Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 9. januar 2016



Relaterede dokumenter
Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 10. januar 2015

Samfundsfag, niveau C Appendix

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk :05:45

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 11. januar 2014

Özlem Cekic: Venstrefløjen er god til ølkassetaler men mangler visioner for integration af flygtninge 10:20:46 - Ugebr

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Mandag den 29. juni 2015, 05:00

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 28. januar 2012

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet juni 2014 (Det talte ord gælder)

Hasle Møllevangen Nyhedsbrev april 2016

Byrådsmøde 21. januar Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Årsplan for Københavnsbestyrelsen

Ved udgangen af 2015 har vi 90 medlemmer fordelt på 34 A-medlemmer, 11 B-medlemmer, 35 C- medlemmer og 10 SFU-medlemmer.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Tlf.

Landsmødet den 11. og 12. september september 2010

Aftale om Danmark i Europol

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Referat fra Generalforsamling i SF-Gladsaxe Partiforening fredag den 13.marts 2015

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Jeg hedder Anna. Jeg er 29 år gammel, bosat på Amager og arbejder som bibliotekar.

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

Årsmøde Dirigenterne kunne konstatere at årsmødet var lovligt indvarslet efter 4, cirkulære udsendt den

Harald Børsting 1. maj 2014

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk :15:42

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

2019 LÆS I DENNE UDGAVE:

Indenfor fem til ti år kan det her erhverv være helt væk

Tillykke med, at Roskilde har fået en plads for anstændighed. Tillykke med det enorme arbejde,

Formandens beretning Generalforsamling, Landsbyen, 13. april 2011 i Bramdrupdam Hallerne.

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Beretning generalforsamlingen 2013

Formandsberetning 2008

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

Forslag til behandling

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

(Det talte ord gælder)

TAK. Nr årgang

C-Nyt Gladsaxe. Det handler om frihed!

MGP i Sussis klasse.

Grundejerforeningen i Lodshaven

Formandens beretning ved generalforsamlingen d Der er sket rigtig mange ting siden sidste generalforsamling.

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

Valgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016

Nordvest. Bestyrelsens beretning for 2011

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

51 Houborgere drog forventningsfulde med bus til København, den 6.5. kl præcis fra Askelunden.

1. maj tale Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Lizette Risgaard 1. maj 2014

OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00

Side 1 af 6. Teglværksgade København Ø. Tlf analyse@cevea.dk

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

1. maj-tale LO s næstformand Lizette Risgaard

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. 1. maj Marie-Louise Knuppert, Samsø. Indledning: Kæden

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

Referat af DGI Fyns årsmøde d. 11. marts 2016

Socialdemokraterne på Nordfyn. Dato 12. januar 2010

Referat Ordinær Generalforsamling 2008 Grundejerforeningen Æblehaven onsdag den kl hos Janne og Tonny

NYT NYHEDSBREV FRA LO HOVEDSTADEN

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk :15:42

Formandens beretning 2015

DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

NR. 136 December 2006

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015

Baggrund for dette indlæg

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Retsudvalget L 107 Bilag 4 Offentligt

Sag 12 og 13 hhv. Styrkelse af handicapområdet for børn samt forslag fra Venstre om styrkelse af handicapområdet i Aarhus Kommune

OK-håndbogen. Inspiration og overblik til dig, der er tillidsrepræsentant eller ansat i en fagforening eller LO-sektion

Nye standpunkter og 2020-forlig

6. Forretningsorden: Lars laver et udkast til næste UU-møde samarbejde med Mehmet.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Fredag den 29. januar 2016, 05:00

I morgen stemmer Danmark

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Transkript:

