Vejledning. Til TSE-reglerne

Vejledning Til TSE-reglerne September 2003

3 Vejledning til TSE-bestemmelser i følgende forordninger: - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 og af Forordning (EF) nr. 1326/2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder (TSE-forordninger) - Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopateier - Europa-Parlamentets og Rådets Forordning 1326/2001 af 29. juni 2001 om fastsættelse af overgangsforanstaltninger med henblik på overgang til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopateier og om ændring af bilag VII og XI til forordningen - EU-Kommissionens Forordning (EF) nr. 808/2003 af 12. maj 2003 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum og dertil hørende national lovgivning

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 7 1.1 Vejledningens opbygning... 8 1.2 Definitioner...8 1.3 Gebyrer... 8 2 Foder til drøvtyggere... 9 2.1 Registrering og godkendelse... 9 2.2 Advarselsmærkning... 9 2.3 Oplagring... 9 2.4 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel... 10 3 Foder med indhold af fiskemel, hydrolyseret protein og di- og tricalciumfosfat... 11 3.1 Registrering og godkendelse... 11 3.2 Advarselsmærkning... 11 3.3 Oplagring... 12 3.4 Registre... 12 3.5 Salg af rene produkter af fiskemel m.m.... 12 3.6 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel... 13 3.7 Bedrifter... 13 4 Foder med indhold af blodmel og blodprodukter... 15 4.1 Registrering og godkendelse... 15 4.2 Advarselsmærkning... 15 4.3 Oplagring... 15 4.4 Registre... 16 4.5 Bedrifter... 16 5 Foder med indhold af kødbenmel m.m.... 17 5.1 Registrering og godkendelse... 17 5.2 Advarselsmærkning... 17 5.3 Oplagring... 17 5.4 Registre... 18 5.5 Bedrifter... 18 6 Transport af foder med indhold af animalsk protein... 19 6.1 Registrering... 19 6.2 Kontrolsystem til transport af fiskemel og foder til drøvtyggere... 19 6.3 Transport af foder... 20 6.4 Kontrolforanstaltninger... 22 7 Gelatine... 24 8 Offentliggørelse... 24

1 Indledning Denne vejledning handler udelukkende om foderstoffer til dyr. Reglerne i vejledningen gælder for både foderstofvirksomheder, bedrifter og transportvirksomheder. Formålet med denne vejledning er at oplyse om de regler, der gælder for håndtering af animalsk protein bestemt til foderbrug, og foder med indhold af dette. Reglerne findes i de forordninger, der er nævnt i starten af vejledningen. Formålet med reglerne er at standse udbredelsen af TSE, transmissible spongiforme encephalopatier (herunder kogalskab). Anvendelse og håndtering af foderstoffer med indhold af animalsk protein bliver reguleret af EU-Kommissionen og kontrolleret af Plantedirektoratet ud fra de nævnte forordninger. Formålet med reglerne En forordning gælder direkte i alle EU s medlemslande, og det er derfor ikke nødvendigt at lave særlig dansk lovgivning på området. Der kan dog laves supplerende lovgivning, der tilpasser indholdet i forordningerne til danske forhold. Den seneste ændring til TSE-forordningen, Kommissionens Forordning 1234/2003/EF, er gældende fra 1. september 2003. Bestemmelserne i TSE-forordningerne overlapper visse steder med bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 (Biproduktforordningen). I denne vejledning bliver der flere steder henvist til Biproduktforordningen og Fødevaredirektoratets vejledning til den. Denne vejledning kan fås i Fødevaredirektoratet. Udgangspunktet for reglerne på området er, at det er forbudt at fodre drøvtyggere med protein af animalsk oprindelse. For at forhindre at drøvtyggerfoder bliver forurenet med forarbejdet animalsk protein er det derfor også forbudt at bruge forarbejdet animalsk protein til andre produktionsdyr. Reglerne skal indhegne forarbejdet animalsk protein og sikre, at det ikke finder vej over i foderstoffer, hvor det kan gøre skade. Alle virksomheder der håndterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein er omfattet af reglerne. Det vil sige: Fokus på forarbejdet animalsk protein Hvem er omfattet? - Virksomheder, der fremstiller foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein - Lagre med foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein - Mellem- og detailhandlere af foder med indhold af forarbejdet animalsk protein - Transportvirksomheder der transporterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein - Bedrifter, der håndterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein

8 Det er Plantedirektoratets opgave at kontrollere, at disse virksomheder overholder reglerne. Vejledningens opbygning 1.1 Vejledningens opbygning Vejledningen er opbygget sådan at reglerne for fremstilling, håndtering og oplagring af de forskellige fodertyper gennemgås hver for sig. Dernæst bliver der gennemgået regler, der gælder for transport af foderstoffer. Bagerst i vejledningen findes relevante bilag. De fodertyper der bliver gennemgået er: a) Foder til drøvtyggere b) Foder med indhold af fiskemel m.m. c) Foder med indhold af blodmel m.m. d) Foder med indhold af kødbenmel m.m. Fodertyperne er her opremset i rækkefølge efter vurdering af, hvor stor en risiko de udgør for at smitte med TSE. a) er vurderet til at være det laveste risikoniveau mens d) er højest. Definitioner Gebyr 1.2 Definitioner Bagerst i vejledningen findes en række definitioner over begreber, som er brugt her. Plantedirektoratet gør opmærksom på at det er egne definitioner, der til en vis grad uddyber de definitioner EU-Kommissionen bruger. Plantedirektoratet har valgt at bruge de uddybede definitioner for overskuelighedens skyld. 1.3 Gebyrer Plantedirektoratet opkræver et årligt gebyr fra virksomheder, der er godkendte eller registrerede til at håndtere foderstoffer. Gebyret fastsættes i betalingsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 556 af 19. juni 2003 om betaling for foderstofkontrol).

