Effektiv kommunikation

Effektiv kommunikation SEB / BL / 2009

Indholdsfortegnelse Ledelse og kommunikation... 1 Ledelse set i et intelligensperspektiv... 2 Opnå fuld effekt af din kommunikation...... 3 Informationsformidling... 5 Planlægning... 6 Diamanten - 8 trin til effektiv kommunikation... 7 Ligeværdighed - en forudsætning... 9 Holisme se helheden... 10 Mentalt overblik via impulskontrol... 11 Sådan sanser vi verden... 12 Det autonome nervesystem... 13 Videnskab og meditation... 14 Guideline for at opnå Energineutralitet... 15 Social intelligens... 16 Motivation... 17 Trivselsskabende psykologiske behov... 18 Transaktionsanalyse... 20 Girafsprog... 22 Quickguide til kropssprog... 24 NO No s... 29 ProjektOversigtsSkaber - et værktøj... 31 Litteraturliste... 32 Det indre lederskab... 34 Sådan håndterer du besværlige personer... 35 På sporet af det etiske menneske... 36 Hvor finder jeg flere oplysninger om SEB Gruppen A/S... 37 Dette materiale må kun anvendes som dokumentationsmateriale ved indlægget v/sebastian Nybo den 17. august 2009 og må ikke kopieres, sælges eller distribueres uden skriftlig accept fra SEB Erhvervspsykologisk Rådgivningscenter - en del af SEB Gruppen A/S, Nygade 6, 4. sal, 1164 København K, Tlf. 33 11 44 22, E-mail: seb@sebgruppen.dk

Ledelse og kommunikation Side 1 Kierkegaard sagde, at når man står som kaptajn på et skib med kurs lige ind imod en klippe, er der et vist tidsrum, hvor du kan gøre et valg - derefter vælger klippen. Det er essensen af ledelse. Vi mennesker er betingede af en grad af social intelligens, der gør at følelser smitter - og det er både de glade og de deprime. Derfor er det centralt, at du som leder formår at udvise en motiverende adfærd og dagligt kultiverer og fjerner den negative senegræs/kvikgræs, der spreder sig i organisationen. Det gode i den forbindelse er, at vi idag ved hvad der skal til for at motivere - det krævende er, at det handler om dig og din måde at anvende dine iboende ressourcer. Der er tre ting vi ved virker motiverende og tillidsskabende i ledelse og de er: autenticitet naturlig autoritet helhedsperspektiv så nu ved I samtidigt også, hvad der ikke virker - nemlig det modsatte: uærlighed ansvarsforflygtigelse kortsigtede løsninger Dette materiale fører dig gennem både de egenskaber og adfærdsmønstre, der skal fremmes, og de NO NO s der bare skal undgås eller stoppes. Go og lærerig sejlads...

Ledelse set i et intelligensperspektiv Side 2 I ledelse trækker man på forskellig intelligens i forskellige situationer. Jo mere man træner i at få adgang til en bestemt intelligens, jo mere fortrolig bliver man med sine iboende ressourcer. Der opstår problemer, når man ikke anvender den rigtige intelligens til en given udfordring. Skal man samtale med en medarbejder, der har det emotionelt svært, skal EQ aktiveres, skal man generere en vision for 2020, er det IQ og skal man stå foran 2.500 medarbejdere og fortælle om den nye strategi, så er det SQ, der skal åbnes til. SQ Naturlig autoritet Gennemslagskraft Retning Beslutningskapacitet Risikovillighed EQ Tillidsvækkende Relationsskabende Empatisk Inkluderende Etisk IQ Vidtskuende Strategisk Igangsættende Effektivitetsforbedrende Ressourcebevidst Lederegenskaber ifølge Harvard Business School At beskrive opgaverne tydeligt At lytte til medarbejdernes synspunkter At sørge for at de nødvendige ressourcer for at udføre opgaverne er tilstede At være eksplicit omkring evalueringsstandarder At belønne umage og tilbyde gulerødder At give omgående/hurtig feedback på præstationer At sørge for at undgå sammenblanding af personlige venskaber og chefroller i forhold til medarbejderne At indrømme sine fejl og være ærlig At træffe de beslutninger der skal træffes Kilde: Renato Tagiuri, psykolog, sociolog, Harvard Business School

