Landbrug, skovbrug og fiskeri

Landbrug, skovbrug og fiskeri Landbrug, skovbrug og fiskeri 1. Landbruget i Danmark EU's landbrugspolitik og statistikken Danmark fastlægger sammen med de øvrige medlemslande EU's landbrugspolitik, der udgør de overordnede rammer for dansk landbrug. Den fælles landbrugspolitik har direkte og indirekte indflydelse på de danske landmænds indkomstforhold og beslutningsadfærd og dermed de krav, EU stiller til landbrugsstatistikken. Faldende andel af samfundsøkonomien Landbruget udgør en fortsat faldende andel af samfundsøkonomien, idet andre sektorer er vokset. Samtidig med, at landbrugets beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske betydning er faldet, er erhvervets produktion dog steget i både omfang og værdi. Landbrugseksporten udgør fortsat en ganske stor andel af den samlede danske eksport med svinekød som det vigtigste produkt. Strukturen i dansk landbrug færre, men større bedrifter Strukturudviklingen i dansk landbrug har igennem mange år været præget af et fald i antallet af bedrifter år for år. I 2006 var der godt 47.000 bedrifter over 5 ha i Danmark, hvilket er næsten en halvering på 20 år. Gennemsnitsstørrelsen på en bedrift er nu 57 hektar, langt over gennemsnittet i EU. Figur 1 Bedrifter efter arealstørrelse >+ 50,0 ha 30,0-49,9 ha < 30,0 ha 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 Antal 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Se tabel 262. De mindre bedrifter på under 30,0 ha udgør en betragtelig del af det samlede antal bedrifter. Denne andel er imidlertid faldet fra 63 pct. i 1987 til 53 pct. i 2006. Arealmæssigt er deres betydning dog reduceret drastisk, fra 29 pct. af det samlede areal i 1987 til 12 pct. af arealet i 2006. De store bedrifter på mindst 50 ha er om- Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 269

Landbrug, skovbrug og fiskeri vendt steget kraftigt i betydning. Disse bedrifters andel er vokset fra 17 til 34 pct. fra 1987 til 2006, mens deres andel af samlet areal er steget fra 46 til 79 pct. Landbrugets arealanvendelse Dansk landbrug er kendetegnet ved en bred sammensætning af forskellige aktiviteter, der næsten alle har som mål at producere fødevarer. Sammensætningen afspejles naturligt i anvendelsen af landbrugsarealet, der fordeler sig på produktion af vegetabilske fødevarer og produktion af foder til husdyr, som siden ender som animalske fødevarer. Korn er fortsat den vigtigste produktionsgren med godt 55 pct. af det samlede areal. Figur 2 Landbrugets arealanvendelse 100 Pct. Andet Bælgsæd og rodfrugter 80 60 Græs og grønfoder 40 Korn 20 0 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Se tabel 270. Ovenfor er vist fordelingen af landbrugsarealet på forskellige afgrøder. Gruppen andet består af industrifrø, frø til udsæd, gartneriprodukter og øvrige arealer, mens græs og grønfoder både omfatter arealer i omdriften og arealer uden for omdriften, herunder brak. Mere end halvdelen af landbrugsarealet bliver anvendt til produktion af korn, mens mellem 20 pct. og 30 pct. anvendes til produktion af grovfoder til husdyr. Der er over perioden et stort fald for bælgsæd og rodfrugter og omtrent tilsvarende stigning i græs og grønfoder, hvilket primært skyldes, at foderroer er blevet erstattet af majs til ensilage. Der er også en dyrkning i væksthuse, primært blomster, prydplanter, forskellige grøntsager samt champignon. Det samlede væksthusareal er på ca. 500 hektar. Vegetabilsk produktion Den vegetabilske produktion er i sagens natur tæt knyttet til arealanvendelsen. Som nævnt anvendes hovedparten af arealet til kornproduktion, hvor de primære kornarter er hvede og byg. Korn tegner sig derfor også for størstedelen af produktionen, mens afgrøder til grovfoder til kvæg tegner sig for den næstvigtigste aktivitet. Produktionen kan deles op i tre grupper: Produkter, som anvendes til fødevarer enten direkte eller efter industriel forarbejdning; produkter, som anvendes til fo- 270 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Landbrug, skovbrug og fiskeri der til husdyr; samt en tredje gruppe, der omfatter blomster og planter og andre non-food afgrøder. Figur 3 Høstudbytter 20 15 10 5 0 Mia. foderenheder 95 00 05 I alt Korn Se tabel 272. Gruppen af fødevarer, der kan anvendes direkte, omfatter spisekartofler, frugt, bær og grøntsager dyrket på friland og i væksthuse, mens kartofler til melproduktion, sukkerroer samt dele af produktionen af korn og industrifrø forarbejdes, inden de anvendes som levnedsmidler. Den vegetabilske produktion udgør et naturligt grundlag for den animalske produktion i landbruget, idet den er den primære forsyningskilde til husdyrenes foderforbrug. Ud over korn, hvor en stor del af produktionen anvendes til svinefoder, dyrkes en lang række græs- og grønfoderafgrøder, som primært anvendes til kvægfoder. I figur 3 er vist de seneste års udvikling i det samlede høstudbytte for den vegetabilske produktion, dog undtaget frugt, grøntsager og andre gartneriprodukter. Husdyrbrug og animalsk produktion Figur 4 viser udviklingen i landbrugets husdyrhold i form af specialiseringen af de to vigtigste husdyrgrene: Kvæg og svin. Siden 1960 erne er det alsidige landbrug med både planteavl og flere slags husdyr i høj grad erstattet af specialiserede bedrifter. Over 50 pct. har nu hverken kvæg eller svin, mens kun 4 pct. af bedrifterne har både kvæg og svin mod over 70 pct. i 1968. Figur 4 Specialiseringsgrad 100 Pct. 80 Uden kvæg og svin Med svin, uden kvæg Med kvæg, uden svin Både kvæg og svin 60 40 20 0 1968 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2002 2003 2004 2005 2006 Se tabel 264. Husdyrtætheden indikerer en miljøbelastning Husdyrtætheden er et mål for antallet af husdyr omregnet til dyreenheder i forhold til det gødningsegnede areal. Dyreenhederne udtrykker mængden af kvælstof i husdyrgødningen, mens det gødningsegnede areal er jordtilliggendet, hvor denne gødning kan udbringes. Husdyrtætheden var 0,86 DE pr. ha i 2006, idet der er regnet i forhold til det samlede areal til udbringning i hele landet. Det er en stigning på 0,03 DE pr. ha sammenlignet med niveauet i 1990. Forøgelsen skete primært fra 1992 til 1993, hvorefter husdyrtætheden kun er steget periodisk. Årsagen er, at der fra 1993 blev indført krav om braklægning for at opnå hektarstøtte, og derfor blev det gødningseg- Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 271

