SORG. - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg. Hospice Djursland maj 2019

Relaterede dokumenter
13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Den pårørende i fokus

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Når børn mister. (Kilde til nedenstående:

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

At tale om det svære

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Pårørende - reaktioner og gode råd

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS

Du har mistet en af dine kære!

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Information til unge om depression

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Middellevetid i Danmark. Mænd Kvinder

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Når far eller mor får kræft

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Sorgplan for Ejsing Friskole og pasningsdel

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Sorghandleplan for Østerbyskolen

GUIDE TIL FAMILIER MED BØRN I SORG

Stress, sygdom og sygefravær

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

FIND MERE INFORMATION. - om hjemmesider og pjecer, som kunne være til nytte for dig, som er pårørende til en patient på hospice.

Når et lille barn dør

Når du kommer hjem...

Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk kriseintervention

Psykologisk kriseintervention

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

Sådan spotter du stress hos dig selv eller en kollega

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske og de psykiske... 5

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Psykisk førstehjælp til din kollega

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Jeg vil gerne tale om min sorg

HVOR BEFINDER DU DIG PÅ AUTISMEBJERGET?

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

Alle helgen I 2015 Strellev

Kræft og sorg. Til efterladte

SALON3: BØRN, UNGE OG SORG

PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Fosterdød i graviditeten efter uge 22

Assensskolen. Handleplan vedrørende sorgbearbejdning.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Sorgplan for Karlskov Friskole

Den akutte krise. De forskellige faser

Velkommen til temagruppen Barnet mellem flere familier

Min mor eller far har ondt

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

Guide til praktisk stresshåndtering

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE

Møder med pårørende i SORG

Vejledning til pårørende ved dødsfald

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

INKLUSIONSPANELET MASTERSKEMA ELEV 5. NEDSLAG

OmSorg. Handleplan for GXU

Den pårørende i fokus

Transkript:

OM SORG - tanker, følelser og reaktioner i forbindelse med tab og sorg Hospice Djursland maj 2019

Om sorg At miste en, som har stået os nær, er noget, vi alle før eller siden vil opleve - det kan kaldes et livsvilkår. Med tabet følger sorgen, som opleves forskelligt fra menneske til menneske. For nogen fylder sorgen meget - for andre ikke. Forskellighederne kan hænge sammen med flere ting: tidligere erfaringer med at miste, ens personlighed og ens netværk, og forholdet til den, man har mistet. Mænd og kvinder sørger ofte på forskellige måder, og nogle gange så forskelligt, at det kan være svært at forstå den andens måde at være på. Det vigtigste at huske på er, at man ikke kan sørge rigtigt eller forkert. Denne folder vil fortælle lidt om nogle af de forskellige tanker, følelser og reaktioner, som du muligvis oplever efter dit tab, og som er helt normale. Desuden noget om sorg over tid samt om sorg og hjælp.

Tankerne I den allerførste tid efter tabet vil mange være optaget af og måske overvældet af de praktiske ting, der skal tages stilling til. Samtidig kan tankerne rette sig imod både de oplevelser, der var i den sidste tid, og imod den tid som kommer. Det kan være svært at rumme de mange tanker, og man kan opleve både koncentrationsbesvær, besvær med at sove, hukommelsesvanskeligheder og nogle oplever en slags uvirkelighedsfornemmelse. Mange fortæller også, at tankerne kan kredse om både mening og meningsløshed med livet. Følelserne Sammen med tankerne, kan også følelserne for mange være påtrængende, og nogen kan have en periode med næsten fravær af følelser. Følelserne kan svinge meget, være stærke og komme helt uventet. Tristhed, savn og tomhed er nogle af de følelser, som mange fortæller, at de oplever. Nogle føler lettelse, især efter langvarige og måske lidelsesfyldte forløb, og lettelsen kan følges af dårlig samvittighed over at føle lettelse. Mens nogle nemt - og måske uvant - græder, så er der også nogle, som ikke oplever dette. Også andre følelser som vrede og irritabilitet, skyld og ensomhed er almindelige. Følelserne kan skifte så hurtigt, være så intense og også så modsatrettede, at det kan være en pinefuld proces at gå igennem.