Opnå fuld effekt af din kommunikation... Side 3 Kunsten at kommunikere er lige så gammel som mennesket selv...og vores succes på dette område er en af de primære årsag til, at vi i dag befinder os på det udviklingstrin, vi gør. Vi kommunikerer uafladeligt for mennesket kan ikke ikke-kommunikere og når det nu er tilfældet, så kan vi jo lige så godt lære at gøre det godt. Formidlingen af et budskab er ved første øjekast en meget enkel proces, men når vi dykker ned i det univers, der er forbundet med det at kommunikere, bliver det hurtigt en meget kompleks størrelse. Derfor har vi i SEB, for overskuelighedens skyld, valgt at arbejde med tre niveauer: Niveau 1 én-til-én kommunikation Niveau 2 én-til-få kommunikation Niveau 3 én-til-mange kommunikation På niveau 1, hvor der kun er én person at forholde sig til, har man som formidler som udgangspunkt en forholdsvis let opgave, for du kan tilpasse dit budskab helt og aldeles til din modtager. Er vedkommende meget visuel, så skruer du maks op for den kanal og du kan hele tiden tjekke, om du har vedkommende med. På niveau 2 er det formidling til få, der er i fokus, og med få mener vi teams og gruppe fra 2 op til ca. 50 personer. På dette niveau bliver det vigtigt at sikre, at alle deltagere inkluderes via inddragelse af V, K, L, A virkemidlerne. Niveau 3 skal der arbejdes mere for at kunne sikre, at det maksimale antal deltagere bliver fanget og inkluderet i forhold til budskabet, som f.eks. et indlæg på en konference med 300 deltagere. Det udtryk du skal anvende for at sikre, at dit budskab trænger igennem skifter alt afhængigt af antal af deltagere i rummet. I én-til-én situationen er det alt andet lige lettere at skabe et trygt og tæt læringsrum, end det er i de store sale, hvor kamera skal optage dit indlæg, for i en sådan sammenhæng skal du være så indstuderet, at du står på en bestemt krydsmarkering på gulvet, når du siger en bestemt sætning, og så er vi tæt på skuespillerens hverdag. Model for spændingsniveau i forhold til antal

Side 4 Udover de tre niveauer er der 3 andre elementer, der spiller en central rolle i formidling. Det første er, om det budskab du skal bringe er dit eget eller om du har modtaget en række slides og et manuskript fra HR eller ledergruppen, indeholdende det budskab, du skal bringe. Det andet parameter, der i væsentlig grad indvirker på din tilgang til opgaven, er din relationsgrad til tilhørerne er det en kendt gruppe eller er det en ukendt forsamling af mennesker, du skal tale for. Det tredje parameter er, hvor konfliktskabende dit budskab er i forhold til modtageren/ ne. Der er nogle mennesker, der bare kommunikerer SÅ godt de brænder igennem også selv om de ikke har forberedt sig og bare bliver kastet ud i det, mens andre slet ikke formår at formidle noget som helst selv om de er både fagligt dygtige og har et flot slideshow at tage udgangspunkt i. Hvad er hemmeligheden? Hemmeligheden er: There is no darkness but ignorance Shakespeare