1 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 9. januar 2016 Bestyrelsens beretning for året 2015 til generalforsamlingen den 9. januar 2016. Kære medlemmer. Så er der gået et år igen, og vi er atter samlet, ikke kun for at se tilbage på året, men også for at kigge lidt ud i fremtiden. Vi har været gennem et folketingsvalg med efterfølgende regeringsskifte og formandsvalg, og sidst på året var vi gennem en EU debat og folkeafstemning om det danske retsforbehold, så der burde være nok at snakke om i dag. Vi begynder som sædvanlig med at kigge lidt ud i den store verden. Det der sker derude har jo også stor betydning for os her i vores lille land. Det er terroraktioner, flygtningestrømmen og spændinger i Mellemøsten og i Korea, der fylder voldsomt meget lige nu. Et par dage før vores generalforsamling for et år siden, havde vi netop oplevet angrebet på avisen Charlie Hebdo i Paris, hvor to terrorister trængte ind på redaktionen, og skød dem der var der. Kort efter kom angrebet på Krudttønden på Østerbro den 14. februar, hvor filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt, og angrebet dagen efter på den jødiske synagoe i Krystalgade, hvor vagten Dan Uzan blev dræbt. Sidst på året oplevede vi de forfærdelige angreb i Paris fredag den 13. november, hvor 127 tilfældige franskmænd blev dræbt. Islamisk Stat tog ansvaret. Forfærdeligt for dem der bliver ramt, men det er vigtigt vi fortsætter med at leve vores liv, ellers er det jo terroristerne der vinder. Jeg tror ikke det er en kamp der bliver afsluttet i vores generation og måske heller ikke i den næste. Det er en kamp mod ekstremt yderligtgående islamister, som kun kommer i den rigtige himmel, hvis de dør i kamp. Jeg berørte også de mange flygtninge i min beretning sidste år, men problemerne er ikke blevet mindre siden. Flygtningestrømmene har ikke været så store siden 2. verdenskrig, men så længe man ikke får løst konflikterne rundt om i verden, og det er især Mellemøsten, vil der være flygtninge. Vi skal selvfølgelig hjælpe dem i det omfang vi kan, men vi kan ikke her i lille Danmark frelse hele verden. Det eneste rigtige er, at vi må være fælles her i Europa om at hjælpe dem, men det har vist sig endog meget vanskeligt at blive enige om det landene imellem. Der er lande som stort set ikke tager nogen flygtninge i forhold til deres størrelse, og nogen der har taget langt flere, og det har så medført, at hvert land begynder at lave sine egne begrænsninger. Vi har sidst set det ved grænsekontrollen til Sverige, som så har medført øget grænsekontrol mod Tyskland, og de laver også mere grænsekontrol mod Østrig, og det er absolut ikke den slags restriktioner internt mellem Eu

2 landene der løser problemerne, men kun udstiller, at EU ikke er i stand til at samarbejde om løsninger. Danmark er nok heller ikke det land der har medvirket positivt til løsninger. Der er meget delte meninger herhjemme om, hvor mange vi kan hjælpe. Dansk Folkeparti vil have lukket grænserne helt, og ovre i den anden grøft vil man stort set hjælpe dem alle. Vi skal selvfølgelig ikke modtage flere, end vi kan sikre de får en ordentlig behandling. Vi har strammet reglerne flere gange, og vi har også lavet restriktioner sammen med Lars Løkkes regering, og det er noget af det der deler vandene også her i partiet her. Hvor går grænsen for hvordan vi kan behandle andre mennesker? Dem vi tager imod og giver asyl skal vi selvfølgelig også give chancen for at blive integreret og blive en del af vores samfund. Men det er ingen let opgave. Der pågår også et arbejde her i kommunen med det, og det vil Kim komme nærmere ind på. Men der er nogle af de tiltag Løkkes regering har gennemført, som ikke gør det nemmere. Integrationsydelserne er sat væsentligt ned, og det gør det sværere for dem at komme ud og betale en husleje, og det er jo en væsentlig del af integrationen at komme ud i egen bolig. Der er heller ingen tvivl om, at man først rigtigt lærer at tale dansk, når man kommer ud i samfundet og på arbejdsmarkedet. Det gør man ikke bare ved at gå til danskkurser, når man bor i et asylcenter, og dermed kun taler sit eget sprog her. Det er et af paradokserne, at det er svært at lære dansk, før man kommer ud i et job, og det er svært at få et job før man har lært dansk. Flere steder i verden stiger spændingen i stedet for at komme tættere på fred. I Mellemøsten snakker Saudi Arabien og Iran ikke sammen mere efter en række henrettelser i Saudi Arabien, hvor en enkelt systemkritiker røg med. I Asien provokerer Nordkorea igen med sprængning af en atom- eller brintbombe, og dermed er forholdet til nabolandene forværret igen. Efter mange gætterier blev der endelig udskrevet folketingsvalg til den 18. juni. Resultatet blev som i ved, at Lars løkke dannede en ren Venstre mindretalsregering, til trods for de blev valgets store tabere og mistede 13 mandater. Men blå blok kunne tælle til 90, og det er jo som bekendt nok til et flertal. Det var med hjælp fra valgets store vinder Dansk Folkeparti, som vandt 15 mandater, men som ikke var parat til at indgå i en regering og tage et ansvar, hvilket nok ikke kom bag på så mange. Vi fik et fornuftigt valg og vandt 3 mandater og blev igen det største parti. Vores kandidat Dan Jørgensen blev da også valgt ind, og fik et flot valg med 14.874 stemmer og topscorer på Fyn. 3750 flere end nr. 2 Pernille Skipper. Men de store tabere i rød blok var de radikale og SF, og selvom Alternativet kom ind med 9 mandater var det ikke nok til et rødt flertal igen. Der gik ikke lang tid, før det kunne mærkes der var kommet en anden regering. Kontanthjælpsydelser blev sat ned, Integrationsydelser blev sat ned. De har jo aldrig lagt skjul på, at vejen til at få fok i arbejde er at tage penge fra dem, selvom alle erfaringer viser at det ikke virker sådan. De er også godt i gang med at rulle alle de gode tiltag for vores miljø og natur tilbage, som Dan fik gennemført i sin ministertid, men det tænker jeg han vil berøre lidt senere, når han kommer på.

