NOTAT SUOC Team Udvikling og Sundhed 9-4-218 Orientering om overordnede resultater i Sundhedsprofil 217 I marts 218 udkom resultaterne af undersøgelsen, Hvordan har du det?, der blev gennemført blandt borgere fra 16 år og op efter i foråret 217. Det er en spørgeskemaundersøgelse om livsstilsvaner suppleret med en registerundersøgelse om kroniske sygdomme, hvor danskernes livsstil og helbred søges afdækket. Undersøgelsen er national, men har regionale forskelle og er inden for regionerne ligeledes inddelt kommunalt. Eftersom der er et stort datamateriale, hvor vi i kommunerne indtil videre kun har adgang til et lille udpluk af tallene, er der tal der her i sagen kun kan vises på landsplan eller regionalt, mens andre tal kan ses for Høje-Taastrup Kommune helt lokalt. På et senere tidspunkt vil flere data fra undersøgelsen forventeligt blive tilgængelig for kommunal databehandling, hvormed tallene kan ses i mere lokale perspektiver. Dette kræver dog ansøgning til og godkendelse fra datatilsynet, hvilket går via Region Hovedstadens Videnscenter for Dataanmeldelse. Administrationen afventer fortsat information om tidshorisonten for dette. Byrådet vil blive inviteret til et kommunespecifikt oplæg om resultaterne afholdt af Center for klinisk forskning og forebyggelse i Region Hovedstaden, som er dem der er ansvarlige for databehandlingen af svarene indhentet i Region Hovedstaden. Oplægget vil blive afholdt i Glostrup den 7. juni kl. 16-18. Derudover vil der blive afholdt en temadrøftelse i Byrådet i august eller september, hvor der vil være mulighed for at drøfte den fremtidige prioritering ud fra sundhedsprofilens resultater. Temamødet tager udgangspunkt i, at sundhedsindsatserne ikke kan løftes af sundhedsområdet alene, men kræver bred forankring i alle fagområder for at nå flest mulige borgere i alle livets faser. I denne sag vil udvalget blive præsenteret for de overordnede resultater fra undersøgelsen sammenholdt med udviklingen fra de tidligere undersøgelser i henholdsvis 21 og 213. Resultater for livsstilsfaktorer Overordnet ses der bekymrende resultater på flere parametre både på lands- regionalt- og lokalt plan. Herunder ses et udpluk af resultaterne for livsstilsfaktorer. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. MajkenFu 77648/18 17/124
Udvikling 21-213-217 for alle i Høje-Taastrup sammenlignet med Regionsgennemsnittet 4 3 3 2 2 1 1 Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere Storforbrug af alkohol Rusdrikkeri af alkohol Usundt kostmønster Inaktiv transport Meget generet af søvnbesvær, søvnproblemer Moderat overvægt (BMI 2- <3) Svær overvægt (BMI mindst 3) Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred Højt stressniveau Svage sociale relationer Alle Region H 21 Alle Region H 213 Alle Region H 217 Alle HTK 21 Alle HTK 213 Alle HTK 217 Særligt er udviklingen i den mentale sundhed blandt yngre mennesker markant forværret. Her kan vi på nuværende tidspunkt kun vise tallene for regionsgennemsnittet og ikke de lokale tal: 2,% 2,% 1,% 1,%,% Andel med dårligt mentalt helbred Region H. i 21 213 217,% Total alle 16-24 år 2-34 år 3-44 år 4-4 år -64 år 6-74 år >7 år Andel med dårligt mentalt helbred 21 Andel med dårligt mentalt helbred 213 Andel med dårligt mentalt helbred 217 Dog er der især for Høje-Taastrup Kommune også lyspunkter at finde bl.a. inden for to af de områder, hvor kommunen har haft en prioriteret indsats: rygning og ensomhed blandt ældre. 2