Landbrug, skovbrug og fiskeri nede areal markant reduceret. Faldet i husdyrtætheden fra 2002 til 2003 skyldes, at faktorerne for kvælstofudskillelsen pr. dyr blev ændret. Figur 5 Husdyrtætheden Dyreenheder pr. hektar landbrugsjord i alt 1,0 Andre husdyr 0,8 Fjerkræ Svin Kvæg 0,6 0,4 0,2 0,0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Se tabel 277. Siden 1990 har bidraget til husdyrtætheden fra kvæg været jævnt faldende, mens bidraget fra svin har været stigende. Svinene bidrog lidt mere end kvæget til husdyrtætheden i 2006. Langt størstedelen af gødningsproduktionen stammer dog fra kvæg og svin, idet de to husdyrkategoriers bidrag til husdyrtætheden tilsammen udgjorde 95 pct. Faldet i andelen fra svin fra 2002 til 2003 skyldes den nævnte reviderede omregning til dyreenheder. Figur 6 Produktion og eksport af svinekød 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 Mio. kg 94 96 98 00 02 04 06 Produktion Eksport Se tabel 279. Svinekødsproduktionen den økonomisk mest betydende Antallet af husdyrbrug er blevet reduceret kraftigt gennem mange år. Det betyder dog ikke, at bestandene er reduceret. Svinebestanden er således steget fra 10 mio. stk. i 1980 til nu knap 14 mio., og den gennemsnitlige besætningsstørrelse er i samme periode steget fra knap 150 til over 1.700. Samtidig med denne stigning er effektiviteten i svinebrugene øget, og disse forhold medfører tilsammen, at svinekødsproduktionen er den økonomisk mest betydende landbrugsproduktion. I figur 6 vises foruden den samlede produktion af svinekød også den eksporterede mængde, som har gjort Danmark til verdens største eksportør af svinekød. Mælkeproduktionen Den økonomisk næststørste produktionsgren i landbruget er mælkeproduktionen. Den producerede mængde mælk har siden midt i 1980'erne været fastlagt ved en EU-landekvote, som igennem årene kun er ændret lidt. I den samme periode er bestanden af malkekøer reduceret med over en tredjedel, men den store stigning i den gennemsnitlige mælkeydelse betyder, at den samme produktion på 4,5 mia. kg kan opretholdes. I de senere år har en del af denne mælkeproduktion været økologisk og udgør nu 10 pct. af den samlede indvejede mælk på mejerierne. 272 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 7 Gennemsnitlig mælkeydelse pr. malkeko 9.000 Kg mælk 8.500 Mælkeydelse ifølge Kontrolforeningen 8.000 Mælkeydelse ifølge Danmarks Statistik 7.500 7.000 6.500 1991/1992 1993/1994 1995/1996 1997/1998 1999/2000 2001/2002 2003/2004 2005/2006 Anm.: Danmarks Statistik beregner mælkeydelsen på grundlag af den samlede malkekobestand og den samlede mælkeydelse. Kontrolforeningen beregner ydelsen for den periodiske ydelseskontrol, der dækker ca. 88 pct. af den samlede malkekobestand. Se tabel 279. Økonomien i landbrugssektoren Landbrugssektorens økonomiske resultat beskrives ved opstilling af brancheregnskabet for sektoren. Brancheregnskabet kan kort beskrives som en opgørelse af landbrugssektorens produktionsværdi minus de medgåede produktionsomkostninger. I brancheregnskabet opereres med tre indkomstbegreber: Bruttoværditilvækst i producentpriser, bruttoværditilvækst i basispriser og bruttofaktorindkomst. Forskellen på de tre indkomstbegreber ligger i behandlingen af de driftstilskud, som landbrugssektoren modtager, og de skatter og afgifter, som landbrugssektoren betaler. Bruttofaktorindkomsten har, som det fremgår af figur 8, varieret kraftigt de seneste ti år med et lavpunkt i 2003. Hovedårsagen til de store udsving er prisen på svinekød, som er landbrugets vigtigste produkt og eksportvare. Forskellen mellem værditilvæksten i hhv. producent- og basispriser skyldes EU's landbrugspolitik, hvor der fra 1993 skete en omlægning fra prisstøtte til direkte areal- og husdyrstøtte. Fra 2005 er det meste af støtten indirekte støtte, og der er nu kun en lille forskel mellem opgørelsen i hhv. producent- og basispriser. Blandt EU-landene er det Frankrig, Italien og Spanien, som med hver ca. 16 pct. står for den største del af landbrugets samlede bruttofaktorindkomst i EU (EU27). Danmark repræsenterer knap 2 pct. af BFI på EU-plan, mens arbejdskraftforbruget til at frembringe den kun var 0,5 pct. af den samlede arbejdsstyrke i landbruget. Ud af EU s tilskud til landbruget fra garantifonden på omkring 400 mia. kr. gik ca. 2,3 pct. til Danmark. Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 273

Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 8 Bruttoværditilvækst i producent- og basispriser samt bruttofaktorindkomst 30 Mia. kr. 28 Bruttoværditilvækst i producentpriser Bruttoværditilvækst i basispriser Bruttofaktorindkomst 26 24 22 20 18 16 14 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 Se tabel 283. Investeringer, gæld og renter Landbrugets faste bruttoinvesteringer var i 2006 på 11,7 mia. kr. og dermed ca. 1,9 mia. kr. større end det foregående år. Godt halvdelen blev anvendt på nye maskiner og inventar og resten på bygninger og grundforbedringer. Afskrivningerne blev opgjort til 8,8 mia. kr., og der er således en positiv nettoinvestering i landbrugserhvervet, hvilket også har sammenhæng med strukturudviklingen. Tallene er eksklusive gartneri og arealløse pelsdyrbedrifter. Landbrugets gæld er opgjort til 225 mia. kr. ultimo 2006 og har gennem flere år været stigende. Renteudgifterne beløb sig i 2006 til 8,9 mia. kr., en svag stigning efter flere års nedgang. Lavere renteniveau og nye lånetyper er hovedårsagerne til, at renteudgifterne har været vigende, mens gælden forøges. 6 pct. af alle bedrifter økologiske Det økologiske landbrug i Danmark er steget betragteligt i omfang sammenlignet med for ti år siden, men har i en periode vist en mindre tilbagegang. De økologiske bedrifter udgjorde i 2006 ca. 6 pct. af alle bedrifter, mens det fuldt ud omlagte økologiske areal udgjorde ca. 5 pct. af det samlede landbrugsareal. I 1995 udgjorde de økologiske bedrifter blot ca. 1,5 pct. af alle bedrifter, og det økologiske areal kun godt 0,5 pct. af det samlede landbrugsareal. 2. Skovbrug Skovtællinger Danmark har en lang tradition for at udarbejde skovstatistikker med regelmæssige mellemrum. Det giver et godt overblik over skovressourcerne. Den første skovstatistik blev udarbejdet omkring år 1800, og siden 1881 er der udarbejdet i alt ni skovtællinger. De belyser, hvordan skovene har udviklet sig med hensyn til areal, træarts- og aldersklassefordeling mv. 274 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Landbrug, skovbrug og fiskeri Figur 9 Skovarealet fordelt efter løv- og nåletræ 300 Tusinde ha Løvtræ 300 Tusinde ha Nåletræ 250 250 200 200 150 150 100 100 50 50 0 1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 0 1881 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 Se tabel 286. Figur 10 Hugsten 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Tusinde m³ 90 95 00 05 Nåletræ Se tabel 288. Løvtræ Skovloven I henhold til Skovloven fra 2004 skal miljøministeren sikre, at der indsamles landsdækkende statistik på skovområdet. Den seneste skovtælling fandt sted i 2000 med opgørelsesdato 1. januar 2000. Ved denne tælling blev der som noget nyt indhentet oplysninger om planlægning af skovdriften og om foryngelses- og etableringsmetoder for den seneste tiårsperiode. I figur 9 er vist den langsigtede udvikling i det skovbevoksede areal fra 1881 til 2000. I denne periode skete en fordobling af det danske skovareal først og fremmest gennem en forøgelse af arealet bevokset med nåletræ. For den fremtidige udvikling er der opstillet en målsætning i Naturbeskyttelsesloven fra 1997 om en yderligere fordobling af det danske skovareal i løbet af en periode svarende til en trægeneration (ca. 100 år). Skovens produktion Skovens produktion af træ måles ved den årlige hugststatistik. Hugsten har gennem en længere årrække været domineret af produktionen af nåletræ. Knap halvdelen af den samlede hugst i 2006 var til energiformål. Stormfaldene i 1999 og senest i 2005 afspejler sig tydeligt for nåletræets vedkommende. Der har i mange år været nedgang i produktionen af løvtræ, mens de nyeste tal indikerer en lille stigning. 3. Fiskeri EU's fælles fiskeripolitik EU's fælles fiskeripolitik danner rammen for det danske fiskeri. Denne ramme består bl.a. af et system til bevarelse og udnyttelse af havets biologiske ressourcer gennem en regulering af fangsterne ved kvotering. Fiskerflåden Den danske fiskerflåde består af de fartøjer, der er indregistreret i Danmark som fiskerfartøj. For at få et fartøj registreret som fiskerfartøj skal der foreligge en tilladelse fra Fiskeridirektoratet til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri. Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 275