3 Et andet resultat af valget var også, at Helle meddelte hun stoppede som formand. Flere mente det var en forhastet beslutning at tage allerede på valgaftenen, men det var jo hendes afgørelse. Ny partiformand blev Mette Frederiksen. Det lå i kortene, og hun blev da også valgt uden modkandidater på den efterfølgende kongres. Mette er en helt anden type end Helle, og det bliver spændende at se hvad hun kan drive det til frem til næste folketingsvalg. Det er jo kredsen der er ansvarlig for, planlægger og skaffer økonomi til valgkampen for vores folketingskandidat. Det er kredsens hovedopgave. Men det er første gang vi i partiforeningen har været involveret så meget i en valgkamp til et folketingsvalg. Der blev lagt et kæmpearbejde fra alle sider, og vi fik hængt flere plakater op end nogensinde før (kvaliteten var dog ikke lige god), vi fik afviklet flere arrangementer ved torvemarkeder og by night, vi fik omdelt foldere til stort set alle husstande og vi var også rundt i den sidste uge til yderområderne. Vores kredsformand havde lavet et stort stykke arbejde med planlægningen lang tid forinden, og selve afviklingen af valgkampen de sidste tre uger var organiseret på en lidt anden måde end tidligere. Ansvaret og opgaverne var beskrevet og delt ud på kredsformanden, Lasse som kampagneansvarlig og Dans egen rådgiver. Kredsen har lavet en evaluering af hele arbejdet, og den vil indgå ved planlægning af næste valgkamp. Den 3. december blev der gennemført en folkeafstemning om vores retsforbehold. Et stort flertal i Folketinget havde besluttet, at befolkningen skulle spørges om vores retsforbehold skulle ændres til en tilvalgsordning, hvor vi selv kunne bestemme hvilke dele af EU samarbejdet indenfor retsområdet vi ville deltage i. Tilsyneladende en fordelagtig aftale, som kun England og Irland har kunnet få. Mange havde den opfattelse, at den blev bare stemt hjem. Men sådan gik det jo som bekendt ikke. Resultatet blev at 46.9% stemte ja, mens 53.1% stemte nej, og det blev en uventet høj valgdeltagelse på 72%. Valgkampen fik hurtigt en drejning, og kom til at handle om andre ting. For eller imod EU og flygtninge. Vi må nok indrømme at vores valgkamp ikke var den bedste vi har ført. Det var også meget svært hos os selv, at få opbakning til aktiviteterne. Den var bundet op på Europol, politisamarbejdet, både vores plakater og foldere, men Dansk Folkeparti var hurtigt ude med, at det kunne vi nemt lave en parallelaftale med EU om bagefter, selvom vi beholdt vores forbehold, og det var de tilsyneladende gode til at overbevise folk om. Efterfølgende har vi jo allerede konstateret, at det ikke er tilfældet. Vi får ikke den samme aftale, og vi sidder ikke med ved bordet når den bliver forhandlet på plads. Et argument fra nejsigerne var også, at der skulle flere beslutninger væk fra EU og til folketinget. Men det blev jo faktisk lige modsat. Vi skal nu forhandle hver enkelt ting med EU, i stedet for tilvalgsordningen, hvor vi kunne beslutte det selv i folketinget. Flere politikere udtalte endog, at de ikke havde tillid til, at give folketinget den kompetence.