Informationsformidling Side 5 Vi, der har påtaget os opgaven at undervise, må bestandigt forholde os objektivt til os selv og vores undervisningsform. Opgaven er at formidle informationer så klart og anvendeligt som muligt. Det optimale er, at tilhørerne efter præsentationen har fået den indsigt, der sætter dem i stand til at bruge vores informationer som fundament for et valg. For at kunne opnå så gode færdigheder som muligt som undervisere, må vi være bevidste om vores udtryk og om, hvordan vi påvirker andre. At kunne opretholde et energineutralt udgangspunkt er den altafgørende faktor for et godt resultat. Grundreglen for vores undervisning er: * Optimal indlæring på minimal tid * Denne teori har sin rod i flere velkendte egenskaber i mennesker. Alle mennesker har et KONCENTRATIONSPUNKT og en MAX-GRÆNSE for indlæring. For at kunne optimere indlæringen må vi altså kende disse faktorer og deres indbyrdes påvirkning af hinanden. Vi må træne i at opfange selv meget små signaler, der tilkendegiver, at tilhøreren ikke længere ønsker/formår at opfatte mere information. Har vi overskredet MAX-GRÆNSEN, er vores efterfølgende arbejde spildt. Mennesker kan koncentrere sig i et vist tidsrum, afhængig af sværhedsgraden af de informationer, vi afgiver. Derefter kobler de fra. Vi skal derfor indlægge et pusterum, hvor tilhørerne kan komme til kræfter igen. Dette pusterum kaldes i SEB s teorisæt for en DVALEFASE. Kører vi ensidigt på MASTEN i præsentationen, vil tilhørerne blive trætte, og derved falder indlæringen. Hvis vi derimod får for meget sejl, virker vi useriøse eller ustabile. Der skal altså skabes en harmoni mellem fornuft og følelser. Når det gælder MASTEN må vi altså lære begrænsningens kunst for at kunne efterleve dette grundprincip - både for den virksomhed, du repræsenterer, og for deltagernes skyld - og må under ingen omstændigheder trætte vores tilhørere med FYLD. Som regel er det muligt at skrælle 20-30% FYLD af en præsentation og derved gøre den mere interessant og lettilgængelig for alle parter. Prøv at se tilbage på nogle af dine tidligere præsentationer. Har du nogensinde oplevet, at deltagerne virkede uinteresserede, rastløse eller blot ventede på den næste pause? Det er sket for de fleste, og vi ved derfor, at det gælder om at fange vores tilhøreres opmærksomhed. For at kunne det, må vi vide, hvordan de virkemidler, vi allerede har kendskab til, kan anvendes. Vi skal vægte vores informationer mellem, hvad der er VIGTIGT, og hvad der er INTERESSANT. Vores kompendium indeholder næsten altid ting, der kan opleves som svært tilgængelige for tilhøreren, men det er væsentligt for at kunne forstå visse sammenhænge senere. Det, der umiddelbart opfattes som interessant, er måske ikke væsentligt, men det fremmer forståelsen. Vi skal derfor opbygge vores undervisning i intervaller, der veksler mellem V og I. På denne måde "tvinges tilhørerne ind i en fast rytme. En rytme, der skaber en samlet tilstedeværelse i gruppen. Det er meget vigtigt, at koncentrationspunktet er ens for alle tilhørere, og det er netop, hvad vi opnår ved denne teknik. Som præsentator skal vi derfor bevidst bygge vores indlæg op efter en ganske bestemt metode, der giver hvad vi kalder et FAST KONCENTRATIONSPUNKT. Teknikken hedder INTERVAL-PRINCIPPET.

Planlægning Side 6 Når vi planlægger præsentationen, kræver det en målsætning. Målsætningen er masten, der sikrer, at sejlet ikke tager styringen fra os og sætter det hele over styr. Hvad er vores HOVEDMÅL? Hvad er vores DELMÅL? Hvad er SIDE-EFFEKTEN? Eksempel på strukturplanlægning: Jeg har fået til opgave at undervise personalet i brugen af en ny ordreformular. HOVEDMÅL: At deltagerne kan udfylde formularen korrekt og videresende den med mindst muligt tidsforbrug. DELMÅL: At deltagerne får forståelse for vigtigheden af, at formularen udfyldes korrekt. Dette opnås ved at forklare funktionen af hver enkelt rubrik samt hvordan informationen bruges i formularens videre liv. SIDE-EFFEKT: At deltageren får forståelse overfor firmaets øvrige ansatte, der i deres arbejde er afhængige af formularen og dennes afsender. Øvelser I de præsentationer du afholder, hvad er så HOVEDMÅL: DELMÅL: SIDE-EFFEKTEN: Husk, at målsætningen skal være realistisk.

