HospiceNyt/16. Så er vi her igen

Støtteforeningen for HospiceSønderjylland HospiceNyt/16 9. årgang Maj 2008 Så er vi her igen Støtteforeningen kan igen glæde sig over at kunne udsende et nyt nummer af HospiceNyt, nemlig det 16. i rækken. Vi glæder os over her igennem at kunne udbrede kendskabet til hospicearbejdet ikke kun i Sønderjylland, men i hele landet, idet vi gennem vor hjemmeside, hvor bladet også kan læses, kommer i kontakt med et meget stort antal mennesker, som søger oplysning om hospice. Ifølge foreningens formålsparagraf er vort arbejde bl.a. at udbrede idegrundlaget for HospiceSønderjylland, og det gør vi ved at fortælle løst og fast om, hvad der sker og er sket, og om hvad vi mener, kan have andres interesse. De fleste af artiklerne i dette nummer er affattet af Johannes Mose Madsen, og på midtersiderne findes Maria Paulsens beretning om et sygdomsforløb, og hendes møde med hospice. Siden sit møde med hospice har Maria Paulsen flere gange rekvireret materiale (Fortsættes næste side) Læs inde i bladet: Hospicechefen skriver............. 3 Et besøg i ildsjælens hule.......... 4 Hospice frem for»systemet«....... 6 Kassereren beretter............... 8 Når døden banker på.............. 10 Trivsel i støtteforeningen.......... 14 Saddams kone var hypokonder..... 16 Hyldest til Jürgen Schmidt......... 18

(Fortsat fra forsiden) hos støtteforeningen for at kunne udbrede kendskabet til foreningen og arbejdet på hospice. Karlsvognen. hvorledes støtteforeningen pludselig fik træ til pejsen på hospice. Små solstråler i det daglige arbejde, som styrker interessen for at arbejde for sagen. Ellers er der i spalterne en række forskellige artikler, som især sætter fokus på det frivillige arbejde, der er foreningens hjertebarn. Endvidere bringes nogle orienterende meddelelser til medlemmerne, som vi i redaktionen har fundet behov for. Vi håber, at bladet vil blive taget godt imod, og vi kommer som sædvanlig med et nyt nummer op til foreningens generalforsamling i efteråret. Vi modtager gerne indlæg til bladet og til foreningens hjemmeside, som findes på adressen: www.hospicesoenderjylland.dk Hvis du har noget, som kan have interesse for bladets og hjemmesidens læsere, så henvend dig blot til redaktionen. Adressen er: Leif Hilker, Parkvej 1, 6100 Haderslev. Læs også formandens tanker om hospice frem for systemet, eller læs notatet om God læselyst. /lh Forkerte postadresser Det sker efter hver udsendelse af HospiceNyt, at vi får returneret ca. 30 forsendelser, hvor postvæsenet ikke har lyst til at efterspore adressaten. I langt de fleste tilfælde kan vi selv ved et større detektivarbejde finde ud af, hvor vedkommende er flyttet hen, vi gør, hvad vi kan for at holde på vore medlemmer. Er der nogle, som ikke har fået HospiceNyt nr. 16, så er det givetvis fordi, de er flyttet, vi genoptager først forsendelserne næste gang, der kommer et HospiceNyt, da det er alt for omkostningskrævende med eftersendelse. lh. 2 HospiceNyt/16

Hospicechefen skriver durerne, retningslinjerne og organiseringen. Regionen har opsagt driftsaftalen med HospiceSønderjylland ved udgangen af 2008. Regionen ønsker en harmonisering af de driftsaftaler der er indgået med de 4 hospice i regionen. Arbejdet med harmoniseringen er i fuld gang, der har på nuværende tidspunkt været afholdt to møder. Fra HospiceSønderjylland deltager Birte Thyssen, formand for Hospice- Sønderjylland s bestyrelse og hospicechefen. De palliative teams og hospicerne i regionen har udarbejdet oplæg/beskrivelse af den palliative indsats i Region Syddanmark. Begge oplæg er fremsendt til regionen. /amo Hospicechefen Anne Marie Olesen Vi er nu midt i april måned. Uden for er der tydelige tegn på at foråret er kommet. Anemonerne står i fuldt flor, træerne bliver grønnere for hver dag og fuglene har travlt og kan høres meget tidligt om morgenen. I 2007 bød vi velkommen til en dejlig flok nye medarbejdere. År 2008 er jo det første hele år med fuld belægning på hospice. Der er brugt meget energi på at få arbejdet organiseret på den mest rigtige og hensigtsmæssige måde, der er udarbejdet procedurer og retningslinjer for mange ting. Vi er nu i det første år med fuld aktivitet og allerede nu viser det sig, at der skal ske justeringer både af proce- Aktivitet på Hospice Sønderjylland 2007 Modtagne henvisninger............... 194 Antal indlagte patienter i 2007......... 68 Her kom patienterne fra: Aabenraa kommune.............. 15 Haderslev kommune.............. 28 Gråsten kommune................ 1 Sønderborg kommune............ 8 Tønder kommune................ 3 Kolding kommune................ 12 Århus kommune................. 1 Belægningsprocent i 2007........ 69 Svarende til antal sengedage...... 3.028 Gennemsnitlig indlæggelsesdage.. 19,27 Antal indlagte kvinder............ 41 Antal indlagte mænd............. 27 Fra 01.01.-31.07.2007 var kravet 50% belægning. Fra 01.08.-31.12.2007 var kravet fuld belægning. HospiceNyt/16 3