2 Foder til drøvtyggere Det er forbudt at fodre drøvtyggere med animalsk protein bortset fra mælk, mælkebaserede produkter, colostrum (råmælk), æg, ægprodukter og gelatine fra andre dyr end drøvtyggere. 2.1 Registrering og godkendelse Virksomheder, der udelukkende håndterer foderstoffer til drøvtyggere, skal ikke godkendes eller registreres efter reglerne om anvendelse af forarbejdet animalsk protein. Virksomheder skal være opmærksomme på, at der kan være krav om godkendelse eller registrering på andre områder. Hvem skal godkendes? Der må ikke fremstilles foder med indhold af animalsk protein på anlæg, hvor der fremstilles drøvtyggerfoder. En virksomhed kan dog blive godkendt til samtidig produktion af foder til drøvtyggere og foder med indhold af fiskemel m.m. til andre dyr, hvis produktionen sker på to separate fysisk adskilte anlæg (støvtæt adskillelse). Der må ikke anvendes fiskemel m.m. i det anlæg, hvor der fremstilles drøvtyggerfoder. Virksomheder kan kun opnå denne godkendelse på baggrund af et individuelt tilsyn fra Plantedirektoratet. Et sådant tilsyn vil som regel finde sted efter et længere forløb, hvor virksomheden og Plantedirektoratet i samarbejde har gennemgået, at forholdene på virksomheden lever op til reglerne. Dette samarbejde indledes ved at virksomheden kontakter Plantedirektoratet og søger om en godkendelse. 2.2 Advarselsmærkning Foder til drøvtyggere skal ikke mærkes med advarselsmærkning. 2.3 Oplagring Sækkevarer: Foder med fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere må oplagres i samme rum, hvis der er tale om sækkevarer. Det er et krav at sækkene skal være lukkede. Hvis der går hul på en fodersæk og der løber foder ud betragtes det som en løsvare, og skal behandles som sådan. Virksomheden skal fjerne evt. løst foder fra hullede sække. Foder fra sække der går hul på, betragter Plantedirektoratet som fiskemelsholdigt, og det skal bruges til dyr, der må fodres med fiskemel m.m. Hvordan oplagres drøvtyggerfoder? Foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal opbevares støvtæt adskilt fra foderstoffer til produktionsdyr. Det betyder, at foder med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal oplagres i et separat rum uden adgang til rum, hvor der oplagres foder til andre dyr. Løsvarer: Foder til drøvtyggere skal oplagres adskilt fra foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein. Plantedirektoratet betragter ikke råvare- eller færdigvaresiloer, der står ved siden af hinanden, som tilstrækkelig adskillelse. Der er risiko for forurening ved af- og pålæsning. Det er

10 virksomhedens/bedriftens ansvar at sikre, at foderstoffer til drøvtyggere ikke forurenes med forarbejdet animalsk protein. Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder 2.4 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel Virksomheder, der er godkendt til både at fremstille foder til drøvtyggere og foder med indhold af fiskemel m.m., skal rutinemæssigt undersøge prøver af drøvtyggerfoderet for indhold af fiskemel m.m. Prøven skal undersøges efter forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 98/88/EF, se dette link: http://europa.eu.int/eurlex/pri/da/oj/dat/1998/l_318/l_31819981127da00450050.pdf Plantedirektoratet vurderer på baggrund af produktionen på den enkelte virksomhed hvor mange prøver, der skal analyseres. Det vil blive oplyst i forbindelse med den sagsbehandling et kontrolbesøg medfører.

3 Foder med indhold af fiskemel, hydrolyseret protein og di- og tricalciumfosfat Reglerne for håndtering af foderstoffer med indhold af fiskemel, hydrolyseret protein og di- og tricalciumfosfat er ens. Derfor er reglerne nævnt her under ét under betegnelsen fiskemel m.m.. Dette foder må anvendes til alle dyrearter undtagen drøvtyggere. 3.1 Registrering og godkendelse Virksomheder og bedrifter, der fremstiller eller blander foderstoffer med indhold af fiskemel m.m., skal være godkendt i Plantedirektoratet efter biproduktforordningen. Virksomheder, der oplagrer foderstoffer med indhold af fiskemel m.m. skal være registreret i Plantedirektoratet efter registreringsbekendtgørelsen. En virksomhed/bedrift kan blive godkendt eller registreret på baggrund af en ansøgning og evt. et efterfølgende tilsyn. Det vurderes i hvert enkelt tilfælde om et tilsyn er nødvendigt. Hvem skal registreres? På anlæg, hvor der fremstilles foder med fiskemel m.m. må der kun fremstilles foder til andre dyr end drøvtyggere. En virksomhed kan dog blive godkendt til samtidig produktion af foder til drøvtyggere og foder med indhold af fiskemel m.m., hvis produktionen sker på to separate fysisk adskilte anlæg. Der må ikke anvendes fiskemel m.m. i det anlæg, hvor der fremstilles drøvtyggerfoder. Virksomheder, der tidligere har været registreret og kontrolleret af Plantedirektoratet, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. Blanket til ansøgning om godkendelse/registrering kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside: http://www.pdir.dk/default.asp?id=2205 3.2 Advarselsmærkning Mærkningssedler og indlægssedler til foder med indhold af fiskemel m.m. skal mærkes med advarselstekst. Advarselsmærkning Foder, der indeholder fiskemel skal være tydeligt mærket med teksten "Indeholder fiskemel - må ikke gives til drøvtyggere". Foder, der indeholder hydrolyseret protein, skal være tydeligt mærket med teksten: "Indeholder hydrolyserede proteiner - må ikke gives til drøvtyggere". Foder, der indeholder di- eller tricalciumphosphat skal være tydeligt mærket med teksten: "Indeholder animalsk dicalciumphosphat/tricalciumphosphat - må ikke gives til drøvtyggere". Der skal ikke være advarselsmærkning på foder til selskabsdyr.

