Teknik Planlægning Frederiksgade 7 3400 Hillerød Telefon 48 20 20 20 E-mail: miljoe@hillerod.dk Web: www.hillerod.dk

Udarbejdet af Hillerød Kommune Teknik Planlægning Frederiksgade 7 3400 Hillerød Telefon 48 20 20 20 E-mail: miljoe@hillerod.dk Web: www.hillerod.dk

Forord Vandforsyningsplan 2005 2014 er udarbejdet af Hillerød Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen og Frederiksborg Amt. Planen består af to dele, en plandel, som er dette hæfte, og en forudsætningsdel, der beskriver de eksisterende tekniske forhold og problemområderne for vandforsyningen i kommunen. Plandelen indeholder et resumé af de overordnede træk fra planens forudsætningsdel. Plandelen kan derfor læses selvstændigt uden den mere detaljerede forudsætningsdel. Som baggrund for planarbejdet er der udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens (almene) vandværker. Ord mærket med en stjerne [ord*] er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen har været fremlagt til offentlig høring i tre måneder fra den 15. juni 2005 til den 15. september 2005. I fremlæggelsesperioden har myndigheder, interesseorganisationer, almene vandværker og borgerne haft mulighed for at komme med bemærkninger til planen.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 2 Overordnede målsætninger...2 3 Rammer for planlægningen...5 3.1 Lovgrundlaget...5 3.2 Frederiksborg Amts planlægning...5 3.3 Kommunens planlægning...7 3.4 EU s Vandrammedirektiv*...8 4 Status...9 4.1 Vandværker og oplande...9 4.2 Grundvand og indvinding...9 4.3 Vandværksanlæg...11 4.4 Vandforbrug og distribution...12 4.5 Forsyningssikkerhed...13 4.6 Vandleverance over kommunegrænsen...14 4.7 Fremtidigt vandforbrug...14 4.8 Forsyningskrav...15 5 Vandforsyningsplan... 16 5.1 Kommunal vandforsyning...17 5.1.1 Frederiksgade Vandværk 17 5.1.2 Stenholt Vandværk 17 5.2 Privat vandforsyning...18 5.2.1 Alsønderup Vandværk 18 5.2.2 Gadevang Vandværk 18 5.2.3 Harløse Vandværk 19 5.2.4 Nejede-Møllehøj Vandværk 19 5.2.5 Nr. Herlev-Freerslev Vandværk 20 5.2.6 Nyhuse Vandværk 20 5.2.7 Nødebo Vandværk 21 5.2.8 Ullerød Vandværk 21 6 Investerings- og tidsfølgeplan... 23 7 Kortbilag... 25 7.1 Forsyningsområder...25 7.2 Ledningsanlæg...26 8 Ordliste... 27

1 Indledning Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Vandværkerne i Hillerød Kommune indvinder grundvand af en generelt god kvalitet. Vandforsyningen er baseret på i alt 10 vandværker (2 kommunale og 8 private). Der indvindes drikkevand på vandværkerne fra knap 40 boringer. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern, mangan, ammonium, methan og organisk stof (NVOC*). Disse stoffer er alle naturligt forekommende i grundvandet, og ingen af dem er sundhedsskadelige. Jern og mangan er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da de kan resultere i hhv. rødbrun (okker) og sort misfarvning af vandet. De tre sidstnævnte stoffer er uønsket i drikkevand, da de fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan de forårsage bakterievækst i rørinstallationer. Alle de nævnte stoffer fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. Enkelte vandværker i Hillerød kommune har konstateret miljøfremmede stoffer, f.eks. pesticider*, i deres drikkevandsboringer, men ikke i koncentrationer, som er problematiske for vandkvaliteten. Det drejer kun om tre boringer, og de gjorte fund overvåges. normale vandbehandling. Vandkvaliteten kan derfor forbedres ved justeringer af vandbehandlingen på de enkelte vandværker dette arbejdes der allerede på. Embedslægen har sagt god for en dispensationsperiode, hvor vandværkerne arbejder på at optimere vandbehandlingen. Ved 6 af vandværkerne i Hillerød Kommune indvindes grundvandet fra områder, som er vurderet at kunne være sårbare overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Der er derfor fokus på, hvordan grundvandet kan beskyttes. Frederiksborg Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Hillerød Kommunes Vandforsyningsplan 2005 2014 er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Den tidligere vandforsyningsplan for Hillerød Kommune blev vedtaget i 1994 og udarbejdet i 1988-89. Det centrale tema var dengang at få fastlagt forsyningsgrænserne mellem vandværkerne. Desuden var det centralt at kunne tilbyde alle med vandforsyning fra private brønde og boringer, vand fra vandværker, eller såkaldte almene forsyningsanlæg*. I denne plan er der fokus primært på forsyningssikkerhed. Flere af vandværkerne er sårbare overfor bl.a. driftsstop af anlæggene. Ligeledes er grundvandet flere steder sårbart overfor forurening, og der er derfor i høj grad fokus på grundvandsbeskyttelse og grundvandets sårbarhed. Planen åbner op for større grad af samarbejde mellem alle vandværker, og i det omfang vandværkerne ønsker det, eventuelt sammenlægning af vandværker. Indvindingsboring ved Frederiksgade Vandværk. Drikkevandet fra nogle enkelte vandværker overholder ikke p.t. de gældende lovkrav vedrørende vandkvaliteten. Der ses overskridelser af grænseværdierne for jern og NVOC*. Der er tale om stoffer, der kan fjernes under den Der skal passes godt på grundvandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og i Hillerød Kommune bor vi i bogstaveligste forstand lige oven på det. 1