Et besøg i ildsjælens hule Lyset er tændt i kælderen. Mange gange bliver det ud på de ganske små timer, før Leif Hilker slukker og går til ro. Hospice er hans hjertebarn. I hulen udfolder han sig ved to skriveborde, fire computere, kopimaskine, samt rækker med velordnede reoler. Her står mapperne soldaterparade. Computerne er et eventyr for sig. Dem har han selv bygget. Hilker er ikke for ingenting ingeniør. Vi har fået lov til at komme ind i hulen. Her har Leif Hilker i mange år udført et helt utroligt arbejde til gavn for hospice. Uden system i sagerne er det umuligt at styre arbejdsgangen. Gennem årene har hospice-sagen fyldt mange mapper. Han brænder for sagen. Da Leif i 1999 lod sig overtale til at gå ind i arbejdet som sekretær i støtteforeningen havde den 200 medlemmer, og der var meget, meget lange udsigter til at HospiceSønderjylland blev en realitet. Med Leif tog sammen med andre godt fat. I hans bagage lå en livslang erfaring i at udvikle, få ting sat i gang at skabe en bærbar succes. Leif er uddannet el-ingeniør og var gennem 18 år en ledende medarbejder ved Danfoss i Nordborg. Han havde skiftende stillinger som ansvarlig for forsøgsafdelingen for kompressorer. Siden som leder af tegnestuen, der udviklede værktøjer til brug i såvel elektrisk som mekanisk produktion. Sidste store job var opbygningen og ledelsen af Nordens største hærderi, som Danfoss i 1970 erne kunne tage i brug. Sammen med Birthe og børnene deltog Leif i opbygningen af KFUM-spejderbevægelsen på Nordals. Dertil kom andet krævende foreningsarbejde. Nogle vil synes det er uoverkommeligt med så meget i gang samtidig, men Leif Hilker har aldrig haft behov for mange timers søvn. Derfor passer det ham fint at arbejde frem til klokken 02-03 og tage fat på en frisk til sædvanlig tid næste morgen. For mange mennesker går det sådan, at arbejdet aftager med alderens komme. For Leif Hilker former livet sig på anden vis. Ikke mindst ved hans ihærdighed har støtteforeningen vokset sig meget stor. 4 HospiceNyt/16

Han har sendt utallige ansøgninger for at skaffe midler, således at HospiceSønderjylland ikke blot fik det nødvendige udstyr, men fik det absolut bedste. Henover årene er det lykkedes Hilker at samle et beløb på 2 millioner kroner til gavn for hospice. Efter 18 år på Danfoss vovede han springet og etablerede eget firma i Jegerup. Det var år med op og nedture. Begyndelsen var ikke let, men Leif Hilker har det i sig, at han aldrig giver op. Denne udholdenhed og pionerånd har hospicesagen nydt godt af. - Jeg lægger mange timer i arbejdet, men det interesserer mig, og jeg møder meget sjældent en lukket dør. Det er skønt at mærke den store opbakning. Firmaer og forretninger sælger til en god pris, når jeg henvender mig på vegne af støtteforeningen. Mange private som fonde og legatbestyrelser støtter os. Nu, hvor opbygningsfasen er godt overstået, vil vi gerne have skabt en kapital, hvis renteafkast i de kommende år kan være grundlag for at støtte hospice. Leif Hilker gør en lille pause, men siger så eftertænksomt: - Det har været lidt slidsomt. Før hospice blev til mere end en drøm, var det ikke let at skrabe penge sammen. mange rare og venlige mennesker. Smilene fra patienter, pårørende og ikke mindst personalet ved hospice. Også når vi mødes på gaden, får jeg smil og venlige bemærkninger. - Havde du forestillet dig, at foreningen ville få over 1700 medlemmer? - Jeg tror vi kan få flere. Interessen for at støtte vort arbejde er stor. Pårørende til patienter på hospice har bedt om indmeldelsesblanketter. Det fortæller mig, at vi har fået et rigtig godt hospice med et engageret personale. Leif Hilker er taget til utallige møder for at informere. Han har gennem årene agiteret for hospice og tegnet mange medlemmer. Ildsjælen på Parkvej fortæller med glæde i stemmen, at hans naboer på Parkvej ikke er sluppet fri for påvirkning. De er blevet medlemmer. Lønnen for arbejdet får jeg i mødet med de Leif Hilker er meget flittig ved skrivebord og computer. Det bliver ofte ud på de små timer, før lyset slukkes og han går til ro. HospiceNyt/16 5