12 Hvordan oplagres foder med indhold af fiskemel m.m.? 3.3 Oplagring Sækkevarer: Foder med fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere må oplagres i samme rum, hvis der er tale om uåbnede sækkevarer. Det er et krav at sækkene skal være lukkede. Hvis der går hul på en fodersæk og der løber foder ud betragtes det som en løsvare, og skal behandles som sådan. Virksomheden skal fjerne evt. løst foder fra hullede sække. Foder fra sække der går hul på, betragter Plantedirektoratet som fiskemelsholdigt, og det skal bruges til dyr, der må fodres med fiskemel m.m. Foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal opbevares støvtæt adskilt fra foderstoffer til produktionsdyr. Det betyder, at foder med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal oplagres i et separat rum uden adgang til rum, hvor der oplagres foder til andre dyr. Løsvarer: Fiskemel m.m. og løsvarer med indhold heraf skal oplagres adskilt fra foder, der kan bruges til drøvtyggere. Plantedirektoratet betragter ikke råvare- eller færdigvaresiloer, der står ved siden af hinanden, som tilstrækkelig adskillelse. Der er risiko for forurening ved af- og pålæsning. Register over indkøb, anvendelse og salg af fiskemel m.m. 3.4 Registre Virksomheder og bedrifter skal føre register over indkøb, forbrug og salg af fiskemel m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: - Indkøb, for eksempel ved at samle og opbevare indkøbsfakturaer - Anvendelse, for eksempel ved at dokumentere forbruget ud fra produktionsrecepter og mængder - Salg, for eksempel ved at samle og opbevare salgsfakturaer Plantedirektoratet betragter det som fyldestgørende, hvis virksomheden kan trække registeroplysningerne fra et EDB-system. Virksomheden skal kunne fremvise registeret til Plantedirektoratet på forlangende. Oplysningerne fra registeret skal opbevares i 2 år. Virksomheder, der er godkendt til produktion af drøvtyggerfoder og foder med indhold af fiskemel m.m. på 2 separate linjer, skal dog opbevare registeroplysninger i 5 år. Sporbarhed Registrene over indkøb, anvendelse og salg af fiskemel m.m. skal sikre, at der er sporbarhed på foderstoffer til dyr, og at der kan redegøres for indkøbt fiskemel m.m. 3.5 Salg af rene produkter af fiskemel m.m. Der må kun sælges rene produkter af fiskemel m.m. til bedrifter, der er godkendt til dette. Virksomheden skal sikre sig, at bedriften er godkendt, enten ved at kontrollere den enkelte bedrifts godkendelsesbrev, eller ved at kontrollere om bedriften er godkendt på www.pdir.dk. Denne service forventer Plantedirektoratet at kunne yde fra 2004.

13 Plantedirektoratet vil kontrollere om virksomhederne overholder dette ved at sammenholde salgsfakturaer med lister over godkendte bedrifter. 3.6 Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder for indhold af fiskemel Virksomheder, der er godkendt til både at fremstille foder til drøvtyggere og foder med indhold af fiskemel m.m., skal rutinemæssigt undersøge prøver af drøvtyggerfoderet for indhold af fiskemel m.m. Prøven skal undersøges efter forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 98/88/EF, se dette link: http://europa.eu.int/eurlex/pri/da/oj/dat/1998/l_318/l_31819981127da00450050.pdf Rutinemæssig undersøgelse af drøvtyggerfoder Plantedirektoratet vurderer på baggrund af produktionen på den enkelte virksomhed hvor mange prøver, der skal analyseres. Det vil blive oplyst i forbindelse med den sagsbehandling, et kontrolbesøg medfører. 3.7 Bedrifter Bedrifter, der fremstiller foder med indhold af rent fiskemel m.m. skal være godkendt til dette i Plantedirektoratet. Virksomheder, der sælger rent fiskemel m.m. til bedrifter skal sikre sig, at bedriften er godkendt. Plantedirektoratet vil kontrollere dette ved at sammenholde salgsfakturaer med lister over godkendte bedrifter. Hvilke bedrifter skal godkendes? Blandede bedrifter, der fremstiller (blander) foder med indhold af fiskemel, skal være godkendt til dette i Plantedirektoratet. Virksomheder, der sælger tilskudsfoder eller forblandinger med indhold af fiskemel til bedrifter skal sikre sig, at bedriften er godkendt. Plantedirektoratet vil kontrollere dette ved at sammenholde salgsfakturaer med lister over godkendte bedrifter. Bedrifter, der ikke er godkendte, kan fremstille foder med indhold af fiskemel m.m., hvis følgende betingelser er opfyldt: Hvilke bedrifter skal registreres? - bedriften er registreret i CHR - der ikke er drøvtyggere på bedriften - der ikke findes rent fiskemel m.m. på bedriften - bedriften udelukkende fremstiller fuldfoder til eget brug - der er mindre end 50 % råprotein i de foderstoffer, der indeholder fiskemel eller hydrolyseret protein, og som anvendes til fremstillingen - der er mindre end 10 % fosfor i de foderstoffer, der indeholder di- og tricalciumfosfat, og som anvendes til fremstillingen Bedrifter, som ikke selv fremstiller foder, og som både har drøvtyggere og andre opdrættede dyr, kan indkøbe foder med indhold af fiskemel m.m., hvis følgende betingelser er opfyldt: - bedriften er registreret i CHR - drøvtyggere og de øvrige opdrættede dyr holdes adskilte