Diamanten - 8 trin til effektiv kommunikation Side 7 Effektiv kommunikation, hvis du skal kommunikere én til mange. 1 Kortlæg baggrund og formål 8 Følg op 2 Formuler dit budskab 7 Evaluer 3 Definer dine målgrupper 6 Tag styring og før kontrol 4 Fastlæg din slagplan 5 Udform dine materialer 1. Hvad er årsagen og formålet med kommunikationen...lige fra adfærdskorrektion til lean f.eks. at få kolleger til at rydde op efter sig i te-køkkenet. 2. Hvordan vil du formulere budskabet?...f.eks. med alvor eller med humor. 3. Hvem er modtagerne?...sq, IQ eller EQ. 4. Hvornår skal budskabet kommunikeres ud?...f.eks. fredag aften eller mandag morgen. 5. Hvordan vil du give budskabet?...f.eks. med e-mail, opslag, slides eller syngespil. 6. Har de forstået budskabet, og har de accepteret det?. 7. Hvad er din evaluering af kommunikationen?...f.eks. har de ændret til den ønskede adfærd? 8. Hvis ikke alle har ændret til den ønskede adfærd, skal du kun kontakte dem og ikke alle, for at undgå at forstyrre unødigt.

Side 8 8 trin til effektiv kommunikation fortsat 1. Kortlæg baggrund og formål Hvad er baggrunden for at gennemføre indsatsen? Hvad vil du opnå? Hvad er de konkrete mål? 2. Formuler dit budskab Hvad vi du gerne sige? Hvad er hovedbudskabet - kernen - i din meddelelse? Hvilke delbudskaber bakker op om hovedbudskabet? 3. Definer dine målgrupper Hvem vil du gerne nå med dine budskaber? Hvordan vil du karakterisere målgrupperne? Hvor interesserede er de i at lytte til dit budskab? Hvordan vil de umiddelbart opfatte din henvendelse? Hvilke sanse-kanaler (A,V,K,L) vil målgruppen foretrække? 4. Fastlæg din slagplan Hvordan skal kommunikationen foregå? Hvilke indsatser skal du gennemføre for at kunne nå og overbevise målgrupperne? Hvem skal stå som afsender af budskabet? Lav en detaljeret slagplan hvor alle aktiviteter, tider samt ansvarlige fremgår 5. Udform dine materialer Formuler de konkrete materialer og test om de fungerer efter hensigten...a,v,k,l og samspillet mellem dem... 6. Tag styring og før kontrol Sørg for at alt foregår som planlagt Før løbende kontrol med aktiviteterne og ret op om nødvendigt Sørg for af alle kerneinteressenter holdes løbende orienteret Hold gryden i kog 7. Evaluer Nåede du målet med indsatsen? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad har du lært til næste gang? 8. Følg op Giver anledning til nye initiativer? Skal der kommunikeres mere med dele af målgruppen?

Side 9 Ligeværdighed - en forudsætning Kierkegaard var også af den faste overbevisning, at mennesket er unikt og at alle individer derfor har krav på ligeværdighed uanset status, lederskab eller magtposition. Men det er samtidigt vigtigt at pointere, at der ikke er tale om simpel lighed. Ligeværdighed er ikke det samme som lighed. Ligeværdighed betyder, at vi udviser samme grad af respekt, nærvær og værdighed til alle, vi møder, hvorimod lighed betyder, at alle skal være lige og det kan jo i sagens natur ikke lade sig gøre, når vi er unikke. F.eks. er der ulighed i forholdet mellem leder og medarbejder, når det handler om beslutningskompetence, men det betyder ikke, at lederen, menneskeligt set, har større betydning end medarbejderen. Der skal være ligeværdighed mellem dem det er et grundvilkår. SQ lederegenskaber Det der er centralt for at kunne være en naturligvis autoritet, er at man udviser styrke, mod, standhaftighed og evnen til at opfatte spørgsmål på en storsindet måde. De egenskaber, man typisk tillægger den naturlige autoritet, er: retningsgivende ro tålmodighed autenticitet udholdenhed sandfærdighed disciplin retfærdighed skelneevne synteseskabende