2 Overordnede målsætninger Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan 2001 for Frederiksborg Amt. Byrådet vil sikre kommunens borgere en drikkevandsforsyning, som i videst muligt omfang er baseret på naturligt og rent grundvand. Midler: Byrådet ønsker, at der udvises stor forsigtighed i alle kommunale beslutninger og handlinger af betydning for drikkevandsinteresserne i kommunen. Byrådet vil indarbejde regionplanens retningslinier om grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i den kommunale planlægning. Samarbejdet mellem kommunens vandværker skal styrkes og udvides efter behov. Blandt andet via Grundvandssamarbejdet* I/S skal samarbejde omkring beskyttelse af grundvandet styrkes. Samarbejdet mellem vandværkerne om indvinding og distribution skal styrkes. Et styrket samarbejde omkring dette, skal sikre en bredere adgang til rene vandressourcer og en større forsyningssikkerhed. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til vandværker (almen vandforsyning*) vil kommunen fortsat give påbud om, at eksisterende brønde og boringer sløjfes i henhold til gældende regler. Konsekvenser: Indenfor en afstand af 300 meter (75 meter hvis de geologiske forhold tillader det) fra en eksisterende indvindingsboring vil kommunen som hovedregel ikke tillade nye nedsivninger af spildevand. Afgørelsen beror i de enkelte tilfælde på en konkret miljømæssig vurdering. I OSD*-områder (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) vil byrådet være særlig opmærksom på miljøkravene til for eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier. Byrådet vil i øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. Byrådet ønsker ikke rensning af grundvandet for indhold af miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticider*. Indførelse af udvidet rensning* ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer, som med tiden skal erstattes af naturligt grundvand. Ubenyttede brønde og boringer opspores og sløjfes fortsat efter gældende retningslinier. Der fokuseres på, at den tekniske indretning af vandforsyningsanlæg for såvel almene* som ikke almene* anlæg er hensigtsmæssig og tilstrækkelig grundvandsbeskyttende. Rentvandspumperne på Ullerød Vandværk kan levere op til 180 m³ drikkevand i timen. Kommunens Vandforsyningsplan vil i videst mulig omfang opretholde den eksisterende decentrale indvindings- og forsyningsstruktur. Midler: Kommunens vandværker skal kunne indgå samarbejde omkring administrative og driftsmæssige opgaver. Konsekvenser: Vandforsyningerne bliver opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, så vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Vandværkerne skal udarbejde og løbende vedligeholde beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes 2

beredskab i tilfælde af forurening på kildepladser og i ledningsnettet, håndtering af driftsstop mv. Beredskabsplanerne skal være koordinerede med kommunens overordnede beredskabsplan. Afhængig af de enkelte vandværkers situation kan det på sigt blive nødvendigt at etablere forsyning mellem vandværker eller at sammenlægge vandforsyninger. Hillerød Kommune ønsker, at brugen af ukrudtsbekæmpelsesmidler reduceres, hvor brug kan udgøre en forureningstrussel mod vandmiljøet. Midler: Forbrugerne skal opfordres til ikke at anvende gift mod ukrudt fx gennem dialog med grundejerforeninger, landbrugsforeninger mv. Kommunen anvender miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer. Kommunen kan indgå aftaler med kommunens grundejer/beboerforeninger om alternative ukrudtsbekæmpelses metoder. Herunder kan kommunen lave kampagner/kurser og udsende information om fx brugen af ukrudtsbrændere. Kommunen har indført forbud mod anvendelse af pesticider* på kommunale arealer. Kommunen indfører ved (gen) forhandling af forpagtningsaftaler vedrørende kommunal jord generelt forbud mod anvendelse af pesticider*. Kommunen opfordrer ved udarbejdelse af lokalplaner til at der generelt ikke anvendes pesticider*. Konsekvenser: Borgerne bliver bevidste om, hvor skadeligt for grundvandet det er at bruge pesticider*. Mængden af miljøfremmede stoffer, der siver ned til grundvandet, mindskes. Drikkevand skal kunne drikkes lige fra hanen. Hillerød Kommune ønsker opmærksomhed omkring vandforbruget i Hillerød Kommune. Midler: Forbrugerne skal ved oplysning opfordres til at spare på vandet. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via løbende lækageopsporing og udbedring af lækager tilstræbe at holde lækagetabet under 10 % af den udpumpede mængde. Konsekvenser: Borgerne oplyses om vigtigheden i at værne om og spare på grundvandsressourcen. Via samarbejde og oplysning skal kommunens almene vandværker opfordres til at mindske omfanget af lækager. 3

Konsekvenser: Det sikres i højere grad, at grundvand af god kvalitet forbeholdes til produktion af vand, der kræver drikkevandskvalitet. Vandværkerne i Hillerød Kommune har godt styr på vandtab fra lækager i vandledningerne. Hillerød Kommune ønsker, at erhvervsvirksomheder med stort vandforbrug, som ikke stiller krav om vand af drikkevandskvalitet, kan forsynes med vand af ringere kvalitet via egen indvinding eller forsyning af procesvand fra alment vandværk. Midler: Tilladelse til etablering af forsyning af erhvervsvirksomheder med vand, som ikke er af drikkevandkvalitet, vil kun kunne ske på baggrund af en individuel tilladelse og konkret vurdering. Ved vurdering af om der kan gives tilladelse til en sådan vandforsyning, ønsker byrådet, at der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. 4

3 Rammer for planlægningen Kommunens planlægning af vandindvinding og forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning*. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan*, miljøhandlingsplan* og spildevandsplan*. 3.1 Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt og gengives i nedenstående tekstboks. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. 3.2 Frederiksborg Amts planlægning Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Frederiksborg Amt ligger hos amtet, og de aktuelle rammer for Hillerød Kommunes vandforsyningsplan er formuleret i Regionplan* 2001. Amtets hovedopgave er at kortlægge og prioritere drikkevandsressourcerne, så der i fremtiden er nok vand i regionen til at dække befolkningens behov og sikre, at ressourcerne beskyttes mod forurening. Områder med særlige drikkevandsinteresser Størstedelen af kommunens areal er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser (såkaldte OSDområder). Den øvrige del af kommunen, primært den nordlige, er udpeget som områder med drikkevandsinteresser. 10-punkts program Regeringen offentliggjorde i 1994 et 10-punktsprogram for beskyttelse af grundvand og drikkevand. En række af programpunkterne er gennemført eller indarbejdet i regionplanens retningslinier for kommunernes vandplanlægning. Regionplanens OSD-område i Hillerød Kommune. 5