Landbrug, skovbrug og fiskeri Som et led i de løbende strukturforanstaltninger inden for fiskeri, der har til formål at tilpasse fiskerflådens fangstkapacitet til fiskerimulighederne, ydes støtte til fartøjers endelige ophør. Dette har medført, at et større antal fartøjer er udgået af fiskerflåden. I nedenstående figur er gengivet udviklingen for erhvervsfiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. Figur 11 Den danske fiskerflåde 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Antal 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Se tabel 289. Brutto tonnage (BT) 105.000 100.000 95.000 90.000 85.000 80.000 75.000 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Saltvandsfiskeriet Danske fiskeres samlede udbytte fra saltvandsfiskeriet har mængdemæssigt været faldende i perioden 1997-2007. Fra 1,7 mio. tons i 1996 til knap 600.000 tons i 2007. Værdien af fangsten i 2007 er med 2,6 mia. kr. ca. 25 pct. lavere end i 1997, når der måles i løbende priser. Figur 12 Saltvandsfiskeriet danske fiskeres samlede udbytte i mængde og værdi Tusinde tons 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Mio. kr. 3.600 3.400 3.200 3.000 2.800 2.600 2.400 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Se tabel 290. Statistik udarbejdes i Fiskeridirektoratet Statistik over den danske fiskerflåde, fiskeressourcer og fiskeriet, landingerne og markedet for fisk samt akvakulturen udarbejdes i Fiskeridirektoratet. 276 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 262 Landbrugsbedrifter og dyrket areal 1970 1980 1990 2000 2006 antal bedrifter Antal bedrifter i alt 148 512 119 155 79 338 54 541 47 385 Hovedstadsregionen 7 767 6 337 4 033 3 055 3 101 Vestsjællands Amt 11 310 9 510 6 162 4 458 4 060 Storstrøms Amt 11 647 8 807 5 510 3 723 3 119 Bornholms Regionskommune 2 648 2 029 1 170 743 571 Fyns Amt 16 180 12 805 7 488 4 827 3 944 Sønderjyllands Amt 10 960 8 707 6 347 4 580 3 889 Ribe Amt 9 639 7 727 5 534 3 806 3 400 Vejle Amt 10 836 8 809 5 796 3 990 3 378 Ringkøbing Amt 14 013 11 598 8 375 5 772 4 595 Århus Amt 15 876 12 665 8 625 5 869 5 136 Viborg Amt 15 624 12 485 8 912 6 122 5 328 Nordjyllands Amt 22 012 17 676 11 385 7 597 6 864 Under 10,0 ha dyrket areal 51 768 36 196 14 408 10 203 10 758 10,0-19,9 ha 43 971 30 838 18 561 11 188 9 100 20,0-29,9 ha 25 161 20 850 13 667 6 531 5 290 30,0-49,9 ha 18 923 19 506 16 688 9 017 6 278 50,0-99,9 ha 7 078 9 616 12 287 10 891 7 704 100,0 ha + 1 611 2 149 3 726 6 711 8 254 Samlet dyrket areal i alt i ha 2 965 545 2 904 745 2 788 276 2 646 982 2 710 507 Hovedstadsregionen 139 418 132 111 122 561 111 904 121 164 Vestsjællands Amt 210 806 209 795 203 468 193 508 191 520 Storstrøms Amt 250 157 249 588 241 930 236 729 244 820 Bornholms Regionskommune 37 510 37 200 35 406 34 850 35 534 Fyns Amt 256 277 250 648 237 736 219 818 225 395 Sønderjyllands Amt 295 415 290 129 281 928 276 683 281 322 Ribe Amt 216 857 210 729 202 900 193 483 198 319 Vejle Amt 210 034 205 805 196 822 181 065 180 348 Ringkøbing Amt 327 773 322 547 316 827 299 549 300 075 Århus Amt 306 807 297 046 278 626 264 426 271 578 Viborg Amt 281 691 276 334 266 970 254 107 269 706 Nordjyllands Amt 432 800 422 812 403 101 380 859 390 727 Under 10,0 ha dyrket areal 270 024 187 739 93 531 62 946 67 985 10,0-19,9 ha 628 478 447 535 269 576 164 418 131 245 20,0-29,9 ha 606 751 509 476 336 162 161 145 130 064 30,0-49,9 ha 703 232 739 268 642 319 352 518 244 770 50,0-99,9 ha 456 934 631 294 826 533 769 273 552 242 100,0 ha + 300 126 389 434 487 009 819 745 1 076 565 Anm.: Landbrugs- og gartneritællingen omfatter bedrifter med mindst 5 ha dyrket areal eller med en landbrugsproduktion, som mindst svarer hertil. Som følge af afrunding stemmer summer ikke nødvendigvis overens med enkelttallene. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf ha Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 277

Tabel 263 Landbrugsbedrifters forpagtning. 2006 Arealstørrelse Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + I alt antal bedrifter Bedrifter uden forpagtning 9 431 6 657 3 286 2 964 1 957 723 25 018 Bedrifter med forpagtning 1 327 2 443 2 005 3 314 5 747 7 531 22 367 Forpagtet areal 4 926 16 076 18 487 40 293 122 649 543 767 746 198 Gns. forpagtet areal pr. bedrift 3,7 6,6 9,2 12,2 21,3 72,2 33,4 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf2 ha Tabel 264 Landbrugsbedrifter fordelt efter brugstype og amt. 2006 Agerbrug Gartneri Permanente beplantninger Kvæg mv. Svin og fjerkræ Blandet planteavl Blandet husdyrhold Planteavl og husdyrhold Alle brugstyper antal bedrifter Hele landet 25 251 778 494 8 808 2 478 1 036 574 7 965 47 385 Hovedstadsregionen 2 003 112 76 472 37 71 12 319 3 101 Vestsjællands Amt 2 714 52 57 420 105 107 32 574 4 060 Storstrøms Amt 2 324 40 41 161 84 91 12 366 3 119 Bornholms Regionskommune 322 2 3 78 40 11 2 114 571 Fyns Amt 1 930 290 149 565 200 158 29 623 3 944 Sønderjyllands Amt 1 854 20 20 991 290 43 40 632 3 889 Ribe Amt 1 510 17 14 1 070 123 34 40 591 3 400 Vejle Amt 1 721 47 34 643 225 66 55 587 3 378 Ringkøbing Amt 2 201 23 15 1 037 336 80 68 835 4 595 Århus Amt 2 852 100 42 730 288 164 62 900 5 136 Viborg Amt 2 600 36 22 1 089 367 93 97 1 024 5 328 Nordjyllands Amt 3 221 38 22 1 552 385 119 126 1 400 6 864 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf Tabel 265 Pelsdyrbedrifter på landbrugsbedrifter 2004 2005 2006 Pelsdyrbedrifter 2 091 1 948 1 850 Pelsdyrbedrifter kombineret med landbrug 1 266 1 276 1 215 Pct. af pelsdyrbedrifter på landbrug 60,5 65,5 65,7 Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels3 278 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 266 Økologiske landbrugsbedrifter fordelt efter arealstørrelse 2005 2006 Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter Økologiske bedrifter Procent af alle bedrifter antal bedrifter pct. antal bedrifter pct. I alt 3 036 6,0 2 794 6,0 Under 10,0 ha 727 7,0 723 7,2 10,0-19,9 ha 509 4,8 463 5,1 20,0-29,9 ha 322 5,2 284 5,4 30,0-49,9 ha 368 5,1 319 5,1 50,0-99,9 ha 524 5,8 410 5,3 100,0 ha + 442 5,9 463 5,6 Uoplyst areal 144... 132... Kilde: Plantedirektoratet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/08 Tabel 267 Økologiske landbrugsbedrifters arealanvendelse. 2006 Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologiske bedrifter Alle bedrifter Økologisk areal i pct. af samlet areal ha pct. Samlet dyrket areal 1 130 667 2 710 507 100,0 100,0 4,8 Korn 34 260 1 512 814 26,2 55,8 2,3 Bælgsæd 1 960 11 353 1,5 0,4 17,3 Rodfrugter 1 033 83 642 0,8 3,1 1,2 Industrifrø 857 124 840 0,7 4,6 0,7 Frø til udsæd 3 428 103 941 2,6 3,8 3,3 Græs og grønfoder 82 453 474 084 63,1 17,5 17,4 Gartneri 1 399 20 429 1,1 0,8 6,8 Braklægning 4 770 167 502 3,7 6,2 2,8 Andre afgrøder 508 22 518 0,4 0,8 2,3 Anm.: Afgrødetallene for de økologiske landbrugsbedrifter vedrører arealer, der er fuldt ud omlagt til økologisk drift. 1 Ekskl. skov, væksthus. gårdsplads, o.l. Kilde: Plantedirektoratet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009 Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko1 og afg1 Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 279