Holisme se helheden Side 10 Noget af det, der på afgørende måde har karakteriseret vor tid, er at kompleksiteten i alle sammenhænge stiger. Informationssamfundet er ved at over-loade. Alle bliver mere og mere specialiseret i snævrere og snævrere fagspecialer. Med andre ord: antallet af eksperter stiger inden for flere og mere afgrænsede områder. Læger, økonomer, byplanlæggere, biologer, biokemikere, bygningsingeniører, administratorer og IT-eksperter står med hver deres problemstillinger inden for hvert deres område. På samme måde kan problemstillinger opleves inden for afdelinger og funktionsområder i virksomheder, forvaltninger og sektorer i statslige kontorer, kommuner, amtskommuner og ministerier. Det forandringstempo vi er omgivet af fordrer, at vi skifter fra en regel- til værdibaseret samarbejdsform, hvor vi som medarbejder ofte vil havne i dilemmaer, fordi vi kommer i tvivl omkring en ret handling i en given situation. Det kan være endog meget vanskeligt at tumle alle disse for er og imod er. Det kan ofte lette processen at fjerne sig fra frøperspektivet og som fuglen svæve op for at få overblik over de enkelte enheder. Vi har i SEB udviklet en metode, der kan gøre det lettere at opdele aspekterne i fire dimensioner. Den fysiske, den mentale, den emotionelle og den værdimæssige. Der handler om at bevare overblikket og hele tiden at kunne se helheden. Figur I F M E V En enkelt medarbejders evne til at navigere værdibaseret er en forudsætning for at kunne arbejde selvledende. Det fordrer en stor grad af selvindsigt og helhedsforståelse. Medarbejderne skal kunne skifte mellem egne opgaver, teamets opgaver og de tværorganisatoriske opgaver. Figur Egne opgaver Teamets opgaver Tværorganisatoriske opgaver

Mentalt overblik via impulskontrol Side 11 Det er helt centralt, når man som leder skal træffe beslutninger - og særligt når det handler om komplekse og/eller vanskelige beslutninger - at man kan bevare det mentale overblik og ikke lade bekymringer overskygge udsynet. Det interessante er, at denne evne til ikke at lade sig defokusere på grund af den øjeblikkelige situation er en medført egenskab - kaldet impulskontrol. Der er tale om en positiv kontrol over følelserne - ikke en total overstyring. Kontrolcentret sidder i hjernen, hvor vi processer, fastholder og oplever følelserne. I dag kan vi scanne hjernen og se en følelse opstå og sprede sig ud gennem det fint forgrenede net af spor, der er i hjernen. Når en elektrisk impuls passerer gennem et specifikt sted i hjernen, sendes der også fysiske impulser ud i nervesystemet, så en bestemt følelse følges af en bestemt fysisk tilstand. Ved hjælp af MRI (Magnetic Resonance Imaging) har vi kunnet kortlægge nye dybder af hjernens aktiviteter og derved bedre kunne forstå de oplevelser, vi mennesker har, af det der sker omkring os. I forhold til CT og PET, er MRI en langt sikrere metode, og så har den ikke de uheldige bivirkninger som radioaktiv stråling altid har på organismen. Figur af hjernen

Sådan sanser vi verden 1 Side 12 Hver dag modtager vi millioner af impulser fra vores omgivelser. Det er vores evne til at opfange disse signaler, vi i dette afsnit vil kigge på. Hjernen består af mellem 19 (kvinder) og 23 (mænd) milliarder celler, der indbyrdes er forbundet af mellem 149.000 (kvinder) til 176.000 (mænd) kilometer hvidt fiber (Axonerne) - så der er nok at holde styr på. Mellem cellerne findes de fraførende og tilførende nervefibre, kaldet henholdsvis axoner og dendritter. Axonerne er omgivet af en fedtkappe, der fremmer transporten af elektriske impulser. Og faktisk ved vi i dag, at det kræver mere energi at fortrænge en information end at opfatte den, så det handler altså om at blive sit sanseredskab bevidst og derefter at handle på de informationer, vi modtager. Figur 1 Bente Pakkenberg

Det autonome nervesystem Side 13 Kroppen er også en vigtig komponent, når det handler om at sikre, at stress, pres og hektisk aktivitet ikke skal løbe af med een. Det autonome nervesystem består af to underenheder: Den sympatiske del Den parasympatiske del De respektive nervefibre løber i forskellige nerver, men næsten alle organsystemer modtager nervegrene fra dem begge. Et organ kan påvirkes af begge systemer. Dog ikke samtidig, da de virker modsat. se ill. Både sympaticus og parasympaticus kommunikerer med deres måleorganer ved hjælp af elektriske og kemiske impulser. Signaltrafikken foregår i løbet af millisekunder. På det mikroskopiske plan består alt væv af celler. Således også organer. På celleoverfladen findes receptorer for de signalstoffer, der frigives fra nerveenderne. Et signalstof virker på en cellereceptor som en nøgle i en lås. I sympaticus og parasympaticus er signalstofferne noradrenalin, adrenalin og aoetylcholin.