I Hillerød Kommune omfatter OSD-områderne indvindingsoplandene* til de almene vandværker samt oplandet til de store grundvandsindvindinger, som Københavns Energi har i kommunen (langs den vestlige og sydvestlige kommunegrænse). Afgrænsning af OSD-områder kan ændres i mindre omfang i kommende regionplanrevisioner. Frederiksborg Amt prioriterer undersøgelse og oprensning af forurenede grunde, som udgør en forureningstrussel mod grundvandet, inden for OSD-områderne, og de udarbejder planer for, hvordan grundvandet kan beskyttes. Forureningsfølsomme indvindingsområder Frederiksborg Amt har udpeget de områder i amtet, hvor grundvandet er særligt sårbart overfor forurening som følge af nedsivning fra jordoverfladen. I Hillerød Kommune har amtet ikke upeget sådanne følsomme områder af betydning. Indsatsområder I regionplan 2001 har amtet desuden udpeget indsatsområder, i hvilke der skal gøres en særlig og lokal indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal i overensstemmelse med de statslige udmeldinger målrettes mod OSD-områder og særligt sårbare områder. Amtets udpegning af indsatsområder er sammenfaldende med de udpegede OSD-områder (se figur forrige side). Afgrænsningen mellem de enkelte indsatsområder er baseret på de forventede indvindingsoplande*. I store dele af landet udgør landbrugets brug af gødning og pesticider* en væsentlig kilde til grundvandsforurening. Det er i et vist omfang også tilfældet i Hillerød Kommune. Det vurderes dog, at erhvervs- og industri aktiviteter, specielt tidligere tiders aktiviteter, samt sprøjtning med bekæmpelsesmidler på private arealer udgør den største trussel mod grundvandet i kommunen. Ligeledes bidrager tidligere tiders brug af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer også til forureningen. Råstofindvinding Amtet udpeger områder, hvor der kan foregå indvinding af råstoffer som sand og grus. Der er tre større sammenhængende råstofområder i Hillerød Kommune, men generelt er der ikke konflikt mellem vandværkernes indvindingsinteresser og råstofindvinding. Der er udpeget to råstofområder nord og vest for Tulstrup. Disse områder er delvist sammenfaldende med det indtil videre udpegede opland til hhv. Alsønderup og Nejede-Møllehøj Vandværk. Mellem Nr. Herlev og Freerslev findes det tredje råstofområde. Det ligger umiddelbart nord og vest for det forventede opland til Nr. Herlev-Freerslev Vandværk. Vådområder Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder (vandløb og søer m.m.). Målsætninger for vådområder fremgår af Regionplanen. Vandindvinding indgår som en trussel mod opfyldelse af de opstillede målsætninger. Derfor er det centralt at muligheder for eller effekter af vandindvinding vurderes i forhold til målsætninger for nærliggende vådområder. Størstedelen af Hillerød Kommune er udpeget som indsatsområder. Der forventes at foreligge indsatsplaner for områderne senest i år 2009, jf. Regionplan 2001. Dog foreligger der et udkast til indsatsplan for Nødebo Vandværk (maj 2005). En indsatsplan begynder med en grundig kortlægning af forholdene i området. Kortlægningen fører via drøftelser med vandværkerne og kommunen frem til en samlet plan for indsatsen mod forureningskilder i området. I Hillerød Kommune findes der mange smukke og bevaringsværdige naturområder med et rigt dyre- og planteliv. 6

erhvervsarealer ligger indenfor det forventede opland til de vandforsyningsboringer, som forsyner hhv. det kommunale vandværk i Frederiksgade i Hillerød by samt Københavns Energis kildepladser, der ligger vest for Hillerød på kommunegrænsen til Skævinge Kommune (ved hhv. Æbeltholt og Havelse Å). I Hillerød Kommunes boligprognose fra 2004 er der planlagt et samlet nybyggeri på omkring 2.800 boliger i perioden fra 2004 til 2015. Boligtyperne fordeler sig mellem parcelhuse, tæt/lav byggeri samt etage-, ungdoms- og ældreboliger. Boligudbygningen kommer primært til at foregå i det nye byområde ved Ullerød (Ullerødbyen og Sophienborg) samt i Hillerød by. Desuden forventes i mindre grad nybebyggelse i et nyt byområde ved Alsønderup. Arealer med målsatte naturområder. Eksempelvis er St. Dyrehave og Grib Skov henholdsvis sydøst og nord for Hillerød by udpeget som kerneområder* mht. plante- og dyrelivet i amtet. Grib Skov er yderligere udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde samt EUhabitatområde. Desuden findes der en række økologiske forbindelsesområder, specielt langs den vestlige og sydvestlige kommunegrænse. 3.3 Kommunens planlægning De overordnede træk i kommunens udvikling fastlægges i kommuneplanen og detailreguleres i lokalplanerne*. Kommuneplanen Via kommuneplanen sikrer byrådet arealer til nye boligområder og erhverv. Byrådet kan derfor indirekte beskytte grundvandsressourcerne ved enten at undlade at planlægge nye byfunktioner, hvor det kan true grundvandet, eller at begrænse arealernes anvendelse på en måde, der ikke belaster vandmiljøet. I kommuneplanen indgår et nyudlæg til erhvervsformål i området ved Trollesminde samt ved Rønnevang begge områder ligger rammet ind mellem Herredsvejen, Roskildevej og Hillerød motorvejen i den sydvestlige del af Hillerød by. Arealet ved Trollesminde er primært udlagt til medicinal- og bioteknologiske virksomheder. De nævnte Hillerød Kommune forventer, at mere end halvdelen af det totale nybyggeri bliver placeret i Ullerødområdet. Da Alsønderup-området også ligger i den nordvestlige del af kommunen, forventes den største vækst i vandbehovet her samt i de omtalte erhvervsområder. Endeligt arbejdes der med planer om et nyt byområde i den sydlige del af kommunen imellem Hillerød og Allerød. Der overvejes opførelse af kontorer, boliger, kulturelle institutioner samt produktionsvirksomheder. Området ligger i det forventede opland til vandværket i Frederiksgade. Spildevandsplan Ifølge amtets retningslinier for spildevandsrensning, skal det sikres, at der ikke opstår konflikter mellem spildevandsafledning og de stedlige beskyttelsesinteresser, når der laves kommune- og lokalplaner. Nedsivningsanlæg* i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematisk pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer til grundvandet. Nedsivningsanlæggene* kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg*. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, såfremt et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget* overholdes 7

