Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer af bagerfamilien Lampe i Ringe, om jeg ikke kunne tænke mig at komme ned og arbejde hos dem, da deres mestersvend var blevet vedvarende syg (sklerose) Men - men, det var en svær beslutning. At komme " på landet"- og så "arbejde om søndagen". De havde kendt mig fra barn, da min far som ung bagersvend i ca. 1930 havde arbejdet for deres far som hed Frantz Lampe. Jeg beretter i det følgende lidt om dette, fordi det er indledningen og årsagen til mere end 50 års ægteskab og sejlerliv med Britta. Franz Lampe byggede ejendommen Vestergade 5 i Ringe i 1910, hvor han var kommet til Danmark som ung vandrende "naver" fra Tyskland. Frantz Lampe startede først forretning i Bjerreby på Tåsinge, men ville gerne til Ringe, bl.a. fordi han havde familie på Midtfyn. Han fik en murer fra Herringe til at tegne og bygge ejendommen i Vestergade. Når man ser butiksindgangen med de to buer i hjørnet, er det lidt specielt, og det går igen i flere ejendomme i omegnen, bl.a. kan man i Stenstrup se en lignende ejendom med buer i hjørneindgangen, vist nok bygget for en fætter til Frantz Lampe. Vestergade 5 i 1910, nybygget og med bagerfamilien.
Læg mærke til på billedet, at der ikke var anlagt fortov og rigtig vej. En stor del af salget foregik ved kørsel med hest og vogn til gårdene i omegnen. Bag ved bygningen var der en mindre længe med hestestald og vognport, som blev bygget om til en moderne lejlighed på 70m² til Britta og mig i 1961, efter at vi i et godt årstid havde boet på et værelse i hovedbygningen. Her i bagbygningen boede vi en del år med 4 børn, men vi havde også en del af hovedbygningen til rådighed. Da vi i 70erne købte hele ejendommen, flyttede vi selv i hovedbygningen Franz Lampe og hans kone fik fem børn, tre døtre og to sønner. Den ene søn udvandrede som familiens sorte får til Amerika, den anden blev udlært konditor og etablerede sig i Linkøping i Sverige, hvor han drev en stor virksomhed og var ikke interesseret i bageriet i Ringe. Britta og jeg nåede at lære ham og hans familie at kende ved vores besøg i Sverige, og når han besøgte barndomshjemmet i Ringe efter, at Britta og jeg havde overtaget Lampes bageri. Af de tre døtre blev en ene kontorchef hos Elias B. Muus i Odense, mens de to andre forblev i bagervirksomheden i Ringe og hjalp deres far efter moderens død. Efter Frantz Lampes død drev de to døtre bageriet videre ved hjælp af fremmed arbejdskraft. Den ene af de to døtre døde midt i 1940erne. Det bevirkede, at den ældste, Anna, som arbejde hos Elias B Muus i Odense sagde sit job op for at komme den sidste søster til hjælp i bagervirksomheden i Ringe. "Familiesammenhold" må man sig. Min far hed Lorenz Heinrich Nielsen, og man kan nok høre af navnet, at han var fra Sønderjylland og havde gået i tysk skole. Han blev udlært bager hos "Vor bager" i Tønder. Efter sin læretid turnerede han lidt rundt i landet blandt andet hos Frantz Lampe i Ringe, men han etablerede sig i Nyborg med "Mønsterbageriet", som lå på hjørnet af Korsgade og Vestervoldgade. Af ovenstående kan man nok forstå mit bekendtskab med bagerfamilien Lampe i Ringe. Jeg besluttede at stoppe på Sct. Knud i Odense for drage til Ringe og afprøve mine evner som mestersvend. Jeg blev meget forkælet af de to ugifte søstre og måtte for eksempel låne deres lækre Ford Taunus, når jeg havde behov for det, se fjernsyn hos dem, dengang var det ikke almindeligt med fjernsyn, det var noget, man kunne gå hen til en radioforretning om aftenen og se i deres udstillingsvindue. Efter nogle måneder var jeg ved at være træt af at være i Ringe, jeg tænkte på at komme ud til vandet, det var ikke rigtig mig at være i Ringe. De to frøkner Anna og Frederikke Lampe kunne nok mærke, hvor det bar hen ad med mig. Så en dag sagde de, at de kendte en utrolig sød pige, der havde arbejdet hos dem, medens hun var skolepige, og hun ville komme og arbejde i august måned, inden hun skulle starte som elev ved postvæsenet, en pige de satte rigtig megen pris på. Jeg tænkte: "Det er godt med jer", deres normer for, hvordan unge piger skulle være eller se ud, var ikke lige min smag. De to frøkner var jo meget gammeldags.