Støtteforeningens formand Kirsten Mikkelsen, skriver: Hospice frem for»systemet«nu har Hospice næsten fungeret i 2 år og der er mange positive ting at skrive om. Det må være en stor beslutning at ønske at blive indlagt på hospice. At mange forløb går så godt, at den indlagte i en periode får det væsentligt bedre glæder os i støtteforeningens bestyrelse. Som tidligere sygeplejerske i det Sønderjyske sygehusvæsen, kan jeg ikke lade være med at sammenligne sygeplejen på hospice og på sygehuset. På hospice er patienten omdrejningspunktet. Det vil sige, at kontaktsygeplejersken tager udgangspunkt i de symptomer, behov og ønsker, der er. Det sker i tæt samarbejde med læge og andre specialister. Det kan være fysioterapeut, præst, socialrådgiver osv. Kosten lægges der meget stor vægt på. Derfor har hospice sit eget køkken med kvalificeret personale. Jeg er helt sikker på, at omsorgen og interessen har en meget stor betydning. Bliver man set og hørt som menneske, føler man sig respekteret og kan bedre klare patientrollen. Kontakten til de pårørende vægtes også højt på hospice. På sygehuset skal patienten passes ind i de kasser, der er i systemet. Der tænkes kun på effektivitet og resultater i forhold til behandling. Bløde værdier som god patient kontakt, omsorg for patienten, tid til at lytte og orientere, kan ikke måles, og tæller derfor ikke i normeringen af plejepersonale. Gid embedsmændene og de andre, der har ansvar for at påvirke politikerne i forbindelse med den nye sygehusstruktur, vil skele lidt til, hvordan man gør på hospice. Så ville målsætningen patienten i centrum endelig kunne blive virkelighed, også i sygehusvæsnet, og uden at det gik ud over effektiviteten. 6 HospiceNyt/16

Frivillige er til stor gavn for hospice Som frivilligkoordinator har det været en meget stor glæde at møde de mange interesserede og entusiastiske mennesker, som har mod og villighed til, ikke at overlade alt til det offentlige, men ønsker at involvere sig og bære med, skriver Noomi Falbe Mortensen til hjemmesiden HospiceSønderjylland og HospiceNyt. Der er tilknyttet ca. 50 personer i forskellige funktioner. De frivillige er med til at skabe den almenmenneskelige dimension på hospice. Selv om man er alvorligt syg eller døende og har brug for professionel hjælp, så er man også et ganske almindeligt menneske og dagene på hospice er en vigtig del af en unik livshistorie. De frivillige er til stede, som dem de er, med deres livserfaring og imødekommenhed, og det er op til patienten eller de pårørende at knytte kontakt til dem. Store og små opgaver De frivillige har forskellige opgaver omkring måltiderne, hvor de skaber hygge og ro, så at måltiderne kan give rum for fællesskab og nærvær. De arbejder i et tæt samarbejde med det professionelle personale og udvikler individuelle aktivitetsområder. Nogle arrangerer og vander blomster, andre deltager i arrangementer, så som musikgudstjenester, fortælletimen og musikarrangementer. Der er praktiske opgaver med tøjvask, borddækning, opvask o.l. Der er små opgaver, som at sy små duge eller betræk til fysioterapeutens forskellige puder. Vigtigst er de kontakter de frivillige får med patienter og pårørende, hvor der måske skal køres en tur ud i luften, eller bare sidde og lytte eller måske våge ved en patient, som ønsker en hos sig. Der er mange andre muligheder for den frivillige. Hver gang de træder ind på hospice skaber de en positiv atmosfære af liv og overskud, som alle nyder godt af, ikke mindst personalet. Stadig i bevægelse Det frivillige arbejde er i stadig bevægelse. Der kommer nye initiativer. Et nyt initiativ er et projekt for frivillige ude i hjemmene. I et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, det Palliative Team, Haderslev Kommune, HospiceSønderjylland og de allerede eksisterende støttegrupper arbejdes der på, at etablere et samlet tilbud til familier med behov for hjælp fra en frivillig i hjemmet. Projektet hedder Medmennesker og er planlagt til at begynde efteråret 2008. nm/ Noomi Falbe Mortensen varetager kontakten til de frivillige medarbejdere. Tilmelding Er du interesseret i at blive frivillig på HospiceSønderjylland kan du henvende dig til frivilligkoordinator Noomi Mortensen på telefon 73 52 83 23 eller på e-mail: nfm@hospicesonderjylland.dk HospiceNyt/16 7

Kassereren beretter Støtteforeningen for HospiceSønderjylland har modtaget en stor arv på 970.000 kr. Det er vi meget taknemmelige for. Denne kapital sættes hen, og kun afkastet vil blive brugt til det frivillige arbejde. Kunne du tænke dig at lade arven efter dig eller en del af den gå til arbejdet for HospiceSønderjylland? Der skal så oprettes et testamente, det vil kassereren være behjælpelig med. Regnskabsåret for støtteforeningen er ændret til at følge kalenderåret. Det seneste helårsregnskab 01.09.2006 31.08.2007 gav et pænt resultat. Det blev godkendt på generalforsamlingen d. 12. november 2007. Der er afsluttet et perioderegnskab 01.09. 31.12.2007. Dette vil blive fremlagt på generalforsamlingen i efteråret 2008. Regnskabsåret er omlagt, fordi der fra og med 2008 skal indberettes til skattevæsenet, når nogle ønsker fradrag på selvangivelsen for gaver, der bliver ydet til foreningen. Når der gives et beløb på mindst 500 kr. til Støtteforening for HospiceSønderjylland og personnummeret oplyses til kassereren, så bliver dette indberettet. Der er også mulighed for at lave en aftale om at give et beløb hvert år i mindst 10 år. Disse muligheder kan uddybes ved henvendelse til kassereren. Der samles penge ind fra fonde, menigheder i Sønderjylland og gavegivere til støtte for det frivillige arbejde på HospiceSønderjylland. Vi har givet tilsagn om et beløb på 125.000 kr. om året. Tak til dem, der allerede har indbetalt beløb til dette arbejde. Har din menighed været med til at støtte arbejdet? Der er pr. 22.03.08 doneret beløb fra 21 af de 149 menigheder, der er i HospiceSønderjyllands naturlige dækningsområde. /gn Leif Hilkers virke Som støtteforeningens sekretær har Leif Hilker påtaget sig mange opgaver. Her er en del af dem listet op: Skriver dagsorden og referater fra møderne i bestyrelsen. Fører medlemskartotek og administrerer kontingentopkrævning for over 1700 medlemmer. Har et tæt samarbejde med foreningens kasserer omkring den løbende udvikling af foreningens økonomi. Skriver ansøgninger til legatbestyrelser, fonde, firmaer, forretninger m.v, med ønske om gaver til hospice. Forestår på foreningens vegne indkøb af materialer m.v., som hospice ledelse og de frivillige medarbejdere har ønsker om. I forbindelse med den årlige generalforsamling indrykkes annoncer i blade, ligesom der udsendes invitation til alle medlemmer. (Et udvalg klarer arrangementet omkring den praktiske afvikling af generalforsamlingen.) Redigerer medlemsbladet Hospice- Nyt og Støtteforeningens Hjemmeside. Fører kartotek over arbejdet. 8 HospiceNyt/16