Tabel 268 Husdyr og produktion på økologiske bedrifter 2005 2006 Økologiske husdyr 1 170 601 1 196 726 Kvæg 122 760 132 147 Svin 53 541 82 328 Fjerkræ 979 241 966 512 Andre dyr 15 059 15 739 Økologiske bedrifter med mælkeproduktion 490 480 mio. kg. Mælkeproduktion 404 417 Andel af samlet produktion 9 9 Økologiske bedrifter med ægproduktion 428 198 pct. mio. kg. Ægproduktion 7,4 7,4 Andel af samlet produktion 14 15 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko2, ani7 og ani8 pct. 280 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 269 Detailomsætning af økologiske fødevarer 2005 2006 tusinde kr. Omsætning i alt 2 285 173 2 701 330 Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 232 198 288 287 Heraf: Rugbrød 43 076 55 099 Mel 43 389 47 530 Gryn, cornflakes, müesli o.l. 73 884 85 474 Kød, pålæg, indmad 193 908 254 633 Heraf: Okse- og kalvekød 91 082 118 451 Svinekød 31 943 38 366 Pålæg af kød og fjerkræ 57 018 77 648 Mælk, ost, æg 1 112 201 1 269 550 Heraf: Letmælk 176 660 175 489 Minimælk 228 571 272 044 Skummetmælk 208 612 211 354 Ost 92 766 98 043 Æg 190 078 228 021 Fisk, skaldyr - 505 Fedtstoffer, madolier 127 163 131 465 Heraf: Smør, blandingsprodukter 107 105 107 892 Frugt 123 524 174 023 Heraf: Citrusfrugter, friske 34 147 47 737 Bananer, friske 15 652 24 074 Æbler, friske 19 441 32 623 Tørret frugt, frugtpålæg 27 618 35 025 Grøntsager 271 411 327 118 Heraf: Tomater, friske 26 548 34 298 Gulerødder, friske 105 206 107 378 Kartofler, friske 36 151 44 289 Løg, friske 23 426 25 975 Sukker, syltetøj, chokolade, slik, is o.l. 51 978 62 287 Heraf: Sukker 19 446 22 603 Sirup, honning, kagepynt 9 577 10 678 Syltetøj, marmelade o.l. 11 620 12 865 Krydderier, suppeterninger o.l. 55 534 58 320 Heraf: Krydderier 15 766 10 806 Babymad (konserves) 25 113 30 823 Kaffe, te, kakao o.l. 63 330 72 026 Juice, frugtsaft, vin, cider, øl o.l. 53 925 63 117 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/oeko3 Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 281

Tabel 270 Det dyrkede areals anvendelse 2004 2005 2006 Samlet dyrket areal 2 645 304 2 707 236 2 710 507 Korn 1 485 639 1 510 833 1 512 814 Bælgsæd 26 593 15 819 11 353 Rodfrugter 96 027 92 895 83 642 Industrifrø 121 755 113 571 124 840 Frø til udsæd 90 781 96 122 103 941 Græs og grønfoder i omdriften 431 941 464 164 474 084 Gartneriprodukter 20 522 20 113 20 429 Øvrige arealer 2 538 25 551 22 518 Græs uden for omdriften 369 508 368 168 356 886 Braklagt areal med tilskud 1 207 914 199 800 193 348 Samlet dyrket areal i pct. 100,0 100,0 100,0 Korn 56,2 55,8 55,8 Bælgsæd 1,0 0,6 0,4 Rodfrugter 3,6 3,4 3,1 Industrifrø 4,6 4,2 4,6 Frø til udsæd 3,4 3,6 3,8 Græs og grønfoder i omdriften 16,3 17,1 17,5 Gartneriprodukter 0,8 0,7 0,8 Øvrige arealer 0,1 0,9 0,8 Græs uden for omdriften 14,0 13,6 13,2 Braklagt areal med tilskud 1 7,9 7,4 7,1 1 Braklagt areal med tilskud er også inkluderet under græsarealerne og under industrifrø (udtaget areal med non food). Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på http://www.statistikbanken.dk/afg07 ha 282 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 271 Landbrugets råvareanvendelse 2004/2005 2005/2006 2006/2007 mio. FE 1 Foderforbrug i alt 15 274 15 499 15 904 Kraftfoder Korn i alt (inkl. klid mv.) 7 186 7 389 7 471 Oliekager, -mel og -skrå 2 695 2 577 2 833 Andre vegetabilske foderstoffer 921 651 590 Fiskemel, -ensilage og -affald 386 410 443 Mælk og mælkeprodukter 116 110 116 Grovfoder Rodfrugter (rod) 358 331 208 Roetop 3 - - Græs og grønfoder 3 391 3 834 4 056 Halm 218 197 187 Forsyning med handelsgødning i rene næringsstoffer tusinde tons Kvælstof 206 192 195 Fosfor 15 14 14 Kalium 63 61 59 Forsyning med bekæmpelsesmidler I alt (i virksomme stoffer) 3 073 3 229 1 606 Mod ukrudt 2 198 2 394 1 240 Mod svampe 649 615 268 Mod insekter 29 47 29 Vækstregulerende midler 198 175 70 1 FE: Foderenhed. 1 foderenhed = foderværdien af 1,04 kg byg. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort december 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/foder1, pest1 og kvael2 tons Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 283

