Udflytning af statslige arbejdspladser hvad sker der? DØRS Seminar, 19. august 2015 Nicolai Kaarsen og Edith Madsen
Det overordnede spørgsmål Er udflytning af statslige arbejdspladser et effektivt redskab til at modvirke affolkning og lav økonomisk vækst i yderområder? Kan man påvirke bosætningen? Er der en afsmittende positiv effekt på den private sektor? Hvad ved man allerede? Nuværende placering af de statslige arbejdspladser i DK Analyse på danske data, kasernelukninger
Effekt på den private sektor - erfaringer fra Storbritannien Udflytning af 20 pct. af de statslige arbejdspladser fra London og Sydøstengland til andre områder i perioden 2004-2010 Øgede den offentlige beskæftigelse i de berørte områder med 25 pct. point (særligt administration og forsvar udflyttede) Formålet var bl.a. at afhjælpe affolkning og lav vækst i visse områder (andre formål var effektivisering, nærhed til borgere, m.m.) Resultat i undersøgelsen: ingen effekt på den private beskæftigelse totalt set men en mindre omfordeling mellem brancher Lille positiv effekt på beskæftigelsen i specifikke serviceerhverv Lille negativ effekt på beskæftigelsen i fremstillingserhverv Reference: Faggio, 2014, Relocation of public sector workers: Evaluating a place-based policy, working paper, SERC, LSE
Kan man påvirke bosætningen? Adgangen til jobs er en blandt flere faktorer, der påvirker husholdningernes bosætning Ofte af særlig interesse af tiltrække højtuddannede På den ene side: Højtuddannede er villige til pendle forholdsvis langt og er i højere grad bosat i byerne På den anden side: Højtuddannede der er beskæftigede i yderkommuner er i højere grad end beskæftigede i land- og mellemkommuner bosat i yderkommuner Der skal være et jobmarked for højtuddannede af en vis størrelse for at: Kunne tiltrække nye højtuddannede Opnå et godt match mellem job og medarbejder (produktivitet) Erfaringer fra Norge: få medarbejdere (10-25%) flytter med, lønkompensation + pendlerordninger, ingen effekt på privat sektor
De statslige jobs i DK I alt ca. 212.500 beskæftigede i staten (7,7 pct. af den samlede beskæftigelse) Statslig beskæftigelse som andel af samlet beskæftigelse på kommune-typer: Pct. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 By (131.220) Mellem (22.777) Land (44.220) Yder (14.306)
Statslige jobs i styrelser o.l. Brancher der indeholder de statslige arbejdspladser der er på DFs liste over udflytningsegnede + 3 udflyttede I alt ca. 27.500 personer (12,8 pct. af alle statsansatte) Stor andel højtuddannede i denne gruppe, særligt i byerne Fordeling af statslig beskæftigelse i styrelser og lign. på kommunetyper: Pct. 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 By (22.871) Mellem (1.416) Land (1.819) Yder (1.371)
Evidens fra kasernelukninger Ikke noget evidens fra Danmark. Problem: Få eksempler på udflytning og få antal arbejdspladser. I stedet: Se på kasernelukninger. Siden 1995: 10 kaserner lukket i DK. 1995: Randers, Odense. 1999: Farum, Ringsted, Stevnsfortet, Viborg, Tønder, Næstved. 2004: Sjælsmark, Auderødlejren. Først: Se på figurer og privat jobskabelse Dernæst: Mere grundig statistisk analyse
Gennemsnit af otte kaserner, korrigeret med udviklingen for samtlige 30 kasernekommuner Antal arbejdspladser 1200 År for kasernelukning 13200 1000 13000 800 12800 600 12600 400 12400 200 0 Arbejdspladser i forsvaret (venstre y-akse) Private arbejdspladser (højre y-akse) -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 12200 12000
Offentlige arbejdspladser ekskl. forsvar Antal arbejdspladser 1200 6200 1000 6000 800 5800 600 5600 400 5400 200 0 Arbejdspladser i forsvaret (venstre y-akse) Offentlige arbejdspladser ekskl. forsvar (højre y-akse) -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 5200 5000
Offentlige arbejdspladser inkl. forsvar Antal arbejdspladser 1200 7200 1000 7000 800 6800 600 6600 400 6400 200 0 Arbejdspladser i forsvaret (venstre y-akse) Offentlige arbejdspladser inkl. forsvar (højre y-akse) -5-4 -3-2 -1 0 1 2 3 4 5 6200 6000
Statistisk analyse Er ovenstående bare et udtryk for tilfældighed (er det statistisk signifikant )? Måske afspejler manglen på fald i den private beskæftigelse, at man har valgt at lukke kaserner i byer, hvor det i forvejen går godt (kausalitet)? Løsning analyse, som udnytter, at effekten på ændringen i pct. i privat beskæftigelse må være større i Hørsholm hvor kasernen udgør 8,9 pct. af alle job ift. Odense hvor tallet er 0,5 pct. Konklusion: Ingen effekt af kasernelukning på privat beskæftigelse. Tyder på at statslige arbejdspladser ikke kan bruges som redskab til at øge privat beskæftigelse i yderområderne.
Konklusion Udflytning af statslige arbejdspladser: Ingen evidens for at det har en afsmittende effekt (hverken positiv el negativ) på den samlede private beskæftigelse lokalt set Giver ekstra arbejdspladser i lokalområdet i form af de statslige arbejdspladser Uklart i hvor høj grad man kan påvirke bosætningen Agglomerationseffekten betyder, at der kan være et tab af produktivitet ved placering udenfor de større byer Overordnet set: Indflytning mod byer skyldes 1. Stigende gevinster ved at arbejde tæt. 2. Stigende præferencer for bygoder. At vende denne udvikling er svært og formentlig forbundet med velfærdstab.