Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 17. marts 2015 J.nr.: NMK-34-00288 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Ballerup Kommunes VVM-screening af regnvandssystem på Marbækbanen Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g i planloven 1 Natur- og Miljøklagenævnet opretholder Ballerup Kommunes screeningsafgørelse af 4. juni 2013 om, at etablering af regnvandssystem på Marbækbanen, ikke er VVM-pligtig og dermed ikke kræver udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse 2. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 af lov om planlægning med senere ændringer 2 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) 3 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Kommunens VVM-screening er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en omboende. Klageren har navnlig anført, at der burde have været udarbejdet en egentlig VVM-redegørelse, idet en række forhold i forbindelse med etableringen af regnvandssystemet bør undersøges nærmere. VVM-screeningen indeholder efter klagerens opfattelse en række fejl eller uklarheder. Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at det i projektbeskrivelsen anføres, at vandet i magasinet kommer fra 3 kilder, hvorefter der kun nævnes 2, og at der ikke er oplysninger om, hvor stor en vandmængde der forventes at skulle bruge til vanding af golfbanen, forureningsgraden af dette vand eller hvorledes dette vand skal udbredes over arealerne. Der tages ikke stilling til, hvad konsekvensen vil være af, at tilføre forurenet søvand til et område, som formentlig ikke er forurenet i dag. Det bør endvidere undersøges nærmere, hvilken indvirkning en mindre tilstrømning af vand til Svanesøen vil have på vandkvaliteten i Svanesøen, samt konsekvenserne af påvirkningen fra regnvandssystemet på Harrestrup å. Sagens oplysninger Kommunen planlægger at anlægge et regnvandssystem på Marbækbanen (golfbane). Systemet kan levere vand til vanding af golfbanen og samtidig forbedre Svanesøens evne til at tilbagehol de regnvand under kraftige regnskyl. Af VVM-sceeningsskemaet fremgår bl.a. følgende om anlægget: Projektbeskrivelse Vandet fra Svanesøen afledes til Harrestrup å. Med regnvandssystemet renses en delmængde af dette vand inden det afledes til Harrestrup å. Formålet med regnvandssystemet er at tilbageholde og rense dele af de forventede fremtidige større regnvandsmængder inden regnvandet ledes til Harrestrup å og levere vand til vanding af golfbanen. Ved at pumpe vand fra Svanesøen op til vandmagasinet skabes der mere kapacitet til regnvand i Svanesøen. Ved passage af vandmagasinet og filtrering til drænet vest for magasinet renses vandet fra Svanesøen. Efter afløb fra vandmagasinet blandes vandet med drænvand fra området omkring og nord for vandmagasinet, som ellers på anden måde tilledes Harrestrup å. Regnvandssystemet b e- tragtes som et spildevandsteknisk anlæg. Vandmagasin Vandmagasinet placeres ca. 400 m nordøst for Svanesøen, syd for Marbækstien og umiddelbart øst for kunststofbanen i Ballerup Idrætsby. Vandmagasinet bliver ca. 70 meter langt og 30 meter bredt på det bredeste sted, og får et areal på ca. 2.300 m2. Det anlægges med en normal vandspejlskote på 23,50 meter. Vandspejlskoten vil i normalsituationen variere mellem 23,40 og 23,60 meter og i ekstremsituationer (klimaregn) nå 23,75 meter. Den største vanddybde vil være ca. 1,5 meter, og magasinets volumen vil være ca. 1.500 m3, når det er fyldt. 2