Videnskab og meditation Side 14 Det mest effektive redskab til at øge impulskontrollen og bevare roen i stressede omstændigheder er at meditere. Naturvidenskabeligt kan vi i dag føre konkret bevis for, at teknikkerne virker. Der forskes fortsat i meditation, og resultaterne peger i samme retning det virker og meget bedre end først antaget. Selv når forsøgspersonen lægges ind i en scanner hvilket ikke er de optimale betingelser for at lære at meditere kan det med tydelighed aflæses, når personerne mediterer. Der arbejdes med to hovedgrupper af meditationerne: Exclusive (Begrænsende) meditationer Inclusive (Åbnende) meditationer For de Exclusives vedkommende gælder det at metoden kan være: mental repetering (mantra) visuel koncentration (tratek) repetetive lyde (nadem) repetetiv fysik (vejrtrækning) repetetiv berøring (bedekranse) Alle de repetetive elementer har en grad af Anker effekt (Pavlovs hunde). Røgelse er en olfaktorisk måde at linke til ro og efter 30 års flittig brug af bedekranse er synet af den nok til at berolige. For de Inclusives vedkommende gælder det at metoden kan være: Zen transcendental relaxations mindfulness For de Inclusive meditationer gælder det om at afkoble følelserne og Zen og Mindfulness meditationerne er et par eksempler på denne type. Det er videnskabeligt påvist, at meditation har en gunstig virkning på blodtryk, iltoptag og musklernes afspænding. Stikord til den form du vil arbejde med:

Guideline for at opnå Energineutralitet Side 15 Der er ikke kun én måde at arbejde med energineutralitet på, men der er en række elementer, der går igen i de fleste traditioner. Her følger en kortfattet oversigt: Find et sted, hvor du kan være så uforstyrret som muligt. Sørg for en behagelig temperatur og afdæmpet belysning og med så lidt støj som mulig. Sid med rank ryg, men overspænd ikke. Kroppen holdes ubevægelig under hele øvelsen. Øjnene holdes lukket under øvelsen. Lyt til åndedrættet og lad kroppen finde sin egen rytme. Gør dig fri af omgivelserne og vend opmærksomheden indad. Frigør dig af dine tanker lad dem være der - følg dem ikke og bestem ikke over dem du skal ikke tænke eller opleve noget bestemt. En af grundidéerne ved energineutraliteten er at kunne tage denne tilstand med i det aktive liv og på den måde skabe et fundament for en bedre tilstedeværelse. Øvelse Boksen I denne øvelse er det åndedrættet der er i fokus. Det er god øvelse at starte ud med, for den er meget enkel at administrere. Du skal finde det tempo der passer dig i åndedrættet hverken for hurtigt eller for langsomt. Du skal tælle din indånding tælle pause tælle udånding tælle pause tælle indånding tælle pause osv. Har du store lunger, er det typisk 5 eller 6, du skal tælle til, og har du små lunger, er det 3 eller 4, der vil passe dig. Følg Guideline for energineutralitet. Træk vejret ind mens du tæller til ( ). Hold pause mens du tæller til ( ). Pust ud mens du tæller til ( ). Hold pause mens du tæller til ( ) - så har du været en omgang i boksen. Start med at tage 6 til 10 runder og forhøj gradvist til du opnår en følelse af at være gennemiltet og frisk. Figur Hvad fremmer eller hæmmer virkningen?