Tabel 272 Høstudbytte 2006 2007 2006 2007 2006 2007 tusinde tons mio. foderenheder 1 hkg pr. ha Samlet høstudbytte 15 208 15 161 Korn (kerne) i alt 8 632 8 220 8 545 8 126 58 57 Vinterhvede 4 769 4 482 4 884 4 590 70 66 Vårhvede 33 37 34 38 35 47 Rug 130 135 130 135 47 45 Triticale 156 150 156 150 50 47 Vinterbyg 896 856 856 818 57 51 Vårbyg 2 374 2 248 2 268 2 147 46 49 Havre og blandsæd 274 312 218 248 40 48 Raps i alt 435 589 741 1 003 35 33 Vinterraps 430 586 733 998 35 33 Vårraps 4 3 7 5 20 25 Bælgsæd 2 32 19 35 21 31 34 Halm i alt, der er bjærget 3 005 3 071 563 575 32 31 Heraf kornhalm, der er bjærget 2 950 3 006 549 559 32 31 Rod i alt 3 946 4 143 873 925 468 491 Læggekartofler under kontrol 118 136 23 26 268 299 Kartofler til melproduktion 747 950 203 258 397 458 Spisekartofler 496 540 97 106 323 339 Sukkerroer til fabrik 2 314 2 255 501 488 559 572 Fodersukkerroer og anden rodfrugt til foder 271 262 49 47 640 700 Græs og grønfoder i alt 22 994 23 240 4 452 4 511 Lucerne 217 219 29 29 506 569 Majs til ensilering 5 246 5 372 1 390 1 423 386 372 Korn til ensilering 1 137 1 126 317 314 177 186 Græs og kløver i omdriften 11 883 12 384 2 019 2 104 429 459 Græs uden for omdriften 3 667 3 402 584 542 162 146 Efterslæt efter korn og helsæd 845 738 113 99 73 59 1 En foderenhed svarer omtrent til foderværdien af 1 kg byg (se ordforklaring). 2 Omfatter bl.a. foderærter og hestebønner. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hst6 Tabel 273 Anvendelse af korn 2004 2005 2006 tusinde tons Høstudbytte efter svind 8 694 9 005 8 373 Import 847 750 619 Primo lager 5 726 6 118 6 751 Til rådighed 15 267 15 873 15 743 Eksport 956 841 1 400 Udsæd 285 287 285 Industriforbrug 854 814 805 Ultimo lager 6 118 6 751 5 918 Anvendt til foder 7 054 7 179 7 337 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2009. Flere tal og oplysninger findes www.statistikbanken.dk/korn 284 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 274 Landbrugets husdyrhold rettelse 1970 1980 1990 2000 2006 Heste 45 413 49 596 38 215 39 737 52 882 Kvæg i alt 2 842 271 2 960 926 2 239 097 1 867 937 1 534 763 Køer 1 152 681 1 104 468 839 988 760 310 650 351 Heraf malkekøer... 1 039 623 753 114 635 519 550 279 Heraf ammekøer... 64 845 86 874 124 791 100 072 Svin i alt 8 360 575 9 956 800 9 497 219 11 921 573 13 361 099 Søer i alt 998 874 1 070 927 903 820 1 083 192 1 127 345 Slagtesvin... 2 449 211 2 425 004 3 363 118 3 689 079 Får i alt 69 610 55 748 158 563 149 492 170 013 Fjerkræ tusinde stk. Høns i alt 17 847 14 243 15 498 20 982 16 826 Heraf høner 6 330 4 563 4 327 3 681 2 759 Heraf slagtekyllinger 7 809 7 533 9 802 16 047 12 924 Kalkuner 504 382 213 546 122 Ænder 638 802 495 296 295 Gæs 180 82 43 7 6 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr1 Tabel 275 Landbrugets husdyrhold fordelt efter landsdele. 2006 Øerne øst for storebælt Fyn Jylland I alt Heste 16 616 2 977 33 287 52 882 Kvæg i alt 113 769 90 191 1 330 803 1 534 763 Køer 45 627 40 465 564 258 650 351 Heraf malkekøer 29 089 34 917 486 273 550 279 Heraf ammekøer 16 540 5 548 77 984 100 072 Svin i alt 1 831 438 1 246 319 10 283 343 13 361 099 Søer 151 749 99 324 876 273 1 127 345 Slagtesvin 505 423 371 674 2 811 983 3 689 079 Får i alt 41 574 7 961 120 478 170 013 Fjerkræ tusinde stk. Høns i alt 983 1 312 14 531 16 826 Heraf høner 605 180 1 974 2 759 Heraf slagtekyllinger 122 1 014 11 788 12 924 Kalkuner 17 0 105 122 Ænder 1 9 285 295 Gæs 1 0 5 6 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/hdyr Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 285

Tabel 276 Landbrugsbedrifter med fast medhjælp. 2005 Arealstørrelse Under 10,0 ha 10,0-19,9 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + I alt Antal bedrifter med fast medhjælp 1 265 1 071 725 1 224 3 338 5 450 13 072 I pct. af samtlige bedrifter 11 10 12 17 37 72 25 Antal faste medhjælpere 1 5 165 2 220 1 219 1 976 5 351 13 595 29 527 1 Omfatter både slægtninge (dog ikke skolebørn), fremmede medhjælpere samt medejere på bedrifter, der drives af mere end én person, når disse medejere selv deltager i bedriftens arbejde. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/bdf3 Tabel 277 Husdyrtætheden på bedrifter. 2006 Bedrifter Dyreenheder 1 Areal Husdyrtæthed antal de ha de pr. ha Hele landet 47 385 2 179 311 2 543 005 0,86 Hovedstadsregionen 3 101 34 412 113 777 0,30 Vestsjællands Amt 4 060 83 644 178 693 0,47 Storstrøms Amt 3 119 84 522 228 055 0,37 Bornholms Regionskommune 571 30 905 33 197 0,93 Fyns Amt 3 944 166 966 211 715 0,79 Sønderjyllands Amt 3 889 285 406 265 646 1,07 Ribe Amt 3 400 191 634 185 893 1,03 Vejle Amt 3 378 164 343 169 392 0,97 Ringkøbing Amt 4 595 294 252 281 243 1,05 Århus Amt 5 136 197 199 254 503 0,77 Viborg Amt 5 328 277 510 255 640 1,09 Nordjyllands Amt 6 864 368 517 365 251 1,01 Brugstype Kvægbedrifter 9 133 878 532 596 260 1,47 Svinebedrifter 5 523 1 069 224 604 059 1,77 Fjerkræbedrifter 293 64 442 20 439 3,15 Andre husdyrbedrifter 1 947 65 021 51 548 1,26 Planteavlsbedrifter 30 488 102 093 1 270 699 0,08 Anm.: Bedriftstyperne er defineret på baggrund af antallet af dyreenheder fra hhv. svin, kvæg, fjerkræ mv. 1 En dyreenhed (de) svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødningen. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2008. For flere tal og oplysninger se www.statistikbanken.dk/brug6 286 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 278 Pelsdyrhold Antal farme 1 2005 2006 2007 Mink 1 859 1 777 1 704 Ræve 44 35 35 Chinchilla 80 67 62 Antal pelsdyr Mink 2 547 338 2 703 918 2 778 592 Ræve 4 805 4 009 3 984 Chinchilla 12 596 12 044 12 271 Produktion af skind stk. tusinde skind Mink 12 900 13 500 14 500 Ræve 20 10.. Andre pelsdyr 25 28 28 Gennemsnitspris kr. pr. skind Mink 311 224 224 Ræve 438 426.. Andre pelsdyr 329 382 482 Værdi af skind mio.kr. Salgsværdi i alt 4 022 3 032 3 255 Mink 4 005 3 017 3 241 Ræve 9 4.. Andre pelsdyr 8 11 14 Værdi af besætningsforskydningerne 49 32... 1 Farme, som samtidig har flere af de anførte pelsdyrarter, er medregnet i det anførte antal farme for hver af disse arter. Kilde: Dansk Pelsdyravlerforening. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort maj 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pels1 og pels3 Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 287