De frivillige bakkes op Studerende ved Aalborg Universitet vurderer arbejdet i en kandidatopgave. Til glæde for mange støtter 45 frivillige op om arbejdet på HospiceSønderjylland. Hvilken betydning arbejdet har udforskes og vurderes af to unge studerende ved Aalborg Universitet. De vil indarbejde deres konklusion i en kandidatopgave, som ventes færdig før sommerferien. Dermed er der også på akademisk plan fokus på arbejdet. De frivilliges gøremål er mangeartede. De hjælper med praktiske ting og aflaster dermed personalet, og på forskellig vis er de til støtte og opmuntring for patienterne samt deres pårørende. Som led i det palliative arbejde kan frivillige også støtte op ude i hjemmene. De frivilliges indsats er en smuk forlængelse af støtteforeningens arbejde. Derfor ser bestyrelsen for støtteforeningen det som en væsentlig opgave at påskønne arbejdet, siger formand Kirsten Mikkelsen. Det er sket ved halvårlige arrangementer: Der skabes tradition for en sommerudflugt og en sammenkomst ved juletid, hvor de frivillige mødes under afslappende former og får fælles oplevelser. Sidste sommer var der arrangeret udflugt til Løndal Gods ved Brædstrup. Ved juletid samledes man om en buffet på Harmonien i Haderslev. Ved den lejlighed kunne støtteforeningen takke for arbejdet med en lille beskeden gave til hver enkelt. Her i sommer er der planlagt et spændende arrangement, som støtteforeningen afvikler. Endvidere har de frivillige fået glæde af støtteforeningens hjemmeside, hvor man nu har lagt vagtplanerne ind. Det vil sige, at den enkelte derhjemme, uge for uge, kan plotte de timer ind i skemaet, hvor man har mulighed for at være til rådighed for hospice. Alle havde en meget hyggelig juleafslutning på Hotel Harmonien. HospiceNyt/16 9

Når døden banker på Hun har smil om læben, samt tårer på kinden, mens hun fortæller mig om nogle af de sværeste perioder i sit liv. Over en kort årrække ramte tre dødsfald særdeles hårdt. For godt en snes år siden fik hendes mand en dyb depression og valgte livet fra. Hendes mor døde og hendes datters baby led vuggedøden. - Kunsten at lære at leve, skal man blive ved med at lære hele livet igennem, siger hun i dag. Maria kæmpede og kom gennem livskriserne. Senere fandt hun sig en rigtig god ven: Tømrer Jacob Jacobsen, der boede ved Kelstrup. Der kom mange solskinsdage, men i 2004 kastedes en skygge atter, da han fik konstateret kræft i prostata. Nu fulgte undersøgelser og behandlinger på skiftende sygehuse. Dagene vekslede med håb og glæde, uro og frygt. Jacob var en stor og stærk mand, men i slutningen af 2006 sagde han en dag: - Jeg er ikke på dupperne. Sygdommen var kommet snigende. Nu med smerter i brystet og ved hjertet. Lægen skønnede en grundig hjerteundersøgelse var nødvendig, men på grund af ventetid på de forskellige undersøgelser på sygehuset, gik der yderligere 6 uger. Jacob havde det virkelig dårligt. Han kunne ikke ligge i sin seng, men blev nødt til at sidde i en høj stol hele natten. - Jeg har aldrig set et menneske lide så meget, og jeg blev nærmest vanvittig over det. Hans lidelser påvirkede min psyke så stærkt, at jeg ikke kunne tænke klart, siger Maria. Efter at have oplevet en så forfærdelig weekend, bad Jacob egen læge om at blive indlagt akut. Vi er nået frem til marts 2007. Jacob er til undersøgelse og behandling på sygehuset i Aabenraa. Selv om han havde ufatteligt ondt, delte han stue med tre andre patienter. En læge glemte at få journalen med efter en undersøgelse på stuen. Jacob læste i den og så, at der var konstateret en tumor (svulst). - Da jeg kom, græd Jacob, for han vidste, at der intet var at gøre. Jeg afleverede Maria Paulsen fortæller om et meget svært sygdomsforløb. 10 HospiceNyt/16

