7.1 7. SOS STYR PÅ ORDEN OG SIKKERHED Rod og uorden er årsag til næsten halvdelen af de ulykker, der sker i industrien. Metoden Styr på Orden og Sikkerhed er egnet til at få løst de forhold, der har med rod, dårlig rengøring, uhensigtsmæssig indretning og manglende plads at gøre. Selve aktiviteten er planlagt til at vare to dage. På den tid er det muligt at gennemføre en gennemgribende oprydning, rengøring og omorganisering af produktionslokalet samt få sat lidt system i tingene. Erfaringen er, at oprydningsdagene medfører, at det bliver accepteret, at der skal ryddes op samt, at det bliver o.k. at bemærke, hvis nogle ikke gør det. SELVE METODEN Inden selve aktiviteten skal risici kortlægges. Det kan I gøre med en af de andre metoder fra værktøjskassen fx Russisk roulette. Eller lav en brainstorm på et produktionsmøde. I kan også inddrage en konsulent til at hjælpe med at finde frem til risici. Den første dag er dagsordenen: Sorter og smid væk Skrub og skur Smides ud Flyttes til lager Skal forblive på værkstedet, men flyttes til anden placering SORTER OG SMID VÆK Alle præsenteres for de risici, der er kortlagt - gerne skrevet op eller illustreret på store plancher. Tag evt. en kort runde med reaktioner og forklaringer til de risici, der er registreret. Derefter deles medarbejderne op i mindre grupper efter arbejdsområde. Er I færre end 6 ansatte, kan I nøjes med een gruppe. gruppe bruger en times tid på at tage stilling til alle genstande i deres område. Derefter går de ud i virksomheden og markerer hver genstand med post-it sedler eller med farvede sedler og malertape. Vær opmærksom på, at post-it sedler ikke kan klæbe på snavsede eller olierede flader. Gruppen skal være enig, hvis noget skal smides ud. Når grupperne er færdige, går alle rundt i fællesskab, og grupperne forklarer, hvorfor de har sorteret, som de har gjort. Efter ledelsens endelige godkendelse går grupperne i gang med at smide ud, flytte på lager og flytte genstande med grønne sedler. SKRUB OG SKUR Når sortering og udsmidning er overstået, gør medarbejderne grundigt rent - og hvis der er tid, kan de male eller lave anden vigtig vedligeholdelse.
7.2 Mange større ting mangler en fast plads Skarpe emner på gulvet Gulvplads blev fri - og værkstedet større Ny pladereol med orden Den anden dag er dagsordenen: System i tingene SYSTEM I TINGENE Her skal man opbygge systemer, som sikrer, at orden og ryddelighed varer ved. I kan sætte skilte op, der fortæller, hvor forskellige ting har deres plads. I kan montere nye reoler, knager eller andre systemer til at holde orden, og I kan male gule striber på gulvet til at markere gangarealer mv. Når det er gjort, mødes I og går samlet rundt og glæder jer over en ny arbejdsplads. Til sidst holder I et møde, hvor I gør status over, hvad I har nået i forhold til de risici, der blev præsenteret dagen før: Mangler I noget? Er der noget, I først kan ordne senere? Er der nogle risici, der ikke havde med orden og ryddelighed at gøre, og er der nogle forslag til, hvad I kan gøre ved dem? Endelig aftaler I, hvad der skal gøres ved det, I evt. mangler, og hvordan I holder fast i at rydde op og vedligeholde. I kan tage det op regelmæssigt på fx værksteds- eller morgenmøder. Aftal også, hvem der er ansvarlig for, at tingene bliver gjort og hvornår. I kan sætte aftalerne op på en vægavis, som er synlig for alle.