holdes (hvis de geologiske forhold tillader det, kan afstanden nedsættes til 75 meter). I Hillerød Kommune er der 543 ukloakerede ejendomme, hvoraf 431 ejendomme (i januar 2005) overholder gældende krav til rensning i det aktuelle opland. De resterende 103 ejendomme opfylder ikke rensekravene, og skal derfor udføre de fornødne forbedringer eller etablere nye anlæg, der overholder rensekravene. Disse forbedringer gennemføres i perioden 2005-2006. Lokal Agenda 21 Handlingsplan* Hillerød kommune har opstillet en række mål for en bæredygtig udvikling. Målene er konkretiseret i en Agenda 21 handlingsplan. Planen har karakter af aftaler med forskellige målgrupper, hvor mål, handling, indikatorer og udførende part er fastlagt. Målgrupperne er blandt andet kommunens administration, institutioner, plejecentre, skoler, erhvervsliv, organisationer og foreninger. De målsætninger, der er særligt relevante for grundvandsindvindingen, er: Mindskelse af miljøbelastningen Fremme biologisk mangfoldighed Inddrage befolkningen og erhvervslivet Disse målsætninger retter sig blandt andet mod forbruget af naturlige ressourcer, herunder grundvand, og forurening, for eksempel brugen af sprøjtegifte. Kommunen vil bl.a. i samarbejde med vandværkerne gøre en indsats for at motivere borgere, foreninger og virksomheder til dels at reducere vandforbruget, både gennem ændrede vaner og teknologiske løsninger, og dels at mindske brugen af sprøjtegifte i haver og på grønne områder i øvrigt. Grundvandsbeskyttelse Hillerød Kommune samarbejder med Frederiksborg Amt, de private vandværker og Københavns Energi om grundvandsbeskyttelse. Formålet med samarbejdet er at beskytte grundvandet, så borgerne i Hillerød Kommune kan sikres en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig god vandforsyning. De væsentligste problemområder mht. grundvandsforurening i kommunen er udpeget til: Nedsivning af husspildevand Pesticidanvendelse Nedsivning via gamle brønde og boringer Udsivning af forurenet vand fra affaldsdepoter og forureninger 3.4 EU s Vandrammedirektiv* Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv* fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder. Enhederne omfatter både grundvand og overfladevand, rækkende f.eks. fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv* nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyningen i Danmark og dermed også i Hillerød Kommune. Der foreligger dog endnu ikke konkrete følgevirkninger af vandrammedirektivet for vandforsyningen i Hillerød. 8

4 Status Dette afsnit er en sammenfatning af den statusbeskrivelse, der findes i forudsætningsdelen. Der henvises til statusbeskrivelsen for uddybende oplysninger. 4.1 Vandværker og oplande Vandforsyningen i Hillerød Kommune har en decentral struktur bestående af 10 almene* vandværker, heraf to kommunale. Der er ca. 40 husstande, som selv indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer ca. 5-10 større enkeltindvindere (erhverv og vanding). Tilsammen udgør vandindvindingen fra de private og kommunale vandværker mere end 95 % af den totale indvinding i kommunen. 4.2 Grundvand og indvinding Vandressourcen er truet af forskellige typer af forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til forureningskilder og den geologisk betingede beskyttelse af grundvandet. Der skelnes mellem forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet, og naturligt forekommende stoffer i grundvandet, som fremkommer som følge af de geologiske forhold og eventuel overudnyttelse* af grundvandsressourcen. I Hillerød Kommune er der primært tale om naturligt forekommende stoffer, som er uønskede i drikkevand. Der er dog i enkelte tilfælde konstateret menneskeskabt forurening i vandindvindingsboringer. Vandværker og forsyningszoner. Den kommunale forsyningszone er skraveret med blå. 9

Naturligt forekommende stoffer I Hillerød kommune er den naturlige grundvandskvalitet stedvist påvirket af naturligt forekommende stoffer som fluorid, jern og organisk stof. Fluorid antages, i små mængder, at styrke tændernes emalje. Men i større mængder er stoffet skadeligt for tænderne. Indholdet af fluorid i drikkevandet i Hillerød kommune overholder alle vandkvalitetskravene. Ved en række vandværker er grundvandet påvirket af forhøjet indhold af jern og organisk stof (NVOC*). Jern er uønsket i drikkevand af æstetiske grunde, da det kan resultere i rødbrun (okker) misfarvning af vandet. NVOC* er uønsket i drikkevand, da det fjerner ilt fra vandet, hvilket giver dårlig smag. Desuden kan det forårsage bakterievækst i rørinstallationer. Jern fjernes normalt ved vandværkernes behandling af vandet. at den forestående strukturreform, hvor amterne nedlægges, får betydning for indsatsplanarbejdet den præcise betydning er p.t. ukendt. Enkeltindvindere I Hillerød Kommune er der ca. 40 private husstande, som indvinder drikkevand fra egne brønde eller boringer. Hertil kommer 5-10 anlæg til erhverv og vanding. Ca. 5 af de 40 brønde og boringer (ca. 12 %) overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten (status januar 2005). Dette skyldes dels grundvandets kvalitet og dels tekniske forhold omkring brønden eller boringen. Ejerne af disse anlæg arbejder på enten at forbedre vandkvaliteten eller på at få anden vandforsyning. Forureningskilder Indvindingen i byområder er især truet af forurening med miljøfremmede stoffer fra forurenede grunde, nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloaker og boringer. I landområder er det primært nedsivning af husspildevand samt landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider*, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Hertil kommer påvirkning af grundvandet med udvaskning af nitrat*, som erfaringsmæssigt stammer fra landbrugets brug af gødning. I Hillerød Kommune er der dog ingen vandværker, som er påvirket af nitrat*, og der er kun konstateret spor af forurening med miljøfremmede stoffer i tre af i alt ca. 40 aktive vandindvindingsboringer. Grundvandsbeskyttelse Frederiksborg Amt arbejder i perioden 2001-2009 med indsatsplaner* for beskyttelse af grundvandet i Hillerød Kommune. Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunens almene vandværker og Hillerød Kommune. Planerne vil beskrive den konkrete indsats, der skal ske for at beskytte grundvandet i indvindingsoplandet til det enkelte vandværk. Som nævnt foreligger der (maj 2005) et udkast til indsatsplan for Nødebo Vandværk. Det skal bemærkes, Nostalgisk, men ikke tidssvarende vandindvinding. Kun få af de private brønde og boringer i Hillerød kommune er undersøgt for pesticider*. Normalt analyseres vandet i private brønde og boringer kun efter en forenklet kontrol, der ikke omfatter miljøfremmede stoffer som eksempelvis pesticidnedbrydningsproduktet BAM*. BAM-forurening Forurening med BAM* stammer fra sprøjtning af juletræer, frugtplantager, gårdspladser, stier, private haver mv. Det er i dag forbudt at bruge produkter, der kan medføre forurening med BAM. Et enkelt vandværk i Hillerød Kommune, Nødebo Vandværk, har været nødsaget til at flytte kildeplads* pga. BAM-forurening. Den nye kildeplads leverer drikkevand af god kvalitet. Omfanget af pesticider* i de private brønde og boringer i Hillerød kommune kendes endnu ikke. Der arbejdes på at få et større antal af de private brønde og boringer under-