journalen på sygeplejekontoret, og bad om at få en enestue til Jacob. Det lykkedes heldigvis. Til stuegang dagen efter fik Jacob tilbudt at blive tilknyttet et palliativt team og takkede ja. Den 20. marts fik vi besøg af det palliative team: En læge og en sygeplejerske, som i fællesskab bestemte sammensætningen af den smertelindende medicin. Efter en dags tid lykkedes det endelig at få smertelindret Jacob. Jacob ville gerne hjem, og det fandt sygehuset forsvarligt, selv om han boede alene. Jeg protesterede, fordi han ikke havde en sygeseng derhjemme. Hos Jacob manglede flere nødvendige ting, og hans børn boede i en anden landsdel, men vi fandt en løsning. Vi fik et par af Jacobs træklodser sat under sengen, men det var bestemt ikke godt nok. Hjemmeplejen havde det hårdt, når han skulle hjælpes i sin egen seng. Ved samtalen om hjemsendelsen lovede Aabenraa Sygehus, at Jacob kom i terminalpleje. Det vil sige, at han ville modtage den nødvendige hjælp. Dersom han fik brug for det, ville en seng stå klar på sygehuset. Medicinen kunne jeg hente kvit og frit på apoteket. Men at virkeligheden var en anden, erfarede jeg. Da jeg hentede medicin, havde apoteket ikke fået nogen besked fra sygehuset. Det viste sig, at Jacob ikke som lovet var kommet i terminalpleje. Det kunne Aabenraa Sygehus ikke beslutte, da der manglede svar fra en undersøgelse foretaget på Odense Sygehus. Nogle dage senere kom det palliative team hjem til Kelstrup. Lægen og sygeplejersken besluttede straks, at Jacob skulle i terminalpleje. Sygeplejersken kontaktede sygehuset og fejlen blev rettet. Den hjælp vi fik, da Jacob var hjemme, var ikke tilstrækkelig. Medicinen betød, at han konstant svedte. Sengen blev pladdervåd. Jeg vaskede og vaskede og ordnede alt muligt andet, samtidig med at jeg skulle være omkring ham. Det var meget hårdt. Jacob var urolig. Han så mørke skygger og talte i vildelse. Så blev han indlagt på Haderslev Sygehus. Der var han en uges tid. Jeg sad mange timer hos ham, for selv om sygeplejerskerne gjorde alt, hvad de kunne, er der ikke afsat tid til at passe dødssyge mennesker på et offentligt sygehus. Mens Jacob endnu var frisk, havde vi talt om muligheden for at komme på (Fortsættes næste side) Maria Paulsen. HospiceNyt/16 11

(Fortsat fra foregående side) hospice, når den tid kom. Det var han helt med på, så jeg var glad for at der var en ledig plads. - Hvordan oplevede du hospice? Det var som at komme i Himlen. Jeg kom ud på hospice nogle timer før Jacob kom fra sygehuset. Jeg fik god information og vist hans stue, som var fuldstændig klar til modtagelsen med blomster og levende lys. Jeg mødte varme og medmenneskelighed. Jeg kan slet ikke finde ord for det. Det var lige meget, hvem man mødte. Vedkommende præsenterede sig, gav hånd og sagde velkommen. Da Jacob kom, var navneskiltet sat på døren. Jeg følte, vi var velkomne. På hospice var de samme to sygeplejersker omkring ham. Jeg kunne slappe af og helt koncentrere mig om ham, for der var ikke daglige pligter. Jeg kunne hygge om ham og slappe af. Sygeplejersken så indenfor på værelset cirka hver halve time. Jeg blev tilbudt at overnatte, men takkede nej, da jeg kun havde 10 minutters kørsel hjem. Alligevel blev der lagt en hovedpude og et tæppe i skabet, så jeg kunne hvile mig på sofaen om middagen, eller når jeg trængte til det. Som pårørende mærkede jeg virkelig, at jeg var med i centrum for personalets omsorg. Jeg fik nogle gode samtaler med sygeplejerskerne. Jacob faldt fuldstændig til ro. Hans uro og vildelse var borte. Han var helt tryg, men desværre ikke meget klar længere. Medicinen dulmer ikke kun smerterne, men også bevidstheden. Om aftenen tog jeg hjem velvidende, at i morgen kunne det være forbi. De ringede en tidlig morgen den 8. ma Jacob var netop død, 67 år. Da jeg kom til hospice, stod hans sygeplejerske ved indgangen og ventede mig. Hun tog om mig og gav et ordentlig knus. Vi gik ind til Jacob, som stille var sovet ind kort efter første morgenmedicinering. Han lå meget fredelig og smuk. Jeg ringede til hans familie. Sygeplejersken blev hos mig, så længe jeg havde behov, og personalet var med, da vi sang Jacob ud samme aften. Det kan ikke gøres kønnere. - Det bør være en menneskeret for alle alvorligt syge mennesker, der ønsker det, at få lov at dø sådant et sted. Maria Paulsen tilføjer. Tak til hospicepræsten Ingeborg Kastberg for det smukke mindesamvær i Gammel Haderslev kirke Alle Helgensdag, og tak til HospiceSønderjylland for den fine mindesammenkomst bagefter. Finn Dall og hans medarbejdere har udviklet støtteforeningens hjemmeside og har æren for det flot trykte HospiceNyt, der produceres i 2000 eksemplarer. 12 HospiceNyt/16