Britta og jeg kendte overhovedet ikke til hinandens eksistens før 1. august 1958. Da vi blev præsenteret for hinanden om morgenen den 1. august, må jeg tilstå og give frøknerne ret i, at det var en utrolig sød pige, og jeg blev vist forelsket med det samme.
Der var straks amoriner i luften, og vi indledte en romance, som har varet ved siden da. Sidst på året 1958 fik vi tilbudt at overtage forretningen på meget lempelige vilkår, men kun, hvis vi giftede os, og at vi begge gik 100% ind i virksomheden. I juni måned 1959 blev vi gift. 1. juli overtog vi forretningen. Et halvt år senere døde den ene af de forhenværende indehavere. Hun havde fået af vide af lægerne, at hun var uhelbredeligt syg, og hun vidste måske, hvor det bar hen, og disponerede derfor med Britta og mig, så hendes sidste søster var i gode hænder. Da den sidste en del år senere døde, og vi ryddede op, så vi i deres dagbog, som de dagligt havde ført, hvad de havde observeret om Brittas og min romance, og at det gik, som de nok havde håbet. Og at de havde fundet de afløsere, som de havde ønsket. Inden vi giftede os, havde vi drøftet det med at sejle. Britta havde været lidt på vandet sammen med sin morfar nede ved Nakkebølle, som var gammel fisker, så det var hun helt med på. Vi giftede os den 27 juni 1959 og startede den 1. juli efter én hvedebrødsdag. Vi fordoblede hurtigt omsætningen flere gange i forretningen. Så kneb det med at få medarbejdere til søndagsarbejde, og søndagsarbejde var heller ikke vores livret, da vi gerne ville i gang med at sejle kapsejlads. Alle bagerforretninger havde den gang søndagsåbent og lukket mandag. Der var i 1959 fire bagerforretninger i Ringe. Vi besluttede/satsede at lukke om søndagen og holde åbent om mandagen. Det viste sig ar være en god ide, omsætningen steg igen, og nu kunne vi pludselig nemt få medarbejdere, endda dygtige, når vi kunne tilbyde fri på helligdage, hvilket ikke var almindeligt i branchen på det tidspunkt. Efter et par år købte vi en Folkevognsboble samt en piratjolle, så vi nemt kunne køre til Nyborg og sejle. Vi fik også hurtigt børn, det var jo svært at undgå med sådan en dejlig pige som Britta.
Frederikke Lampe - den sidste søster - var sød og fremragende som barnepige, når vi skulle ud og sejle. Frederikke sidder med Mai, som var Frederikkes øjensten. Mai og Frederikke Britt og Frederikke
Ejendommen Vestergade 5. først i 70erne Efter 29 gode år i Ringe solgte vi Bageriet til anden side, vores børn var ikke særligt interesserede i at efterfølge, de kunne sikkert se at der var rigtig meget arbejde i virksomheden. Samtidig fornemmede vi også, at tiderne ville være til ugunst for mindre Bagere, slagtere, købmænd og andre specialforretninger. I min barndom i Nyborg, var der femten selvstændige bagerforretninger, i dag i år. 2013. er der kun 2 selvstændige bagere. Efter tiden i Ringe flyttede vi til Nyborg, blev lønmodtagere med arbejde og højest 37 timer om ugen, nu blev der tid til at sejle mere i vort livs efterår, som har bragt os op øst for Sverige, gennem Gøta kanalen. En tur i det Norske samt tur i det græske ø hav, for ikke at tale om de fleste kroge i vort eget dejlige land.