søgt for pesticider*, bl.a. ved at Grundvandssamarbejdet* tilbyder at betale for analysen. Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Frederiksgade Vandværk er størst med en kapacitet på ca. 7.000 m³/døgn. Nyhuse kan som det næststørste vandværk producere ca. 3.500 m³/døgn. Den samlede leveringskapacitet for alle 10 vandværker er ca. 15.000 m³/døgn. Kapaciteten på Stenholt Vandværk kan øges betydeligt hvis der kortlægges tilstrækkelige grundvandsressourcer med tilfredsstillende kvalitet i en passende afstand fra vandværket (igangværende undersøgelser). 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000 5.500 6.000 6.500 7.000 Frederiksgade Stenholt Alsønderup Gadevang Harløse Nejede-Møllehøj Nr. Herlev-Freerslev Nyhuse Nødebo Ullerød Oversigt over vandværkernes leveringskapacitet (m³ pr. døgn). Anlæggenes kvalitet Placering af private brønde og boringer i Hillerød Kommune. I alt ca. 40 stk. 4.3 Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet i samarbejde med værkerne selv. Kapacitet og forsyningsevne Ikke alle vandværker vurderes at have tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme det fremtidige vandbehov. Gadevang, Harløse og Ullerød Vandværk vurderes således ikke at have nok behandlingskapacitet i forhold til det vandbehov, der kan forudses i planperioden. Da de fremtidige vandbehov er forbundet med en vis usikkerhed, anbefales dog ingen foreløbige anlægstekniske ændringer på vandværkerne. Det anbefales derimod, at vandværkerne støtter hinanden ved etablering af forbindelsesledninger mellem vandværkerne. Vandværksanlæggene er generelt af god kvalitet. Vandværkerne har løbende foretaget forbedringer af bygningsmæssige og maskinelle anlæg. Bygningsmæssigt er tilstanden i hovedtrækkene god. Kun ét enkelt vandværk blev ved besigtigelsen vurderet at trænge til vedligeholdelse, hvilket efterfølgende blev sat i gang. De maskinelle anlæg, som omfatter pumper, rør, ventiler mv., er generelt i god stand på alle værker. Der er enkelte vandværker, hvor de tekniske anlæg er delvist nedslidte, og hvor der inden for en kortere årrække må udføres renoveringer. Et af de 10 almene vandværksanlæg i Hillerød Kommune - Nyhuse Vandværk. 11

De hygiejniske forhold er generelt også i orden på alle vandværkerne. Der er således kun i mindre omfang behov for at forbedre den hygiejniske standard. Vandkvalitet Af de i alt ca. 40 aktive indvindingsboringer er der kun fundet pesticider* i 3 boringer. Der er fundet pesticidet hexazinon* i en boring ved Stenholt Vandværk. Koncentrationen er dog lav. Ved Gadevang Vandværk er der påvist chlorerede opløsningsmidler (chloroform* og trichlorethylen*) samt BAM*, dog i koncentrationer under vandkvalitetskriteriet. Selv om der er fundet indhold af miljøfremmede stoffer i råvandet* ved enkelte vandværker, lever drikkevandskvaliteten fra alle vandværker op til de gældende kvalitetskrav med hensyn til indhold af miljøfremmede stoffer, jf. Miljøstyrelsens bekendtgørelse om vandkvalitet. Det gælder generelt også mht. ikke-miljøfremmede stoffer. Ved enkelte af de private vandværker er der dog fundet forhøjet indhold af eksempelvis naturligt forekommende jern og NVOC* i det behandlede vand. På disse vandværker kræves en justering af vandbehandlingen, hvilket dog ikke giver anledning til problemer (arbejdet er pågående). Naturligt forekommende fluorid i kalkmagasinerne i den nordøstlige del af kommunen har betydet, at det kommunale vandværk ved Stenholt har måttet erstatte eller lukke flere af vandværkets indvindingsboringer. Det betyder at vandværkets indvindingskapacitet p.t. er begrænsende for leveringskapaciteten. Enkeltindvindere En betydelig del af enkeltindvindernes problemer med vandkvaliteten skyldes formodentlig forkert indretning af boringer og brønde. Hermed kan der opstå bakteriologisk forurening ved indtrængning af overfladevand. Bakteriologiske problemer kan normalt løses ved forbedring af de tekniske anlæg. Hovedparten af enkeltindvindere ligger indenfor eller tæt på vandværkernes nuværende distributionsområder. Hermed kan en del enkeltindvindere umiddelbart tilsluttes almen vandforsyning, uden at der skal etableres nye forsyningsledninger i det åbne land. Der er dog flere af forsyningsområderne, hvor ledningsnettet ikke er fuldt udbygget. Tilslutning af enkeltindvindere vil her kræve etablering af nye forsyningsledninger. 4.4 Vandforbrug og distribution Vandforbruget har været faldende gennem de seneste ti år. Den udpumpede vandmængde i Hillerød Kommune er for eksempel faldet med ca. 21 % siden 1996. Det tilsvarende fald på landsplan er ca. 17 %. (m³/år) 3.500.000 3.250.000 3.000.000 2.750.000 2.500.000 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Tid (år) Udvikling i den samlede grundvandsindvinding til almene vandværker i Hillerød Kommune fra 1993 til 2002. Nuværende vandforbrug Vandforbruget i kommunens husstande ligger omkring landsgennemsnittet på 45 m³/pers pr. år. Det samlede forbrug i kommunen er opgjort til ca. 173 liter pr. døgn pr. person, men det er inklusiv forbrug på vandværker, i industrien og institutioner m.m. 96 % af forbruget leveres af de private og kommunale almene vandværker, hvoraf ca. halvdelen leveres af det kommunale vandværk i Frederiksgade i Hillerød by. 882.805; 33.3% 97.882; 3.7% Kommunale vandværker Større enkeltindvindere 1998 1999 5.700; 0.2% Private vandværker 2000 1.662.284; 62.8% Mindre enkeltindvindere Fordeling af vandindvindingen i Hillerød Kommune i år 2003 (hhv. i m3/år og %). De 10 vandværker i kommunen leverer årligt knap ca. 2.6 mio. m³ drikkevand. 2001 2002 12