4 Et paradoks at et stort flertal i folketinget samt fagforeninger, arbejdsgivere og mange andre organisationer anbefalede et ja, men befolkningen sagde nej. Mange stemte ikke som ved folketingsvalget, og vi må også erkende, at mange hos os selv ikke stemte som partiets anbefaling. Der er ingen tvivl om, at vi har en stor opgave med at få EU på dagsordenen, til trods for at 80% besluttes i EU men kun 20% i folketinget. Til vores møde i Kuplen, hvor Christel deltog og fortalte hvad der var op og ned på det hele, kunne vi kun samle ca. 15 deltagere. Det giver stof til eftertanke. Efter generalforsamlingen sidste år konstituerede vi os med Bruno Staffensen som næstformand og Anette Lykke som sekretær. Der har ikke været udskiftning i bestyrelsen i løbet af året. Vi er 15 i bestyrelsen og 3 suppleanter. Suppleanter deltager på lige fod med øvrige bestyrelsesmedlemmer og har adgang til de samme materialer. De har dog ikke stemmeret, men der er ikke tradition for at vi stemmer i bestyrelsen. 9 bestyrelsesmøder er afholdt. 1 sammen med A-gruppen. Vi bruger en del tid på det organisatoriske arbejde, men vi har dog forsøgt at bruge lidt mere tid på politiske drøftelser, og det er da også lykkedes på flere af møderne. Vi har også mulighed for at deltage i A-gruppens møder i lighed med alle medlemmer. Vi indgik i budgetforlig for 2016. Det havde vi sagt ja til, hvis vi fik nogle af vores mærkesager med, men det kommer Kim nok lidt mere ind på. Vi har også deltaget i partiets kongres i september i Ålborg. Vi har 3 delegerede, og det var Bruno, Jan og Rikke der deltog. Jeg vil ikke komme nærmere ind på det her, da Rikke har skrevet et glimrende indlæg i vores sidste blad om den. Men jeg vil blot nævne, at her blev Mette Frederiksen officielt valgt som ny formand, og man besluttede at vi skal have et nyt principprogram, og arbejdet blev skudt i gang. Dan Jørgensen er formand for det udvalg der skal forestå arbejdet frem til kongressen i 2017, hvor det skal vedtages endeligt. Det er altid en oplevelse at deltage i kongresser, og man kommer hjem med fornyet energi og lyst til det politiske arbejde. Vi har stadig en ambition om at få vores politiske udvalg til at fungere optimalt, og dermed have værdi for vores medlemmer i de stående udvalg under kommunalbestyrelsen. Det er udvalg der skal fungere som sparringspartnere og også komme med input til vores medlemmer i A gruppen. Der er medlemmer nok, der har lyst til dette arbejde, men det er vigtigt at vores folkevalgte også prioriterer tid til disse, da grupperne ikke har nogen værdi uden deres deltagelse. Vi har et kommunalpolitisk udvalg her i kommunen. Det er et udvalg under LO Odense, og her sidder repræsentanter fra de forskellige fagforbund og nogle tilforordnede. Fra os deltager Bruno Staffensen, Jesper Knudsen, Klaus Hummelhoff og undertegnede. Vi har forsøgt at få stablet nogle aktiviteter på benene, blandt andet et debatmøde i forbindelse med folketingsvalget, men det lykkedes ikke at få det op at stå. Vi vil arbejde for, at få det til at lykkedes lidt mere i 2016.

