FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Transkript

1 FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard

2 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer

3 4 gode grunde til at skrive i alle fag

4 Hvorfor skrivning i fagene? 1 Når elever i stor udstrækning vurderes på deres skriftlige produkter, må det være (fag)lærerens ansvar at hjælpe dem til at udvikle sig til gode skrivere. Eksperterne i at undervise eleverne i skrivning er den enkelte faglærer, der kender sit fags skrivekultur.

5 Hvorfor skrivning i fagene? 2 Vejen til refleksion man lærer fag ved at skulle omformulere fra et medium til et andet fra et sprog til et andet. Synliggør faglig fremgang

6 Hvorfor skrivning i fagene? 3 Skrivningen tager udgangspunkt i elevernes eget sprog. Skrivningen understøtter jegforankringen hos eleverne. Alle får brugt det faglige sprog.

7 Hvorfor skrivning i fagene? 4 Skrivning fremmer læsning. Skrivning fremmer udvikling af det mundtlige sprog. Writing helps students become better readers and thinkers.in short, if students are to learn, they must write.

8 Hvad er skrivning?

9 At skrive er at meddele sig om noget til nogen, der er et andet sted på et andet tidspunkt. Definition: Skrivning

10 Skrive i fag At lære faget At forstå faget At skrive fagets tekster faglige opgaver Fagdisciplinens genrer At meddele sig til andre Udtrykke sig klart, formulere forståeligt For at forstå og tilegne sig faget Formelle regler ikke det væsentlige Erkende Efter skolen: skrive erhvervets tekster Efter skolen: vej til at fastholde tanker og erkende

11 Fagets diskurs Overordnet set skal eleverne forstå og tilegne sig fagets diskurs, dvs. det centrale i fagene - og fagets særlige måde at bruge sproget på. Grundlæggende et sprogligt projekt Hammershøi m.fl. (red.): Læsning og skrivning i alle fag

12 To slags skrivning Tænkeskrivning Udforske og afprøve forståelse Formidlingsskrivning Formidle tanker Få og udvikle idéer Præsentere et stof for andre Skrivning til mig selv Skrivning til læser/lytter Ingen formelle krav og regler Sproglige regler/normer Alle kan dette Brug for (megen) støtte

13 Skrivning som færdighed Skrivning Skrivning som kommunikationsredskab Skrivning som dokumentation og selvevaluering Skrivning som refleksionsredskab og vej til erkendelse

14 Skrivning som færdighed At lære fagets skrivekultur: Fagterminologi (diskurs) Fagets skrivemåde: informationstæthed i sætninger nominaliseringer passivformer Multimodale tekster Skrive med forskelligt formål

15 Skrivning som kommunikationsredskab Modtagerbevidsthed: hvem skriver vi til? Hvad skal teksten bruges til? Autentisk skrivesituation Skrive med et formål

16 Skrivning som dokumentation og selvevaluering Teksten dokumenterer elevens udvikling På mikroniveau (tekstens udformning tilegnelse af fagligt sprog) På makroniveau (tekstens indhold, faglig viden)

17 Skrivning som vej til erkendelse Skrivning gør tankerne synlige. Skrivning gør det praktisk muligt at holde rede på tankerne, finde dem frem igen og følge udviklingen af dem. Ved at gå tilbage til det, der er skrevet, kan vi omformulere planer, opdage nye net af associationer og komme videre i tænkningen. Skrivning hjælper os både til at få øje på nye sammenhænge og til at afsløre mangel på sammenhæng og forståelse. Skrivning fører til dybdelæring i stedet for overfladisk læring og hjælper os til at tilegne os fagstoffet. Skrivning kan føre til ny erkendelse og indsigt. Skrivning er altså en vigtig læringsstrategi. Dysthe, Hertzberg, Hoel: Skrive for at lære (2001)