Større enkeltindvindere, som virksomheder, gartnerier mv. med egen indvinding samt markvanding, forbruger årligt ca. 100.000 m³, og ejendomme i det åbne land skønnes at indvinde ca. 5-6.000 m³/år. Vandtab og umålt forbrug En del af det vand, vandværkerne producerer, når ikke ud til forbrugerne. Det forsvinder enten i utætheder i ledningssystemet, forbruges af værkerne til gennemskylning af ledninger og anlæg eller anvendes til brandslukningsformål. Vandværkerne skal betale afgifter til staten for den del af det umålte* forbrug, som ligger over 10 % af den udpumpede vandmængde. Ullerød Vandværk havde i år 2003 det højeste tab på ca. 26 % af den udpumpede vandmængde, efterfulgt af Alsønderup og Gadevang Vandværk med ca. 12 %. I gennemsnit ligger de private vandværker en anelse over landsgennemsnittet, som er på 6-8 % tab. Gadevang Vandværk har efterfølgende lokaliseret en større lækage. Ullerød Vandværk har siden 2003 arbejdet intensivt med at nedbringe lækagetabet og har allerede reduceret det væsentligt. For Nyhuse Vandværk er tabet og hermed lækagetabet meget lavt og under landsgennemsnittet. Opgøres tabet pr. km ledningsnet, skiller Ullerød Vandværk sig lidt ud med et relativt højt tab (ca. 980 m³/km ledning/år). Det gennemsnitlige tab i kommunen er med betydelig usikkerhed opgjort til ca. 550 m³/km ledning/år, hvilket er et stykke under landsgennemsnittet på godt 700 m³/km ledning/år. Med hensyn til lækagetabet for de kommunale værker er tabet opgjort til 7 %, hvilket svarer til ca. 725 m 3 /km/år. De øvrige vandværkers umålte forbrug er lavt og ligger tæt på eller under landsgennemsnittet. Der arbejdes løbende på at nedbringe tabstallet. Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats med renovering af ledningsanlægget, så at ledningstabet kan reduceres. Ledningsanlæg Forsyningsnettet for den kommunale vandforsyning er opgjort til ca. 150 km. Tilsvarende opgørelse er ikke mulig for de private vandværker pga. manglende information. Et groft skøn giver dog små 200 km. Ledningsnettets alder og kvalitet er varierende, men skønnes generelt at være af god kvalitet. Ledningsnettet består overvejende af plastmaterialer. Enkelte gamle ledninger er udført i støbejern og eternit. Ledningsanlægget i Hillerød Kommunale Vandforsynings områder er overvejende opbygget som et ringforbundet system i byområderne og som grensystem i det åbne land. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for en ukontrolleret spredning af forurening i ledningsnettet. Den kommunale vandforsynings ledningsnet består overvejende af PVC (ca. 50 %), støbejern (ca. 30 %) og PE (ca. 14 %). Herudover er eternit og andre materialer brugt i et mindre omfang. De nævnte materialetyper udgør også de private vandværkers ledningsnet. Nyere ledninger etableres hovedsagelig som PE. Der er de senere år renoveret mange gamle ledninger af hhv. støbejern, beton og eternit og dette arbejder vil forsætte i fremtiden. 4.5 Forsyningssikkerhed God forsyningssikkerhed er karakteriseret ved at et vandværk kan klare strømafbrydelse, renovering af anlægsdele samt forureningsproblemer uden forsyningsstop. Jo bedre forsyningssikkerhed, jo flere af følgende punkter skal en vandforsyning kunne opfylde: Kan indvinde fra flere selvstændige boringer eller kildepladser, og har dermed ekstra ressourcekapacitet. Er opbygget med parallelle anlægsafsnit, der kan tages ud af drift, uden dette medfører et totalt driftsstop for vandværket. Har nødforbindelsesledning til min. ét andet vandværk. Har beredskabsplan og kan hurtigt lokalisere lækager. Det vurderes, at fem af vandværkerne i Hillerød Kommune har en god forsyningssikkerhed, mens de øvrige fem 13