5 Vi har i 2015 deltaget i de sædvanlige 1. maj arrangementer her i kommunen. Morgenappel hos 3F i Søndersø kl. 7.45 med kaffe og flere talere. Fest i Bogense til middag og vi prøvede igen et mindre arrangement i Otterup sidst på dagen. 1. maj arrangementet i Bogense har helt sit eget udvalg, og her sidder repræsentanter fra LO, 3F, AOF, SF, EL og så os, og det har også sin egen økonomi. 3F står for arrangementet om morgenen og vi står selv for arrangementet i Otterup, men vi er fælles om annoncering til alle tre møder. Vi regner med at aktivitetsniveauet bliver det samme i år, og vi har i arbejdsgruppen afholdt det første planlægningsmøde i november måned. Vores aktivitetsudvalg har været i aktion, og det har primært været i forbindelse med valgkampen til folketingsvalget og til afstemningen om retsforbeholdet. Vi har dog også afholdt et medlemsmøde om kommunens budget for 2016 og deltaget den ene dag i rosenfestival i Bogense, men derudover er det ikke rigtig lykkedes at få andre aktiviteter afviklet. Det har desværre ikke været muligt at samle kræfter og opbakning til andre ting såsom by night og gadearrangementer. Vi arbejder videre med at se, om vi kan strukturere arbejdet på en måde, så vi bedre får bestyrelsen, A-gruppen og jer medlemmer involveret i vores aktiviteter og arrangementer. Vi har fået udgivet to medlemsblade i løbet af året som planlagt. Nr. 1 kom sidst i april og nr. 2 i oktober. I april bladet havde vi afsat 4 sider til Dan og bladet blev også brugt i valgkampen. Vi havde den positive oplevelse, at til begge blade kom der mere stof, end der lige var plads til. I stedet for at sortere en del fra valgte vi at udvide bladene til 20 sider, og ikke 16 som vi havde planlagt med. I stedet for de to store blade vil vi derfor foreslå, at vi går tilbage til tre mindre blade om året. 2 blade på 16 sider og et sommernummer på 12 sider. Vi besluttede også sidste år, at sætte mere fokus på vores nyhedsbreve. De har kortere produktionstid, og vi kan få nyheder ud hurtigere. Vi fik da også sendt 5 A nyt ud, men vi har en ambition om at gøre det bedre end det. Vi skal blandt andet have en snak med vores medlemmer i kommunalbestyrelsen om at levere stof fra de enkelte udvalg til jævnlige nyhedsbreve. Vi har dog stadig en udfordring med at få dem ud til jer der ikke har en mailadresse, men det arbejder vi videre med. Vi får stadig bladet trykt hos Blæsbjerghus i Morud, og det er fortsat en opsætning og kvalitet vi er tilfredse med. Vores hjemmeside trænger til en ansigtsløftning, som vi tidligere har talt om, men det er ikke lykkedes at finde en til at hjælpe os med det endnu. Jon passer den fint, og sikrer den er opdateret med de nyheder han får. Men måske er det ikke hjemmeside vi skal satse på, men mere de sociale medier.

6 Vi har nu 220 medlemmer. Det er en nedgang på 5 fra sidste år. Vi har dog også fået en halv snes nye medlemmer i løbet af året, og det er DSU medlemmer og nye medlemmer. Dem der forsvinder er primært dødsfald, restance og et par direkte udmeldelser. Vores medlemsliste er opdelt i 143 fuldtbetalende, 69 er på nedsat kontingent, 7 er DSU er og vi har 1 æresmedlem. Vi arbejder i vores medlemsudvalg på at lave noget materiale om vores partiforening, som vi kan give de nye medlemmer, udover det de får fra partikontoret. I det hele taget vil vi forsøge at blive bedre til at tage mod de nye, og få dem inddraget i vores forening. Vi arbejder også fortsat videre med at få alle med på vores maillister, så vi kan sikre en hurtigere kommunikation. Er du ikke med endnu så sig lige til. Vi har også et mødeudvalg, og det fungerer upåklageligt. Det er dem der sørger for de praktiske ting som mad og drikkevarer til vores arrangementer. De gør bare det de får besked på. Det er en fornøjelse ikke at skulle tænke på det, sammen med alle de andre ting til møderne. Til slut vil bestyrelsen og jeg gerne sige tusind tak til alle der støtter os og vores arbejde. En stor tak til vores samarbejdspartnere kredsbestyrelsen, LO, 3F, AOF samt vores folkevalgte i kommunalbestyrelsen, Regionsrådet og Christiansborg for et godt samarbejde gennem året, og også tak for lån af lokaler hos 3F. Og sidst men ikke mindst vil jeg også rette en stor tak til min bestyrelse for et godt samarbejde gennem året. Det er altid en fornøjelse at være sammen med jer. Jeg synes vores møder foregår i en positiv ånd, og vi har altid en god og konstruktiv dialog omkring tingene. Tak for det.