Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117055 Formularens ID: 494 Sendt til: far@indmus.dk Sendt: 15-12-2010 12:22 ------------------------ MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en e-mail vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer 21101 FRM CVR-nummer 29188416 Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Industrimuseet Frederiks Værk e-mail far@indmus.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Torvet 18-20 Postnummer By 3300 Frederiksværk MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling inden for sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår i nyere tid. Museets ansvarsområde er nyere tid, med følgende specialer: Fabriks- og industrivirksomhed indenfor Halsnæs Kommune samt Knud Rasmussens liv og virke nationalt og internationalt. Museets geografiske ansvarsområde er Halsnæs Kommune.
Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel museets egen forskning som anden forskning baseret på museets samlinger. Industrimuseet Frederiks Værk er et kulturhistorisk museum for hele Halsnæs Kommune. Det opnåede statsanerkendelse i 2004. Museet står for en spændende nytænkning af museumsbegrebet. Det er vores vision at udvikle en moderne fremadrettet virksomhed med fokus på Frederiksværks enestående industrihistorie. Ambitionen er desuden at udvikle et musealt koncept: "Museum uden mure", rettet mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og udland. Industrimuseet vil nytænke museumsbegrebet og nedbryde de traditionelle grænser mellem udstillinger, formidling og magasiner. Gennem en konsekvent inddragelse af byrummet og kulturlandskabet vil museet arbejde for at engagere alle borgere i Halsnæs Kommune i egnens fælles fortællinger. Det er museets mission, at gøre Halsnæs Kommune til et kulturelt fyrtårn i Nordsjælland samt at bidrage til at gøre Halsnæs Kommune kendt for sin industrikultur, nationalt og internationalt. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk vil arbejde tematisk med sine visioner: Fagligt fundament: Det er Industrimuseet Frederiks Værks ambition, at fortsætte med at styrke det faglige grundlag og engagement gennem en fokuseret og aktiv indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling. Planlægning og samarbejde: Industrimuseet Frederiks Værk vil styrke og udvikle samarbejdet omkring planlægning mellem museet, borgerne og kommunens planlæggere. Økonomi: Industrimuseet Frederiks Værk vil udvikle sig til en bredviftet virksomhed, og vil gennem offentlige tilskud, en betydelig egenindtjening samt fundraising, sikre at museet får en sund og stærk økonomi. Fysiske rammer: Industrimuseet Frederiks Værk vil sikre velegnede lokaler med tilhørende servicefunktioner som ramme for udstillinger og borgervendte aktiviteter, idet vi anser det for forudsætningen for at formidle kommunens industrikultur, kulturmiljøer og historie med gennemslagskraft. Socialt ansvar: Det er Industrimuseet Frederiks Værks mål at udvide sine aktiviteter og sit personale. Det kan blandt andet ske ved, at museet påtager sig et socialt ansvar, ved at inddrage samfundets svageste grupper og i øvrigt at være socialt og etnisk inkluderende. Formidling: Industrimuseet Frederiks Værk vil udvikle en moderne fremadrettet virksomhed med fokus på områdets enestående industrihistorie. Vi vil udvikle vores eget museale formidlingskoncept rettet mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og
udland. Vi vil samarbejde med alle relevante kræfter og gøre Halsnæs Kommune til et kulturelt fyrtårn. Vi vil være en nøgleaktør i arbejdet med industrikulturarven i Halsnæs Kommune. Industrikulturen er den vigtigtigste ressource både set i forhold til formidlingen og sikringen af byens bygningsarv. Den overordnede ambition gælder også for formidlingen af Knud Rasmussens liv og virke set i et nationalt og internationalt perspektiv. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Industrimuseet Frederiks Værk har i den kommende periode fokus på begge sine specialer indenfor det generelle ansvarsområde. Det gælder industrikulturen samt Knud Rasmussens liv og virke. Industrimuseet Frederiks Værk lægger, indenfor sit første hovedspeciale, vægten på protoindustriens kulturarv, industrialismens kulturarv og endelig senindustrialismens kulturarv, dækkende perioden fra 1660 og frem til i dag. Fokus vil i den kommende arbejdsperiode være rettet mod Danmarks første fabriksby, med produktion af krudt, kugler og kanoner til landets forsvar. Et enestående stykke dansk industrihistorie med kobber, jern og stål som omdrejningspunkt. Der er med andre ord tale om en kulturarv og et kulturmiljø, der ikke blot har lokal betydning, men som når langt ud over vores nationale horisont. Frederiksværks forholdsvis korte historie har givet byen en unik mængde af fysiske levn fra industrialiseringens tidsalder. Byens spændende udvikling fortæller 250 års dansk industrihistorie, ikke blot i ord, statistik og billeder, men også i form af bygninger, anlæg og maskiner: Gjethuset (støberiet), Palæet, Arsenalet, Projektilmagasinet, Trækulsbrænderiet, Salpeterladen, de classenske arbejderhuse, kanalerne, Havnestøberiet, Kontiværket, Det Danske Staalvalseværk og Elektrostålværket. Det hele med tilhørende infrastrukturelle anlæg, boligblokke og kolonihaver. Frederiksværk har med andre ord en historie, der er synlig, og som er en del af borgernes bevidsthed og dagligdag. Fokuspunkt protoindustri Frederiksværk har flere bygninger med rod i den protoindustrielle periode. De har alle et stort formidlingsmæssigt potentiale, men dertil hører en række arkivalier, værker og genstande som museet i sin aktive indsamlingspolitik vil have fokus på. Fokuspunkt industrialismen Frederiksværk og byens opland har en række bygninger, der primært knytter sig til den tidlige industrialisering, blandt andet ca. 80 større og mindre bygninger på Krudtværksområdet. Hertil hører både arkivalier, bygningstegninger og en række fysiske artefakter.
Fokuspunkt senindustrialisme Fra den senindustrielle periode eksisterer der stadig et helt enestående industrielt kulturmiljø, nemlig stålværket. Det er i dag splittet op i tre selvstændige virksomheder på henholdsvis russiske, ukrainske og schwezisk-italienske hænder. Industrimuseet vil således have fokus rettet mod disse aktive virksomheder og deres bygninger, maskiner, værktøjer og andre artefakter og kilder til belysning af denne historie. Sideløbende hermed, er det vort mål at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for hele planperioden. Strategien vil være nøje afvejet i Industrimuseet Frederiks Værk lægger indenfor sit andet hovedspeciale stor vægt på Knud Rasmussens liv og virke, samt på hans indsats for polarforskningen nationalt og internationalt. I det smukke skanseområde nord-øst for Hundested havn ligger Knud Rasmussens Hus. Den imposante stråtækte bygning er byens største attraktion. Huset er i dag indrettet som besøgssted for Danmarks berømte polarforsker. I huset er der rig mulighed for at opleve mange interessante minder fra Knud Rasmussens liv og virke og fra hans videnskabelige ekspeditioner i Grønland og Arktis. Til huset hører et over 25.000 kvadratmeter stort naturområde ud til Kattegat i umiddelbar tilknytning til Spodsbjerg Fyr. Fokuspunkt Knud Rasmussen Hus Industrimuseet Frederiks Værk vil have fokus på selve huset, dets arkitektur, historie og de mange genstande fx: Møbler, kunstværker og andre genstande som oprindeligt har tilhørt huset, de mange gæster samt hans familie. Fokuspunkt Knud Rasmussen liv Kilder og levn som knytter sig til Knud Rasmussens liv, herunder fotos, film, dagbøger og breve mm. Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk vil i perioden fastholde sit lovfæstede fokus på Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Det betyder, at der fortsat indsamles genstande med relation til museets ressortområde, men der vil ikke blive taget initiativ til nye, større indsamlingsprojekter. Det er hensigten at bruge kræfterne på at færdiggøre det omfattende arbejde med at udskille genstande fra museets samlinger, og hermed at skabe overensstemmelse mellem museets nydefinerede ressortområde og samlingerne generelt. Industrimuseet har desuden et efterslæb på registreringssiden, hvorfor museet vil have et stærkt fokus på at få de mange værker og genstande registreret i REGIN og publiceret i Mussam frem for at iværksætte nye indsamlingsprojekter. Dette arbejde foregår i samarbejde med landets specialmuseer i nøje overensstemmelse med Kulturarvsstyrelsens vejledninger og regler. Arbejdet med udskillelse og kassation er lagt i faste rammer, og det et vort mål at færdiggøre arbejdet inden udgangen af 2012.