har en mindre god forsyningssikkerhed. Vurderingen er baseret på oplysninger anført i nedenstående tabel. Under tabellen ses enkelte kommentarer. Ellers henvises til vandforsyningens forudsætningsdel. Vandværk Teknisk anlæg Ressource Prognosegrundlag Prognosen for det fremtidige vandbehov er udregnet på baggrund af Hillerød Kommunes boligprognose fra 2004. Det er udviklingen inden for boliger, erhverv og institutioner frem til 2014, der er central ved udregning af prognosen. I beregningerne er det forudsat, at alle ejendomme indenfor vandværkernes forsyningsområder bliver tilsluttet almen vandforsyning. Dette behøver ikke at være tilfældet inden for planperioden, men det er naturligt at tage højde for fuld tilslutning af hensyn til udbygning af ledningsnet- Nødforbindelse Bedømmelse af vandværkernes forsyningssikkerhed ( God er bedre end Ok ). Samlet Frederiksgade God God* Ja God Stenholt God Ok** Ja God Alsønderup God God Nej Ok Gadevang Ok Ok Nej Ok Harløse God God Nej Ok Nejede-Møllehøj Ok Ok Nej Ok Nr. Herlev-Fre. God God Ja God Nyhuse God God* Ja God Nødebo God God*** Nej**** Ok/God Ullerød God God Ja God * God råvandskvalitet*, men boringer er placeret i byzone, hvilket øger forureningsrisikoen. Udgør samtidig stor andel af den samlede forsyning i kommunen. ** Kompleks råvandskvalitet*. Indvinder både fra kalk- og sandmagasin. I kalken er der problemer med for højt fluoridindhold og i sandet er der ringe naturlig beskyttelse i form af lerlag. Pesticidrester er påvist. *** God råvandskvalitet*, med lille forureningsrisiko baseret på arealanvendelsen omkring boringer (skov), men ringe naturlig beskyttelse i form af lerlag. **** Ingen fast nødforbindelse, men der kan relativt hurtigt etableres en midlertidig forbindelse til Stenholt Vandværk. Fem vandværker har ingen nødforbindelsesledning til et andet vandværk. Nødforbindelser er tillagt stor betydning i den samlede bedømmelse af vandværkernes forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden synes generelt ikke truet af forurening, da der kun i få tilfælde er påvist miljøfremmede stoffer i vandindvindingsboringerne i kommunen dette endda i koncentrationer under de gældende grænseværdier. Men det er dog meget vigtigt at kommunen fortsat arbejder på at kortlægge reserve- og erstatningskildepladser til den kommunale vandforsyning. Vandindvindingsboringerne til vandværkerne Frederiksgade, Nyhuse og Ullerød ligger i Hillerøds byzone, dog kun delvist for Ullerød. De må derfor karakteriseres som sårbare overfor forurening fra erhverv og industri samt anvendelse af sprøjtemidler på private og offentlige arealer. Specielt kan tidligere tiders forureninger i byområdet trænge ned til grundvandet og ødelægge den ellers gode vandkvalitet. Da Frederiksgade Vandværk samtidig står for ca. 50 % af den samlede vandforsyning i kommunen og også står overfor at skulle forsyne et hastigt voksende erhvervsliv, er det meget væsentligt at kortlægge alternative grundvandsressourcer. Også til at forsyne Stenholt Vandværk, hvor kapaciteten pt. ikke udnyttes pga. manglende vandressourcer. Den kommunale vandforsyning har siden 2002 været i gang med dette arbejde, som dog er vanskeligt og ressourcekrævende ikke mindst pga. de mange naturinteresser i kommunen samt det forhøjede fluoridindhold i kalkmagasinerne i den nordøstlige del af kommunen hvor Stenholt vandværk ligger. 4.6 Vandleverance over kommunegrænsen I flere tilfælde er det nødvendigt at foretage eksport eller import af vand over kommunegrænsen for at få den samlede vanddistribution til at gå op. Københavns Energi står for en betydelig eksport af vand fra Hillerød til Københavns Kommune. I 2004 var eksporten på ca. 1,9 mio. m 3. Omvendt bliver et område omkring Æbelholtsvang i den vestlige del af Hillerød Kommune forsynet af Meløse Vandværk, som ligger i Skævinge Kommune. Derudover er der enkelte ejendomme i og udenfor kommunen der forsynes af vandværker i nabokommunen. 4.7 Fremtidigt vandforbrug Til vurdering af det fremtidige behov for vand frem til 2014 er der lavet prognoser for udviklingen af forbruget. Prognoserne er udarbejdet med udgangspunkt i vandforbruget for 2003. 14

tet. Det er specielt usikkert hvornår udbygningen af nye erhvervs- og boligområder vil ske. I den sammenhæng er vandforbruget på Biogens fabrik i Trollesminde-området samt NOVO s forventede vækst en betydelig usikkerhedsfaktor. Det er forudsat, at større enkeltindvindere (gartnerier mv.) bevares uændret som selvstændige anlæg. Prognose for vandforbrug Der er udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder for hele planperioden med prognosetal for 2006, 2009 og 2015. Totalt set forventes en samlet stigning i vandforbruget for hele kommunen på ca. 30 % frem til 2015 (fra ca. 2,6 til 3,6 mio. m 3 pr. år). Stigningen sker primært i de forsyningsområder, hvor der forventes vækst i by- og erhvervsområder. Dette er tilfældet for Alsønderup, Ullerød og det kommunale forsyningsområde, hvor der netop er planlagt by- og erhvervsvækst jf. kommuneplanen. I disse tre forsyningsområder forventes derfor en stigning i vandbehovet på hhv. ca. 10, 80 og 45 % frem til år 2015. Stigningen i vandforbruget skyldes altså ikke et forventet merforbrug for den enkelte forbruger, men kommunens forventninger til udviklingen i aktiviteter og befolkningstallet. Enhedsforbruget pr. person forventes at falde med ca. 5 % i planperioden. I de øvrige forsyningsområder forventes et stagnerende eller svagt faldende forbrug. Mio. m³/år 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 2002 2004 2007 2009 Tid (år) 2011 2013 2015 4.8 Forsyningskrav På baggrund af prognosen for vandforbruget beregnes de fremtidige forsyningskrav til vandværkerne. Sammenholdes forsyningskravene til vandværkerne med den nuværende kapacitet, ses det, at vandværkerne generelt har tilstrækkelig kapacitet til at klare den fremtidige forsyning. Harløse Vandværk ligger dog på grænsen til at kunne klare det forventede fremtidige vandbehov. Der er dog ikke tale om et pressende behov, og derfor bør tiltag først gøres, når det aktuelle behov melder sig. Ullerød Vandværk vurderes at have behov for at øge den maksimale døgnproduktion for at kunne imødekomme forsyningsbehovet, dels i den planlagte Ullerødby og dels i den igangværende udbygning af Sophienborg Nord. Det skal bemærkes, at etableringen af Ullerødbyen er meget afgørende for det fremtidige behov og dermed behovet for udbygning af Ullerød Vandværk. Der forventes dog ikke at blive tale om store udvidelser af vandværkets vandbehandlingsanlæg. Ullerød Vandværk forventes desuden at få behov for at øge indvindingstilladelsen, da den er lille i forhold til det forventede fremtidige vandbehov. Alsønderup, Gadevang, Harløse, Nejede-Møllehøj og Nødebo vandværker har ikke nødforbindelsesledninger til andre vandværker. For disse vandværker bør der enten etableres forbindelsesledninger til andet vandværk, eller nødvendige foranstaltninger i forbindelse med nødforsyning bør som minimum fremgå af en selvstændig beredskabsplan. Prognose for vandforbrugets udvikling i Hillerød Kommune. 15

