Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Transkript

1 Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning

2 Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til at initiere og følge udførelsen af de råd og konklusioner en vejledning munder ud i. * - Altså en kvalificer læsevejleder, der støtter den praktiske afprøvning af ideer og tiltag og kan være med til at tage stilling undervejs.

3 Slides fra 2011 EVA Viden er ikke noget læsevejlederen leverer til lærerne, men noget hun skaber sammen med lærerne idet læsevejlederen selvfølgelig inddrager sin særlige viden om læsning

4

5 Nye rapporter og projekter Læsevejlederen som medpraktiker udvikling af læseforståelse i fag. UCC 2011 Læsevejlederens virkelighed 2011, Nationalt Videncenter for Læsning Undervisning i læseforståelse. Rapport over et treårigt projekt UVM & Nationalt Videncenter for Læsning Læsebånd skærpet fokus på læsning. Via University College 2011

6 Børnebøger klasse marts 2012 Børnelitteratur - Høst & Søn CFU Sjælland

7 Tekstvalg til UNDERVISNING Hvorfor vælge netop denne tekst? Hvilke potentialer har teksten i forhold til elevernes forudsætninger? Hvordan kan teksten udfordre eleverne? Kognitivt, følelsesmæssigt? PÅ hvilken måde kan teksten være et bidrag i forhold til dannelse og identitet eller kan den? Vil den udfordre eleverne og er der mulighed for refleksion p flere planer?

8 Tekstvalg - 2 På hvilke måder kan teksten udfordre eleverne? Hvordan er det sproglige abstraktionsniveau? ER der specielle litterære virkemidler, der skal være fokus på i arbjdet med denne tekst? Kræver teksten særlige forudsætninger? Hvilken for-forståelse er vigtig?

9 Veronika lyder som harmonika Hvad kan vi sætte fokus på? Veronikas udvikling, identitet Veronikas familie og miljø Sproget og anslaget Illustrationer. OG MEGET MERE

10 Veronica Høst & søn At skrive til: at skrive til børn

11 Dansklærerforeningen Vitello dansklærerforeningen Blomsterkvarter - dlf Os fra blomsterkvarteret: EMU Os fra Blomsterkvarteret

12 Nyt til mellemtrinnet

13 Os fra BLOMSTERKVARTERET

14 Arbejdsarkene Os fra Blomsterkvarteret Læsemåde (selvlæsning, læsemakker, rollelæser i grupper på tre, lytter til oplæsning, mens jeg følger med i bogen, lytter til oplæsning) Ordkendskab: ex rub og stub, gadekæret Styr på handlingen (genfortæl vha billederne..) Beskrivelse Billedsprog Samtale dialog Bogens personer Titler Illustrationerne Stedet Snogstrup på kryds og tværs Fra Kurt Thybo

15 Grænsebørn af Bent Haller Hvilken grænse over grænsen? Kortprosagenren Barske realistiske korttekster Fra 5. klasse (udvalgte ) og op Litteratur guide hos Høst & Søn

16

17

18 Graphic novel Ideer på Høst & Søn se kort video

19 Det levende sværd Levende sværd - litt-guide Levende sværd - trailer

20 Hund i himlen Emu, opgaver Nu på filmstriben: SE filmen Omtale:Omtale af filmen

21 Romaner med historisk perspektiv

22 Fokus på sproget Spejl dig i sproget Jørn og Marianne Lund Spot på ord Kirsten Jacobsen Fandango sprog Arne-Hansen og May

23 Billedfortællinger Sprog billeder - billedsprog

24 Tidlig sprogudvikling Tidlig læsning og skrivning

25 Skrivning og staveundervisning

26 Lidt af hvert

27 Nyt til 1. klasse

28 Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

29 Funktionel læsefærdighed Eleverne kan: forstå anvende reflektere over engagere sig i skrevne tekster, de møder i hverdag nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og deltage aktivt i samfundslivet

30 Fire forståelsesniveauer ifølge PIRLS at fokusere på og genfinde informationer og centrale ideer udtrykt direkte i teksten at drage enkelte følgeslutninger ud fra det læste at fortolke og integrere centrale ideer og informationer præsenteret i teksten at undersøge og vurdere indholdet, sproget og de tekstlige elementer PIRLS fra pressemøde

31 Læsning og skrivning implementeret i alle fag Trefasede læsepædagogik Før under - efter Læseformål Læsemåder, læseteknikker Læseforståelsesstrategier Ordkendskab Faglig skrivning Metakognitiv viden mål & evaluering * * * * * * * * Fagenes struktur og sprog

32 Flydende god læseforståelse 1. Sprogforståelse udvikles gennem strategier Baggrundsviden / forforståelse Ordforråd bredt, dybt og præcist Viden om sprog, fx syntaks Litterær viden, fx genre- og teksttypekendskab Sprogligt ræsonnement Udviklingen kræver EKSPLICIT undervisning og udfordrer metabevidstheden 2. Ordafkodning automatiseres

33 Læsning og skrivning er integrerede processer At skrive sig til forforståelse At skrive sig til forståelse At skrive fiktion og fagtekst At skrive sig til refleksion Processkrivning og australsk genrepædagogik

34 Skriftsprogligt miljø Hvad er det? Hvilken betydning Det faglige felt indhold stoffet Relationerne læser-tekst (og lærer- og elevroller) Kommunikationsmåden sprogbrug i læreprocessen

35 Tjørnegårdsskolen Hvor er vi? Generelt? I klassen? I fagteamet?

36 Lærervejlederrollen Hvilken rolle har I som læsevejledere i elevernes faglige læreproces i elevernes skriveproces og elevernes skriveudvikling? ***** Hvordan hænger faglig læsning og skrivning sammen med fagundervisningen? *** Største problematik pt.???