Social intelligens Side 16 Den sociale intelligens har en belønning til os. Den gør det muligt for at forvarsle ændringer i omgivelsernes intention. I kernen af social intelligens ligger evnen til at spore raffinerede og subtile forandringer i kommunikation samt evnen til hurtigt at reagere på disse forandringer, efterhånden som de opstår. En gruppe forskere udførte et forsøg, hvor forsøgspersonerne skulle registrere skiftende ansigtsudtryk - for på den måde at indkapsle essensen i social interaktion baseret på iagttagelser. Forsøgspersonerne fik at vide, at målet med opgaven var at have føling med to menneskers sindstilstand - repræsenteret i et par - og mest af alt at udpege den glade person (som derved vil smile). Over tid skiftede de to personer ansigtsudtryk, således at den tidligere glade person blev vred vises ved et vredt udtryk - og omvendt. Forsøgspersonerne læste disse forandringer i deres ubevidste intelligens på et meget tidligt tidspunkt og langt tidligere end det egentligt kan ses fysisk i ansigtet. Resultaterne viste, at et forandret ansigtsudtryk relaterede i en forhøjet hjerneaktivitet i den menneskelige orbitofrontal cortex - som vist på den venstre figur i klyngen i den højre orbitofrontal cortex og at det gjaldt for samtlige forsøgspersoner. En sådan forøget hjerneaktivitet vil lede til ændringer i oplevelsen af sympati og antipati, hvilket naturligvis kommer til udtryk gennem ændringer i adfærd.

Motivation Side 17 Motivation er det der driver os til adfærd, med andre ord, det der får os op om morgenen. Der har igennem mange år været forsket meget i, hvad der motiverer mennesket om det ændre sig i de forskellige livsfaser, eller om der er nogle konstante faktorer, der bliver ved med at kalde på os. Nedenstående liste er en hierarkisk måde at opdele motivations driverne på: 1. Formål og mening 2. Indsigt og forbundethed 3. Udvikling og kompetence 4. Balance og harmoni 5. Effektivitet og problemløsning 6. Relationer og sociale motiver 7. Fysisk udtryk og struktur

Trivselsskabende psykologiske behov Side 18 Hvad er det lige, der skal til, for at vi som mennesker oplever, at livet er - som det skal være? Hvad er det for en række psykologiske behov, vi har, når først vi ikke længere behøver at bekymre os om det at opretholde livet. Amerikanske psykologer har, via deres research, fundet frem til de, i prioriteret rækkefølge, 10 psykologiske behov, der opleves som vigtige - for de fleste mennesker: Behovet for selvtilfredshed Behovet for kontakt Behovet for selvstændighed Behovet for kompetence Behovet for at opleve lyst Behovet for fysisk velbefindende Behovet for en mening Behovet for tryghed Behovet for magt Behovet for rigdom at kunne gøre noget, som giver én en følelse af at kunne være stolt over sig selv opleve, at der er noget JEG kan. at kunne opleve et intenst nærvær med andre. Det er centralt for vores psykiske velbefindende, at vi kan undgå at føle os ensomme. selv at kunne bestemme og derigennem styre sit liv og derved undgå at blive kontrolleret eller styret af andre. er behovet for konstant at opleve, at JEG kan noget JEG ikke kunne før. At man er i stand til at løse de problematikker man havner i. det kommer som en overraskelse for mange, at behovet for at opleve lystfølelse kun "kommer ind" på en 5 plads. Lystfølelser kommer af sanselige oplevelser, såsom seksualitet, mad og kunst osv. her tænkes der ikke på egentlige behov for føde, varme eller ilt men om behovet for at opleve, at kroppen er vel tilpas - f.eks. efter motion eller at opretholde en given vægt. dette er et eksistentielt behov for at finde ind til essensen af formålet med det at leve - det være sig gennem filosofien eller religiøs søgen - og derved undgå en oplevelse af meningsløshed i tilværelsen. ønsket er at kunne undgå nogen form for trusler - det være sig fysisk(økonomisk), psykisk eller relationsmæssigt. handler om trangen til at kunne bestemme over andre. Dette behovsmotiv er et af de mest differentierende, for enten har man det i udpræget grad eller også har man det slet ikke (lidt over 3% har dette behov som første prioritet). dette, enten/eller princip, gælder også behovet for at besidde rigdom.