5 Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen er beskrevet med udgangspunkt i de enkelte forsyningsområder. Vandforsyningsplanen er udarbejdet sideløbende med amtets aktiviteter med kortlægning og indsatsplanlægning og samtidig med, at enkelte vandværker undersøger mulighederne for etablering af nye kildepladser. Planen er lagt fleksibelt op med udgangspunkt i en basisplan, som suppleres med alternativer afhængig af den konkrete situation. Planens udgangspunkt Planens udgangspunkt er byrådets ønske om, at de almene vandværker skal fortsætte som selvstændige vandforsyninger. Ved at sikre en decentral indvinding i kommunen opnås en høj forsyningssikkerhed og samtidig opnås den bedste udnyttelse af grundvandsressourcen. Desuden fastholdes et lokalt engagement gennem vandværkernes bestyrelser og der fastholdes en lokal bevidsthed om at skulle beskytte vores drikkevand. Ressourcegrundlaget for nogle vandværker kan dog med tiden vise sig så problematisk, at værker må opgive egen indvinding og søge sammen med andre vandværker om etablering af fælles indvinding eller egentlig drikkevandsforsyning. Der er ikke p.t. tegn på, at sådanne løsninger foreløbig bliver aktuelle. Tilsvarende kan de administrative og driftsmæssige opgaver for nogle vandværker blive så omfattende, at vandværkerne med tiden ønsker samarbejde eller sammenlægning med andet vandværk. Vandforsyningsplanen åbner op for, at flere vandværker i fællesskab kan etablere og drive indvindings- og forsyningsanlæg, og at vandværkerne kan gå sammen om administrative opgaver eller helt sammenlægges. Hillerød Kommune ønsker at fremme samarbejdet mellem vandværkerne. Der eksisterer allerede et velfungerende vandværkssamarbejde i Hillerød Kommune med deltagelse af 7 ud af de 8 private almene vandværker, Hillerød Kommune samt Københavns Energi (Grundvandssamarbejdet*). Desuden har der i over 25 år været et velfungerende samarbejde i et kontaktudvalg (KVH-samarbejdet). Hvis et vandværk overgår til forsyning fra et andet vandværk, vil det være op til vandværkerne at aftale, om de sammenlægges til et fælles vandværk, eller det forsynede vandværk fortsætter som ledningsforening. Det er en klar forudsætning for basisplanens gennemførlighed, at der kan lokaliseres tilstrækkelige og uforurenede grundvandsressourcer i tilknytning til værkerne. Forsyningsområderne er som vist på kortbilaget i kapitel 7. Inden for forsyningsområderne kan vandværkerne forsyne ejendomme, som har behov for etablering af vandforsyning fra alment vandværk. Tilslutning sker i henhold til vandværkernes takstblade og regulativ. De forbrugere i det åbne land, der ifølge planen forventes tilkoblet et alment vandværk, må påregne selv at dække udgifterne for tilkoblingen. Hillerød Kommune vil arbejde for, at udbygningen af ledningsnettet sker i henhold til den i vandforsyningsplanen skitserede udbygningstakt jf. afsnit 5.1 og 5.2. Forsyningsområderne kan evt. i fremtiden ændres med udgangspunkt i følgende betragtninger: Ejendomme med private brønde og boringer, der har eller får vandkvalitetsproblemer, skal sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. Ejendomme, hvor det ud fra en geologisk betragtning skønnes vanskeligt at etablere nye enkeltindvindingsanlæg, skal sikres mulighed for almen vandforsyning. Ejendomme, hvor fortsat etablering og vedligeholdelse af enkeltindvindingsanlæg er omkostningskrævende sammenlignet med forsyning fra alment vandværk, skal sikres mulighed for forsyning fra alment vandværk. 16

De nævnte betragtninger kan resultere i almen forsyning fra et andet vandværk end angivet i planen. 5.1 Kommunal vandforsyning I de følgende afsnit gennemgås vandforsyningsplanen for de kommunale vandværker. Til karakterisering af grundvandsressourcen er brugt betegnelserne god, tilfredsstillende og rimelig, hvor god er bedst. Der er ikke nogen vandværker, hvor grundvandsressourcen er dårlig eller uacceptabel. 5.1.1 Frederiksgade Vandværk I forhold til den tidligere vandforsyningsplan er forsyningsområdet udvidet i området nord for Ullerød Vandværk, dog i mindre grad. Området umiddelbart vest for Ullerød Vandværk, som var kommunalt forsyningsområde i tillæg nr. 1 til den forrige vandforsyningsplan, er overgået til Ullerød Vandværk. Et mindre område er desuden overført til Nr. Herlev- Freerslev Vandværk. Der findes nødforsyningsledninger til Stenholt, Nyhuse, Ullerød og Nr. Herlev-Freerslev vandværker. Der er udarbejdet beredskabsplan. Vandværket opfordres til forsat at opretholde et tæt samarbejde med Nyhuse, Ullerød, Nr. Herlev- Freerslev og Harløse vandværker. 5.1.2 Stenholt Vandværk Basisplan Grundvandsressourcen vurderes at være god, men dog med betydelig risiko for forurening i fremtiden. Frederiksgade Vandværk indvinder fra boringer, der er beliggende i by- og erhvervsområder. Boringerne er ikke ramt af forurening, men der er betydelig risiko herfor pga. arealanvendelsen og tidligere tiders forurening. Der findes en lang række kortlagte forureninger i vandværkets opland, et skøn er ca. 50. Hertil kommer evt. ukendte endnu ikke kortlagte forureninger samt forureninger i nærliggende oplande, f.eks. til Nyhuse Vandværk. Den nuværende indvinding er derfor usikker på længere sigt, og der skal derfor lokaliseres ny(-e) kildeplads(-er). Hillerød Kommunale Vandforsyning har igangsat disse undersøgelser dette arbejde kan vise sig at være meget vigtigt for kommunens fremtidige vandforsyning. Basisplan Grundvandsressourcen vurderes at være rimelig. Stenholt Vandværk indvinder fra boringer, der henter vand fra dels sandmagasiner og dels kalkmagasiner. Sandmagasinerne har ringe naturlig beskyttelse i form af lerlag, og der er pt. et uafklaret pesticidproblem i én af sandboringerne, som dog følges nøje. Råvandet* fra kalkboringerne er vanskeligt at behandle pga. et højt indhold af fluorid, methan og ammonium. For at blande sig ned under grænseværdien for fluorid, bruges vand fra de kvartære sandboringer, men dette vand indeholder meget organisk stof, hvilket giver problemer med bakterievækst. 17