Stiftsbogtrykkeriet udvikler sig godt Det kendte Haderslev Stiftsbogtrykkeri har eksisteret i langt over 100 år, og man har forstået at følge den gennemgribende udvikling, som har præget bogtrykfaget. I år 2000 blev trykkeriet Svanemærke godkendt. Hovedparten af det papir, som anvendes i trykprocessen er Svanemærkede kvaliteter. Trykfarverne er overvejende vegetabilske, baseret på den grønnest mulige teknologi. Som det første danske trykkeri fik man i 1998 en særlig anerkendelse. Juryen for Svensk Bokkunst, der hører under det Kongelige Svenske Bibliotek tildelte Stiftsbogtrykkeriet Diplom for god bokform. Trykkeriet har bl.a. specialiseret sig i at trykke kunstbøger. I motiveringen for diplomet står: En smuk og gennemarbejdet bog med god brugsværdi, fin harmoni, rigtig balance, lavet med fantasi og med gode proportioner. Som service for kunden opbevares den færdige tryksag med illustrationer mindst 5 år. Et omfattende back-up system sikrer, at de elektroniske data ikke går tabt. Det er nemt at finde materiale frem til genbrug. Bogtrykkeriet udvikler hjemmesider med brugervenlighed og driftssikkerhed. Et eksempel er hjemmesiden for Haderslev historiske Arkiv, hvor der er adgang til en særdeles avanceret søgning, såvel i arki- vet som andre databaser. Virksomheden har en halv snes engagerede medarbejdere. - Vi gør altid vort bedste uanset opgavens omfang, siger Finn Dall. Hjemmesiden hitter For et år siden udviklede og forærede Haderslev Stiftsbogtrykkeri en ny hjemmeside til støtteforeningen. Den er blevet en vældig succes. Ikke mindst fordi den er overskuelig og let at finde rundt på. Hovedsiden har mellem 2100 og 2700 besøgende hver måned, og der er samtidig et stort besøg på de enkelte sider. - De mange besøg på de enkelte hjemmesider viser, at det er mennesker med interesse, der ønsker viden, siger bogtrykker Finn Dall fra Haderslev Stiftsbogtrykkeri. I takt med den teknologiske udvikling er Finn Dall og hans medarbejdere gået ind i udviklingen af hjemmesider, da det har været en naturlig del af bogtrykfagets udvikling. Stiftsbogtrykkeriet udvikler hovedsagelig hjemmesider til virksomheder og større foreninger. Samtidig drives et alsidigt bogtrykkeri på adressen i Storegade. - I mange år beskæftigede vi os meget med reklametryksager, og gør det fortsat. Bogtrykkeriet har udviklet sig. Vi trykker 20-25 bøger årligt. Finn Dall har drevet Haderslev Stiftsbogtrykkeri siden 1977. Han var blot 21 år, da han overtog firmaet. Det havde dengang adresse i Nørregade. I 1992 flyttede bogtrykkeriet til ejendommen i Storegade, hvor Chr. Schultz og siden Knud Grøn i en årrække drev trykkeri. HospiceNyt/16 13

Trivsel i støtteforeningen 80 til årsmøde, 60 til generalforsamling og 44 til aftenspisning med hygge og god samtale. Årsmødet og generalforsamlingen i støtteforeningen var et vidne om engagement og trivsel i arbejdet for Hospice- Sønderjylland. Formand Kirsten Mikkelsen og bestyrelsen kunne sammen glæde sig over, at det var en god ide at henlægge mødet til Rødding Højskole og dermed signalere, at støtteforeningen med sine 1700 medlemmer er bredt forankret i den sønderjyske befolkning. Ved generalforsamlingen, der blev kompetent ledet af Erik Larssen, Løgumkloster, blev alle forslag vedtaget i enighed. Det betyder, at foreningen har fået ny formålsparagraf, som giver en præcis beskrivelse af visionen for de kommende års arbejde. Kasserer Jürgen Stolzenburg Schmidt, Toftlund, kunne fremlægge et pænt regnskab med en kassebeholdning pr. 1. september på godt 152.000 kroner. Foreningen har i årets løb modtaget pengegaver for 377.000 kroner og tilført hospice 210.000 kroner. 100.000 kroner er anvendt til kontorhold, medlemsblad m.v. og 50.000 kroner er givet som kørselstilskud m.m. til de frivillige hjælpere ved hospice. Det blev besluttet at fortsætte med uændret medlemskontingent. For en to-årig periode genvalgtes Jan Agerbo Toft, Aabenraa, og Kirsten Mikkelsen, Haderslev, til bestyrelsen. Gunnar Nørby, Løgumkloster, nyvalgtes. Som suppleanter for det kommende år Kirsten Mikkelsen fortalte om årets arbejde genvalgtes Ingrid Hendriksen, Løjt Kirkeby, og Poul Loehr-Petersen, Hjarup. Som revisor genvalgtes Johannes Hansen, Haderslev, og som revisorsuppleant genvalgtes Egon Christensen, Haderslev. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig: Kirsten Mikkelsen, Haderslev, formand, Johannes Mose Madsen, Hammelev, næstformand, Leif Hilker, Haderslev, sekretær, Gunnar Nørby, Løgumkloster, kasserer. Øvrige bestyrelsesmedlemer: Jette Colding Frederiksen, Moltrup, Erik Larssen, Løgumkloster, Jan Agerbo Toft, Aabenraa. 14 HospiceNyt/16