forhold til de mange andre opgaver museet har, og forholder sig realistisk til de eksisterende ressourcer. Den vil samtidig være nyskabende i forhold til den hidtidige passive indsamlingspolitik. For Knud Rasmussens Hus vil det ligeledes blive prioriteret, at få de eksisterende værker og genstande registreret, samt at foretage en udskillelse af de artefakter, der ikke relaterer sig til huset eller Knud Rasmussen. Målet er i løbet af perioden, at få samtlige genstande og værker registreret i henholdsvis KID og REGIN samt at få dem publiceret i Mussam. Industrimuseet Frederiks Værk fik ved sin oprettelse i 2004 overdraget en meget stor samling af husgeråd, landbrugsredskaber og maskiner fra den fredede andelsgård "Birkely", der i dag er frasolgt og på private hænder. Trods en omfattende kassationsproces i årene 2007-09, hvor knap 1500 genstande blev kasseret med Kulturarvstyrelsens accept, udgør landbosamlingen fortsat en uforholdsmæssig stor del af Industrimuseets samlede genstandsbeholdning. Der lægges derfor op til fortsat at arbejde med udfasningen af denne del af museets genstande. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk har med to af Nordsjællands øvrige museer nedskrevne aftaler om følgende: Folkemuseet i Hillerød Industrimuseet varetager, i det omfang Folkemuseet har behov for det, fabriks- og industrivirksomhed i Hillerød Kommune, mens Folkemuseet varetager det arkæologiske ansvar i Halsnæs Kommune. Holbo Herred Kulturhistoriske Centre (HHKC) Industrimuseet har uddelegeret fjord-, kyst- og havfiskeriet til Gilleleje Museum, ligesom HHKC har uddelegeret fabriks- og industrivirksomhed til Industrimuseet. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) 2011 Industrimuseet Frederiks Værk vil i dette år have fokus på kassation og registrering af kunstværker og genstande. Industrimuseet vil derfor ikke prioritere et særligt indsamlingsområde. 2012 Industrimuseet Frederiks Værk vil begrænse indsamlingen af genstande og arkivalier til et minimum. Det betyder, at der kun takkes ja til genstande med relation til museets ressortområde, samt at der ikke tages initiativ til nye indsamlingsprojekter. Kræfterne vil i stedet blive brugt på det fortsatte arbejde med at få de nuværende samlinger ordnet og registreret i REGIN samt publiceret i Mussam. Sideløbende hermed, er det vort mål at udarbejde en proaktiv og forskningsbaseret indsamlingsstrategi for hele planperioden.
2013 Det er målet, ved indgangen til 2013, at begynde en strategisk indsamling af genstande med tilknytning til museets ressortområde. Det er hensigten, at indlede en mediestyret kampagne for at få alle lokale borgere til at gennemsøge deres gemmer for genstande, der har relation til Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Sideløbende hermed vil vi rette henvendelse til alle de museer i Danmark, der formodes at have genstande relateret til Frederiksværk, for at få disse overført/uddeponeret til Industrimuseet Frederiks Værk. I Knud Rasmussens Hus fortsættes omordning og registrering. 2014 Det er målet, ved indgangen til 2014, at påbegynde en strategisk indsamling af genstande relateret til Krudtværket. Kampagnen vil primært rette sig mod borgerne i Frederiksværk og omegn, men der vil sideløbende ske henvendelse til de museer i Danmark, som formodes at have genstande med relation til emnet. Der indledes, i et strategisk samarbejde med fagforeningerne, et etnologisk projekt med det formål, gennem interviews med medlemmerne, at kaste lys over Frederiksværks generelle håndværks- og industrihistorie. I Knud Rasmussens Hus indledes et strategisk indsamlingprojekt, der har til formål at samle møbler og andre genstande, som har hørt til husets oprindelige interiør, samt andre artefakter der relaterer sig til stedet og til Knud Rasmussen. Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Industrimuseets indsamlingsstrategi er fokuseret og vil i den kommende arbejdsperiode være begrænset til et minimum. Det er den, fordi Industrimuseet har andre og lovpligtige opgaver, der skal løses. Det gælder fx registreringen af museets store genstandssamling. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider) I foråret 2006 skete der en voldsom damp- og vandskade i Bymuseet (Arsenalet). Det medførte, at de hundredevis af udstillede genstande og værker mm. måtte evakueres og i al hast køres til midlertidig opbevaring i magasin. Efterfølgende har Industrimuseet haft to vandskader i sine magasiner. Dette, samt en lang række andre forhold, har forsinket indretningen af magasinet samt registreringen af museets genstandssamling. Disse forhold er der dispenseret for i museets revisionsprotokollater, men det er i længden en uholdbar situation. Industrimuseet Frederiks Værk har i de sidste fire år arbejdet for at samle alle museets værker og genstande undet ét tag. Det er nu sket, idet der er etableret ét fælles magasin for de af museets genstande, der enten ikke er udstillede eller som
indgår i det arbejdende museeum på Krudtværksområdet eller som er en integregret del af interiøret i Knud Rasmussens Hus. I forbindelse med opbevaringen i de tidligere magasiner (kældre, lofter, lader, udhuse, skure og skoler) har en række af det nu nedlagte Frederiksværksegnens Museums genstande lidt overlast. Det har ført til en omfattende kassationsproces i et snævert samarbejde med Kulturarvsstyrelsen og kollegiale museet landet over. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, hvorfor en del kræfter stadig vil blive lagt i en udskillelse af disse genstande, der enten er beskadiget og/eller ikke har nogen proveniens og registreringsnummer. Hertil kommer, at en række af de genstande som Industrimuseet vil bevare, kræver både en omfattende soignering og en efterfølgende præventiv konserveringsindsats. Det gælder især jern, kobber, stål, møbler, tekstiler, skind, ben, og papir samt malerier mv. En særlig udfordring udgør de meget store og tunge genstande: Maskiner, maskindele og værktøjer fra støbe- og stålindustrien samt kobberværket. De er svært håndterlige, kræver aktivering, jævnlig behandling mod rust samt smøring af alle bevægelige dele. Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Industrimuseet Frederiks Værk har ét magasin. Det er underste etage i en tidligerel CF-bygning opført i beton. Magasinets samlede areal er på 400 m2. Det er i 2009-10 blevet indrettet med nye kompaktreoler, faste reolsystemer samt et ankomstområde med plads til registreringsfaciliteter og ophold for personalet. Bygningen ejes af Halsnæs Kommune, der har det årlige tilsyn med bygningen og dens vedligehold. Bygningens tilstand må betegnes som sund og god. Det er imidtertid et problem, at der til magasinet ikke er knyttet en ankomstsluse, hvor de nye genstande og artefakter, der har været udlånt kan soigneres og sikres mod skadedyr og andre nedbrydningsfaktorer. Der kan desuden forventes pladsmangel, i det øjeblik museet indleder en aktiv indsamling af genstande. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk har i de sidste fire år haft et tilfredsstillende samarbejde med Bevaringscenter Øst i Køge, ligesom vi har benyttet museerne i Nordsjælland i en række tilfælde både med hensyn til løsningen af praktiske opgaver (frysetørring, opbevaring af større genstande samt andre specialopgaver). Industrimuseet arbejder sammen med: Folkemuseet i Hillerød Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre (HHKC) Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør
Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) 2011 Under rubrikken "Orden i eget hus" vil en stor del af Industrimuseets samlede ressourcer, økonomisk såvel som personalemæssigt, blive sat ind på at udskille de af museets genstande, som ikke kan reddes og som ikke falder ind under museets ressortområde. I Knud Rasmussens Hus er genstandenes tilstand ikke optimal. Det vil derfor i planperioden være nødvendigt med en proaktiv indsat, især møbler, malerier og andre tekstiler kræver en præventiv konserveringsindsats samt reparationer. I 2011 vil der blive foretaget en konserveringsfaglig vurdering af husets genstande med en tilhørende anbefaling til en mere langsigtet strategi for konserveringen og bevaringen af de genstande, der relaterer sig til huset og Knud Rasmussen. 