14 - foder, lagre, anlæg og udendørsarealer til drøvtyggere og til de øvrige opdrættede dyr holdes adskilte

4 Foder med indhold af blodmel og blodprodukter Det er på visse betingelser tilladt at anvende blodmel og blodprodukter (herefter blodmel m.m.) til fiskefoder, hvis blodmel mm. er fremstillet af andre dyr end drøvtyggere. Blodmel m.m. Blodmel m.m. skal være fremstillet af blod som kommer fra et EU-godkendt slagteri der ikke slagter drøvtyggere. Blodmel m.m. skal være forarbejdet på en forarbejdningsvirksomhed som er godkendt af Fødevaredirektoratet. 4.1 Registrering og godkendelse Foder med indhold af blodmel m.m. må kun fremstilles på anlæg, som er godkendt til dette af Plantedirektoratet. Virksomheder, der fremstiller foder med indhold af blodmel m.m. må ikke fremstille foder til andre produktionsdyr end fisk, eller foder med indhold af kødbenmel m.m. Det betyder, at disse virksomheder udover fiskefoder må fremstille foder til selskabsdyr eller pelsdyr, hvis foderet ikke indeholder kødbenmel m.m. Det er tilladt at bruge fiskemel m.m. i fiskefoderet. Hvem skal godkendes? Virksomheder, der tidligere har været registreret og kontrolleret af Plantedirektoratet, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning (se bilag) og et individuelt skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. Virksomheder, der oplagrer foderstoffer med indhold af blodmel m.m. skal være godkendt i Plantedirektoratet, jf. Biproduktforordningen. Blanket til ansøgning om godkendelse/registrering kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside: http://www.pdir.dk/default.asp?id=2205 4.2 Advarselsmærkning Mærkningssedler og indlægssedler til foder med indhold af blodmel m.m. skal mærkes med advarselstekst. Advarselsmærkning Foder der indeholder blodmel, og som er bestemt til fisk, skal være tydeligt mærket med teksten "Indeholder blodmel må kun gives til fisk". Foder der indeholder blodprodukter, og som er bestemt til fisk, skal være tydeligt mærket med teksten "Indeholder blodprodukter må kun gives til fisk". Der skal ikke være advarselsmærkning på foder til selskabsdyr eller pelsdyr. 4.3 Oplagring Sækkevarer: Sækkevarer med indhold af blodmel m.m. må ikke oplagres sammen med foder til andre produktionsdyr eller foder med indhold af kødbenmel m.m. Hvordan oplagres foder med blodmel m.m.?

16 Løsvarer: Rent blodmel m.m. og foder med indhold af blodmel m.m. i løs form må ikke oplagres på virksomheder, der håndterer foderstoffer til andre produktionsdyr eller på virksomheder, der håndterer foder med kødbenmel m.m. Register over indkøb, anvendelse og salg af blodmel m.m. 4.4 Registre Virksomheder skal føre register over indkøb, forbrug og salg af blodmel m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: - Indkøb, for eksempel ved at samle og opbevare indkøbsfakturaer - Anvendelse, for eksempel ved at dokumentere forbruget ud fra produktionsrecepter og -mængder - Salg, for eksempel ved at samle og opbevare salgsfakturaer Plantedirektoratet betragter det som fyldestgørende, hvis virksomheden kan trække registeroplysningerne fra et EDB-system. Virksomheden skal kunne fremvise registeret til Plantedirektoratet på forlangende. Oplysningerne fra registeret skal opbevares i 2 år. Det er Biproduktforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1774/2002/EF) der fastsætter regler for dokumentation af indkøb, forbrug og lagerbeholdning af animalske proteinprodukter. Plantedirektoratet henviser til Fødevaredirektoratets vejledning om biproduktforordningen. Sporbarhed Bedrifter Registrene over indkøb, anvendelse og salg af blodmel m.m. skal sikre, at der er sporbarhed på foderstoffer til dyr, og at der kan redegøres for indkøbt blodmel m.m. 4.5 Bedrifter På ejendomme med fiskeopdræt må der ikke være andre produktionsdyr end fisk, hvis der på ejendommen bruges eller oplagres foder med indhold af blodmel m.m.