18 Fagenes skrivekulturer

19 Grundlæggende genrer/formål Berettende Beskrivende Instruerende Forklarende Diskuterende/argumenterende

20 Berettende tekster Situation - Hvem? - Hvad? - Hvor? Begivenhed 1 Begivenhed 2 Begivenhed 3 Slutning Biografier - fortæl om historier - dagbogsnotater Feriepostkort: narrativ struktur

21 Beskrivende/informerende tekster Beskrivelser f.eks.: Mennesker kan beskrives via udseende, væremåde (ydre og indre karakteristika) mv. Dyr kan beskrives via udseende, levested, adfærd, føde osv. Informerende f.eks: Over- og underbegreber: Transportmidler : bus, tog, Biler: Fiat, Peugeot, Toyota Dyr : der lever i vand/på land i skoven/på marken/i byen osv. Naturvidenskabelige beskrivelser Geografiske beskrivelser Beskrivelse af tid, sted, miljø, personer Definitioner

22 Instruerende tekster Mål Materialer/ingredienser Fremgangsmåde Fagene kan have forskellige typer af instruerende tekster: Byg en fuglekasse, Sådan skal du arbejde med opgaven Svits løgene på panden Opskrifter manualer - spilleregler - ordensregler

23 Forklarende tekster Årsag Virkning Forklaring af en proces: Hvad bliver der af maden, når vi spiser? (trin 1, 2, 3, 4.?) Forklaring af årsag-virkning: Hvorfor opstår en tsunami? Hvorfor blev muren bygget? Naturvidenskabelige & Historiske forklaringer Redegørelser

24 Diskuterende/argumenterende tekster F.eks.: Præsentation af problemstilling (eks. rygning ) Synspunkter Synspunkt 1 (rygning er farligt/bør forbydes) Synspunkt 2 (rygning giver livskvalitet/handler om personlig frihed) Sammenfatning/konklusion (forfatterens synspunkt) eller: Argumentation med påstand og argumenter mv. Debatter diskussioner læserbreve - essays

25 Fagenes genrer: Hvad er en genre? 1. En tekststruktur, der bevidst eller ubevidst anerkendes af de fleste sprogbrugere i en given kulturel kontekst, og som tjener et bestemt formål. Dermed bliver genren også en 2. Forventningskontrakt mellem afsender og modtager i en bestemt kultur og en bestemt kommunikationssituation.

26 Læsning, skrivning og læring

27 Sammenhæng mellem læsning og skrivning Lad eleverne skrive om de tekster, de læser. Undervis eleverne i skrivefærdigheder og processer i kreativ skrivning Øg elevernes skrivemængde Steeve Graham og Michel Hebert, 2010

28 - har større effekt på læseforståelse end at læse teksten at læse teksten og genlæse den at læse teksten og studere den at læse teksten og diskutere den at modtage læseinstruktion

29 Skriv om læste tekster Skriv reaktion på teksten (egen mening, analyse og fortolkning) Skriv resumé af teksten Skriv noter om teksten, flowcart Besvar spørgsmål om teksten og stil nye spørgsmål

30 Undervis i skrivefærdigheder Undervis i skriveprocesser, sætningskonstruktioner, regler, tekststruktur Undervis i stavefærdigheder og sætningskonstruktion (inferens)

31 Øg skrivemængden Skriv hver dag: logbøger, journaler, rapporter Skriv frit 15 min om dagen mails, penneven om emne, dagbog Skriv om selvvalgt emne hver dag

32 Hva så?

33 1. Eleverne skal kende formålet med det, de skriver 2. Synliggør fagets diskurs og skrivekultur 3. Brug både tænkeskrivning og præstationsskrivning 4. Lad fælles skrivning være måden at udvikle et fælles fagsprog på 5. Skriv i forskellige genrer 6. Gør evalueringskriterierne synlige 7. Skriv hver dag, men skriv om noget 8. Skriv selv! Lad eleverne se teksten blive til

34 Tak for i dag