Den lille T E K S T L O u I S E W I T H F O T O C a M I L L a S T E P H a n forskel De blev født som piger, men voksede op og følte sig mere som drenge. Transmænd kalder de sig. Nogle af dem lader sig operere, andre tager kønshormoner, og andre igen lever lykkeligt i grænselandet mellem kønnene. I USA har to af dem besluttet, at det er tid til at sætte fokus på deres særlige kultur og vilkår DE HAR VÆRET døtre, søstre, niecer og veninder. Mange af dem har haft sløjfer i håret, sommerkjoler, sandaler og sirlige pigeværelser. nu er de unge, hippe fyre med trimmede overskæg, tatoverede arme og veltrænede overkroppe. De kalder sig transmænd, og i usa er de i fuld gang med at skabe deres eget miljø og egen kultur sågar deres eget magasin, som for nylig udkom i sin fjerde udgave og blev fejret med en fest på en natklub i bydelen Brooklyn i new York City. Det begyndte ellers i meget mindre skala, med en forgæves jagt og en fotoserie. amos Mac, fotograf og transmand fra San Francisco, havde i nogle måneder arbejdet på en serie portrætter af sine venner og bekendte i transmiljøet. Da billederne var færdige, gik han på jagt efter et sted at udgive dem men forgæves. Der fandtes ikke et magasin eller medie med specifikt fokus på transseksuelles vilkår. En dag havde han en aftale om at fotografere rocco Kayiatos, der er rapmusiker og producer og gennem årene har holdt masser af foredrag om transseksualitet på skoler og universiteter. De to kom til at tale om jagten på det manglende blad og pludselig føg ideerne gennem luften. amos Mac havde billederne, rocco Kayiatos havde masser af kontakter landet over, og de blev enige om at gøre forsøget. Titlen OP eller Original Plumbing (original rørføring, red.) hentede de fra kontaktannoncer på internettet, hvor det bruges om transseksuelle, som er mænd af ydre fremtoning, men stadig har deres kvindelige kønsorganer. 5 8 Ud & Se j a n u a r 2 011
Rocco 30 år, redaktør og rapper Jeg er født i San Francisco og har en tvillingesøster. Hun er meget feminin og heteroseksuel og føler sig tilpas som sådan. Hun har også en ph.d.-grad, mens jeg kun lige klarede gymnasiet. Vi kunne ikke være mere forskellige. Som barn følte jeg mig altid som en dreng, og det var let for mine forældre at se, fordi de jo havde tvillinger. Den ene elskede balkjoler. Den anden ville kun gå i bukser, tisse stående og kaldes for George. Hvornår begyndte det? Allerede da jeg var to-tre år gammel. Senere gik jeg med en lille butterfly og lavede alle mine bukser om til knickers. Da jeg sprang ud som 20-årig, var der ikke nogen, der var overrasket. Jeg var allerede sprunget ud som lesbisk, da jeg var 14 år, og det var der heller ingen, der var chokeret over. Fordi jeg elsker mine forældre, og fordi de accepterer mig, bad jeg dem om at vælge mit nye navn. De valgte at opkalde mig efter min oldefar. Hvad var det bedste ved selve skiftet? Der var et øjeblik, en dag, hvor jeg fortalte min daværende kæreste, at alting ville blive bedre, hvis jeg bare kunne være mand. Hun svarede: Ja ja, det er jo ikke nogen magisk skønhedsdrik. Et års tid efter, at jeg var begyndt på processen, sagde hun: Ved du hvad, jeg tog fejl, det er en skønhedsdrik.