Ved håndsoprækning i forsamlingen markeredes enigheden. Vor ny kasserer Støtteforeningen har fået ny kasserer. Det er cand. agro. Gunnar Nørby, der bor i Løgumkloster. Han er 58 år, gift, og har fire børn. Siden Gunnar Nørby blev valgt ved generalforsamlingen har han lagt et stort arbejde i at opdatere regnskabsarbejdet, og det er han vældig dygtig til. Gunnar Nørby arbejder nemlig med tal, budgetter og regnskaber dagen lang. Sit virke har han ved Landbrugscenter Syd, hvor han primært rådgiver landbrugere omkring budgetlægning og andre økonomiske forhold vedrørende deres bedrift. Gennem en årrække har Gunnar Nørby på forskellig måde hjulpet støtteforeningen med rådgivning. Han var derfor det helt naturlige valg, da der skulle findes en kompetent afløser for foreningens mangeårige kasserer, læge Jürgen Stolzenburg Schmidt, Toftlund, der ønskede at fratræde. Gunnar Nørby er et meget engageret menneske, der i sin fritid gør en indsats til glæde for mange. Han varetager nu fem foreningers regnskabsføring, men posten som kasserer for støtteforeningen er absolut den mest arbejdskrævende. Gunnar Nørby bor Ørnevej 13, 6240 Løgumkloster, og træffes på telefon 74 74 45 06. HospiceNyt/16 15

Saddams kone var hypokonder Saddam Husseins kone var hypokonder. Det kunne tidligere overlæge Ole Helmig en interessant historie om, da han ved generalforsamlingen i støtteforeningen på en meget medlevende og inspirerende måde fortalte muntre episoder fra sine 50 år i hospitalsvæsenet. Helmig arbejdede en tid i Irak, og det traf sig altid sådan, at fru Saddam fik en ny sygdom, hver gang der kom en dygtig specialist til landet, selv om hun ikke fejlede noget. Da jeg havde behandlet fruen, så Saddam indenfor og drak te sammen med os. Han takkede mig, fordi jeg havde tilset hans hustru, og var i denne situation en flink mand. For mig betød konsultationen, at jeg fik status som en af Saddams fortrolige. Derfor stod vagten ret og præsenterede gevær for mig. En af mine jævnaldrende kolleger gik det knap så godt. Han tog foto af en militær vagtpost og blev brutalt hentet af vagterne. Det skete lykkeligvis lige, som jeg kom på gaden. Han råbte: Ole du må hjælpe mig. Jeg gik hen til vagten og forklarede, at det var min søn, der havde båret sig lidt dumdristigt ad, og bad dem lade ham gå. Overlæge Ole Helmig er også en habil pianist, som ved højskolens flygel ledsagede fællessangen. 16 HospiceNyt/16

Min status som læge hos Saddam gjorde udslaget. Kollegaen blev frigivet, selv om soldaterne udmærket kunne se, at han aldrig kunne være min søn, da han var ligeså gammel og gråhåret som jeg. Siden den oplevelse kaldte han mig altid: Far. I en time sprudlede 80-årige Ole Helmig med muntre historier, som førte tilhørerne ind i tidligere tiders operationsstuer, hvor hygiejne nærmest var et ukendt begreb efter vore dages målestok. Der var også en ganske anden opfattelse af, hvad hårdt lemlæstede havde behov for. - Når professoren havde bagvagten, og altså kun skulle tilkaldes i særlige situationer, tog han det ganske roligt. Når der blev ringet efter ham, rejste han sig fra lænestolen, bandt sirligt slipset og tændte sig en god cigar, og begav sig derpå i ro og mag til fods til skadestuen. Der kunne nemt gå en halv times tid, før han nåede frem, men det bekymrede på ingen måde professoren, for så var der jo en chance for at patienten var afgået ved døden. Var det ikke tilfældet, var der en god chance for at patienten overlevede, og så var der ingen grund til at forjage sig. Ole Helmig er særdeles musikalsk og en dygtig pianist. Han spillede Jeg ved en lærkerede som Mozart kunne tænkes at gøre det, og så skiftede han stil. Sådan vil min søn spille den, sagde Ole Helmig. Hans søn er sangeren og musikeren Thomas Helmig. Billedet viser fra venstre: Jette Colding Frederiksen; Poul Loehr-Petersen; Kirsten Mikkelsen; Johannes Mose Madsen; Ingrid Hendriksen; Leif Hilker; Erik Larssen og Gunnar Nørby. Støtteforeningens bestyrelse Ved efterårets generalforsamling blev der taget et billede af støtteforeningens nye bestyrelse. Vi bringer her billedet, desværre mangler bestyrelsesmedlem Jan Toft Agerbo, som ikke var til stede ved generalforsamlingen. HospiceNyt/16 17