Vandet i magasinet kommer fra 3 kilder: - ca. 30.000 m3/år fra Svanesøen via trykledning. - -ca. 10.000 m3/år som direkte nedbør. Det normale afløb fra vandmagasinet sker ved infiltration gennem et sandlag til et dræn langs van d- magasinets vestlige side. Ved vandmagasinets sydlige ende etableres et overløb med forbindelse til afløbsrenden, således at magasinet ikke løber over ved ekstreme regnhændelser. Forventet Miljøpåvirkning Miljøpåvirkningerne drejer sig om de ændringer der sker med området som følge af at regnvandssystemet etableres og anvendes. Miljøpåvirkningerne som følge af etableringen af regnvandssystemet drejer sig om følgerne af entreprenørarbejder ved etablering af pumpebrønd ved Svanesøen trykledning til vandmagasinet med tilhørende sandfangsbrønd vandmagasin dræn langs vandmagasinets vestside afløbsrende med tilhørende drænledninger rør til bassin og pumpesump til vanding Entreprenørarbejderne er primært gravearbejder og arbejdskørsel samt periodisk sænkning af van d- spejlet i Svanesøen i anlægsperioden. De forventede miljøpåvirkninger som følge af anvendelsen af regnvandssystemet drejer sig om systemets påvirkning af vandkvalitet i Svanesøen og Harrestrup å konsekvenserne af, at vandet i systemet anvendes til vanding af golfbanen. Ca. en fjerdedel af vandet kommer fra Svanesøen. Derfor er der en risiko for, at området og dermed grundvandet tilføres forurenende stoffer, som ikke var i området før. Der kan ligeledes være arbejdsmæssige problemer forbundet med at arbejde med vandingsanlæ g- get. Påvirkning af vandkvalitet i Svanesøen og Harrestrup å I fremtiden forventes øgede mængder af regnvand. Ved at pumpe vand fra Svanesøen op til vandmagasinet skabes der mere kapacitet til opmagasinering af regnvand i Svanesøen. Regnvandssystemet påvirker derimod ikke vandkvaliteten i Svanesøen. Vandet i vandmagasinet er en blanding af 3/4 vand fra Svanesøen og ¼ regnvand på vandmagasinet. Vandet fra Svanesøen filtreres gennem et sandlag og et dræn, inden det løber videre i afløbsrenden ned til Harrestrup å. Herved tilbageholdes 80 % af partikelindholdet og kun opløste stoffer vil påvirke vandkvaliteten. Vandet fra vandmagasinet blandes ved udløbet til afløbsrenden med ca. 3 gange så meget rent drænvand. 3
Det forventes derfor, at vandet i afløbsrenden vil overholde alle kvalitetskrav for drikkevand med undtagelse af kravet til bakterier (de mikrobiologiske parametre), som skyldes belastning fra hunde, fugle og andre dyr nær magasinet og afløbsrenden. Vandet fra afløbsrenden vil derfor have en positiv effekt på vandet i Harrestrup å i forhold til vand fra Svanesøen. Vanding med vand fra afløbsrenden På grund af den forventede vandkvalitet vil vanding med vand fra afløbsrenden ikke have negative indvirkninger på miljøet, herunder grundvandsdannelsen i området, men der bør stilles vilkår til kontrol af den forventede drikkevandskvalitet. Indholdet af bakterier forventes at være beskedent, men det forudsættes, at der stilles vilkår til kontrol af vandets indhold af bakterier, således at det kan sikres, at der ikke er arbejdsmiljøproblemer for det personale, som betjener anlægget. Vanding med vand fra vandmagasinet Såfremt der skal anvendes vand direkte fra vandmagasinet til vanding vil der blive stillet følgende vilkår, før der gives tilladelse til vanding: Med analyser skal det godtgøres, at indholdet af klorid må ikke overstige 100 mg/l PAH må ikke overstige 0,1 μg/l (sum for benzo(b)fluoranthen, benzo(k)fluoranthen, be n- zo(ghi)perylen og indeno(1,2,3-cd)pyren) benzo(a)pyren må ikke overstige 0,01 μg/l bakterier må ikke indebære arbejdsmiljøproblemer for personalet, der arbejder med vandingsa n- lægget Såfremt disse kvalitetskrav overholdes, kan vandet fra vandmagasinet anvendes til vanding af golfbanen, uden at det har negative indvirkninger på miljøet, herunder grundvandsdannelsen i området, og arbejdsmiljøet for personalet. Overløb fra fælleskloakerede områder i Ballerup Vandkvaliteten i Svanesøen kan blive påvirket af overløb fra fælleskloakerede område i det centrale Ballerup. Dette kan indebære, at vandet forurenes i en sådan grad, at det ikke kan anvendes i reg n- vandssystemet. Derfor skal pumpning af vand fra Svanesøen til vandmagasinet indstilles, såfremt der konstateres overløb. Pumpningen kan genoptages, når det med analyser er godtgjort, at påvirkni n- gen af vandet i Svanesøen fra overløbet er klinget af. Af pkt. 34 i screeningsskemaet fremgår bl.a., at vandet fra vandmagasinet vil kun undtagelsesvist blive anvendt til vanding, og kun når det inden anvendelsen med analyser er godtgjort, at det overholder fastsatte kvalitetskrav. Af pkt. 35 i screeningsskemaet fremgår bl.a., at vandkvaliteten i Svanesøen kan blive påvirket af overløb fra fælleskloakerede område i det centrale Ballerup. Derfor indstilles pumpning af vand fra Svanesøen til vandmagasinet, såfremt der konstateres overløb. Pumpningen genoptages først, når det med analyser er godtgjort, at påvirkningen fra overløbet af vandet i Svanesøen er klinget af. Kommunen konkluderer på baggrund af VVM-screeningen, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. 4