Tabel 279 Produktion og eksport af animalske landbrugsprodukter Produktion Eksport Naturmælk 2006 2007 2006 2007 tusinde tons Mælk 4 627 4 650...... Mælkeydelse pr. malkeko 8 319 8 520 Gennemsnitlig fedtprocent 4,31 4,26 Gennemsnitlig proteinprocent 3,42 3,42 Mejeriprodukter kg pct. mio. kg Smør 38 36 65 59 Ost 335 346.... Sødmælks- og flødepulver 91 93 76 76 Skummetmælkspulver 27 19 21 17 Æg (inkl. rugeæg) 77 78 44... Kød 1 (inkl. spiselige biprodukter) Okse- og kalvekød 140 141 96 93 Svinekød 1 957 2 046 1 824.. Fjerkrækød 185 198 125 130 Hestekød 1 1 0.. Fåre- og lammekød 2 2 1 1 Kød i alt 2 285 2 388.... Heraf: Spiselige biprodukter 84 87 78 79 Vildtkød 3 3 0 0 Spiseligt okse- og svinefedt 82 85 32 31 Anm.: I produktionstallene for mælk, æg og kød er medregnet producenternes forbrug af egen produktion til konsum og til salg direkte til forbrugere, og for mælk er endvidere medregnet forbruget til foder. 1 Inkl. eksporten af levende dyr til slagtning. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/08 og 13 Tabel 280 Kapitelstakster for byg og hvede Byg Hvede 2006 2007 2006 2007 kr. pr. 100 kg Gennemsnit for hele landet 87,81 140,06 87,39 148,19 Kapitelstakstområder: Sjælland med omliggende øer 88,38 133,68 83,06 140,52 Lolland-Falser med omliggende øer 98,31 129,00 83,45 145,19 Bornholm 72,89 130,08 75,74 146,60 Fyn med omliggende øer 91,37 141,56 92,91 158,62 Sønderjylland 85,97 147,60 88,21 152,40 Østjylland 86,08 137,61 87,48 144,93 Vestjylland 86,33 145,45 88,97 150,39 Nordjylland 83,63 142,87 85,79 147,53 Anm.: Kapitelstaksterne for byg og hvede udtrykker den gennemsnitlige pris for 100 kg tørt og renset byg eller hvede, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere i perioden juli til udgangen af december det pågældende år. Taksterne bruges ved regulering af leje af jord. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort februar 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/kapit1 288 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 281 Landbrugets salgsprodukter og forbrug i produktionen Vægte (2000- Mængdeindeks Prisindeks værdier) 2005 2006 2005 2006 pct. 2000=100 Salgsprodukter i alt 100,0 103,8 104,0 96,4 98,8 Vegetabilske produkter i alt 34,8 97,8 99,5 96,6 100,3 Korn i alt 13,3 106,7 105,8 89,1 98,2 Byg 5,6 107,6 97,2 88,5 95,2 Hvede 6,7 108,0 117,1 90,1 101,3 Bælgsæd til modenhed i alt 0,3 41,8 25,4 93,2 98,1 Kartofler i alt 1,8 98,5 94,9 98,4 111,0 Frø til udsæd 1,3 127,0 126,6 72,1 74,3 Industrifrø 0,8 112,3 142,8 101,2 111,2 Sukkerroer 2,1 83,1 72,9 97,9 79,8 Grøntsager, frugt og bær 2,1 89,2 91,0 118,9 122,4 Potteplanter 4,4 93,3 95,4 104,1 105,0 Animalske produkter i alt 65,2 106,9 106,4 96,3 98,1 Naturmælk 21,0 97,0 98,0 91,7 91,6 Konsumæg 1,0 109,7 106,7 97,7 102,8 Kød og levende dyr i alt 38,9 111,2 109,3 92,6 97,0 Kvæg 4,9 86,8 84,4 95,4 102,8 Svin 31,5 115,8 114,6 91,5 96,8 Fjerkræ 2,4 100,8 91,3 100,4 88,4 Pelsdyr 4,1 116,4 121,5 154,0 139,3 Forbrug i produktionen 100,0 99,8 101,1 108,0 110,2 Udsæd i alt 4,2 95,1 94,5 109,0 111,0 Foderstoffer i alt 52,1 97,2 101,4 102,1 101,6 Enkeltfoderstoffer i alt 28,4 104,8 114,0 100,4 101,6 Korn til foder i alt 10,1 120,5 123,4 89,9 96,6 Blandingsfoderstoffer i alt 23,7 88,2 86,3 104,1 101,7 Kvægfoderblandinger 5,5 72,4 74,6 104,0 101,1 Svinefoderblandinger 14,7 91,0 87,5 104,0 101,4 Gødningsstoffer i alt 4,0 85,9 80,6 122,9 125,4 Bekæmpelsesmidler 3,2 115,5 115,5 99,8 99,8 Energi 6,2 96,9 95,9 131,4 143,6 Reparation og vedligeholdelse 9,4 91,2 89,3 116,7 120,6 Tjenesteydelser fra andre erhverv 13,9 111,8 111,9 113,8 118,5 Anm.: Tabellen omfatter den udvidede landbrugssektor, dvs. landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Ved landbrugets salgsprodukter forstås bruttosalget af de enkelte produkter, herunder internt forbrug af vegetabilske produkter, producenternes private forbrug af egen produktion samt salget til mellemhandlere o.l. Ved landbrugets forbrug i produktionen forstås det samlede køb af de ved produktionen anvendte rå- og hjælpestoffer, herunder køb fra mellemhandlere, internt anvendte vegetabilske produkter, udgifter til vedligeholdelse af produktionsapparatet og udgifter til tjenesteydelser. De anførte prisindeks er beregnet på grundlag af udviklingen i et repræsentativt udvalg af priser for de enkelte produkter. Indeksene er generelt beregnet som Laspeyres-indeks med 2000 som vægtbasisår og sammenligningsår. Enkelte mængdeindeks er beregnet ud fra indtægterne og priserne Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/pipris og mipris Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 289