Side 19 Da denne liste af psykiske behov er fremkommet på basis af undersøgelser i USA, valgte psykologerne også at gennemføre en undersøgelse i Korea for at se, hvordan mennesker, i en helt anden kulturkreds, ville prioritere behovene i forhold til hinanden. De fik altså ikke lov til at komme med nye behov - blot at prioritere de 10 behov på listen. Resultatet forbavsede de fire psykologer. For der var ganske stor overensstemmelse eller "match" mellem de to undersøgelser, så forskerne formoder, at der kan være tale om en universel liste over psykiske behov. Jeg mener dog, at det bør undersøges om prioriteringen af psykiske behov kan hænge sammen med den adspurgte persons bevidsthedsudviklingsniveau. Undersøgelsen bekræftede, endnu engang, tidligere undersøgelsers resultater, at der er en sammenhæng mellem det at stræbe eller hige efter rigdom og mangel på psykisk sundhed. Det viste sig, at mennesker, der havde rigdom prioriteret meget højt, langt oftere var præget af negative oplevelser frem for mennesker, der ikke oplevede rigdom som altafgørende vigtig for at føle sig tilfreds i livet. Kilde: Sheldon, K.M,Elliot, A.J., Kim, Y., & Kasser, T. (2001). What Is Satisfying About Satisfying Events? Testing 10 Candidate Psychological Needs. Journal of Personality and Social Psychology, 80(2), 325-339 Notater

Transaktionsanalyse Side 20 Som styreredskab for den psykiske energi (den bærende bølge, der bringer budskabet frem) bruger vi transaktionsanalysen. Denne model blev udviklet af den canadiske psykolog, Dr. Eric Berne i perioden fra 1950-60. Han betegnede med transaktionsanalysen 5 forskellige dele af personligheden, 5 forskellige egotilstande. Ifølge Eric Bernes definition er en egotilstand "et sammenhængende sæt af følelser, hvortil der knytter sig et tilsvarende sæt af adfærdsmønstre". 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kritisk forælder: Kritisk, selvkritisk, fordømmende, straffende, laver forbud, dirigerer. Plejende forælder: Beskytter, trøster, hjælper tager sig af, støtter, rådgiver. E = 0 Voksen (V): Rationel og dataindsamlende, roligt overvejende, ufølende, realitetsafprøvende, træffer valg, sandsynlighedsberegnende. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Tilpasset barn: Stille, passiv, hæmmet, genert tilpasset, lydig. Frit barn: Nysgerrig, fantasifuld, kreativ, aktiv, aggressiv, følelsesfuld. Kritisk forælder: Tk Plejende forælder: Tp Tilpasset barn: Tt Frit barn: Tf

Side 21 På denne side vil du finde to øvelser, der skal give dig mulighed for at træne dig selv i brugen af det transaktionsanalytiske sprog, så du har noget at gå ud fra i forhold til det emotionelle referat. Men husk, at det er hele sansningen omkring en person, der indgår i observationerne. Først vil du stifte bekendtskab med et afsnit fra et eventyr. Din opgave består i at kunne læse sætningerne i forskellige T-spændingsfelter. Altså i at kunne skifte mellem de forskellige motiver T k, p, f, t og også gerne i styrkeforhold. Du skal være meget opmærksom på, at vi ofte i en indlæringsfase er meget kritiske over for os selv og specielt, når det handler om vores måde at tale på. Det er ikke meningen, at du skal kunne overtage et job på Det Kongelige Teater eller i Danmarks Radio men blive bevidst om din stemmes muligheder som et effektivt værktøj i både auditiv og kinæstetisk prægning af andre mennesker. Vær god ved dig selv, men øv dig. Øvelse: Fem fra en ærtebælg Der var fem ærter i en ærtebælg, de var grønne, og bælgen var grøn, og så troede de, at hele verden var grøn, og det var aldeles rigtigt. Her følger nogle sætninger, hentet fra proceskonsulentens arbejde. De skal øves efter samme princip som den ovenstående tekst. Det kan tage tid at ramme de forskellige energimotiver, men øvelse gør mester. Det føles nok lidt kunstigt at sige sådan nogle faste sætninger. Det er også kun til at øve på: Jeg havde ellers troet, at du ville kunne have forstået et så simpelt budskab. Jeg er nødt til at fortælle jer, hvordan vi skal organisere os i fremtiden. Det er da lige meget, hvem der begynder, bare vi kommer i gang- ikk? Det er centralt for at kunne få denne proces til at lykkes, at alle er med. Det viste sig, at hvis man ikke vil lære noget, så lærer man det heller ikke. Jeg forstår godt, at du er ked af det. Jeg respekterer din sorg. Jeg oplever, at du melder dig ud af processen. Hvorfor? Det er jo særdeles komfortabelt, hvis der ikke ændres noget? Notater