsnitlige ventetid var i både 2016 og 2017 på 14 dage. MÅL 2: STYRKET INDSATS FOR KRONIKERE OG ÆLDRE PATIENTER Der er sket i fald i antallet af indlæggelser af borgere med KOL og diabetes, og antallet er for begge diagnoser på et lavere niveau end gennemsnittet i Vestklyngen Antallet af genindlæggelser af borgere over 65 år er faldet med næsten 15 procent siden 2015, og er meget langt under gennemsnittet i regionen, antallet er dog steget en 12

smule fra 2016 til 2017. Udgiften er siden 2015 reduceret med lidt over 6 procent og var i 2017 på 833.000 kr. I forhold til indlæggelser af borgere med hjertesvigt ses både et lavere antal indlæggelser og sengedage end klyngegennemsnittet, men efter et stort fald fra 2015 til 2016 er både antallet af indlæggelser og sengedage steget lidt igen fra 2016 til 2017. Udgiften til indlæggelser af denne gruppe er faldet med 17 procent siden 2015 og var i 2017 på 700.000 kr. I forhold til indlæggelser af borgere med åreforkalkning er både antallet af indlæggelser og sengedage steget voldsomt fra 2015 til 2017, alligevel er Ikast-Brande Kommune stadig betydeligt under gennemsnittet i klyngen. Udgiften er fra et lavt niveau på 79.000 kr. i 2015 steget med 180 procent til 222.000 kr. i 2017. I forhold til indlæggelser af borgere med apopleksi (slagtilfælde) er antallet af indlæggelser fordoblet siden 2015, men fortsat under gennemsnittet i klyngen. Trods stigningen i indlæggelser er antallet af sengedage kun steget moderat. Udgiften til indlæggelser af borgere med denne diagnose er faldet med ca. 10 procent siden 2015 og var i 2017 på 744.000 kr. Antallet af akutte medicinske korttidsindlæggelser af borgere over 65 år er steget en lille smule siden 2015, og er klart under gennemsnittet i regionen. Der ses dog en betydelig stigning fra 2016 til 2017. Udgiften er siden 2015 reduceret med knap 7 procent til 2.524.000 kr. i 2017. Antallet af somatiske indlæggelser med færdigbehandlingsdage, hvor borgere over 65 år venter på et relevant tilbud fra kommunen, er meget lavt målt på både antal indlæggelser og antal sengedage, der har dog været en stigende tendens i begge. Udgiften hertil begrænser sig til 44.000 kr. i 2017. Antallet af indlæggelser af borgere med Type 2-diabetes er næsten firdoblet siden 2015 og er over klyngegennemsnittet. Stigningen i antal sengedage er dog langt mindre og under klyngegennemsnittet, hvorfor der alt andet lige må være tale om flere korte forløb. Udgiften er steget med lidt over en fjerdel og var i 2017 på 645.000 kr. Antallet af indlæggelser af borgere med KOL er efter et markant fald fra 2015 til 2016 igen steget, så vi næsten er tilbage på 2015-niveauet, og antallet af indlæggelser er ligeledes over gennemsnittet i Vestklyngen. Det samme gør sig gældende for antallet af sengedage. Udgiften er på 1.229.000, hvilket er stort set det samme som i 2015. Antallet af de såkaldte forebyggelige indlæggelser af borgere over 65 år er steget med 17 procent siden 2015 og er højere end gennemsnittet i Vestklyngen. Udgifter er tilsvarende steget med 20 procent i perioden og var i 2017 på 5.523.000 kr. Af de forebyggelige diagnoser er det alene gastroenteritis og tryksår, hvor der er sket en positiv udvikling, mens der er stigninger på mellem 9 og 121 procent i antallet af indlæggelser af borgere over 65 med blærebetændelse, brud, dehydrering, ernæringsbetinget blodmangel, forstoppelse og nedre luftvejssygdomme. Antallet af forebyggelige indlæggelser af 65+ årige, der i forvejen er i kontakt med 13