7.3 SYSTEM I TINGENE EKSEMPEL PÅ AFTALE Man rydder op efter sig, når et arbejde er færdiggjort Der skal være luft til oprydning og rengøring hver fredag Alle rydder op på eget område Arbejdsdreng rydder op på fælles arbejdssteder efter følgende plan: Mandag: Sav og lok Tirsdag: Saks Onsdag: Boremaskine Torsdag: Drejebænk og fræser dag: Gulvet Ny stumpreol Frank mærker, hvilke indkøb der skal direkte til lageret, så de ikke kommer ind i hallen Montagefolk smider ting af i containeren fremover Den første mandag i hver måned holder vi møde, hvor vi bl.a. snakker om orden og ryddelighed. Efter 6 møder vurderer vi, om vi skal fortsætte. Metoden er en forenkling af metoden De 5 S er, som stammer fra Japan. Metoden er bl.a. beskrevet i vejledningen Arbejdsulykker - Værktøjer til forebyggelse, udgivet af I-BAR og i Sikkerhedspakken tre metoder til ulykkesforebyggelse i mindre virksomheder, BST Sjælland, CASA og IPL på DTU. De 5 S er er: Sorter og smid ud, System i tingene, Skrub og skur, Standardiser og selvdisciplin. I dette materiale er de reduceret til 3 S er: Sorter og smid væk, Skrub og skur samt System i tingene.
7.4 EKSEMPEL PÅ PLAN FOR OPRYDNING OG RENGØRING MED ANSVARLIGE På de næste par sider er der et par skabeloner til plan for oprydning. Her kan man skrive de opgaver, der skal udføres i forhold til oprydning, rengøring og vedligehold samt sætte ansvarlige på de forskellige opgaver. Den ene skabelon er beregnet til den enkelte medarbejder. medarbejder får sit eget skema, hvor der står hvilke opgaver han/hun har særligt ansvar for og hvilke opgaver der er et fælles ansvar for. Den anden skabelon er beregnet til værkføreren med de opgaver, han/hun er ansvarlig for. Fyld selv ind med de opgaver I mener, er relevante hos jer, fx Værktøjsskab: værktøjesskab gøres rent - hver måned Filebænk. Vedligeholdes - en gang om året Værksted: Kemiskab ryddes op - løbende Til sidst er der et skema til registrering af defekt værktøj (alle skemaer er udviklet af Citroën Hillerød v. Ove Jensen Biler; her er de en lille smule bearbejdede).
7.5 OPRYDNING OG VEDLIGEHOLD - MEDARBEJDER Løbende dag uge 14. dag måned ½ år t år Værktøjsskab Filebænk Lift Værksted Værksted - fælles ansvar Beklædning/omklædning Ansvarlige Hvem skal man henvende sig til Værktøj - vedligeholdelse Værktøj - fornyelse Inventar - vedligeholdelse Inventar - fornyelse Bygninger - vedligeholdelse Rengøringsplan revideres hvert x år
7.6 OPRYDNING OG VEDLIGEHOLD - VÆRKFØRER Løbende dag uge 14. dag måned ½ år t år Værkførers : Værkførerkontor/lager Værksted Fælles Beklædning
7.7 SKEMA: DEFEKT VÆRKTØJ SKAL REPARERES På et værksted kan defekt værktøj være årsag til ulykker. Det er særligt risikabelt, når flere bruger de samme værktøjer. Derfor skal defekte værktøjer mærkes - og de skal repareres så andre ikke uvidende kommer til at bruge et defekt værktøj. Et autoværksted har udviklet et lille skema, man kan bruge hver gang man opdager et stykke værktøj eller inventar ikke virker eller har en defekt. Her kan man registrere, hvad der er galt, og komme med forslag til, hvad der skal gøres. Skemaet afleveres til den, der er ansvarlig for vedligeholdelse af værktøj og inventar- og denne person er ansvarlig for, at der bliver gjort noget ved det. DEFEKT VÆRKTØJ ELLER INVENTAR Hvilket værktøj/inventar Hvad virker ikke eller er i stykker Hvad skal der gøres Anmelder Anmeldt dato Ansvarlig Afsluttet dato