12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Torsdag 8. november kl. 19.00 Dirigent: Antonio Méndez Vært: Jacob Riising Pr
Program Koncerthuset 2008/09 2012/13 2 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 3 HALLOWEEN-KONCERT Torsdag 8. november 2012 kl. 19.00 Richard Strauss (1864-1949), eller Solopgang (fra "Also sprach Zarathustra", op. 30, 1896) Varighed: ca. 1:35 Velkommen til med Musikariet og! Dirigent: Antonio Méndez Vært: Jacob Riising Koncertmester: Johannes Søe Hansen Manuskript af Rasmus Ladefoged og Jacob Riising Koncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) Tak til FrederiksbergFonden for generøs økonomisk støtte i forbindelse med koncerten og Musikariets aktiviteter i øvrigt. Harry's forunderlige verden (fra "Harry Potter Suite", 2001) Varighed: ca. 5:20 Aram Khatjaturjan (1903-1978) Sabeldans (fra "Gajane", 1942-1957) Varighed ca. 2:30 Camille Saint-Saëns (1835-1921) Danse macabre, op. 40 (1874) Varighed ca. 7 Nimbus 2000 (fra "Harry Potter Suite", 2001) Varighed ca. 2:30 Edvard Grieg (1843-1907) I Dovregubbens hal (fra "Peer Gynt", op. 23, 1874-75) Varighed ca. 2:45 Sergej Prokofjev (1891-1953) Montagues og Capulets (fra "Romeo og Julie", op. 64, 1936) Varighed ca. 3:50 rolle: Orglet - Indleder hele stykket med en meget dyb tone. Orglet er det eneste instrument, hvor der spilles med både hænder og fødder. Den indledende tone her spiller organisten fx med venstre fod. rolle: I Harrys forunderlige verden er det alle temaerne fra Harry Potter og De Vises Sten, der blandes sammen, så her er det alle instrumenterne i orkestret, der er i sving. Richard Strauss: Also sprach Zarathustra Den tyske komponist Richard Strauss skrev i 1896 værket Also sprach Zarathustra. Starten af værket beskriver en majestætisk solopgang, en fødsel af et univers, og er blevet brugt i alt fra film som Rumrejsen 2001, i DRs X-Faktor til 1970 ernes rockkoncerter, hvor Elvis Presley brugte det som fast indledning på alle sine koncerter. John Williams: Harrys forunderlige verden Den amerikanske komponist John Williams er blevet verdensberømt for sin musik til film som fx Star Wars, Indiana Jones, Jurassic Park, E.T. og så selvfølgelig den fantastiske musik til de første tre Harry Potter-film. Hans musik har været nomineret til en Oscar 47 gange og har vundet hele fem gange! John Williams fortæller selv, at god filmmusik skal understrege det, der sker i filmen, mens musikken spiller, og samtidig rumme hele filmen i sig. Når man hører musikken til Harry Potter-filmene, skal det fx hele tiden være tydeligt, at musikken er skrevet til en film, der foregår i en magisk verden. Aram Khatjaturjan: Sabeldans Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producenter: Henrik Overgaard Kristensen og Dorte Bennike Hedwigs Tema (fra "Harry Potter Suite", 2001) Varighed ca. 5:20 Producer: Morten Mogensen Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt rolle: Paukerne De store, dybe trommer, der både virker som tromme og bas i et symfoniorkester. Paukerne spiller under hele dansen og holder rytmen for orkestret. Det er derfor vigtigt, at paukisten (den musiker, der spiller pauker) har god kontakt med dirigenten. Sabeldans er en del af Gajane, der er skrevet af den armenske komponist Khatjaturjan i 1942. Sabeldansen er en dans, hvor unge mænd danser en krigerdans, mens de fægter med deres sværd. Det er et af den klassiske musiks allerstørste hits og er blevet brugt mange andre steder end i koncertsale: Det er fx brugt i film, der er lavet rockmusik over det og så er det noget af den musik, der bruges allermest i cirkus!
Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 4 Torsdagskoncert Koncerthuset 2008/09 2012/13 5 Camille Saint-Saëns: Danse macabre Sergej Prokofjev: Montaques og Capulets rolle: Violin og xylofon Violinen bliver ofte brugt som Dødens eller Djævlens 'lyd'. For et par hunderede år siden troede mange mennesker, at violinen var et djævleinstrument. Og de meget religiøse mente, at violiner skulle brændes, og at man ikke burde invitere violinspillere ind i sit hjem. Xylofonerne bruges som lyden af alle de raslende skeletters knogler, der slår mod hinanden i dansen. Den franske komponist Camille Saint-Saëns skev Dance macabre i 1872. Historien foregår på Halloween, aftenen hvor det overnaturlige og de døde kommer på besøg hos de levende. Ved midnatstid på kirkegården kalder Døden de døde op af deres grave. Døden spiller på sin violin, mens de døde danser dødedansen. Skeletterne danser med Døden hele natten, indtil hanen galer og det bliver morgen. Så må de skynde sig tilbage i gravene, inden solen står op. rolle: De dybe instrumenter, cello, kontrabas, fagot, kontrafagot, basklarinet, basun og tuba. Prokofjev har brugt de dybe instrumenter til at gøre musikken særligt mørk og dyster for at beskrive, hvor magtfulde og alvorlige de to familier er, og hvor inderligt de hader hinanden. Rusland er et land med stor musik og dygtige musikere. Og fra Rusland kommer nogle af verdens mest berømte komponister. Sergej Prokofiev er en af dem. Han skrev musikken til balletten Romeo og Julie i 1936. Balletten er lavet over den engelske forfatter William Shakespeares historie om Romeo og Julie. Romeo og Julie er to unge elskende, der ikke kan få hinanden, fordi deres familier ikke kan enes. Det er en meget sørgelig historie, der ender med, at både Romeo og Julie dør. Montaque og Capulet er navnene på de to familier, der er i krig med hinanden. Man kan høre på musikken, at der er tale om nogle meget alvorlige mennesker med stor magt og styrke. John Williams: Nimbus 2000 rolle: Træblæserne I Nimbus 2000 er det alle træblæserne, der træder frem. Læg især mærke til de dybe træblæsere, basklarinetten, fagotterne og kontrafagotten, der undervejs skal spille nogle meget hurtige passager. rolle: Fagot Fagotterne starter hele stykket. Det er dem, der er de første små, listende trolde. Fagotten bliver i øvrigt tit brugt som trold, bl.a. i tegnefilmen "Valhalla", hvor fagotten bruges til jætteungen Quarks tema. John Williams har selv fortalt, at han gerne ville lave en musik, der på én gang er meget helteagtig og udstråler Harrys mod og talent samtidig med, at man kan høre på tempoet i musikken, hvor hurtigt en Nimbus 2000 kan flyve. Edvard Grieg: I Dovregubbens hal I Dovregubbens hal er skrevet af den norske komponist Edvard Grieg i 1875. Det blev skrevet til Henrik Ibsens teaterstykke Peer Gynt, der handler om den unge mand Peer Gynts lange rejse: I norsk folketro er Dovregubben en mægtig troldkonge, der hersker over de underjordiske væsener. Peer Gynt er kommet til troldkongen Dovregubbens rige og har forelsket sig i Dovregubbens datter. Peer Gynt vil gerne giftes med hende, men Dovregubben stiller en betingelse: Hvis Peer vil giftes med datteren, må han blive til en trold. Da det for alvor går op for Peer, hvad det vil sige at blive til en trold, ombestemmer han sig og prøver at flygte fra troldkongens rige. Troldkongen Dovregubben er rasende og sender troldene efter Peer for at tvinge ham til at blive hos kongedatteren. I musikken beskrives det, hvordan troldene en efter en kommer listende, og til sidst er der en hel hær af arrige trolde, der jagter Peer. rolle: Celeste og violin Celeste er en form for klokkespil, man spiller på som et klaver. Celeste kommer af ordet himmelsk, og instrumentet har en næsten overjordisk klang med sin fine klokkelyd. Derfor bliver celeste tit brugt, når der skal beskrives noget magisk. John Williams har selv sagt, han synes, at lyden af et celeste passer godt til smukke, hvide, svævende uglefjer. Violinerne spiller hurtige skalaer op og ned, mens celestet spiller. Det giver en stemning af noget flyvende eller svævende lidt ligesom lyden af vind, der blæser. John Williams: Hedwigs tema Hedwig er Harrys smukke, hvide sneugle. Hedwigs musiktema var det allerførste tema, John Williams skrev, og det tema, der endte med at blive hovedtemaet i filmen. Det bliver brugt i alle Harry Potter filmene også de film, der har en anden komponist end John Williams. Hedwigs tema er både uglens tema og indledningsmusikken til den allerførste Harry Potter-film. Derfor skulle John Williams lave et tema, som på én gang lød som en smuk, flyvende sneugle og passede til en eventyragtig film om magi og trolddom. John Williams valgte at skrive en lidt sørgelig, smuk, mørk vals,; både for at vise den lidt dystre stemning i filmene (Harry, der har mistet sin mor og far) og eventyret i historien. Det magiske fik han frem ved at lade celestet spille melodien.