2012 Industrimuseet vil udarbejde en plan for sit magasin og de der opbevarede genstande. Det gælder en vurdering af samlingernes generelle tilstand, samt indkøb af udstyr til indretningen af et billedmagasin til opbevaring af egne værker og de værker, museet opbevarer for Halsnæs Kommune. 2013 Industrimuseet vil igangsætte en undersøgelse af den maskinpark, som er en integreret del af Krudtværksmuseet. Flere af disse maskiner er vanddrevne og demonstreres for museets gæster. Derfor udsættes de for et slid, og det er nødvendigt løbende at vurdere deres tilstand. Det er museets hensigt at udarbejde en langsigtet bevaringsplan for de enkelte maskiner og deres tilhørende kraftforsyninger. I de samlinger, der relaterer sig til Knud Rasmussens foretages en vurdering af blandt andet ekspeditionsudstyr, personlige artefakter samt diverse etnografica med henblik på at formulere en samlet bevaringsplan for denne del af samlingerne. 2014 Industrimuseet råder over en meget stor ikonografisk samling hovedsageligt bestående af glasplader, film og andet fotografisk materiale. Samlingen er på over 100.000 enheder og er uerstattelig. Der skal derfor udarbejdes en særlig bevaringsplan for denne del af museets samlinger, herunder tilrettelægges et indscanningsprojekt for især den del af samlingerne, der udelukkende består af negativer. Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk koordinerer alle sine tiltag i forhold til de fem søjler i museumloven, ligesom museet foretager en løbende prioritering i forhold til museets bemanding og driftsmidler. Industrimuseets overordnede planer går, i det omfang ressourcerne tilladet det, godt i spænd med de overordnede visioner for både fabriks- og industrivirksomheden, herunder Krudtværket, og for Knud Rasmussens Hus i Hundested.
REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk har arbejdet på at få overblik over de overleverede registreringssystemer fra det gamle Frederiksværkegnens Museum samt for Knud Rasmussen Hus for den perioden hvor huset administreredes af Torup Sogn samt Hundested Kommune. Det billede, som tegner sig, er nedslående. Der eksisterer ganske vist flere parallelle systemer i protokoller, på registreringskort og forældede elektroniske medier. Generelt er registreringssystemerne mangelfulde, og der findes ingen/få registreringsfotos eller henvisninger til placering. Det mest brugbare værktøj er protokollen fra 1930, hvis indføringer dog er stoppet i 1986. Industrimuseet har påbegyndt nyregistrering, indtastning fra protokol samt registrering i REGIN. Der er ansat en kvalificeret medarbejder (forvalter), ligesom museets faste personale har gennemgået REGINkurset og deltager i museumsinterne netværk. På arkivområdet ser situationen ikke meget anderledes ud. Det gamle registreringssystem er ikke anvendeligt, hvorfor vi de sidste fem år har registreret/omregistreret i det det landsdækkende system ARKIBAS. Industrimuseet har i de sidste to år intensiveret sit arbejde med at registrere museets store fotosamling. I første omgang indscannes de mange fotos og glasplader, men målet er, at negativer og dias også scannes og registreres. Der er vort mål at offentliggøre billedsamlingen løbende fra den 1. januar 2011. Industrimuseet har en større ikonografisk samling bestående af tegninger, stik, gouacher, akvareller og grafiske arbejder samt malerier mm. Hvad angår de ikke indrammede dele af samlingen har museet udarbejdet en intern registrant med en tilhørende database. Det er hensigten i løbet af planperioden at registrere samtlige værker. Informationer om værker af kunstnerisk værdi offentliggøres via KID. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) En samlet vurdering i forhold til Industrimuseet Frederiks Værks handleplaner er, at museet intensivt arbejder for at opfylde målkravene, som de er formuleret af Kulturarvsstyrelsen. Forløbet vil blive fremskyndet af den bevilling, som museet netop har modtaget fra puljen: Elektronisk registrering af samlinger på museer", ligesom museet i sine budgetter for 2011-12 har afsat betydelige summer til registrering. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side) 2011
Industrimuseet Frederiks Værk påbegynder indtastning af de informationer, som findes i museets gamle håndskrevne protokol samtidigt med at de tilhørende artefakter registreres i REGIN og publiceres i Mussam. 2012 Registreringsarbejdet fortsættes med henblik på at få alle museets genstande i museets magasin registreret og fotograferet. I Knud Rasmussens Hus, og de dertil hørende samlinger, påbegyndes registreringen, der skal færdiggøres ultimo 2012. 2013-2014 Industrimuseet satser på, med udgangen af 2012, at have afsluttet og publiceret gamle registreringssager, således at museet hele tiden er på "omgangshøjde" med hensyn til den løbende registrering samt publicering. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) Industrimuseet Frederiks Værk er et relativt nyt museum. Det blev etableret efter det forhenværende Frederiksværksegnens Museums konkurs og fik sin statsanerkendelse i 2004. Derfor er museets forskningsmæssige indsats relativt begrænset, idet en række presserende organisatoriske opgaver har måttet prioriteres. Det betyder imidlertid ikke at der ikke eksisterer nogen forskningsmæssig praksis på museet. Det er museets mål, i den kommende planperiode, at opgradere den forskningsmæssige indsats. Museets akademiske medarbejdere har bidraget til både monografier, antologier, tidsskrifter og de trykte medier samt til en række feltundersøgelser indenfor museets ansvarsområde. Monografier: Henrik Harnow og Søren la Cour Jensen Rambøl - historien om, hvordan Nordens største rådgivende virksomhed blev til Rambøl 2005 Henrik Harnow, Søren la Cour Jensen og Marie Bach Forsyninger til tiden Frederiksværk 2005 Frank Allan Rasmussen Friderichs Wærk - Kilder til industribyens historie Frederiksværk 2006 Marie Bach To byer mødes - Frederiksværk og Hundested Industrimuseet Frederiks Værk 2007 Marie Bach og Frank Allan Rasmussen (red.) Stålsat Kulturarv. På vej mod verdenskulturarv Niras, Viborg 2010 Antologier:
Frank Allan Rasmussen Industri Industri. 25 stk dansk kulturarv Gad, København 2007 Tidsskrifter Frank Allan Rasmussen,Kobbervalseværket i Frederiksværk 1802-1907. En kildebaseret og industriarkæologisk undersøgelse. Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark 2006 Frank Allan Rasmussen, Industriens bygninger i Frederiksværk. Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark 2007 Søren la Cour Jensen, Peyremberts kanonsmedje. NOMUS, Nordsjællands Museumsforening, 20. årgang 1/2007 Søren la Cour Jensen, Peyremberts kanonsmedje - en industriarkæologisk udgravning i Frederiksværk. Fabrik&Bolig, Nyhedsbrev 1-2007 Frank Allan Rasmussen, Elektrostålværket i Frederiksværk. Revitaliseringen af en genbrugsindustri. Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark 2008 Søren la Cour Jensen, Det Franske kanonværk. Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark 2008 Søren la Cour Jensen, I: Erik B. Jørgensen, Oplevelser i ukendt land. I Knud Rasmussens spor. (Forordet) Gyldendal 2010 Anmeldelser: Historisk Tidsskrift, Fabrik&Bolig og Danske Museer Undersøgelser: Industriarkæologisk udgravning af Peyremberts smedje i samarbejde med Folkemuseet i Hillerød i 2006 Elektrostålværket 2008 finansieret af KUAS Hundested Propeller 2008 finansieret af Industrimuseet Frederiks Værk H+H Beton 2008 finansieret af Industrimuseet Frederiks Værk Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk vil fortsat løfte sin forskningsopgave ved at fastholde et stærkt fokus dels på industrikulturen, dens historie, bygninger og miljøer, dels Knud Rasmussen set gennem en både national og international optik. Industrimuseet Frederiks Værk har siden starten i 2004 indgået en række partnerskaber med henblik på at styrke museets generelle forskningsindsats samt at skabe økonomisk basis for frikøb til kildestudier, fordybelse og skrivning foruden redaktion af større arbejder. Industrimuseet indgik i 2004 en aftale med det rådgivende ingeniørfirma Rambøl om produktionen af en virksomhedshistorie.
Industrimuseet indgik i 2005 en aftale med Frederiksværk Kommmunes driftsselskab om produktionen af et jubilæumsværk om byens forsyningssystem. Industrimuseet har i 2007 indgået en samarbejdsaftale med Frederiksværkegnens Lokalhistoriske Forening om løbende at bidrage til deres foredragsrækker samt publicering i deres tidsskrift "Prøven". Industrimuseet har i 2008 indgået en samarbejdsaftale med Danmarks Tekniske Universitet omkring forskning og formidling. Industrimuseet har et løbende samarbejde med: Université de Paris - Sorbonne Grønlands Nationalmuseum Moesgård museum/århus Universitet Arktisk Institut Industrimuseet har i 2010 indgået en samarbejdsaftale med Privathospitalet Arresødal. Industrimuseet vil i 2011 indgå en samarbejdsaftale med Rørås Museum i Norge med henblik på et fælles forskningsprojekt omkring vareudveksling under tvillingeriget. Industrimuseet har som projektkleder af Kulturarvskommuneprojektet etableret samarbejder med museumsinstitutioner i Ironbridge, Ruhr og Bergslagen. Museets leder er national repræsentant for TICCHI Industrimuseets leder er bestyrelsesformand for selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark og museets inspektør Søren la Cour Jensen er bestyrelsesmedlem Industrimuseets leder er bestyrelsesformand for Dansk Teknologihistoriske Selskab og inspektør Søren la Cour Jensen er bestyrelsesmedlem Industrimuseets inspektør Søren la Cour Jensen er medlem af redaktionen for tidsskriftet Fabrik&Bolig. Det industrielle miljø i Danmark, ligesom museets leder i en periode har fungeret som redaktør. Industrimuseet har desuden uformelle samarbejder med RUC, hvor to studerende har skrevet specialer om Frederiksværk, Københavns Universitet (LIFE), hvor to studerende har skrevet specialer om Stålværket samt Kunstakademiet, hvor en studerende er i færd med at skrive speciale om Fredriksværk som fabriksby. Industrimuseet Frederiks Værk er medlem af: WORKLAB International Council of Museums (ICOM) Organisationen Danske Museer (ODM) The International Organisation for Industrial Archaeology and the Industrial Heritage (TICCIH)
The Association for Industrial Archaology (AIA) Håndværks- og Industripuljen Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark Dansk Teknologihstorisk Selskab Sammenslutningen af lokalarkiver (SLA) Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) 2011 Industrimuseet vil påbegynde et eksternt finansieret og forskningsbaseret bogværk om Arresødal. 2012 Industrimuseet vil begynde forberedelserne til et tobinds værk om Frederiksværks og Halsnæs historie. Bogværket om Arresødal udkommer. 2013 Industrimuseet færdiggør første bind af bogværket om Frederiksværk og Halsnæs 2014 Industrimuseet færdiggør andet bind af bogværket om Frederiksværk og Halsnæs. Industrimuseet påbegynder et værk om Knud Rasmussens Hus Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk har i de første år siden statsanerkendelsen lagt vægt på at få de basale funktioner på plads. Museet er desuden af den opfattelse at formidlingens forudsætning er forskning, og at forskningen ikke kan stå alene uden formidlingsdimensionen. Det er Industrimuseets erklærede vision, at nytænke museumsbegrebet og nedbryde de traditionelle grænser mellem udstillinger, forskning, formidling og magasiner. Det vil vi gøre ved en konsekvent inddragelse af byrummet og kulturlandskabet med hovedvægten på museets to indsatsområder. Der er således skabt sammenhæng mellem museets vision og forskningsprofil. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Industrimuseet Frederiks Værk har siden oprettelsen i 2004 produceret to store særudstillinger. De blev begge vist i Gjethusets nordfløj, der er på 400 kvadratmeter. Den store satsning i forbindelse med Frederiksværks 250 års jubilæum i 2006: "Konge, Borger & By" samt "Polarrejsen - i Knud Rasmussens slædespor" som blev vist i 2010, havde henholdsvis 6.500 besøgende og godt 3.500 besøgende. Her ud over har museet produceret en udstilling i Arsenalet: "Kanoner, krig, krudt og kugler", samt en række mindre særudstillinger: Krudtværket i billeder sammen med Halsnæs Fotoklub (2007) Borgmestre og kæder (2007)
