Sundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år

Relaterede dokumenter
Den Nationale Sundhedsprofil

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

2.3 Fysisk og mentalt helbred

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Hvor trykker skoen i forebyggelsen af de alkoholrelaterede problemer og skader

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

HVAD STILLER VI OP MED PATIENTEN, DER DRIKKER?

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Sundhedsprofilen 2017

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? 2017

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

ALKOHOL OG BESKÆFTIGELSE. Maja Bæksgaard Jørgensen Forskningsgruppeleder Forsker, Ph.d., Sundhedsøkonom

Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Sundhedsstatistik : en guide

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Alkoholforbrug og -misbrug

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

National Sundhedsprofil Unge

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

SAS SEMINAR 18. SEPTEMBER 2014 NÅR OFFENTLIGE DATA BLIVER EN FÆLLES VIDENSBANK KNUD JUEL STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SIF

Vedr. : Ældre og demens Baggrundsfakta vedr. Sundhedsstyrelsens rapport: Ældres sundhed og trivsel, 2019

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilens resultater

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Sundhedspolitik

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Ældres sundhed og trivsel

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sammenfatning. Helbred og trivsel

SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Transkript:

30. Maj 2018 Indland - DR Trods indsats for milliarder: Ingen kender antallet af alkoholikere og deres børn Organisationer kritiserer forældede målinger af omfanget af alkoholmisbrug. Sundhedsstyrelsen: Nye tal er på vej - forhåbentlig foreligger inden et år

Vi har aldrig kendt antallet i Danmark med alkoholproblemer! Vi ved det heller ikke om et år Vi får det heller ikke at vide fremover Vi har en masse andre tal

Tallene Storforbrug 860.000 20% af 16+ årige Skadeligt forbrug 620.000 14% af 16+ årige Afhængige 147.000 3% af 16+ årige Hvidtfeldt UA et al. Alkoholforbrug i Danmark. SIF 2008

Hvor stammer tallene fra Data Sundhedsprofilen 2005 AUDIT (det er den eneste Sundhedsprofil hvor AUDIT var med) + kvantitative spørgsmål Definitioner: Storforbrug: > 14/21 genstande/uge Skadeligt forbrug : 4 i sp. 7-10 Afhængighed : 4 i sp 4-6 Analyse Justering for manglende deltagelse (bortfalds-justering) Landspatient-register Alkoholrelaterede diagnoser Hansen ABG et al. Scand J Publ Health 2011; 39: 128-36

Det er estimater Det er ikke diagnoser der opfylder ICD-kriterier Det er ikke: Sygdomsprævalenser eller incidenser Nøjagtighed og præcision - AUDIT Sandt positive (sensitivitet) 0,5 Sandt negative (specificitet) 0,9 AUC 0,7 Positiv prædiktiv værdi 0,4 Negativ prædiktiv værdi 0,9 Præcision r : 0,8 Men gør det noget??

Der er en række andre mål for alkoholproblemer i samfundet Salgsstatistik Sundhedsprofiler Storforbrug Binge drinking CAGE-C Skolebørnsundersøgelsen Sygelighed /dødelighed Alkoholrelateret sygdom

14 Salget af alkohol per indb. > 14 år 12 Liter ren alkohol 10 8 6 4 1986 12,2 liter 2012 9,1 liter 2 Forbrug og salg af alkohol liter per voksen Skønnet grænsehandel 2010: 1,2 liter ren alkohol 0 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2015 Kilde: Danmarks Statistik

Danskeres sundhed Nationale undersøgelser om danskernes trivsel, sundhed og sygdom Gennemført i 2010 (59 %) 2013 (54%) 2017 (59%) Alder: 16 år eller derover Omkring 180.000 deltagere i hver runde Spørgeskemaet Mental sundhed og stress Smerter eller ubehag i dagligdagen Specifikke sygdomme Rygning Alkohol Kost Bevægelse i dagligdagen Højde og vægt Sociale relationer Uddannelse og civilstand Gennemført i samarbejde mellem de 5 regioner, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen Statens Institut for Folkesundhed

Alkohol data Kvantitative data Forbrug Binge CAGE-C (AUDIT) Vægtede statistikker for bortfald Køn og alder Alder uddannelse, bruttoindkomst socioøkonomisk gruppering, Familietype etnisk baggrund, antal lægebesøg, indlæggelse på sygehus ejer/lejer-forhold. Ikke specifik justering for alkoholrelaterede diagnoser