5 Foder med indhold af kødbenmel m.m. 5.1 Registrering og godkendelse Der skelnes her mellem våde (slagteaffald og lignende) og tørre (kødbenmel m.m.) animalske biprodukter. Hvem skal godkendes? Virksomheder, der fremstiller foder til selskabsdyr og pelsdyr med indhold af tørre proteinprodukter (kødbenmel m.m.) som eneste animalske proteinkilde skal være godkendt af Plantedirektoratet. Virksomheder, der anvender våde proteinprodukter skal være godkendt af Fødevaredirektoratet. Hvis virksomheden anvender begge dele, skal den godkendes af Fødevaredirektoratet. Virksomheder, der oplagrer kødbenmel m.m. eller foderstoffer med indhold af kødbenmel m.m. skal være registreret i Plantedirektoratet. Dette gælder ikke for detailhandlere, der udelukkende oplagrer foderstoffer til selskabsdyr. Ompakning eller opsækning af løst foder med indhold af kødbenmel m.m. kræver en godkendelse. Kødbenmel m.m. må kun anvendes til fremstilling af foder til selskabsdyr og pelsdyr. En virksomhed kan blive godkendt til at bruge kødbenmel m.m. til produktion af foder til selskabsdyr eller pelsdyr. Der må udelukkende fremstilles foder til selskabsdyr og pelsdyr på virksomheden. Der må ikke fremstilles foderstoffer til produktionsdyr på en virksomhed der er godkendt til at bruge kødbenmel m.m. Virksomheder, der tidligere har været registreret og kontrolleret af Plantedirektoratet, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning (se bilag) og et individuelt skøn. Virksomheder, der ikke tidligere har været registreret, kan opnå godkendelse på baggrund af en ansøgning og et individuelt tilsyn. Blanket til ansøgning om godkendelse/registrering kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside: http://www.pdir.dk/default.asp?id=2205 5.2 Advarselsmærkning Der skal ikke være advarselsmærkning på foderstoffer med indhold af kødbenmel m.m. 5.3 Oplagring Sækkevarer: Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. skal oplagres i et separat rum med egen indgang. Det må ikke oplagres sammen med foder til produktionsdyr. Advarselsmærkning Hvordan oplagres foder med indhold af kødbenmel m.m.? Løsvarer: Skal oplagres adskilt fra foderstoffer, der kan bruges til produktionsdyr. Rent kødbenmel m.m. og foder med indhold af kødbenmel m.m. i løs form må ikke oplagres på virksomheder, der håndterer foderstoffer til produktionsdyr.

18 Registre over indkøb, anvendelse og salg af kødbenmel m.m. 5.4 Registre Virksomheder skal føre register over indkøb, forbrug og salg af kødbenmel m.m. Registeret skal indeholde oplysninger om: - Indkøb, for eksempel ved at samle og opbevare indkøbsfakturaer - Anvendelse, for eksempel ved at dokumentere forbruget ud fra produktionsrecepter og -mængder - Salg, for eksempel ved at samle og opbevare salgsfakturaer Plantedirektoratet betragter det som fyldestgørende, hvis virksomheden kan trække registeroplysningerne fra et EDB-system. Virksomheden skal kunne fremvise registeret til Plantedirektoratet på forlangende. Oplysningerne fra registeret skal opbevares i 2 år. Det er Biproduktforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1774/2002/EF) der fastsætter regler for dokumentation af indkøb, forbrug og lagerbeholdning af animalske proteinprodukter. Plantedirektoratet henviser til Fødevaredirektoratets vejledning om biproduktforordningen. Sporbarhed Bedrifter Registrene over indkøb, anvendelse og salg af kødbenmel m.m. skal sikre, at der er sporbarhed på foderstoffer til dyr, og at der kan redegøres for indkøbt kødbenmel m.m. 5.5 Bedrifter Hvis der findes produktionsdyr på bedriften skal alt foder med indhold af kødbenmel m.m. opbevares i et separat rum med egen indgang. Der må ikke være dør mellem stald og det rum, hvor der opbevares foder med indhold af kødbenmel. Fodring af selskabsdyr skal ske på en måde, så der ikke er fare for at foder til produktionsdyr forurenes med kødbenmel m.m. Produktionsdyr må ikke have adgang til foder med indhold af kødbenmel m.m. Der må ikke opbevares løst foder med indhold af kødbenmel m.m. på bedrifter med produktionsdyr, bortset fra åbne sække med foder til selskabsdyr, så længe dette er opbevaret rigtigt.

6 Transport af foder med indhold af animalsk protein Der gælder særlige regler for transport af foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein. Det fremgår af TSE-forordningen. Bestemmelserne gælder både for transport af foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein og for forarbejdet animalsk protein i ren form til foderbrug. Det betyder, at alt forarbejdet animalsk protein, som blandt andet omfatter kødbenmel, fiskemel, blodprodukter, hydrolyseret protein samt di- og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse, er omfattet af bestemmelserne. Hvem gælder reglerne for? Transportreglerne gælder både for foderstofvirksomheder, der transporterer foder på egne køretøjer, samt for bedrifter og transportvirksomheder. Alle typer transport er omfattet, både lastbil-, tog-, fly-, skibstransport og lignende. Det er transportørens ansvar at bestemmelserne om transport overholdes, så længe transportøren har foderstofferne på sit transportmiddel. Hvem er ansvarlig? Transportøren skal sikre sig, at leverandøren oplyser hvilket produkt der skal transporteres. Leverandøren skal oplyse dette til transportvirksomheden. Begge parter skal opbevare registre over det transporterede, se også afsnit 6.2. 6.1 Registrering Transport- og fragtmandsvirksomheder skal registreres i Plantedirektoratet på linje med foderstofvirksomheder, hvis de transporterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein. Plantedirektoratet vil kontrollere, at disse virksomheder overholder reglerne for transport af foderstoffer. Registrering dækker en virksomhed som helhed. Køretøjer, anhængere/trailere, sættevogne og lignende skal altså ikke registreres enkeltvis. Hvem skal registreres? Hvad skal registreres? Virksomheden bør i en intern procedure beskrive hvilke køretøjer, der anvendes til transport af foder med indhold af forarbejdet animalsk protein, og derfor er omfattet af en given procedure eller regelsæt. Blanket til ansøgning om godkendelse/registrering kan findes på Plantedirektoratets hjemmeside: http://www.pdir.dk/default.asp?id=2205 6.2 Kontrolsystem til transport af fiskemel og foder til drøvtyggere TSE-forordningen stiller krav om at virksomheder, der skiftevis transporterer drøvtyggerfoder og foderstoffer med fiskemel m.m., skal have et kontrolsystem for rengøring og inspektion af transportmidler. Alternativt skal det enkelte transportmiddel efter rengøring inspiceres af Plantedirektoratet ved skift fra foder med fiskemel m.m. til drøvtyggerfoder. Kontrolsystemet kaldes herefter en transportprocedure. I proceduren skal der indgå opdaterede oplysninger, der som minimum omfatter følgende: Krav til kontrolsystemet

20 - register over hvilke foderstoffer, der er transporteret i hvert enkelt transportmiddel - hvordan transportmidlerne rengøres og hvornår de er rengjorte - rutinemæssig udtagelse af prøver af det transporterede drøvtyggerfoder og undersøgelse af dette for forekomst af fiskemel Oplysningerne skal være tilgængelige for Plantedirektoratet i 5 år, og skal samles på virksomhedens kontoradresse, når det er relevant. Udtagning af prøver Begrebet rutinemæssig udtagelse afhænger af, hvor ofte en virksomhed skifter mellem foder med indhold af fiskemel m.m. og foder til drøvtyggere. Plantedirektoratet vil ved tilsyn foretage en konkret vurdering af, om omfanget af prøvetagning er tilstrækkeligt. Prøven skal udtages som en skrabeprøve fra ladet, lastrummet eller fra udstyr til transportmidlet (blæse-/sugeudstyr eller lignende). Prøven udtages før læsning af et læs drøvtyggerfoder efter tidligere transport af foder med indhold af fiskemel m.m. En prøve skal være på minimum 10 gram og gerne mere for at kunne gennemgå analyse. Prøven skal undersøges efter forskrifter fastsat i Kommissionens Direktiv 98/88/EF, se dette link: http://europa.eu.int/eurlex/pri/da/oj/dat/1998/l_318/l_31819981127da00450050.pdf En kopi af transportproceduren skal være tilgængelig på alle virksomhedens faciliteter, inklusive i transportmidler, under Plantedirektoratets kontrolbesøg. Når det er relevant, samles dokumentation for hvilke produkter der er transporteret på virksomhedens transportmidler på virksomhedens kontoradresse. En foderstofvirksomhed, der anvender eksterne vognmænd til transport af foder, skal sikre sig at transportvirksomheden har en procedure, der er godkendt af Plantedirektoratet. Foderstofvirksomheden skal kunne dokumentere overfor Plantedirektoratet, at der kun anvendes registrerede transportvirksomheder. 6.3 Transport af foder For de enkelte fodertyper gælder følgende regler for transport: Hvordan må foder til drøvtyggere transporteres? Foder til drøvtyggere Alle foderstoffer uden indhold af forarbejdet animalsk protein bør betragtes som foder til drøvtyggere. De medfølgende dokumenter kan sandsynliggøre om det udelukkende er foderstoffer til andre dyr end drøvtyggere. Det påhviler den virksomhed, der transporterer foder til drøvtyggere, at sikre at dette ikke forurenes med animalsk protein under transport. Derfor bør

21 transportvirksomheder stille krav om, at leverandøren stiller utvetydige dokumenter til rådighed, der dokumenterer et foderprodukts anvendelse. Hvis leverandør eller modtager skriftligt erklærer, at et læs foder udelukkende skal anvendes til andre dyr end drøvtyggere, kan transportøren undlade at rengøre transportmiddelet, selv om det har kørt med fiskemelsholdige varer. Transport af sækkevarer: Sækkevarer med drøvtyggerfoder og sækkevarer med indhold af fiskemel m.m. må transporteres i samme rum eller på samme palle. Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. skal transporteres i separate, støvtæt adskilte rum i bilen. Transport af løsvarer: Transportmidler, der har været brugt til transport af fiskemel m.m. eller foder med indhold af fiskemel m.m. kan anvendes til transport af foder til drøvtyggere, hvis det er rengjort og efterfølgende inspiceret af Plantedirektoratet. Et godkendt kontrolsystem kan erstatte inspektion, se afsnit 6.2. Transportmidler, der har været anvendt til transport af foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal være rengjort og efterfølgende inspiceret af Plantedirektoratet, før de må bruges til transport af drøvtyggerfoder. Plantedirektoratet vil foretage stikprøvekontrol på transportmidler for at sikre at reglerne overholdes. Fiskemel m.m. Transport af sækkevarer: Sækkevarer med drøvtyggerfoder og sækkevarer med indhold af fiskemel m.m. må transporteres i samme rum eller på samme palle. Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. skal transporteres i separat, støvtæt adskilt rum i bilen. Hvordan må fiskemel m.m transporteres? Transport af løsvarer: Transportmidler, der har været brugt til transport af fiskemel m.m. eller foder med indhold af fiskemel m.m. kan anvendes til transport af foder til drøvtyggere, hvis det er rengjort og efterfølgende inspiceret af Plantedirektoratet. Et godkendt kontrolsystem kan erstatte inspektion, se afsnit 6.2. Transportmidler, der har været anvendt til transport af foderstoffer med indhold af blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. skal være rengjort og efterfølgende inspiceret af Plantedirektoratet, før de må bruges til transport af foderstoffer til produktionsdyr. Plantedirektoratet vil foretage stikprøvekontrol på transportmidler for at sikre at reglerne overholdes.