Kulturarven på samlebånd (2007) Manilla Mega (2007) Knud i Granit - skitser og modeller til Knud Rasmussen monumentet på Strandvejen (2008) Tømrer og snedker - to håndværk og deres værktøjer (2008) Thule til Thule (2009) Ølstedmanden (2009) Industrimuseet har bidraget til 1001-fortælling (2009) Grønlandske myter med pen og blæk (2010) Krudtmesterens aftensyn - en phantasie. Udstillingen på Krudtværket (2010) Herudover arrangerer museet byvandringer, temaaftener, krudtværksfestival og kulturnat samt deltager aktivt i Kulturkraft.nu Et andet fast tilbagevendende arrangement er Grønlands Nationaldag. Den fejres med flaghejsning, taler, udstillinger, musik og grønlandske specialiteter. Industrimuseet Frederiks Værk vil, gennem etableringen af åbne magasiner og arbejdende værksteder, skabe forudsætningerne for en revitalisering af hele Krudtværksområdet. I de åbne magasiner vil museets gæster kunne se deres fælles kulturarv, og via de elektroniske medier kunne fordybe sig i de enkelte genstandes historie. I de åbne værksteder skal der skabes mulighed for at museets gæster kan komme i dialog med de værter/håndværkere, der arbejder i træ, støbejern og stål. Industrimuseet har opbygget et fagligt velfunderet museumsværtkorps (pt. 12 timelønnede personer), der i byrummet og på de forskellige besøgssteder levendegør områdets historie. Industrimuseet Frederiks Værk er pt. igang med at udvikle et nyt skoletjenestekoncept sammen med Københavns Museum. Arbejdstitlen er: Industrikultur for børn og unge" og det er finansieret af Kulturarvsstyrelsen. På baggrund af de indvundne erfaringer vil Industrimuseet udvide sine aktiviteter overfor skoler og gymnasier. Det er desuden et krav, at der udvikles et modelprojekt, der kan finde anvendelse både lokalt, regionalt og nationalt. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Industrimuseet Frederiks Værk har samarbejdet med Frederiksværks to store stålvirksomheder, Nordisk Staal og DanSteel, samt den lokale Nordea Fond.
Industrimuseet har desuden samarbejdet med: Moesgaard Museum Folkemuseet i Hillerød Københavns Museum Herning Museum Morgenavisen Jyllandsposten Politiken Plus Den tjekkiske ambassade Golden Days Museer i København & Omegn Arktisk Institut Knud Rasmussen Selskabet Kulturelt Samråd Halsnæs Fotoklub By og Land i Frederiksværk og Hundested Kunstforeningerne i Frederiksværk og Hundested Skov- og Naturstyrelsen Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark Dansk Teknologihistorisk Selskab Forvaltningsenhederne i Halsnæs Kommune Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de formidlingsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4-årige periode og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider) 2011 Industrimuseet vil indrette Trækulsbrænderiet som formidlingssted for produktion og brug af krudt. Industrimuseet vil indrette Projektilmagasinet til formidlingssted for undervisningsforløbene: "Industrikultur for børn og unge". I forbindelse med Knud Rasmussens Hus åbnes der i foråret et formidlingshus til brug for skoler og større selskaber. Industrimuseet vil udarbejde et prospektmateriale til en nyt museum for Knud Rasmussen. På Krudtværksområdet vil Salpeterladen vil blive taget i brug som værksted for museets laug. 2012 Industrimuseet Frederiks Værk vil indrette åbne magasiner i Salpeterladen. Industrimuseet vil påbegynde restaureringen af Palæet 2013 Industrimuseet vil fortsætte indretningen af Palæet
til brug for museets administration, særudstillinger, foredrag, bibliotek og arkiv. 2014 Industrimuseet vil overtage de gule Krudtværksbygninger på Syrevej og indrette disse til modtagecenter for gæster og turister på Krudtværket. Hvordan forholder museets formidlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver (max ½ A4-sider) Industrimuseet Frederiks Værk lægger vægt på at nå ud til de bredest mulige grupper både regionalt, nationalt og internationalt. Industrimuseet vil være en nøgleaktør i arbejdet med industrikulturen i hele Halsnæs Kommune og gøre kommunen til et kulturelt fyrtårn. Det er vort mål at udvikle en moderne fremadrettet virksomhed med fokus på Frederiksværks enestående industrihistorie, Knud Rasmussen og hans liv set gennem en national og international optik. Ambitionen er desuden at udvikle et musealt koncept, rettet mod børn og unge, lokale borgere og turister fra ind- og udland. Vi vil nedbryde de traditionelle grænser mellem udstillinger, formidling og magasiner. Gennem en konsekvent inddragelse af byrummet og kulturlandskabet i oplandet vil museet forsøge at engagere alle borgere i Halsnæs Kommune.