I den samlede konklusion har kommunen anført: Regnvandssystemet skaber mere kapacitet til opmagasinering af regnvand i Svanesøen, tilbageholder og renser dele af de forventede større regnvandsmængder inden regnvandet ledes til Harrestrup å og bidrager til at skabe grundlag for et mere varieret dyre- og planteliv i åen. Med analyser godtgøres, at det ikke har væsentlig negativ indvirkning på det eksterne miljø eller på arbejdsmiljøet at anvende anlægget til vanding. Med anvendelse af anlægget til vanding spares rent drikkevand til dette formål. Samlet set må antages, at regnvandssystemet ikke vil have væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Projektet er derfor ikke VVM-pligtigt. Kommunens bemærkninger til klagen Kommunen understreger indledningsvis, at VVM-screeningen er baseret på de fremsendte oplysninger om projektet, og formålet er at give grundlag for at vurdere, om det beskrevne projekt må ant a- ges at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Det er derimod ikke formålet med screeningen at redegøre detaljeret for miljøpåvirkningerne, således som det skal gøres i en VVM-redegørelse. På dette grundlag har kommunen følgende kommentarer til klagen: 1. Der nævnes i VVM-screeningen, at vandet i magasinet kommer fra 3 kilder. Det er en fejl. Der skulle have stået 2. 2. I det indledende afsnit vurderes, at såfremt de stillede kvalitetskrav overholdes, kan vandet anvendes til vanding uden, at det har negative indvirkninger på miljøet. 3. Regnvandssystemet vil ikke påvirke mængden af vand i Svanesøen. Svanesøen er et spildevandsteknisk anlæg, som får vand fra en del af kommunens afløbssystem og afleder vandet til Harr e- strup å. Da Svanesøen er et spildevandsteknisk anlæg, er der ikke krav til vandkvaliteten. Reg n- vandssystemet indebærer blot, at en beskeden del af det vand, som afledes fra Svanesøen ko m- mer en tur rundt i regnvandssystemet inden det ledes til Harrestrup å. 4. Regnvandssystemet vil derfor i store træk heller ikke påvirke mængden af vand til Harrestrup å, idet vand til vanding af golfbanen også i en vis udstrækning via grundvandet vil havne i åen. 5. Mængden af vand til vanding er ikke et kendt tal, idet det vil afhænge af en række forhold, som ikke kendes, bl.a. jordbundens beskaffenhed og vejrliget fremover, herund er nedbørsmængderne. 6. Vilkårene for flora og fauna i et vandløb hænger sammen med bl.a. vandkvaliteten. Derfor er det et sikkert udsagn, at en forbedret vandkvalitet alt andet lige vil forbedre livet i Harrestrup å, hvorimod det, på det foreliggende grundlag, ikke kan beskrives hvorledes dette vil udmønte sig. 7. I det indledende afsnit om den forventede miljøpåvirkning skelnes mellem påvirkninger som følge af anlæggets etablering og anvendelse. Under afsnittet om anvendelse er ikke nævnt støj fra pumpebrønde og rindende vand samt lugt, fordi det er kommunens opfattelse, at disse miljøp å- virkninger ikke er aktuelle. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsens afgørelser efter planloven. Hvorvidt kommunens afgørelse er hensigtsmæssig, er et skønsmæssigt spørgsmål, Natur- og Miljøklagenævnet ikke kan tage stilling til. 5
