VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. Regulering af vandløb er omfattet af 3 (jf. bilag 2 stk. 11) i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af Lov om planlægning. Det vil sige, at det er lovpligtigt at gennemføre en VVM-screening. Vandløbsprojektet vil skabe mulighed for fri passage af dyreliv imellem Stranderød Bæk og mere end 400 meter naturligt vandløb i naturskov med gydestrækninger for laksefisk. I projektforslaget er indeholdt følgende hovedelementer i forbindelse med vandløb: Fjernelse af 3 væsentlige spærringer (højtliggende rør og et bygningsværk) Anlæggelse af overkørsler ved rørlægning Opstrøms gives vandløbet et nyt bugtet forløb for at give plads til nye vådområder Etablering af et terrænnært vandløb ovenpå eller nær den eksisterende rørlægning Nedenstående projektbeskrivelse henviser til lokaliteter på vedlagte kortbilag med projekthenvisninger. Vandløbsprojektet indebærer, at der fjernes væsentlige spærringer (højtliggende rør og et bygningsværk) (7, 8 og 14). Spærring 7 ændres ved at ændre på den rørlagte overkørsel. Spærring 8 ændres ved, at en tidligere overkørsel fjernes og vandløbsbunden flades ud. Spærring 14 fjernes ved at knuse dele af betonbygværket og udligne vandløbets fald opstrøms vha. sten. Som en del af projektet anlægges 3 overkørsler ved rørlægninger på 6 12 meter (2, 7 og 11). Alle rørlagte overkørsler anlægges i en dybde så vandløbsbunden ca. rammer 1/3 af rørets indvendige diameter. Herved etableres vandløbsbund gennem røret. Opstrøms gives vandløbet et nyt bugtet forløb (3) for at give plads til nye vandløbsnære vådområder (4 og 6). Ved genslyngningen ødelægges underliggende rørlagte vandløb og på de tilstødende arealer ødelægges markdræn (1 og 5) for at genskabe vådområder i de naturlige lavninger. Enkelte hovedledninger bevares intakte. Vandløbet genslynges med samme profil som det eksisterende og med samme højtliggende niveau i terrænet. På den nye strækning udlægges grus efter behov. På en strækning på ca. 225 meter etableres et terrænært vandløb (9 og 12) ovenpå eller nær ved den eksisterende rørlægning. Den nye åbne vandløbsstrækning etableres med en bundbrede på maksimalt 50 cm og sikres i hele længden af brinkforstærkende stensætninger. Bunden etableres med grus og det sikres at der ikke løber vand ud til områdets mange dræn. På den nyåbnede strækning etableres maksimalt 3 overkørsler som rørlægning eller som broer til passage for fodgængere og maskiner til golfbanepleje. Alt vand fra vandløbet opstrøms ledes via det nye 225 meter åbne vandløb til det nedstrømsliggende åbne vandløb. Det rørlagte vandløb bevares for at bevare områdets dræn. Starten på det rørlagte vandløb er i dag en brønd med riste, hvor vandet fra det åbne vandløb løber i med mere end 1 meters lodret fald. Brønden hæves med ekstra brøndringe og låg. Efterfølgende vil der være langt mindre vand i det Ver. 1.1, 20-11-2012, LMJE
rørlagte vandløb, som med små ændringer (13) bevarer sit tilløb til det nedstrømsliggende åbne vandløb. Rørlægningen åbnes lidt før end i dag og bliver dermed et ændret tilløb til det nedstrømsliggende vandløb. Skema 1 Skemaet vurderer projektets karakteristika og geografiske placering. Hvis der svares ja til nogle af nedenstående forhold, skal de vurderes yderligere i skema 2. Kriterier Ja Nej Vurdering 1 Projektets karakteristika Oplysninger om fysisk rumlige forhold, som oplysninger om drift og proces. Heri indgår brugen af råstoffer, affaldsproduktion, forurening og gener samt risikoen for uheld. Beskrivelse af vurdering Skriv en kort begrundelse for vurderingen. Både for ja og nej a. Anlæggets dimensioner 120 meter vandløb genslynges, dimission som eksisterende 225 meter vandløb åbnes, ma. 50 cm i dybden og en bundbrede på ca. 50 cm. Rørlægning som overkørsler udføres med rørdimension Ø800 mm og en maksimal længde på 12 meter. b. Kumulation med andre projekter Vandløbsreguleringen er en del af et større projekt på golfbanen, som behandles samlet. Der er ikke andre projekter i forbindelse med vandløbet. Der er ikke krav om indsatser i forbindelse med udkast til vandplan. c. Anvendelsen af naturressourcer d. Affaldsproduktion Der produceres ikke affald som følge af projektet e. Forurening og gener f. Risikoen for uheld, navnlig under hensyntagen til de anvendte stoffer og teknologier 2 Projektets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af projektet a. Nuværende arealanvendelse Projektet ændrer ikke på områdets anvendelse som golfbane. Ejendommen Side 2 af 6
ligger inden for gældende kommuneplanramme 7.3.013.D, der udlægger området til område til offentlige formål, golfbanerne Benniksgård. Baneomlægningsprojektet er i overensstemmelse med rammebestemmelsen. Side 7 af 11 Området er lokalplanlagt, Lokalplan nr. 48-513, Golfcenter, Benniksgaard i Rinkenæs, planen er fra 1996. Projektet er i overensstemmelse med lokalplanens formål. Projektet ligger inden for værdifulde landskaber og kystnærhedszonen i kommuneplanen. Projektet omfatter omlægning af en eksisterende golfbane og området er i kommuneplanen udlagt til golfbane. Projektet er udformet, så der tages hensyn til landskabet. Der skal udvises opmærksomhed ved gravearbejdet, da der kan være fortidsminder i området. Vandløbet etableres i overensstemmelse med retningslinjer fra Museum Sønderjylland. b. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Projektet ligger i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at projektet ikke har nævneværdi effekt på grundvandsdannelsen eller grundvandskvaliteten. c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på: 1. Vådområder I forbindelse med projektet vil der blive dannet sø/vådområder. På den strækning hvor vandløbet genslynges vil det få en mere naturlig stofudveksling mellem vandløbet og de vandløbsnære områder. 2. Kystområder Stranderød bæk har udløb i Flensborg Fjord. Vandmængden der udledes fra området til Flensborg Fjord vurderes at være den samme som før. Der forventes ikke en ændring i vandkvaliteten som følge af projektet. Dele af projektet ligger indenfor Side 3 af 6