Målet er at give en stemme til vores kultur. Men også at vise, hvor forskellige vi alle sammen er. nogle af os bliver opereret, nogle tager hormoner. nogle er til mænd, nogle til kvinder, nogle til begge dele, og det er alt sammen okay, der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være transseksuel på, siger amos Mac. Ingen ved, hvor mange transmænd der findes, hverken i usa eller resten af verden. Tidligere har mænd, der skiftede køn til kvinde, været den mest kendte form for transseksualitet. Men at der var et behov derude, oplevede de to redaktører omgående. Kun et år efter sin debut har magasinet OP abonnenter på hele kloden. Og redaktionen har fået takkebreve fra overalt i verden fra Israel til Island. For mens det nok er blevet nemmere at leve åbent som transseksuel i mangfoldige storbyer som San Francisco og new York City, så findes der stadig mange mindre byer, både i usa og resten af verden, hvor vilkårene er nogle andre. jeg tror, vi ramte det rigtige tidspunkt med OP. Det første store behov for information er dækket nu, og bladet tager så et skridt videre og viser, at vi også har hele, gode liv og in- 5 ScoUt 30 år, bestyrer på en kaffebar Jeg er født i Texas, i byen Woodland. Hvornår skiftede du køn? Det var cirka tre måneder før, jeg flyttede til New York City, så det er godt seks år siden. Jeg boede i Atlanta, hvor alle kendte alle, og det føltes som et ret fjendtligt miljø. Jeg var den eneste, jeg kendte, der levede åbent som transmand. Alle havde en holdning og behov for at fortælle mig om den. Både min daværende kæreste og min bofælle havde skiftet køn, men de levede som mænd og havde ikke fortalt nogen i Atlanta om deres tidligere identitet. Da min bofælle flyttede til New York City, greb jeg chancen og tog med. Hvordan har reaktionen været i Texas? Min far havde det svært i begyndelsen, men nu har vi det bedre end længe. Min mor sagde: Jeg forstår det ikke, men jeg elsker dig uanset hvad. Og min søster har været fantastisk. Resten af familien lader mest, som om det aldrig er sket som om jeg altid har været en dreng. Jeg gik i gymnasiet på en kristen kostskole. For et par år siden tog jeg derned til et jubilæum. Der var ingen af de piger, jeg havde gået sammen med, som sagde noget som helst fornærmende. Jeg drak endda te med den dame, som havde ansvaret for vores sovesal, og alle var fulde af respekt og sagde, at jeg så godt ud. Man bliver virkelig overrasket nogle gange det er aldrig til at forudsige. Hvad er bedst og værst ved dit køn? Det bedste er, at mænd må spise så hurtigt og så meget, de vil. Vi må endda tale med mad i munden. Det værste er toiletterne. Dametoiletter er så hyggelige med sofaer og sæbe og veninder, der sludrer. Herretoiletter er klamme.
Før i tiden havde jeg ikke noget forhold til min familie. Jeg følte mig ikke som en søster eller niece eller datter. Black cracker 33 år, musikproducer og rapper Min mor arbejdede i hæren, så jeg er vokset op på amerikanske militærbaser i Alabama, Tyskland og New Jersey. Hvornår besluttede du at skifte køn? For mig er det vigtigste at forstå, at det kun er et fysisk skifte. Jeg er den samme person, som jeg altid har været, men nu justerer jeg et par ting ved min krop, som jeg ikke kan lide. Præcis som hvis man er overvægtig eller ked af sin hårfarve. I mange år var der en dialog i mit hoved, som jeg ikke forstod. Jeg voksede op i en meget religiøs familie og anede ikke noget om homo- eller transseksualitet, jeg kendte ikke engang de ord. I løbet af de seneste fire-fem år har jeg indset og forstået, hvad det handlede om. Det var som et frisk pust, men det er først for nylig, at jeg er begyndt på selve kønsskifteprocessen. Jeg har nogle operationer planlagt de kommende måneder, og min mor kommer for at støtte mig og være med. Hvordan har din familie reageret? Før i tiden havde jeg ikke noget forhold til min familie. Jeg følte mig ikke som en søster eller niece eller datter, så jeg lukkede dem alle sammen ude. Der kunne godt gå et år, uden at jeg ringede hjem. Nu taler jeg med min mor hver eneste dag. Jeg er blevet en rigtig mors dreng. Det har virkelig været den smukkeste gave. Hele min familie bor stadig i Alabama, så de er langt væk fra mit liv i New York, men jeg har været ret overrasket over, at både min mor og bedstemor vidste mere om transseksualitet end jeg. Jeg tror ikke, de altid forstår alting, men vi har en dialog og tager os god tid. Vores bånd har aldrig før været så tætte som nu.