Biografier Koncerthuset 2012/13 6 Biografier Koncerthuset 2012/13 7 Dirigent Antonio Méndez Orkester Antonio Méndez (f. 1984) begyndte sin musikalske karriere med at spille klaver og violin. I 2011 færdiggjorde han sin bachelorgrad i orkesterdirektion ved Berlins Universitet for musik og scenisk kunst. Méndez har dirigeret orkestre som Berliner Symfonikerne og Neubrandenburger Filharmonikerne og er inspireret af dirigenter som blandt andre Lopez-Cobos, Gonzales og Mena. Antonio Méndez deltog i maj i år i den prestigefyldte Malko Konkurrence her i Koncerthuset, hvor han opnåede en flot 2. plads. Malko-konkurrencen afholdes hvert tredje år, og en god placering i konkurrencen har vist sig at være et afgørende karrierespringbræt for adskillige unge dirigenter verden over. er Danmarks nationale symfoniorkester. Det er grundlagt som radioorkester i 1925 i forbindelse med DRs begyndelse og består i dag af 99 musikere. Orkestret hører hjemme i Koncerthuset, en af Europas mest spektakulære koncertsale, som blev indviet i 2009. giver 70 koncerter om året. De ugentlige Torsdagskoncerter er en unik koncertrække, der har fundet sted siden 1932. Hver uge sendes orkestrets Torsdagskoncerter i dansk radio og tv. Derudover arbejder orkestret med at forny den klassiske musiks koncertformer. Det sker bl.a. ved de uformelle og populære Metrokoncerter, som publikum kan besøge på vej hjem fra arbejde. Arrangør DR Musikariet Vært Jacob Riising Jacob Riising er tv-vært, forfatter og foredragsholder I som er her i aften, vil sikkert først og fremmest kende ham fra DRs Ramasjang-kanal. Jacob har mange års erfaring som vært på diverse musikprogrammer som Danish Music Awards, MGP, og senest DR2 s Landeplagen. Om sommeren slår han sine folder som omrejsende cirkusartist i det populære Cirkus Summarum. Jacob stiftede for første gang bekendtskab med den klassiske musikverden i 2009, da han var vært i talentprogrammet Spil for livet DR2 s konkurrence for helt unge, klassiske musiktalenter. Sidste år stod han så selv foran dommerpanelet, da han deltog i Maestro-konkurrencen i 2011. DR Musikariet er DRs nye børnemusik-tilbud for børn fra tre år og opefter. DR Musikariet samler Koncerthusets tilbud til børn og unge, fra skoletjeneste og børnekoncerter til eksperimenterende workshops eller musikalsk leg for børn i alle aldre. Kommende arrangementer for børn og unge i Koncerthuset: DR Jul med Sigurd:, DRs kor, Sigurd og Bjørnen Bjørn er igen klar til at tænde julelys i børnenes øjne! Det er i Koncertsalen 16. december kl. 13, 15 og 17. Middle East Peace Orchestra: Rejs med DR Musikariet til det magiske, musikalske Mellemøsten. Der må synges, danses og klappes med i Koncertsalen 8. januar 2013 kl. 17. Børnenes Big Band: DR Big Bandet får besøg af Sofie Lassen-Kahlke og Master Fatman ved en koncert fyldt med superhelte, humor, overraskelser og jazz. Det er 26. januar 2013 kl. 13. Musikalske fortællinger: Filmmusik, magiske labyrinter, volapyk og populære klange. Børnene er selv med til at skabe musikken og fortællingen, når fire nutidige komponister giver deres bud på musikalske fortællinger for børn anno 2013. Det er 13. og 14. april 2013 kl. 10-14. Orkesterfestivalen: Ungdomssymfoniorkestre fra hele landet er på scenen i Koncertsalen 23.februar 2013. Læs mere og køb billetter på dr.dk/koncerthuset. Musikariets skoletjeneste tilbyder skoleelever besøg i DR Symfoniorkestret og DR Big Band. Information og tilmelding for Grundskolen via www.skoletjenesten.dk, og for øvrige uddannelsesinstitutioner direkte til projektleder Dorte Bennike på mail til dobe@dr.dk.
Adresse: Emil Holms Kanal 20 0999 København C Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Emily Fowler Jan Rohard Alexandre Zapolski Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj Elna Carr 2. violin Elisabeth Dingstad Bodil Kuhlmann Ludmila Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Andreas Roslund Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Reinhold Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Brandt Katarzyna Bugala Alexander Butz Cello Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Olof Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Mads Lundahl Kristensen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Gerrit Hamacher Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Jørgensen Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani Obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Sven Buller Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Fagot Audun Halvorsen Sebastian Uno Stevensson Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Joris Frans Jozef De Rijbel Basun Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Christian Bay Harpe Caitríona Yeats Klaver/Celeste/ Orgel Per Salo Pauke René Mathiesen Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Christian Utke Schiøler Mads Hebsgaard Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso