Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe der har til formål at komme med en anbefaling om en fremtidig specialklassestruktur og dermed et fremtidigt tilbud til børn med generelle indlæringsvanskeligheder i Halsnæs Kommune. Projektet indeholder en række delprojekter, hvor nærværende analyse af tilbuddet på Vinderød skole er et af disse delprojekter. Analysen på Vinderød skole skal bidrage til at give projektgruppen og styregruppen viden om tilbuddet på Vinderød Skole - nu og i fortiden. Praksis fortællinger om de forskellige målgruppers erfaringer med tilbuddet, hvad virker og hvad virker mindre godt. Specialklassetilbuddet på Vinderød skole er dog specielt, idet tilbuddet i de senere år har været udsat for en udfasning. Det betyder, at skolen i en længere periode ikke har oprettet nye klasser men kun har haft en klasse hvor børn på to alderstrin har været samlet. Endvidere er lærergruppen over tid blevet mindre. Omstændighederne på skolen bevirker, at undersøgelsen og respondentgruppen er meget lille og sårbar overfor respondenter, der vælger ikke at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen er derfor ikke videnskabelig valid og giver ikke nogle generaliserbare svar. Undersøgelsen er alene udtryk for, hvad ledelsen, lærerne, nogle få af forældrene og eleverne mener om det tilbud de får og har fået. Undersøgelsen kan ikke sammenlignes med de to øvrige undersøgelser, som omhandler erfaringer med inklusionsklasser/specialklasser - men undersøgelsen kan hjælpe til at underbygge og bekræfte argumentationer fra de øvrige undersøgelser. Analysens opbygning og metode: Undersøgelsen er foretaget ud fra fire perspektiver. Ledelse og lærere på skolen, samt elever og forældre. Elever og forældre har først besvaret et spørgeskema, som efterfølgende for nogle fås vedkommende har dannet baggrund for uddybende interviews. Ledelsen og lærerne er blevet interviewet sammen som fokusgruppe.
Der er i undersøgelsen fra alle fire perspektiver spurgt til respondenternes opfattelse af Trivsel, Faglighed og Samarbejde. Målgruppen omfatter; ledelsen som består af to og lærergruppen som består af tre lærere, specialklassen som består af 11 elever og forældregruppen, som består af 22 forældre. Ledelsesgruppen og lærergruppen var fuldt repræsenteret ved interviewet. Ud af 11 mulige spørgeskemabesvarelser fra eleverne omfatter undersøgelsen 10 besvarelser samt 5 opfølgende interviews. For så vidt angår forældrene var der kun 5, der valgte at besvare spørgeskemaet, samt to der ønskede at bliver interviewet. Ledelse og lærerperspektivet: Ledelsen og lærerne mener, at det nuværende specialklassetilbud på Vinderød Skole er for lille og sårbart, når der f.eks. starter et nyt barn, der har nogle markant anderledes udfordringer end den øvrige børnegruppe. Ved et lille tilbud er mulighederne for at inddele børnene i mindre grupper dårligere, fordi der også er færre ressourcer og lærere tildelt. Der bliver derfor brugt forholdsvis meget tid på det sociale og forebyggelse af konflikter end hvis gruppen er mere homogen og/eller kan deles op i to eller flere grupper. Gruppens sammensætning kombineret med lærergruppens størrelse har således betydning for trivsel både for børn og voksne. De stærkt udad reagerende børn er den største udfordring og gør det svært for de børn, der er søde og rare og som gerne vil lære boglige fag, men har behov for stor faglig opmærksomhed. En lærer forklarer, at Det giver også den udfordring, at de søde, rare og stille kan forsvinde i mængden og ikke få den opmærksomhed de har behov for og krav på. Det er både lærernes og ledelsens vurdering, at der generelt blandt specialklassebørn er en gruppe af børnene, som er bogligt rettet og skal have et mere bogligt tilbud (ofte de børn der har generelle indlæringsvanskeligheder) mens den øvrige gruppe ( ofte de udad reagerende) i højere grad skal gøres klar til at forlade skolen og flytte hjemme fra gøres samfundsparate. Et fremtidigt tilbud bør derfor indrettes, så det tilgodeser begge behov. For at imødekomme denne udfordring har lærerne på Vinderød skole pt. valgt at dele gruppen op i to og adskille dem i to klasselokaler. Dette giver mere ro og bedre muligheder for at målrette fagligheden til elevernes behov. En af lærerne mener, at 1 lærer til 6 børn er det optimale. Ledelsen fortæller, at der for 8 år siden var mere end 50 børn i specialklassetilbuddet på Vinderød Skole, hvilket på daværende tidspunkt var en tredjedel af skolens elevtal. Det gav nogle helt andre vilkår og muligheder, fordi der var en større lærergruppe, et bredere teamsamarbejde og bedre mulighed for at dække fagene. Samtidig var det lettere at sikre både mandlige og kvindelige lærere. Også lærerne fremhæver, at det lille tilbud giver udfordringer i forhold til at tilbyde en bred vifte af fag og derved dække den enkelte elevs behov. Lærerne fortæller, at det er problematisk, hvis en lærer skal undervise i et fagr som læreren ikke fagligt er hjemme i, da det giver mindre overskud til at favne og håndtere eventuelle konflikter og sociale udfordringer. Ledelsen mener ikke, at skolen pt. fuldt ud har de nødvendige faglige og sociale kompetencer til at undervise i specialklassen, det var lettere da de havde 10-12 lærer tilknyttet specialklassen. Men skolen gør alt for at tilbyde så stor en 2
vifte af fag som muligt, senest er pedellen blevet del af teamet og varetager nogle timer i sløjdlokalet, samt sikrer det mandlige aspekt, som også er meget vigtigt. De fysiske rammer har stor betydning for undervisningen, det mener både ledelse og lærere. Værkstedsfag er vigtige, idet de giver mulighed for at integrere flere fag, som f.eks. hjemmekundskab hvor man både skal læse opskriften og regne ud hvor meget mel der skal i dejen. Fremadrettet kunne man godt tænke mere over at skabe værkstedsfag med produktion ikke for, at det skulle sælges, men for at børnene kan lære processen. Der har tidligere på Vinderød Skole været både et landbrugs- og et vandprojekt. Det er både ledelse og lærers erfaringer, at specialklassebørn fra 0.-5. klasse har god gavn af, at kunne lege med og spejle sig i børn, der går i en normal klasse. Efter 5. klasse går børnenes udvikling i hver sin retning og de bliver så forskellige, at de ikke har den store gavn af hinanden. Lærerne fremhæver vigtigheden af supervision og kontinuerlig ekspertviden, når man har med specialklasser at gøre. Det bemærkes også, at den nuværende struktur med rådgivning fra PPR er god men, at det ofte er svært at udmønte de forslag, der kommer fra PPR fordi økonomien ikke er til det. Lærerne mener, at en større skole med flere lærere med forskellig baggrund og faglighed ville give et bedre grundlag for sparring og mindre behov for at benytte sig af eksterne eksperter. Det ville også give bedre forudsætninger for teamsamarbejde, som pt. er meget lidt udviklet på Vinderød Skole, fordi teamet omkring specialklassen er så lille. Ledelsen fremhæver vigtigheden af et tæt samarbejde med de øvrige samarbejdsparter, således, at samarbejdsparterne får et bedre kendskab til de enkelte børn. Ledelsen forklarer, at; De skal kende børnene, så de ikke bare er et navn på et stykke papir og fortsætter, Sådan en ordning var der i Frederiksværk Kommune, hvor en specialkonsulent var tilknyttet den enkelte skole. Den ordning imødekom den situation vi har nu, hvor skolen hele tiden skal tilpasse tilbuddet til de børn den får. Ledelsen mener, at den nuværende ordning er alt for tidskrævende og usammenhængende, når nye samarbejdsparter skal indkaldes hver gang man har en ny elev. Det fremhæves, at en større skole måske lettere kan have faste konsulenter og psykologer tilknyttet. Både ledelse og lærere fremhæver forældresamarbejdet som meget vigtigt for, hvad børnene får ud af deres skole. Elevperspektivet: I specialklassen på Vinderød Skole er de fleste elever rigtig glade for at gå i skole. De udtrykker stor tilfredshed med det fællesskab, de har med deres klassekammerater. Klassekammeraterne er gode at snakke med og det er hyggeligt at være sammen specielt i frikvartererne. Når der spørges til om de ser deres klassekammerater efter skole er der en del der svarer, at de ikke ser deres klassekammerater efter skole. Eleverne forklarer, at nogle ses meget og andre har for travlt med andre aktiviteter efter skolen. De hjælper deres forældre eller ser venner fra andre skoler, som også bor i nærheden af, hvor de selv bor. 3
Elvernes besvarelser 100% 90% 80% 70% I procent 60% 50% 40% Meget uenig Af og til Ja ofte Ja meget ofte 30% 20% 10% 0% Er du glad for at gå i skole? Er du glad for dine klassekammerater? Er du sammen med dine klassekammerater efter skole? 2 spørgsmål De fleste er glade for skolens faciliteter og fremhæver specielt computere og muligheden for at spille fodbold i frikvartererne, men også biblioteket, værkstedet, gymnastiksalen og madlavningslokalet fremhæves som positive faciliteter på skolen. Konflikter fylder kun lidt i elevernes udtalelser, men pigerne fremhæver, at drengene nogle gange driller de mindre børn på skolen. Når man spørger til timerne, lærerne, undervisningen og deres udbytte af undervisningen har de fleste elever besvaret spørgeskemaet ved at sige, at de lærer noget i timerne men, at der er noget de ikke lærer, som de gerne ville lære. I de uddybende interviews svarer eleverne mere forskelligt og giver indtryk af, at de vægter vigtigheden af det faglige og kreative meget forskelligt. Nogle syntes de kreative værkstedsfag er det bedste og specielt gymnastik, fordi der har de en mandlig lærer. Andre vægter de boglige fag som dansk, matematik og engelsk som værende de vigtigste og en siger direkte, vi er her jo for at lære noget en anden siger ja vi vil vel alle gerne lære noget mere, men jeg fokuserer på dansk og matematik, fordi ellers tror jeg det bliver alt for svært. 4
Faglighed 70% 60% 50% Procent 40% 30% Nej meget uenig Af og til Ja ofte Ja meget ofte 20% 10% 0% Mener du, at du lærer noget i timerne? Kan lærerne ændre undervisningen, så du bliver klogere? Spørgsmål Får du hjælp fra lærerne når du har brug for det? Er der ting du gerne ville lære som du ikke lære? Flere af de adspurgte fremhæver lærernes læreteknik ( som de kalder det) som værende vigtig for om de lærer noget i timerne. Eleverne mener, at den store forskel mellem deres klasse og en almindelig 7.-8. klasse på en anden skole er, at de får meget mere opmærksomhed og hjælp fra lærerne end eleverne i en normal klasse gør. De mener, at lærerne skal forklare tingene mange gange og, at det kræver, at de har nogle gode læreteknikker. En elev påpeger dog, at der er forskel på, hvor gode lærerne er til at vælge forskellige læreteknikker. Hun siger; Det hjælper ikke, når læreren fortæller det samme 5 gange på samme måde. Generelt svarer alle eleverne dog, at de får hjælp fra lærerner når de har brug for det. Forældreperspektivet: Der er kun få forældre der har valgt at deltage i undersøgelsen. 5 har besvaret spørgeskemaet og 2 har deltaget i et opfølgende interview. Besvarelserne er således ikke repræsentative i forhold til hele forældregruppen. Tendensen blandt de få forældre, der har ønsket at deltage, er, at de oplever, at børnene trives i skolen, at de meget ofte er glade for deres lærere og at de meget ofte er glade for deres klassekammerater, undervisningen og frikvartererne. Samtidig svarer næsten alle forældrene (dvs. 5), at børnene sjældent ser deres klassekammerater efter skole. De to forældre, der er blevet interviewet, forklarer, at dette skyldes geografi, altså at eleverne ofte bor langt fra hinanden og forskellighed, altså at eleverne er meget forskellige og har meget forskellige interesser. 5
Fagligt anser de fleste forældre (dog igen kun 5), at specialklassen er et godt tilbud for deres barn, at lærerne har tid til den enkelte elev og at undervisningen er varieret. De to interviewede forældre mener dog ikke, at tilbuddet er bogligt nok og at nogle elever har for let ved at slippe for lektier og arbejdet med de boglige fag. De forklarer også, at tilbuddet nok er varieret, men ikke tilpasset den enkelte elev. Den ene af forældrene mener endvidere, at vedkommendes barn lærer de faglige ting der hjemme, mens skolen mere er et social tilbud med mulighed for forskellige aktiviteter. Begge forældre mener, at børnene kunne få væsentligt mere ud af undervisningen, hvis den var tilrettelagt anderledes eller hvis der var flere ressourcer til flere faglærer gerne mandlige lærere. Langt de fleste forældre (dog igen kun 5) besvarer spørgeskemaet ved at sige, at samarbejdet med skolen, kommunen, lærerne og ledelsen er meget godt. Der bliver lyttet til deres holdninger og bekymringer og informeret om det, der er nødvendigt, samt fulgt op på aftaler og konflikter. I det uddybende interview med de to forældre gives der stor ros til både ledelse og lærere, der altid er der, når der er brug for det. De to forældre, der blev interviewet, fremhævede vigtigheden af et lille tilbud, idet det giver den ro og tryghed deres børn har behov for. Afslutning: Specialklassetilbuddet på Vinderød Skole har i en længere periode været under udfasning. Det betyder, at der ikke længere er så mange elever og kun få lærere tilknyttet specialtilbuddet. Den helt store udfordring i specialklassen er at sikre høj faglighed, samt en bred vifte af fag for en meget forskellig målgruppe samtidig med -, at lærergruppen skal have kompetencer til at kunne undervise i en bred vifte af fag. Dette er en udfordring, når læregruppen qua udfasningen ikke er særlig stor. Konsekvensen bliver, at det faglige tilbud ikke er så bredt og målrettet den enkelte elev, som det ville være ønskeligt. Alligevel har Vinderød Skole formået at benytte de kompetencer og faciliteter, som skolen har til at sikre et så bredt udbud af fag som muligt. Samtidig er specialklassen delt op i to for at sikre mere ro og mulighed for at give de enkelte elever den faglige og sociale opmærksomhed, som de behøver. 6