kommunen i form af træning, hjemmehjælp eller hjemmesygepleje er steget med 7 procent og er ligeledes over gennemsnittet i Vestklyngen. Udgiften hertil er steget med næsten 8 procent siden 2015 og var i 2017 på 2.465.000 kr. MÅL 7: FLERE SUNDE LEVEÅR Middellevetiden for borgere i Ikast-Brande Kommune er steget med knap 3 måneder siden 2016 og var i 2017 80,9 år, hvilket er lidt højere end gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der ryger dagligt er faldet med 10 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 18 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højrisikoforbrug af alkohol er faldet med en tredjedel fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der ugentligt rusdrikker er faldet med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 8 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et usundt kostmønster er efter et fald fra 2010 til 2013 steget fra 2013 til 2017 og er nu igen på 16 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er moderat overvægtige er uændret siden 2010 og er på 37 procent, hvilket dog fortsat er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der selv vurderer, at de har et dårligt helbred er steget med 21 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 17 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har fire eller flere kroniske sygdomme er steget med 20 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 12 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der lider af svær ensomhed er steget med en tredjedel fra 2013 til 2017 og er nu på 4 procent, hvilket dog er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er fysisk inaktive er steget med 17 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 21 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er svært overvægtige er steget med 43 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 20 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der angiver at de har god trivsel og livskvalitet er faldet med 14

7 procent fra 2013 til 2017 og er nu på 69 procent, hvilket er under gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der har et højt stressniveau er steget med 14 procent fra 2010 til 2017 og er nu på 32 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der er deprimeret i let, moderat eller svær grad var i 2017 på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. Andelen af befolkningen der generet af angst og anspændthed er fordoblet fra 2010 til 2017 og er nu på 6 procent, hvilket er over gennemsnittet i Vestklyngen. 15

APPENDIKS: INTRODUKTION TIL DATAKILDER Nationale mål for sundhedsvæsenet (Sundheds- og ældreministeriet) Afrapporteringen af performance på de nationale mål for sundhedsvæsenet baserer sig på registerdata og er siden 2016 årligt blevet udarbejdet af Sundheds- og ældreministeriet. Den seneste udgave findes her: https://www.sum.dk/temaer/~/media/filer%20-%20publikationer_i_pdf/2018/nationale-maal-version-2-2018/nationale-maal-for-sundhedsvaesenet-2017-version-2.pdf. Fra afrapporteringen er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Ventetid til genoptræning Fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet Akutte indlæggelser pr. KOL-patient Akutte indlæggelser pr. diabetes-patient Middellevetid Den regionale sundhedsprofil Hvordan Har Du Det? Den regionale sundhedsprofil baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse og indeholder svar fra et repræsentativt udsnit af borgerne i Region Midtjylland herunder Ikast-Brande Kommunes borger. Den seneste undersøgelse blev gennemført i 2017, og kan findes her: http://www.defactum.dk/om-defactum/projektsite/hvordan-har-du-det/ Fra den regionale sundhedsprofil er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: Daglige rygere Højrisikoforbrug af alkohol (flere end 14/21 genstande pr. uge) Ugentligt rusdrikkere (drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed) Fysisk inaktive (er højest fysisk aktive i 30 minutter om dagen 1 dag om ugen) Usundt kostmønster Moderat overvægtige Svært overvægtige Dårligt selvvurderet helbred 4+ kroniske sygdomme God trivsel og livskvalitet Højt stressniveau Deprimeret i let, moderat eller svær grad Svær ensomhed Generet af angst og anspændthed Udtræk fra esundhed/køs KØS, eller esundhed som det også kaldes, står for KommunalØkonomisk Sundhedsinformationsgrundlag. Det er et datavarehus, hvor data fra centrale sundhedsregistre bliver stillet til rådighed for kommunerne. Læse mere her: https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-lukket-esundhed/koes Fra KØS er der i nærværende analyser anvendt følgende indikatorer: 16

Somatiske indlæggelser Psykiatriske indlæggelser Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehusene Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Forebyggelige indlæggelser af 65+ årige Genindlæggelser af 65+ årige Indlæggelser af borgere med udvalgte kroniske lidelser (hjertesvigt, åreforkalkning, Type 2-diabetes, apopleksi og KOL. 17