Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?



Relaterede dokumenter
Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

Roskildevej 340, Rødovre. Vurderinger af og konsekvenser ved etablering af dagligvarebutik

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

Virklund Konsekvenser ved etablering af dagligvarebutikker

Hørsholm Konsekvenser ved etablering af nye butikker i bymidten. Februar 2019

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune


Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Centerstruktur og detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

Detailhandel i Brøndby

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

LOKALPLAN Hummeltoftevej 14. LOKALPLAN 269 Hummeltoftevej 47

NY DAGLIGVAREBUTIK VED KORNMARKSVEJ I BRØNDBY

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

NY DAGLIGVAREBUTIK PÅ HADSUNDVEJ I AALBORG

Vækst og Plan. Maj Kommuneplantillæg nr. 13 til

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

VURDERING AF TRE DAGLIGVAREPROJEKTER

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Analyse af dagligvarehandlen i Holbæk. Bydelscenter Taastrup Møllevej LIDL

Erhverv Poul Erik Bech

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg for detailhandel i høring

Transkript:

Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013 omkring forbrugs- og trafikforhold i markedsområdet til en Rema 1000 butik ved Almindings Runddel i Rønne. For at lette overskueligheden er forbrugs- og trafikforholdene i nærværende notat sammenskrevet med Notat af 24. juli 2013. ICP har på baggrund af nedenstående vurderet oplandet til et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel i Rønne. Nuværende konkurrencesituation på dagligvareområdet ICP har i juli 2013 foretaget en rekognoscering af dagligvarebutikkerne i markedsområdet. De større, eksisterende dagligvarebutikker, dvs. discountbutikker, supermarkeder og varehuse, er markeret med rødt på figur 1. I forhold til projektområdet er de nærmeste større butikker SuperBrugsen syd for, Netto Øst for samt EuroSpar nord for projektområdet. Hertil kommer Netto og EuroSpar i bymidten samt Kvickly i Snellemarkcentret.

2 Figur 1. Eksisterende større dagligvarebutikker i området Som det ses af figur 2, er projektområdet beliggende ved området øst for Rønne bymidte, hvor der i dag ikke er nogen egentlig dagligvareforsyning. Nærmeste dagligvarebutikker er en bager samt to servicestationer med kiosk (Statoil og Shell) markeret med rødt på kortet. Figur 2. Eksisterende dagligvarebutikker i nærområdet

Markedsmæssigt underlag 3 ICP har vurderet det markedsmæssige underlag for et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel. Med udgangspunkt i placeringen af de øvrige større dagligvarebutikker i markedsområdet samt områdets vejføring vurderes oplandet til lokalcentret ved Almindings Runddel at omfatte 1.184 husstande med 2.629 personer. I figur 3 er oplandsområdet skraveret med rødt. Figur 3. Opland til REMA 1000 ved Almindings Runddel Forbrugsforhold For at vurdere omsætningspotentialet for et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik, er det nuværende og fremtidige forbrug i det ovenfor skitserede område beregnet. Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser samt oplysninger om bl.a. indkomst- samt nuværende og fremtidige befolkningsforhold fra Danmarks Statistik samt Bornholms Regionskommunes Befolkningsprognose 2013. Som nævnt bor der godt 2.600 personer i det afgrænsede område. Hvis befolkningsudvikling følger udviklingen af Distrikt Vest i Befolkningsprognosen 2013, vil der i 2020 bo ca. 2.550 personer i området. Således forudsættes det, at befolkningstallet falder med ca. 3 % i området frem til 2020. Det skal dog nævnes, at man i boligbyggeprogrammet for Bornholms Regionskommune forudsætter, at der frem til 2020 etableres ca. 200 nye egentlige boliger foruden en række plejeboliger i Rønne. Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand.

Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst stammer fra Danmarks Statistiks Nøgletal på Postnumre. Ifølge denne er husstandsindkomsten i postdistrikt Rønne ca. 408.000 kr., hvilket ligger en del under landsgennemsnittet på ca. 460.000 kr. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i postdistrikt Rønne er 2,06 personer pr. beboet bolig, hvilket ligger på niveau med landsgennemsnittet på 2,05. På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser er dagligvareforbruget for 2012 og 2020 beregnet. Det samlede dagligvareforbrug i det afgrænsede område, der udgør oplandet til et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel var i 2012 godt 70 mio. kr. Det forventes, at det samlede dagligvareforbrug i område Øst falder med ca. 3 % i perioden 2012 til 2020. Således forventes det samlede dagligvareforbrug i markedsområdet at være knap 70 mio. kr. i 2020. 4 Trafikale forhold På nedenstående kort fremgår årsdøgnstrafikken i Rønne omkring Almindings Runddel. Figur 4 Biltrafik på udvalgte strækninger. Årsdøgnstrafik og julidøgnstrafik (i parentes) 6.900 (8.500) 4.900 (6.100) REMA 1000 7.300 (8.700) 8.700 (9.900) 5.300 (6.400) 4.700 (4.000) 2.500 (2.300)