Det er et retligt spørgsmål, om Ballerup Kommunes afgørelse i henhold til reglerne om VVM, der er fastsat i planloven og VVM-bekendtgørelsen, er korrekt. Planloven er ændret [1] med ikrafttrædelse den 1. januar 2014. Det følger af 4, stk. 2 i ændringsloven, at loven ikke finder anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttr æ- den. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Der trådte ligeledes en ny VVM-bekendtgørelse [2] i kraft med virkning af 1. januar 2014. Af bekendtgørelsens 16, stk. 1, fremgik det, at klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2014 efter den gamle VVM-bekendtgørelse [3] skulle behandles efter de hidtil gældende regler. Der er yderligere trådt to nye VVM-bekendtgørelser [4] i kraft med virkning fra henholdsvis den 1. juli 2014 og 10. november 2014. Af de nye VVM-bekendtgørelsers 17, stk. 1, fremgår det tillige, at klager over afgørelser truffet før den 1. januar 2014 efter den dagældende VVM-bekendtgørelse [5] skal behandles efter de dagældende regler. Af 17, stk. 2, fremgår yderligere, at bekendtgørelserne ikke finder anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter før den 1. januar 2014. Natur- og Miljøklagenævnet skal derfor behandle denne sag efter det dagældende regelsæt - Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Henvisninger til VVM-bekendtgørelsen og planloven fremefter vil derfor være til reglerne i den d a- gældende lov og bekendtgørelse. De nærmere regler om VVM-pligt er fastsat i VVM-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastsætter i 3, stk. 1, at forslag til kommuneplanretningslinjer for de i bekendtgørelsens bilag 1 angivne anlæg ved nyanlæg skal ledsages af en redegørelse, der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet. Ved nyanlæg og ændringer af bestående anlæg på bilag 2, skal kommunalbestyrelsen offen t- liggøre forslag til kommuneplanretningslinjer for anlægget, når anlægget på grund af dets art, d i- mensioner og placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved vurdering heraf skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3, jf. 3, stk. 2 (screening). Det ansøgte projekt om etablering af regnvandssystem på golfbanen Marbækbanen er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 11 f Anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb og bilag 2, pkt. 11 g Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. Projektet skal derfor screenes i henhold til kriterierne i bilag 3. [1] Lov nr. 1630 af 26/12 2013 om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning [2] Bekendtgørelse nr. 1654 af 27/12/2013 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning [3] Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning [4] Bekendtgørelse nr. 764 af 23/06/2014 og bekendtgørelse nr. 1184 af 6/11/2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning [5] Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 6
En screening er en foreløbig vurdering af, hvorvidt en væsentlig påvirkning af miljøet er påregnelig. Det indebærer, at der må accepteres et vist spillerum for vurderingen. En screeningsafgørelse skal kunne træffes ret hurtigt og hovedsagelig på grundlag af allerede foreliggende oplysninger og alm e- ne erfaringer om det pågældende sagsområde. Er der behov for mere indgående undersøgelser for at foretage den fornødne vurdering, taler det for, at der foretages en VVM -vurdering. Ballerup Kommune har screenet det ansøgte projekts miljøpåvirkninger, herunder i forhold til påvirkningerne af Svanesøen og Harrestrup å. Natur- og Miljøklagenævnet har efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at miljøpåvirkningerne som følge af de omhandlede aktiviteter ikke vil medføre væsentlige indvirkninger på miljøet, og dermed udløse krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Dermed er der heller ikke krav om at udarbejde et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering og en sammenfattende redegørelse. Ballerup Kommunes screeningsafgørelse af 4. juni 2013 opretholdes derfor. Natur-og Miljøklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. Lena Kongsbach Ankechef / Kurt Bjerre Pedersen Fuldmægtig, cand. jur. Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Christian Svitring, Lindeengen 1, 2740 Skovlunde, chrsvitring@hotmail.com Ballerup Kommune, sagsnr. 2010-1724, ml2@balk.dk, balkom@balk.dk 7