Reaktioner Når vi sørger, er det forskelligt, hvordan vi reagerer og handler. Nogle bliver aktive, har måske brug for hurtigt at komme tilbage på arbejde, og deltage i det sociale liv, mens andre har mere brug for tid alene eller med de allernærmeste. Der kan være store forskelle i de helt fysiske reaktioner. Ofte opleves der søvnproblemer, især i den første tid efter tabet, men også ændret appetit, mave- og hovedpine, kvalme og hjertebanken kan forekomme. Sorg og tid Over tid ændrer sorgen sig for de fleste. Den nye hverdag begynder efterhånden at tegne sig, og mange af de situationer den afdøde plejede at være en del af, får du efterhånden prøvet at stå i uden ham eller hende. Smerten i savnet og fraværet kan stadig for mange komme uventet og overvældende, men hyppigheden vil for langt de fleste aftage hen ad vejen. Det er vigtigt at huske, at det ikke drejer sig om at komme over sorgen - det drejer sig mere om at finde ud af måder, du kan have den, du har mistet, med dig i livet, samtidig med at du finder ud af at leve dit liv. Gode råd til dit sorgforløb: det er din sorg, som du skal lære at kende. Således kan du bedst være tro mod dig selv og dét, der er godt for dig at gøre. sorg kan være krævende og tage meget tid og energi. Derfor er det vigtigt også at gøre gode ting for dig selv, selvom lysten til det måske ikke er der. Lav evt. en liste over dine yndlingsaktiviteter, så du får gjort lidt af det, du holder af, hver dag/uge. støtte fra omgivelserne er vigtig, men på dine betingelser. Husk at dine omgivelser ofte har brug for, at du sætter ord på, hvad dine behov er.

rutiner er hjælpsomme for mange, men kan være svære at fastholde i sorgen. Måske det er det, du kan bede nogle i dine omgivelser om at hjælpe dig med? gode råd er kun gode, hvis man har bedt om dem. Omgivelsernes reaktioner er nogle gange mere rettet mod deres egne behov og kan opleves sårende. De kan have brug for, at du forklarer, hvordan sorgen er for dig, og hvad du har brug for.

Sorg og hjælp Hvis intensiteten i din sorg ikke opleves dalende i løbet af det første halvår, og du selv eller dine omgivelser udtrykker bekymring for, hvordan du har det, er det vigtigt at søge hjælp. For mange vil egen læge være det rigtige sted at henvende sig for at få en vurdering af behov for yderligere hjælp. Det er også egen læge, som kan give en henvisning til psykologsamtaler. Det kan der læses mere om i nedenstående link. Nogle finder god støtte og hjælp igennem grupper, det kan f.eks. være selvhjælpsgrupper i ens lokalområde eller sorggrupper, som arrangeres af f.eks kirken eller Kræftens Bekæmpelse. Nedenstående link giver et overblik over de fleste gruppetilbud. Der findes også litteratur om sorg og om at miste, men om det er hjælpsomt for dig at læse om det, kan kun du afgøre. Vi håber med denne folder at være kommet omkring nogle af de spørgsmål eller overvejelser du måske står med. Hvis der er noget, du mangler at få svar på eller er i tvivl om, er du meget velkommen til at henvende dig til personalet.

Links www.psykologeridanmark.dk www.sorgvejviser.dk/sorgtilbud/ www.sorgcenter.dk/sorglinjen (telefon nr. 70 209 903) Video Hvordan hjælper man en sørgende produceret af DR3, link: https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/video-tegnefilm-om-sorg -hitter-paa-sociale-medier

Pjecen er udarbejdet af psykolog Kirsten Kibæk og sygeplejerske og sorgrådgiver Lise Moll Hospice Djursland Strandbakken 1 8410 Rønde 7841 3400 hospice@hospicedjursland.dk www.hospicedjursland.dk