5 Som det fremgår, kører der næsten 10.000 biler på Åkirkebyvej umiddelbart øst for Almindings Runddel i et julidøgn. Tallet for juli ligger ca. 14 % højere end årsdøgnstrafikken. Som det fremgår, er de øvrige veje, der udgår fra Almindings Runddel også meget betydelige trafikårer, der naturligt vil bidrage med kunder til lokalcentret. Konklusion Etableringen af et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel vil og skal ikke kunne matche udbuddet i Rønne bymidte, men vil derimod fungere som områdets daglige forsyning. ICP vurderer således, at der ved etableringen af et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel vil være et opland med godt 2.600 borgere i området, som vil få forbedret deres lokalforsyning med dagligvarer. ICP har på baggrund af viden om konkurrence- og forbrugsforholdene foretaget en beregning og vurdering af butikkens omsætningspotentiale. Det forudsættes, at der ikke etableres yderligere dagligvarebutikker i Rønne. Et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel vurderes at få en omsætning i 2020 på omkring 55 mio. kr. incl. moms i 2012-priser (faste priser). Omkring 30-35 mio. kr. vurderes at komme fra forbrugere i det afgrænsede nærområde, mens de resterende 20 mio. kr. kommer dels fra forbrugere i Rønne, der opsøger butikken, fordi der er tale om et butikskoncept, der konkurrerer med de koncepter, der allerede i dag ligger på Bornholm, dels kommer fra passanter på Åkirkebyvej. I forhold til butikker, der skal betjene et lokalt område, opererer Planloven med 2 niveauer: Lokalcentre og enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning. Lokalcentre må maksimalt have et bruttoareal til detailhandel på 3.000 m 2. Den enkelte butik må maksimalt udgøre 1.000 m 2 bruttoareal. Butikker til lokalområdets daglige forsyning må maksimalt have et bruttoareal på 1.000 m 2. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det, at disse butikker primært forhandler dagligvarer. Planloven regulerer således ikke direkte for butikker mindre end 1.000 m 2 bruttoareal. Af Vejledning om detailhandelsplanlægning fremgår det dog at Butiksstørrelsen bør tilpasses det lokale opland,.. Af afgørelse 259, januar 2003 fra Naturklagenævnet (NKN) fremgår, at en butik på 800 m 2, der bl.a. betjener et område med 1.700 indbyggere samt et større erhvervsområde med 4.500 arbejdspladser nu om dage efter omstændighederne kan betragtes som sædvanlig til et lokalområdes forsyning med dagligvarer. Afgørelsen er 10 år gammel. I den forløbne periode, har der været en generel stigning i nyetablerede dagligvarebutikkers størrelse. Bl.a. krav fra forbrugerne om et bredere og dybere vareudvalg og kædernes ønske om butikker, der er lette at betjene i forhold til effektiv varehåndtering og større overskuelighed har betydet, at nyetablerede butikker i dag er større end for 10 år siden.

Det vurderes, at andre forhold, der kan indgå i vurderingen af størrelsen af en butik, f.eks. er, sæsonudsving som følge af f.eks. turisme, konkurrencesituationen, m.v. 6 I Afgørelse i sagen om vedtagelse af lokalplan med mulighed for etablering af dagligvarebutik (Netto) på Kongevejen i Allerød Kommune fra NKN, 3. april 2009 nævnes der to forhold, der kan have betydning for vurderingen af en placering af et lokalcenter på 1.000 m 2, der anvendes til en dagligvarebutik ved Almindings Runddel og den mest befærdede vejstrækning på Bornholm. Det fastslås i NKN s afgørelse, hvor der henvises til Vestre Landsrets dom af 29. juni 2006, (MAD 2006.563 V) at, Naturklagenævnet kan tilslutte sig Kommunens opfattelse, hvorefter der tilkommer kommunen en bred margin for skønnet over, om der er behov for større dagligvareudbud i området. I samme afgørelse nævnes det: Det er også uden betydning, om andre end Blovstrøds beboere vil benytte den nye dagligvarebutik navnlig fordi den etableres på Kongevejen idet dette ikke i sig selv medfører, at der ikke er tale om en butik til lokalområdets forsyning. Ovenstående viser dels, at kommunen har relativt vide rammer til at fortolke, hvorvidt der er behov for at forbedre forbrugernes lokalforsyning med dagligvarer i et område, dels at en butik selv om den ligger ved en trafikeret vej, kan betegnes som en butik til et lokalområdes forsyning. Institut for Center-Planlægning (ICP A/S)