Tabel 282 Landbrugets regnskabsresultater. 2006 Landbrugsareal Under 20,0 ha 20,0-29,9 ha 30,0-49,9 ha 50,0-99,9 ha 100,0 ha + Alle bedrifter Kr. pr. bedrift Bruttoudbytte i alt 565 922 290 768 544 873 1 420 194 421 7487 1 476 921 Korn 30 849 71 559 100 480 194 776 62 9248 209 887 Ærter 173 19 493 1 050 2 990 1 039 Raps 511 4 532 9 396 14 461 52 960 16 671 Frø 37 1 383 6 646 14 286 65 841 18 150 Kartofler 2 533 3 637 6 716 9 037 56 234 17 253 Industrikartofler - 608 432 6 920 27 039 7 429 Sukkerroer til fabrik 820 1 312 6 668 13 438 53 444 16 234 Non-food - 483 1 328 3 847 10 963 3 425 Konservesærter - - - - 1 547 352 Tilskud til planteproduktion 16 133 227 1 553 7 122 1 920 Gartneri 723 1 574 2 344 2 966 10 415 4 044 Foderafgrøder 14 351 19 284 44 434 119 035 261 131 93 201 Mælk 17 795 19 188 74 406 380 412 808 860 270 929 Andet udbytte af kvæg 18 080 43 879 51 520 111 236 184 258 80 979 Tilskud til kvægproduktion 1 650 8 225 5 679 9 211 16 803 8 277 Svin 125 972 42 371 119 609 378 243 1 662 195 501 961 Fjerkræ 73 387 7 869 18 244 40 752 94 650 43 801 Pelsdyr 242 236 45 263 57 234 45 539 66 763 102 267 Heste og andre husdyr 1 411 94 1 520 759 128 1 676 Får 4 363 810 439 105 669 1 474 Tilskud til moderfår 319 78 48 18 69 120 Andre indtægter, husdyr 2 919 1 904 451 9 123 1 060 2 438 Andre kilder 27 777 16 564 36 562 63 429 203 098 73 396 Driftsomkostninger i alt 473 798 308 650 534 683 1 244 688 3 585 656 1 282 382 Udsæd 5 170 9 477 15 181 30 382 88 430 30 473 Kunstgødning 5 670 12 926 19 895 34 304 86 339 31 975 Husdyrgødning, indkøbt 122 212 72 198 556 268 Særlige gødningsstoffer til økologisk landbrug 9 6 53 89 446 126 Kemikalier 2 893 7 673 14 266 28 066 89 234 29 199 Salgsemballage 120 10 55 124 601 206 Biologiske hjælpemidler - 61 - - 10 17 Vandafgift 1 289 978 1 488 3 832 9 742 3 598 Foder 191 760 86 011 176 798 483 225 1 385 860 485 595 Energi 18 901 11 493 24 027 53 439 165 772 56 961 Vedligeholdelse 33 967 28 291 47 491 94 242 239 899 91 538 Maskinstation 12 134 20 758 39 408 66 882 168 215 62 867 Omkostninger vedrørende planteproduktion 4 591 8 224 10 199 20 071 45 774 18 029 Medicin 5 413 934 2 521 6 691 36 729 11 434 Dyrlæge 5 627 3 678 7 476 22 148 50 148 18 621 Inseminering/bedækning 2 911 858 3 856 12 334 36 425 12 082 Diverse omkostninger, husdyrproduktion 20 235 6 488 11 104 30 858 80 896 32 426 Andel i personbil 10 110 12 171 13 411 20 028 29 485 17 839 Forsikringer 12 910 12 381 19 045 28 394 57 715 26 558 Økonomisk rådgivning og regnskab 14 253 13 241 16 363 23 621 44 326 22 869 Diverse omkostninger 11 756 9 852 11 750 18 942 42 775 19 663 Afskrivninger 60 726 47 767 75 971 188 252 533 562 189 036 Lønnet arbejdskraft 46 447 6 128 10 344 55 090 334 176 98 324 Ejendomsskatter 5 024 8 005 11 744 18 201 41 996 17 069 Grønne afgifter 1 761 1 027 2 167 5 278 16 547 5 610 Anm.: Tallene er baseret på regnskabsresultater fra ca. 2.000 landbrugsbedrifter på 10 ha + eller en tilsvarende produktion. Kilde: Fødevareøkonomisk Institut. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort juni 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.foi.life.ku.dk 290 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 283 Landbrugets bruttofaktorindkomst 2004 2005 2006 A. Landbrugets salgsprodukter i alt 53 882 54 679 56 387 Vegetabilske salgsprodukter i alt 18 602 17 943 18 992 Korn i alt 6 999 6 831 7 502 Heraf: Hvede 3 764 3 516 4 296 Byg 2 837 2 867 2 787 Bælgsæd til modenhed 91 49 31 Frø til udsæd 830 619 625 Industrifrø 742 534 753 Sukkerroer 988 907 649 Kartofler 998 961 1 019 Grønsager, frugt og bær 1 270 1 248 1 298 Blomster og potteplanter 2 452 2 349 2 425 Planteskoleprodukter og juletræer 468 461 455 Foderroer, græs og grønfoder 3 345 3 504 3 776 Andre vegetabilske produkter 419 480 459 Animalske salgsprodukter i alt 35 280 36 735 37 395 Naturmælk 10 395 10 076 10 195 Æg til konsum 613 573 586 Kød og levende dyr i alt 21 247 21 955 22 665 Heraf: Kvæg 2 227 2 311 2 389 Svin 17 499 18 131 18 998 Fjerkræ 1 395 1 383 1 141 Pelsdyr 2 931 4 021 3 815 Andre animalske produkter 95 111 133 B. Værdi af landbrugsmæssige tjenester 1 549 1 934 1 983 C. Værdi af sekundære aktiviteter 638 853 853 D. Forskydninger hos producenter i alt 285-183 573 Lagerforskydninger (korn) 443 288 106 Besætningsforskydninger -158-471 468 E. Forbrug i produktionen 39 593 40 403 41 608 Udsæd i alt 1 627 1 609 1 595 Foderstoffer i alt 19 311 18 829 19 531 Enkeltfoderstoffer 10 730 10 876 11 908 Blandingsfoderstoffer 8 581 7 952 7 623 Gødningsstoffer 1 465 1 552 1 459 Bekæmpelsesmidler 1 367 1 323 1 323 Energi 2 366 2 880 3 117 Reparation og vedligeholdelse 3 386 3 573 3 573 Andre rå- og hjælpestoffer 213 183 187 Landbrugsmæssige tjenester 2 910 3 075 3 180 Indirekte bankomkostninger 892 1 043 1 043 Tjenesteydelser fra andre erhverv 6 055 6 336 6 600 F. Bruttoværditilvækst i producentpriser (A+B+C+D+E) 16 761 16 880 18 189 G. Produkttilknyttede driftstilskud 5 857 272 273 H. Produkttilknyttede skatter og afgifter 4-63 I. Bruttoværditilvækst i basispriser (F+G+H) 22 614 17 152 18 399 J. Generelle driftstilskud 1 011 6 988 7 195 K. Generelle skatter og afgifter 1 156 1 031 1 029 L. Bruttofaktorindkomst (I+J-K) 22 469 23 108 24 565 Anm.: Ved landbrug forstås den udvidede landbrugssektor, dvs. omfattende landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger de nyeste retningslinier vedtaget i EU-regi. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort marts 2009. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbfi mio. kr. Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 291

Tabel 284 Landbrugets bruttoinvesteringer Bruttoinvesteringer i årets priser 2004 2005 2006 mio. kr. Bruttoinvesteringer i alt 10 646 11 314 14 627 Lager-og besætningsforskydninger i alt 557-26 971 Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) 114-314 366 Lagerforskydninger 443 288 605 Faste bruttoinvesteringer i alt 10 089 11 340 13 655 Avlsbygninger 3 831 4 154 5 025 Inventar 4 729 5 563 6 553 Grundforbedring og landvinding 75 108 106 Avlsdyr 1 454 1 515 1 971 Bruttoinvesteringer i 2000-priser Bruttoinvesteringer i alt 10 090 10 110 11 881 Lager-og besætningsforskydninger i alt 589-243 -116 Besætningsforskydninger (ekskl. avlsdyr mv.) 134-303 336 Lagerforskydninger 456 60-452 Faste bruttoinvesteringer i alt 9 500 10 353 11 998 Avlsbygninger 3 579 3 822 4 459 Inventar 4 331 4 897 5 639 Grundforbedring og landvinding 69 95 89 Avlsdyr 1 521 1 539 1 811 Bruttoinvesteringer i årets priser indeks 2000=100 Bruttoinvesteringer i alt 1 119 127 164 Faste bruttoinvesteringer i alt 2 117 131 158 Avlsbygninger 100 108 131 Inventar 100 118 139 Grundforbedring og landvinding 100 144 141 Bruttoinvesteringer i 2000-priser Bruttoinvesteringer i alt 1 113 113 133 Faste bruttoinvesteringer i alt 2 117 128 148 Avlsbygninger 93 100 116 Inventar 92 104 119 Grundforbedring og landvinding 92 127 119 Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 1 Inkl. lager-og besætningsforskydninger. 2 Inkl. avlsdyr. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/lbf1 og lbf2 292 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 285 Landbrugets renteudgifter og gæld 2004 2005 2006 mio. kr. Renteudgifter i alt 9 094 9 098 8 932 Gæld i alt 1 191 204 212 677 225 173 Realkreditlån (fast gæld) 145 740 160 081 164 004 Kortfristet gæld (løs gæld) 37 634 42 797 50 795 gns. beløb pr. bedrift i tusinde kr. Renteudgifter i alt 207 182 195 Gæld i alt 1 4 346 4 248 4 916 Realkreditlån (fast gæld) 3 313 3 197 3 581 Kortfristet gæld (løs gæld) 855 855 1 109 Anm.: Omfatter kun landbrugssektoren i snæver forstand, dvs. ekskl. gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. 1 Finanslån er kun inkluderet i Gæld i alt. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort oktober 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/rent Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 293