Andel der drikker over Højrisiko-grænserne alder 2010: 10,6 % 2013: 8,5 % 2017: 6,9 % Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017

Drikker jævnligt (hver måned) fem eller flere genstande ved samme lejlighed 2013:29,5 % 2017:26,7 % Den Nationale Sundhedsprofil 2013 og 2017

Problematisk alkoholforbrug (Cage-C) 2010: 15,2 % 2013: 14,6 % 2017: 13,8 % Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017

Udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd, sygelighed og trivsel opdelt på alkoholforbrug. Aldersjusteret procent % Overskrider højrisikogrænse Overskrider ikke højrisikogrænse 50 40 30 20 10 0 Ryger dagligt Opfylder ikke WHO s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet Usundt kostmønster Meget generet af smerter eller ubehag seneste 14 dage Højt stressniveau

Andel der har været fulde mindst 2 gange Skolebørnsundersøgelsen 2014

Disability-adjusted life years (DALY) Years of life lost (YLL) Years lived with disability (YLD) Agardh EE et al. Addiction 2016; 111: 1806 13

Knud Juel 2017

Vi ved overordnet rigtig meget Faldende andel med alkoholproblemer Faldende forekomst af alkoholrelateret sygdom Stigende social ulighed Masser af viden om sammenhænge med andre sundhedsindikatorer

Men det bedste bud på hvor mange med alkoholproblemer der er i DK Prævalensundersøgelse Diagnostiske interviews ICD-kriterier Systematisk Repræsentativ Danske befolkning Eller næstbedst Gentage AUDIT + analyser/justeringer

antallet af borgere i behandling er mere end fordoblet 5. Februar 2018 Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL Det er bare ikke rigtigt!!

Antal i behandling 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Antal unikke indskrevne i alkoholbehandling fordelt på Regioner 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 total Hovedstaden Midjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015* 2016 0 Alkoholbehandlingen i Danmark 2014, Sundhedsdatastyrelsen 2016

Der er ikke sket en fordobling af indkrevne Beror på fejlfortolkning af data Antallet af behandlede i et år (medtager patienter indskrevet foregående år) Medtager data fra 2006-2009 (inkomplette data) Antallet af indskrevne/år er konstant

Ane Halsboe-Jørgensen & Pernille Rosenkrantz-Theil

Det passer bare ikke! Fejlfortolkning Forbud mod indsatser Skeletter i skabet?

Socialøkonomiske Investeringsmodel SØM VIVE, Socialstyrelsen

Princippet Socialøkonomisk investeringsmodel (SØM), VIVE, Socialstyrelsen

Alkoholbehandling: NAB NAB Afsluttede - Færdigbehandlede Afsluttede - Ikke færdigbehandlede Konsekvenser Konsekvenser Netto gevinst Konsekvenser: Overførsler, Beskæftigelse, Sundhed, Kriminalitet, Uddannelse, Sociale serviceydelser Socialøkonomisk investeringsmodel (SØM), VIVE, Socialstyrelsen

Liste over alkoholinterventioner i SØM Outcomes: overvejende Afholdenhed Alkoholforbrug

Problemer med SØM Metoder som ikke anvendes i DK 12-trin Contingency management Kombination af indsatser ikke medtaget Medicinsk behandling ikke medtaget Kan ikke håndtere behandlingsforløb ex. Stepped care Effektmål hvordan er de udvalgt?? Ikke relevante for nogens vedkommende Overvejende afholdenhed Få der handler om tilbagefald Ingen der handler om livskvalitet? Ofte baseret på små antal patienter

Problemer med SØM - forts Sammenligning med anden behandling i nogle tilfælde og ikke med kontrol behandling Kognitiv adfærdsterapi MI Økonomiske konsekvenser kan ikke stå alene En død patient er en billig patient Flere vil overleve med ringe funktionsniveau Flere på overførselsindkomst Flere på pension Flere indlæggelser, kontrolbesøg Men flere med bedre livskvalitet Man kan ikke basere beslutninger på økonomiske betragtninger alene Pas på!

Kommunal alkoholbehandling er som et lotteri

* *

Problemer For få i behandling Stor variation Mange små behandlingssteder Ringe lægebemanding Akutbehandling Også betydelige fremskridt Hovedparten af metoder evidensbaserede

Hvad kan vi gøre ved det? Autorisationsordning Større behandlingssteder Bindende Kliniske guidelines Minimumsstandarder Personalesammensætning Sundhedsreformen??