Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket.
Kære forældre og elever på mellemste trin og ældste trin Læsning er ikke bare et spørgsmål om at afkode ordene i en tekst. Læsning handler også om at forstå det læste og kunne uddrage informationer af en tekst. På mellemtrinnet -og på de ældste trin i særdeleshed, møder man som elev mange nye tekster, som rummer langt større kompleksitet end tidligere. Det stiller store krav til læserens læsekompetencer, og her i denne folder, vil vi give et par bud på, hvordan læsningen kan udvikles hjemme og i skolen.
Hvordan kan læsningen udvikles? Det er vigtigt at læse dagligt af flere grunde: 1. Ordforrådet øges En vigtig del af læsningen er som tidligere nævnt forståelsen. Gennem læsning læres mange nye ord og ordforrådet øges. Ordforrådet har stor indflydelse på læseforståelsen. Vi kender det alle sammen, når vi støder på ord vi ikke kender; teksten bliver sværere at forstå. Til gengæld kan teksterne også være med til at give os ny viden om ord. På den måde er læsning, forståelse og ordforråd indbyrdes afhængige af hinanden. Læs meget og læs gerne mange forskellige genrer fx aviser, ugeblade, romaner, tegneserier mm.
2. Læsehastigheden øges Når først læsningen er sikker, kan læsehastigheden gradvist øges. Jo mere man læser, jo hurtigere bliver læsningen. Man kan træne læsehastigheden ved at læse en tekst flere gange. Jo flere gange samme tekst læses, jo hurtigere kan man læse teksten. Husk, når man læser undertekster på Tv er det også med til at øge læsehastigheden, da øjnene både skal nå at læse teksten, se billederne og forstå detaljerne. Læsehastigheden skal gerne øges gennem hele skoleforløbet. Det kræver træning eller at man læser regelmæssigt for stadig at have en passende læsehastighed. Læsehastigheden kan betegnes som: På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut Flydende læsning: 150 ord pr. minut Ubesværet læsning: 250 ord eller flere pr. minut. Som tommelfingerregel siges, at elever i løbet af 3. 4. klasse bør øge læsehastigheden fra 80 ord pr. minut til 150 ord pr. minut. Det kræver træning og at der fortsat læses dagligt. Den ubesværede læsning forventes af elever i 9. klasse.
3. Viden om verden øges Ligesom ordforrådet, spiller læserens viden om verden en stor rolle, når det gælder læsning og læseforståelse. Jo mere man ved om miljøet, personerne, stederne, begreberne i en tekst, jo større er sandsynligheden for at opnå læseforståelse. Det er lettere at læse en tekst, der handler om noget kendt, end at læse om noget, der er ukendt. Er man i gang med at læse en spændende roman, hvor historien udspiller sig på et forskningsinstitut, kan det være svært at danne indre forestillingsbilleder (se situationen for sig), hvis ikke man har et kendskab til hvordan et laboratorium ser ud. Til gengæld kan bøgerne også være med til at danne en ny viden om verden hos læseren, hvis beskrivelserne er gode.
4. Gode læseoplevelser giver større læselyst Læselyst har stor betydning for, hvor meget vi får læst. En god bog med gode læseoplevelser glider hurtigere ned end en kedelig bog man skal tygge sig igennem. Der findes et hav af spændende, sjove, alvorlige, humoristiske, lærerige, uhyggelige og eventyrlige bøger. Kunsten er at finde den eller de genrer, der tiltaler én mest. Få hjælp fra en bibliotekar, boghandler, lærer eller kammerat, når du mangler gode ideer til lystlæsning.
Læseforståelse og forståelsesstrategier Der er flere strategier, man kan gøre brug af, når man læser, for at opnå større læseforståelse. Der tales om Før-læsnings-strategier, Mens-læsningsstrategier og Efter-læsnings-strategier. Før-læsnings-strategier: - Aktivér din viden: Hvad ved du i forvejen om emnet eller genren? - Forudsig: Kig på teksten. Hvad tror du den handler om? - Vær læsedetektiv: Bør du lægge mærke til noget specielt undervejs? - Vælg læsemåde: skimming, punktlæsning, søgelæsning, nærlæsning, lystlæsning, oversigtslæsning?
Mens-læsnings-strategier: - Stands op og gå tilbage, hvis noget er uklart - Slå ukendte ord op med det samme - Læs videre, kommer der en forklaring? - Stil spørgsmål til dig selv for at kontrollere om du forstår teksten - Lav notater - Vær læsedetektiv, bør du lægge mærke til noget specielt undervejs? - Skriv ukendte ord ned og find efterfølgende forklaring - Vær fotograf og dan indre forestillingsbilleder: Kan du se situationen i teksten for dig? Efter-læsnings-strategier: - Slå ukendte ord op og find forklaring (hvis du ikke gjorde det under læsningen) - Opsummer: Hvad var kernen i det du læste? - Stil spørgsmål til dig selv for at kontrollere om du har forstået teksten - Lav notater - Afklaring, drøft det uklare med en anden
Faglig læsning at læse for at lære! På mellemste og ældste trin tilegnes ny viden i større grad end tidligere gennem fagbøger og fagtekster på internettet. I fagbøgerne præsenteres eleverne for fagtekster, der er typiske for et fag og fagets emner. Disse fagtekster læses på en helt anden måde end skønlitterære tekster. Fagtekster rummer ofte mange forskellige typer informationskilder. For at kunne tilegne sig ny viden gennem fagbøger, er det vigtigt at kunne navigere i de mange forskellige informationer, fagteksterne byder læseren. Hold øje med: Indholdsfortegnelsen Ordforklaringsbokse Faktabokse Illustrationer Grafer Tabeller Margintekster (forklarer ofte ord og sammenhænge) Fotos Stikordsregister Overskrifter
Den gode læser Den gode læser er en metakognitiv læser. Dvs. at læseren er bevidst om læsningen, forståelsesudbyttet samt hvilke strategier, der kan benyttes. Den gode læser benytter flere forskellige læseforståelsesstrategier både bevidst og ubevidst. Den gode læser opdager, når læseforståelsen svigter og ved hvilke strategier, der kan hjælpe til at opnå forståelse. Den gode læser er aktiv under læsningen. Den gode læser afpasser læseforståelsesstrategi, læsemåde og læseteknik til teksten.
Sct. Severin Skole ønsker god læselyst! Læsevejlederne på Sct. Severin Skole 2010 Hanne Flyger og Dorthe Berg