Velfortjent hyldest til Jürgen Schmidt Sekretær Leif Hilker takkede Jürgen Schmidt for mange års godt samarbejde for hospice-sagen. Han var en institution i støtteforeningen, og derfor modtog læge Jürgen Stolzenburg Schmidt, Toftlund, en stor og velfortjent tak, da han ved generalforsamlingen på Rødding Højskole tog afsked med sit mangeårige arbejde for hospice. Selv om Jürgen var glad for at stoppe, kunne han ikke skjule, at dagen var en smule vemodig for ham, ligesom den var det for sekretær Leif Hilker. De to har gennem mange år har haft et meget tæt samarbejde. Derfor var det også Leif, der tolkede bestyrelsens og foreningens varme tak for samarbejde og venskab til Jürgen, og som en erindring overrakte en meget smuk blodrød vase. Forinden havde foreningens formand, Kirsten Mikkelsen, i sin beretning udtrykt stor anerkendelse for Jürgen Schmidts arbejde. De rosende ord blev fulgt op i en tale af formanden for bestyrelsen for den selvejende institution Hospice Sønderjylland, Birte Thyssen, Toftlund, der havde en vingave med til Jürgen. Foreningens revisor Johannes Hansen, Haderslev, havde også pæne ord og vinflasker til støtteforeningens afgående kasserer. Jürgen viste glad sin gave. 18 HospiceNyt/16

Det tilbagevendende Tænk, hvis alle var tilmeldt Betalingsservice, så havde vi ingen restancer, men I er flinke til at melde jer til automatisk træk af kontingentet, og dermed spare os for unødigt arbejde med at holde styr på indbetalingerne. Aldrig i foreningens historie har så få været i restance med så lidt med en let omskrivning af den gamle statsmand Winston Churchills berømte ord i underhuset i 1940, efter at Royal Air Force under det tyske luftangreb på Storbritannien havde tilføjet nazisterne så voldsomme tab i luften, at den planlagte invasion i Storbritannien blev opgivet. Ordene den gang lød: Aldrig i krigshistorien har så mange haft så få at takke for så meget. Men skulle vi nu ikke prøve på at få betalt enten med eller uden betalingsservice. Du finder et nyt indbetalingskort med dette nyhedsbrev, såfremt du ikke har betalt. /lh Tusindvis klik på hjemmesiden Så mange besøg var der på www.hospicesoenderjylland.dk hovedside: Oktober: 2338. November: 2350. December: 2108. Januar: 2716. Februar: 2484. Der er flest besøg på hjemmesiden i timerne 11-15, 18-19 og 21-22. Men måske lidt overraskende klikker 5 procent af de besøgende sig ind i midnatstimen. Blandt de interesserede bor en del i andre lande. Ugens buket Hvert år i dette blad tillader vi os at anmode Jer om at give et beløb til Ugens Buket, som alle vist ved hvad er, og hvilken glæde den bringer. Noget af det første, som øjnene falder på ved ankomsten til HospiceSønderjylland er jo netop denne buket stående der på skranken ved receptionisten Jette Carstensen. Det er altid spændende at lade øjnene falde på buketten for at se, hvad nu blomsterbinderen har fundet på netop til denne uge. Dette er støtteforeningens hilsen til de besøgende og alle andre, som lægger deres vej forbi. Vi håber, at I også i år vil give et pænt beløb til buketten, de eventuelle overskydende penge vil vi bruge til pyntning ved andre arrangementer, som jul, påske, pinse og så videre, samt andre begivenheder, hvor støtteforeningen finder det betimeligt, at vise sin deltagelse. Støtteforeningen har en aftale med en entreprenør om beplantning af arealerne uden for de 12 stuer med forårsblomster, men i efteråret var der så store vanskeligheder med fremskaffelse af kvallitetsløg, at projektet måtte udskydes et år, men der er altså noget at glæde sig til. Du behøver kun at udfylde beløbet på vedlagte indbetalingskort. Du kan eventuelt indbetale et beløb direkte til bankkontoen: Reg.nr.: 4860 Kontonr. 4740 455 737, hvis det er lettere for dig, og angive referencenummeret, der står lige over din adresse på indbetalingskortet. Må vi også i år se hen til en pæn gave? HospiceNyt/16 19

Ild i pejsen Når den mørke tid atter indfinder sig, vil der sikkert komme god gang i den hyggelige pejs på hospice. Moldau Import i Vojens formidlede i den forgangne vintersæson nogle rummeter pejsebrænde til en fordelagtig pris. Erik Jensen overtog i august 2006 handelsimport firmaet. Støtteforeningen takker også de friske mennesker, Henrik Kristoffersen og Peter Nørregaard, der lagde vogn og trailer til, læssede træet og kørte det til hospice, hvor pedel Bent Hansen fik det stablet pænt. Kontakt til Støtteforeningen Formand: Sygeplejerske Kirsten Mikkelsen, Kongevej 48, 6100 Haderslev. Telefon 74 53 06 73. E-mail: salamander@webspeed.dk Sekretær: Ingeniør Leif Hilker, Parkvej 1, 6100 Haderslev. Telefon 74 53 48 77. E-mail: hospice@webspeed.dk Kasserer: Cand.agro. Gunnar Nørby, Ørnevej 13, 6240 Løgumkloster. Telefon 74 74 45 06. E-mail: noerby@os.dk Hospice Sønderjylland Hospicechef Anne Marie Olsen, Ribe Landevej 130, 6100 Haderslev. Telefon 73 52 83 00. E-mail: amo@hospicesonderjylland.dk Hjemmesiden: www.hospicesonderjylland.dk Tekst: Johannes Mose Madsen og Leif Hilker Foto: Asger B. Lauritsen, Johannes M. Madsen, Thorkild Sørensen, m.fl. Tryk: Haderslev Stiftsbogtrykkeri Oplag: 2.000 stk. 20 HospiceNyt/16 541 514 Tryksag