22 Hvordan må blodmel m.m. transporteres? Blodmel m.m. Transport af sækkevarer: Sækkevarer med indhold af blodmel m.m. skal transporteres i separat rum i bilen. Som et separat rum betragtes et rum, der er støvtæt adskilt fra dele af bilen, hvor der transporteres foder til produktionsdyr eller foder med indhold af kødbenmel m.m. Transport af løsvarer: Transportmidler, der har været brugt til transport af blodmel m.m. eller foder med indhold af blodmel m.m, skal rengøres og efterfølgende inspiceres af Plantedirektoratet inden anvendelse til andet foderformål. Plantedirektoratet vil foretage stikprøvekontrol på transportmidler for at sikre at reglerne overholdes. Hvordan må kødbenmel m.m. transporteres? Kødbenmel m.m. Transport af sækkevarer: Sækkevarer med indhold af kødbenmel m.m. skal transporteres i separat rum i bilen. Som et separat rum betragtes et rum, der er støvtæt adskilt fra dele af bilen, hvor der transporteres foder til produktionsdyr. Transport af løsvarer: Transportmidler, der har været brugt til transport af kødbenmel m.m. eller foder med indhold af kødbenmel m.m. skal rengøres og efterfølgende inspiceres af Plantedirektoratet inden anvendelse til andet foderformål. Plantedirektoratet vil foretage stikprøvekontrol på transportmidler for at sikre at reglerne overholdes. Krav om godkendt kontrolsystem Hvem skal Plantedirektoratet kontrollere? 6.4 Kontrolforanstaltninger Alle foderstofvirksomheder er underlagt foderstofkontrollen. Kontrol af transportprocedurer indgår i kontrolgangen. Alle registrerede transportvirksomheder bliver kontrolleret på stikprøvebasis. Derudover vil Plantedirektoratet foretage stikprøvekontrol blandt ikkeregistrerede transportvirksomheder for at sikre, at alle transportvirksomheder, der transporterer foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein, er registreret. Kontrollen vil blive en kombination af dokumentkontrol, fysisk kontrol og prøvetagning. Ved dokumentkontrollen kontrollerer Plantedirektoratet, at virksomheden har en godkendt transportprocedure for transport af foder, og at logbøger, registre m.m. er opdaterede. Den fysiske kontrol på de enkelte transportmidler tager udgangspunkt i hvad transportmidlet har transporteret. Har der været transporteret foder med

23 kødbenmel m.m. eller blodmel m.m. vil der blive fokuseret på om køretøjet rengøres og efterfølgende er blevet inspiceret af Plantedirektoratet. Har der været transporteret foder med fiskemel m.m. kontrolleres det enkelte transportmiddels vare- og rengøringsfortegnelse. Kontrollen kan følges op af prøver, der udtages fra transportmidler der transporterer foder med indhold af forarbejdet animalsk protein. Ved kontrol af en ikke-registreret virksomhed, vil der blive fokuseret på, om virksomheden transporterer foder med indhold af forarbejdet animalsk protein m.m., om virksomheden har en procedure for rengøring af transportmidler og om transportmidler, der har transporteret indhold med blodmel m.m. eller kødbenmel m.m. er blevet inspiceret af Plantedirektoratet.

24 Gelatine 7 Gelatine Gelatine må anvendes i foder til alle dyr, hvis det er udvundet af råvarer fra andre dyr end drøvtyggere, og det er fremstillet på et godkendt anlæg og forarbejdet efter reglerne i biproduktforordningen (EF) nr. 1774/2002. Virksomheden skal kunne dokumentere overfor Plantedirektoratet, at gelatinen er udvundet på et anlæg, der udelukkende udvinder gelatine fra andre dyr end drøvtyggere. Offentliggørelse 8 Offentliggørelse Plantedirektoratet skal offentliggøre lister over virksomheder, der er godkendt til produktion af foderstoffer med indhold af forarbejdet animalsk protein, fiskemel, blodmel m.m., hydrolyserede proteiner eller di- og tricalciumphosphat, eller er registreret til oplagring af foderstoffer med indhold af disse produkter. Denne liste vil blive offentliggjort på Plantedirektoratets hjemmeside www.pdir.dk og vil blive opdateret jævnligt. Samtidig vil resultater fra kontrollen med reglerne for håndtering af animalsk protein blive offentliggjort på Plantedirektoratets hjemmeside.