amos 30 år, redaktør og fotograf Jeg voksede op i to forskellige forstæder til Philadelphia. Da jeg var teenager, var der ikke meget information at finde om transseksualitet. Hvis jeg havde haft de ressourcer og den adgang til viden, som findes i dag, var jeg nok sprunget ud flere år før, jeg faktisk gjorde det. Hvorfor fik du opereret dit bryst? Jeg følte, at hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg ikke kunne leve mere. Jeg ventede i rigtigt lang tid og forsøgte at finde andre måder at håndtere det på det at have en krop og et sind, der ikke passede sammen. Men til sidst blev jeg klar over, at der ikke var nogen anden udvej. Hvordan var det at vågne igen? Lige da jeg vågnede, føltes det, som om der sad en elefant på mit bryst: Et helt vanvittigt pres. Det er en stor operation, man får rekonstrueret hele brystet, og jeg var pakket ind i bandager. Det tog nogle måneder, før jeg helede og følte mig tilpas igen. Før havde jeg gået med et tykt bind om brystet. Det var varmt og ubehageligt, men det var den eneste fornemmelse, jeg havde kendt alt for længe. Da jeg endelig kunne gå udenfor i undertrøje på en varm dag, og mærke at tøjet sad på mig, som jeg følte, det altid burde have siddet det var virkelig stort. OrdbOg Transmaskulin, transmand, FTM (female-to-male, red.): Født som kvinde, men identificerer sig mere med det maskuline køn. Kan være tiltrukket af mænd, kvinder, andre transmænd eller af alle tre grupper. Kilde: Hudson s FTM Resource Guide teresser, der ikke handler om vores transidentitet. Vi laver film og skriver bøger, vi er læger og advokater, tatovører og tjenere og alt muligt andet, siger rocco Kayiatos. Transseksualitet er ikke noget nyt, understreger amos Mac. Den har fandtes til alle tider, men via nettet og de sociale medier er det blevet meget lettere at finde ligesindede, dele erfaringer og skabe sammenhold og også at sælge et blad. En pointe fra rocco Kayiatos mange skoleforedrag er, at man skal behandle en transseksuel, som man ville behandle sin svigermor, forklarer han med et grin. jeg siger altid: Stil ikke et spørgsmål til en transmand, som du ikke tør stille til din kommende svigermor, første gang du møder hende. Der er masser af mennesker, som frejdigt spørger: Hvad hed du egentlig, før du blev mand? Hvordan ser dine kønsorganer ud? Og jeg tænker altid: Hvorfor er det så vigtigt? De ville jo aldrig drømme om at spørge andre om det samme. Men fordi man er transseksuel, så er der en underlig forventning om, at man bare uden videre stiller op og svarer på hvad som helst. Den enkle, basale respekt er det allervigtigste. 12 Ud & Se j a n u a r 2 011
Geo 26 år, musiker Jeg voksede op i New York og New Jersey. Jeg var mest venner med drenge som barn, men jeg har været gennem mange forskellige faser. Som teenager havde jeg masser af veninder og så også selv ud som andre piger. Jeg har været heldig at have forældre og venner, der accepterer mig. Jeg tror ikke på, at man kan udviske eller slette, hvor man kommer fra. Jeg er stolt af min baggrund og af at være den, jeg er. Hvad fik dig til at tage beslutningen? Det var ikke en enkelt ting, det var noget, jeg havde tænkt over i lang tid. Jeg tror, det varierer fra person til person, men for mig føltes det naturligt. Når det gælder fysiske forandringer, er det en stor beslutning, fordi det har konsekvenser for resten af livet. Men jeg har aldrig sat spørgsmålstegn ved følelserne. Det er svært at forklare. Når andre har et køn og er godt tilfredse med at være mand eller kvinde, så spørger man jo heller ikke dem, hvorfor de har det sådan. Hvad var det bedste ved skiftet? Da jeg først begyndte på processen, var det en stor følelse, men også en meget stille følelse. Selvom det var synligt for andre, hvad der foregik, så var det for mig meget privat og personligt. Jeg er musiker og har turneret med mit band over det meste af verden. I begyndelsen spillede vi ofte for det homo- og transseksuelle publikum, men det gør vi ikke så meget mere. Nu er vi bare nogle fyre, der spiller for alle. Det er ikke, fordi jeg bevidst undgår det, men fordi jeg er interesseret i at spille musik, behøver det ikke at blive rodet sammen med andre sider af min identitet. Som hvid musiker spiller man jo heller ikke kun for hvide. Da jeg først begyndte på processen, var det en stor følelse, men også en meget stille følelse. j a n u a r 2 011 Ud & Se 13