Andelen af borgere på 6 år og derover, som har svage relationer er i Høje-Taastrup kommune faldet fra 33 % i 21, 27 % i 213 til 23 % i 217. Således nærmer det sig regionsgennemsnittet på 21 %. En væsentlig forskel er desuden, at det i regionen er i stigning, mens det i Høje-Taastrup Kommune er faldet. I forhold til andelen af borgere der ryger dagligt, klarer Høje-Taastrup Kommune sig bedre end mange af de kommuner, vi normalt sammenligner os med. Yderligere er det positivt at se, at andelen af dagligrygere i Høje-Taastrup Kommune er faldet fra 19 % til 18 % mens andelen i regionen samlet set er steget; dog blot fra 1 % til 16 %. Andel dagligrygere i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med Region H i 21 213 217. 3 2 2 1 1 21 213 217 21 Alle Alle Regi HTK on H 213 217 21 Mæn d 213 217 21 Kvin der 213 217 21 16-34 213 217 21 3-64 213 217 21 213 217 6 + Rygning er især et vigtigt parameter at hæfte sig ved, da andre undersøgelser tidligere har vist, at især rygning er den risikofaktor, der stjæler flest liv. Undersøgelser viser, at hver 2. ryger dør som følge af deres rygning. I diagrammet herunder ses det, hvor meget forskellige risikofaktorer påvirker middellevetiden fordelt på mænd og kvinder. Resultater for kroniske sygdomme En uhensigtsmæssig livsstil har flere forskellige konsekvenser afhængig af den enkelte livsstilsfaktor. Nogle fører som vist ovenfor til forkortet levetid, mens andre fører til væsentligt forringet livskvalitet. Derudover medfører uhensigtsmæssig livsstil ofte kroniske sygdomme, af hvilken grund det er forventeligt, at andelen af borgere med kroniske sygdomme stiger i takt med andelen af borgere med usund livsstil. Dette vil således også forventeligt medføre et større behov for kommunale indsatser, herunder f.eks. hjemmepleje og sygepleje. 3
Herunder ses udviklingen i antallet af borgere med tre eller flere kroniske sygdomme og øvrige udvalgte kroniske sygdomme. Andelen af borgere med udvalgte kroniske sygdomme sammenliget med Region H i 21 213 217 7 6 4 3 2 1 3 eller flere kroniske sygdomme (multisygdom) Diabetes Hjertesygdom Apopleksi KOL Region H alle % 21 Region H alle % 213 Region H alle % 217 HTK Alle % 21 HTK Alle % 213 HTK Alle % 217 Ulighed i sundhed Også uligheden i sundhed ses at være markant på langt de fleste parametre. I diagrammet herunder ses, at jo kortere uddannelse en person har, desto større risiko er der for at være overvægtig, at være dagligryger og have et dårligt mentalt helbred. Disse tal viser fordelingen på landsplan, men der er intet der tyder på, at det skulle være anderledes lokalt. Handling på baggrund af sundhedsprofilens resultater Arbejdet med at forbedre sundhedsprofilens resultater er generelt et af de centrale omdrejningspunkter i kommunens forebyggelsesindsatser. Således kan flere af de konkrete forebyggende indsatser ses i meddelelsessagen omhandlende Indsatser på forebyggelsesområdet, som Ældre- og Sundhedsudvalget fik forelagt på udvalgsmødet den 6-3-218. Derudover er det en væsentlig pointe, at borgernes sundhedstilstand ikke kan løftes af sundhedsområdet alene. Borgernes sundhedstilstand påvirkes af mange forskellige parametre, såsom forhold i deres fritid, sociale forhold, skoletiden, arbejdslivet etc. Et godt eksempel herpå er de unges mentale sundhed. Derfor er det vigtigt, at prioriteringer vedrørende borgernes sundhedstilstand ses i sammenhæng med kommunens Sundhedspolitik, der er udarbejdet med en bred involvering af alle fagområder og godkendt i 4
det samlede Byråd. Handlingsplanerne for sundhedspolitikken godkendes årligt og vil næste gang blive fremlagt i efteråret 218.