Tabel 286 Skov- og plantageareal Hele landet Øerne Jylland 1976 1990 2000 1976 1990 2000 1976 1990 2000 tusinde ha Skovareal i alt 493 445 486 153 141 149 340 305 337 Hjælpearealer 87 28 13 24 8 4 63 21 9 Skovbevokset areal i alt 406 417 473 129 133 145 277 284 328 Midlertidig ubevokset 1... 6 5... 2 1... 4 4 Løvtræ i alt 137 143 174 80 81 90 57 63 85 Bøg 75 72 80 46 43 44 29 29 36 Eg 25 30 43 14 15 19 11 15 24 Ask 10 10 13 6 6 8 4 4 5 Ær (Ahorn) 5 8 9 4 6 6 1 2 3 Andre løvtræarter 22 23 30 10 11 13 12 12 17 Nåletræ i alt 269 268 294 49 51 54 220 218 240 Rødgran, sitkagran mv. 168 170 166 36 34 31 132 136 135 Ædelgran og andre granarter 25 34 56 5 8 15 20 26 41 Andre nåletræarter 76 64 72 8 8 9 68 56 63 1 Midlertidig ubevokset areal i 1976 er fordelt proportionalt på træarterne. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov1 Tabel 287 Skovareal fordelt efter bevoksnings- og ejerforhold. 2000 Privatejede Fonde mv. Selskaber og foreninger Skovog Naturstyrelsen Øvrige offentligt ejede skove I alt pct. Skovareal i alt 46,1 6,3 19,3 23,2 5,1 100,0 Hjælpearealer 34,4 7,2 25,2 25,3 8,0 100,0 Skovbevokset areal i alt 46,4 6,3 19,2 23,2 5,0 100,0 Midlertidig ubevokset 60,1 4,8 25,4 4,2 5,5 100,0 Løvtræ i alt 49,1 9,0 15,0 21,3 5,6 100,0 Bøg 48,4 10,2 14,2 22,4 4,8 100,0 Eg 39,2 8,2 17,3 29,2 6,0 100,0 Ask 61,8 9,0 14,7 10,5 4,0 100,0 Ær (Ahorn) 60,5 9,9 14,5 12,6 2,5 100,0 Andre løvtræarter 56,3 6,6 13,7 14,4 9,1 100,0 Nåletræ i alt 44,5 4,7 21,6 24,6 4,7 100,0 Rødgran 44,9 5,2 24,6 20,5 4,8 100,0 Sitkagran 32,2 6,8 23,6 32,9 4,5 100,0 Nobilis 60,4 4,6 22,0 11,0 2,0 100,0 Nordmannsgran 74,1 3,3 15,8 5,7 1,1 100,0 Andre ædelgranarter 30,9 4,3 28,6 30,0 6,2 100,0 Fyr 34,1 1,9 12,5 45,8 5,7 100,0 Andre nåletræarter 47,0 5,8 21,9 18,6 6,6 100,0 Nye tal til tabellen forventes offentliggjort 2010-2012. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov1 294 Landbrug, skovbrug og fiskeri Statistisk Årbog 2008

Tabel 288 Hugst i skove og plantager. 2006 Øerne Jylland I alt 0 100 ha 100 1.000 ha 1.000 ha + tusinde m 3 Løv- og nåletræ i alt 601,2 1 747,8 2 349,0 593,0 824,4 931,6 Gavntræ 311,8 881,8 1 193,6 184,5 463,1 546,0 Brænde 192,5 216,2 408,7 178,4 119,3 111,0 Energitræ 96,9 649,9 746,8 230,2 242,0 274,7 Løvtræ i alt 300,9 163,1 464,0 130,2 155,1 178,7 Gavntræ i alt 104,1 31,6 135,7 19,4 51,0 65,3 Finér- og savværkskævler 71,0 21,7 92,7 15,9 37,5 39,4 Industrikævler 28,0 6,3 34,3 2,8 10,9 20,6 Andet gavntræ 5,2 3,6 8,7 0,8 2,6 5,3 Brænde 176,6 96,1 272,6 77,0 96,9 98,7 Energitræ 20,2 35,5 55,6 33,8 7,1 14,7 Bøg i alt 152,6 66,7 219,3 36,5 80,5 102,4 Gavntræ i alt 54,5 16,2 70,7 8,7 24,5 37,6 Finér- og savværkskævler 40,0 12,0 51,9 8,2 18,9 24,9 Industrikævler 13,2 3,1 16,4 0,3 4,5 11,5 Andet gavntræ 1,3 1,1 2,4 0,2 1,1 1,1 Brænde 98,1 50,5 148,6 27,8 56,0 64,8 Eg i alt 46,3 17,4 63,7 9,1 24,6 30,0 Gavntræ i alt 26,1 7,5 33,6 3,6 13,1 16,9 Finér- og savværkskævler 17,0 4,7 21,6 2,5 9,4 9,6 Industrikævler 7,4 1,7 9,1 0,6 3,3 5,1 Andet gavntræ 1,8 1,2 3,0 0,4 0,4 2,2 Brænde 20,1 9,9 30,0 5,5 11,5 13,1 Andet løvtræ i alt 81,8 43,5 125,3 50,8 42,9 31,6 Gavntræ i alt 23,5 7,9 31,3 7,2 13,4 10,8 Finér- og savværkskævler 14,0 5,1 19,1 5,2 9,1 4,8 Industrikævler 7,3 1,5 8,8 1,8 3,1 3,9 Andet gavntræ 2,1 1,3 3,4 0,2 1,1 2,0 Brænde 58,4 35,6 94,0 43,7 29,5 20,8 Nåletræ i alt 300,3 1 584,7 1 885,0 462,8 669,3 752,9 Gavntræ i alt 207,7 850,2 1 057,9 165,1 412,1 480,7 Uafkortet tømmer (inkl. pæle mv.) 35,2 176,6 211,8 39,4 81,5 90,8 Korttømmer 76,2 288,1 364,3 48,9 133,1 182,3 Industritræ 91,9 372,9 464,8 72,7 187,7 204,4 Andet gavntræ 4,4 12,6 17,0 4,0 9,8 3,2 Brænde 15,9 120,1 136,0 101,4 22,4 12,3 Energitræ 76,7 614,4 691,0 196,2 234,8 260,0 Anm.: Som følge af afrunding kan summen af de enkelte tal i tabellen afvige fra totalerne. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort august 2008. Flere tal og oplysninger findes på www.statistikbanken.dk/skov6 Tabel 289 Fiskerfartøjer Bruttotonnage-grupper 2006 2007 31. december Antal BT Antal BT I alt 2 017 84 984 1 866 75 810 0-4,9 BT 822 2 391 798 2 294 5-9,9 BT 367 2 500 344 2 339 10-14,9 BT 143 1 741 131 1 597 15-19,9 BT 113 1 965 98 1 713 20-49,9 BT 273 8 828 236 7 555 50-99,9 BT 131 8 869 117 7 950 100-249,9 BT 86 14 714 71 12 051 250-499,9 BT 58 20 450 49 17 505 500 BT + 24 23 527 22 22 807 Anm.: Erhvervs-fiskerfartøjer på seks meters længde eller derover. For fartøjer, hvor bruttotonnagemålet (BT) er uoplyst, anvendes bruttoregistertonnage. Kilde: Fiskeridirektoratet. Nye tal til tabellen forventes offentliggjort april 2009. Statistisk Årbog 2008 Landbrug, skovbrug og fiskeri 295