Bilag Definitioner Begreb Anlæg Blod Blodmel Blodprodukter Fiskemel Fiskemel m.m. Foder i løs afvejning Foder til selskabsdyr Forarbejdet animalsk protein Gelatine Hjemmeblandere Hydrolyseret protein Beskrivelse Fysiske produktionsenheder fra råvare- til færdigvarelager, som bruges til fremstilling af foderstoffer. Anlæg på bedrifter er omfattet af denne definition Frisk fuldblod Produkter, der er fremstillet ved varmebehandling af blod i overensstemmelse med bilag VII, kapitel II, og som er bestemt til foder eller organiske gødningsstoffer, jf. Biprouktforordningen Afledte produkter af blod eller blodfraktioner, undtagen blodmel; de omfatter tørret/frosset/flydende plasma, tørret fuldblod, tørrede/frosne/flydende røde blodlegemer eller fraktioner heraf og blandinger Forarbejdet animalsk protein fra havdyr, undtagen havpattedyr. Fiskepulp og fiskeensilage regnes også med i betegnelsen fiskemel Fiskemel, hydrolyseret protein samt di og tricalciumphosphat Løsvarer, herunder fodermidler, der opbevares eller håndteres i siloer, silobiler, planlagre eller lignende Foder til kæledyr (hunde, katte og lignende) med indhold af kategori 3-materiale, jf. Biproduktforodningen Forarbejdet animalsk protein: animalske proteiner, der udelukkende kommer fra kategori 3-materiale, der er behandlet i overensstemmelse med kapitel II i bilag V, således at de er egnede til direkte anvendelse som fodermiddel eller anden anvendelse i foderstoffer, herunder foder til selskabsdyr, eller til anvendelse i organiske gødningsstoffer eller jordforbedringsmidler; omfatter dog ikke blodprodukter, mælk, mælkebaserede produkter, colostrum, gelatine, hydrolyseret protein og dicalciumphosphat, æg og ægprodukter, tricalciumphosphat og kollagen jf. Biproduktforodningen med ændringer. Naturligt, opløseligt protein, geldannende eller ikke-geldannende, som er fremkommet ved delvis hydrolyse af kollagen fremstillet af knogler, huder, skind og sener fra dyr (herunder fisk og fjerkræ) Bedrifter, hvor der produceres foder Polypeptider, peptider og aminosyrer og blandinger heraf, fremstillet ved hydrolyse af animalske biprodukter Kategori 3-materiale Animalske biprodukter, som er beskrevet i Biproduktforordningens artikel 6 Kødbenmel m.m. Opdrættede dyr Pakket foder Pelsdyr Produktionsdyr Separat rum Kødbenmel, kødmel, benmel, hovmel, hornmel, fjerkræmel, fjerkræpulp, fedtegrever, og lignende produkter Omfatter produktionsdyr og pelsdyr: Alle dyr, som kan holdes, opfedes eller opdrættes med henblik på produktion af fødevarer (herunder kød, mælk og æg), uld, pelsværk, fjer, huder eller andre animalske produkter Sækkevarer foder, der er emballeret i sække eller big bags Dyr, der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke anvendes til konsum Dyr, der kan anvendes til konsum. Det inkluderer også heste og hobbyfjerkræ Rum, hvor der ikke er adgang fra andre rum. Det gælder både for transportmidler

26 Transportmiddel og for lagerfaciliteter. Køretøjer, togvogne, fly, skibe, containere og lignende. Et køretøj er hele køretøjets længde, dvs. både trækker, forvogn og anhænger.

27 Fodermidler hvis anvendelse er begrænset Fodring med animalsk protein og med foder, der indeholder animalsk protein, er reguleret i Kommissionens forordning (EF) Nr. 1234/2003 af 10. juli 2003 om ændring af bilag I, IV og XI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 og af forordning (EF) nr. 1326/ 2001 for så vidt angår transmissible spongiforme encephalopatier og foder. I forordningen reguleres hvilke typer animalske protein, der må anvendes, hvilke dyrearter, de må anvendes til og hvilke betingelser de animalske proteiner skal anvendes under. Forordningens bestemmelser er opsummeret i nedenstående skema, som anvendes således: + Det animalske protein er tilladt til pågældende dyreart. Det animalske protein er forbudt til pågældende dyreart. Når forordningen stiller betingelser for anvendelsen af et animalsk protein til en dyreart, angives det i skemaet, hvor betingelserne er anført i forordningens bilag IV, nr. 2. Øvrige betingelser for anvendelse af animalske proteiner fremgår af forordningen bilag IV, nr. 3. 1. Mælk, mælkebaserede produkter, colostrum Drøvtyggere Fisk Opdrættede dyr, bortset fra drøvtyggere, fisk og kødædende pelsdyr Kødædende pelsdyr Selskabsdyr + + + + + 2. Æg, ægprodukter + + + + + 3. Gelatine fra andre dyr end drøvtyggere + + + + + 4. Gelatine fra drøvtyggere + + 5. Blodmel, blodprodukter 2, pkt. E Bilag IV, nr. + + 6. Dicalciumphosphat og tricalciumphosphat af animalsk oprindelse Bilag IV, nr. 2, pkt. D Bilag IV, nr. 2, pkt. D + + 7. Hydrolyseret protein af andre dyr end drøvtyggere Hydrolyseret protein af huder og skind fra drøvtyggere 8. Andet hydrolyseret protein Bilag 4, nr. 2, pkt. C Bilag 4, nr. 2, pkt. C + + + +

28 9. Fiskemel Bilag 4, nr. 2, pkt. B 10. Forarbejdet animalsk protein, bortset fra blodmel og fiskemel Bilag 4; nr. 2, pkt. B + + + +