strandbeskyttelseslinjen. Naturstyrelsen har meddelt dispensation til projektet. 3. Bjerg- og skovområder 4. Reservater og naturparker 5. Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Projektområdet ligger ikke i et Natura 2000 område eller i direkte forbindelse med et, så det vurderes at projektet ikke kan påvirke Natura 2000 områder. Selve den berørte vandløbsstrækning er ikke beskyttet af 3. Det vurderes, at det samlede 3 areal øges som følge af projektet og at naturkvaliteten i området vil øges. I forbindelse med projektet vil der blive dannet sø/vådområder, der kan give nye leve og ynglesteder for padder. Det vurderes samlet set, at projektet ikke vil ikke være til ugunst for andre bilag IV arter. Projektområdet er omfattet af Benniksgaardfredningen. Den 17. januar 2012 meddelte Fredningsnævnet dispensation til projektet. 6. Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Den vandløbsstrækning som er en del af projektet er ikke målsat i henhold til regionplanen og heller ikke i forhold til udkast til vandplan. Selve Stranderød Bæk er i regionplanen B1 målsat dvs. som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk. Målsætningen er opfyldt på den nedstrømsliggende strækning. I udkast til vandplanen har den et mål om god økologisk tilstand, DVFI 5. Nuværende økologiske tilstandsklasse er i vandplanen angivet til DVFI på 4, moderat økologisk tilstand. Vandløbsreguleringsprojektet forventes ikke at have indvirkning på selve den målsatte Stranderød Bæk. Vandløbsprojektet vil skabe mulighed for fri passage af dyreliv imellem Stranderød Bæk og mere end 400 meter naturligt vandløb i naturskov med gydestrækninger for laksefisk. Denne strækning er for nuværende ikke målsat. 7. Tætbefolkede områder Side 4 af 6
8. Vigtige landskaber Området er i kommuneplanene udpeget som område med landskabelige interesser. Vandløbsprojektet skæmmer eller forringer ikke de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Der plantes ikke i forbindelse med vandløbsreguleringen. Skema 2 Skemaet omfatter den potentielle miljøpåvirkning og angiver således, om og hvordan projektet må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Angiv med krys hvis det jf. ja erne fra skema 1, vurderes at anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i relation til følgende påvirkninger: 1a 2c 1 2c 5 Omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) - - - Grænseoverskridende karakter - - - Grad og -kompleksitet - - - Sandsynlighed - - - Varighed, hyppighed og reversibilitet - - - Bemærkninger til skema 2 1a Åbning af vandløb og genslyngning af åbent løb vil bevirke en ændret landskabsoplevelse på golfbanen. Hele reguleringsprojektet foregår på ansøges egen jord og projektet vil ikke have nogen landskabelig betydning udenfor golfbanen. Der er meddelt landzonetilladelse til projektet, hvor vandløbet også indgår i den samlede vurdering. 2c1 Projektet har en positiv effekt. 2c5 En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde, ynglested eller sporadisk levested i forbindelse med projektområdet. På baggrund af faglig rapport 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab, vurderes det umiddelbart at der er tale om følgende arter: Brunflagermus, Vandflagermus, Troldflagermus, Pipistrelflagermus, Dværgflagermus, Sydflagermus, Hasselmus, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø, Markfirben. Side 5 af 6
Ifølge habitatdirektivets artikel 12 stk. d, må yngle- og rasteområder ikke beskadiges eller ødelægges. Syd for projektområdet er der i et vandhul registeret Stor vandsalamander. Der er ikke registeret bilag IV arter på eller ved projektområdet. Det kan dog ikke udelukkes at flagermus fouragere i området. I forbindelse med projektet ændres der ikke på flagermusenes levesteder i træer og udhuse. Markfirben foretrækker sydvendte skråninger med bart jord og sand. Markfirbenet er således ikke aktuelt i forbindelse med projektet og der fjernes ikke levesteder i forbindelse med dette. Hasselmusen levet primært i løv- og blandskove og er registeret i Gråstenskovene. Projektet indebærer ikke elementer der vil ændre på Hasselmussens livsvilkår. Samlet vurderes det at projektet ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af bilag IV arter, der kan endog være en positiv effekt idet der forbindelse med det samlede projektet vil der blive dannet sø/vådområder, der kan give nye leve og ynglesteder for padder. Konklusion Projektet vil på en række områder forbedre miljø og natur indenfor projektområdet. Ligesom de rekreative muligheder og offentlighedens adgang til området forbedres. Sønderborg Kommune konkluderer derfor på baggrund af VVM-screeningen, at reguleringsprojektet ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet. Der skal således ikke udarbejdes en VVM-redegørelse. Side 6 af 6