Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Transkript

1 Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det afgørende at sikre en fortsat øget beskæftigelse. Den fremtidige beskæftigelsesindsats har derfor til formål at sikre, at flere opnår tilknytning til og fastholdes på arbejdsmarkedet. Alle ledige, der kan, skal i job og ud af passiv forsørgelse. Både af hensyn til den ledige, og af hensyn til at virksomhederne fortsat kan få den nødvendige arbejdskraft. Derfor skal fremtidens beskæftigelsespolitik sikre de rigtige tilbud og den rette service til borgerne og til virksomhederne. Den nuværende beskæftigelsesindsats løses af kommunerne og arbejdsformidlingen. I begge systemer produceres og leveres der gode resultater og kvalitet i f.h.t. beskæftigelsesindsatsen. Det er imidlertid regeringens holdning, at en større grad af samtænkning af indsatsen på tværs af de to systemer kan løfte indsatsen yderligere til fordel for borgerne og virksomhederne. Regeringen vil derfor arbejde frem mod et fremtidigt system, hvor udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen er den enkelte borgers og virksomheds behov. Med denne henvendelse inviteres kommunerne og de regionale arbejdsmarkedsråd til at indgå i arbejdet med at udvikle og designe et nyt og mere sammentænkt system på beskæftigelsesområdet. Udviklingen af et nyt system skal bl.a. ske ved, at kommunerne og de regionale arbejdsmarkedsråd i fællesskab igangsætter en række forsøg rundt om i landet, som afprøver en større grad af samarbejde og sammentænkning af indsatsen på tværs af kommunerne og arbejdsformidlingen. Der er allerede i dag et betydeligt overlap i målsætningerne og opgaverne i de to systemer.

2 2 Målet for begge systemer er at få personer, der står helt eller delvis uden for arbejdsmarkedet, hurtigst muligt tilbage i job og at servicere virksomhederne i f.h.t. behovet for arbejdskraft og andre serviceydelser. Begge systemer løser også samme typer af opgaver. I f.h.t. borgerne er det opgaver som visitation, løbende vejledning og kontakt, understøtning af jobsøgning, formidling, opkvalificering og opfølgning. I f.h.t. virksomhederne er det opgaver som løbende kontakt og opsøgning af virksomhederne, fremskaffelse af arbejdskraft, oprettelse af støttede job, information og rådgivning. Der er imidlertid også en række forskelle i den indsats der leveres af kommunerne og arbejdsformidlingen. Det skal ses i sammenhæng med forskelle i fokus og udgangspunkt for den indsats der leveres, i de tilbud og metoder der typisk anvendes i indsatsen, i de kompetencer der findes i de to systemer og i den opfølgning og styring der er af indsatsen i de to systemer. Forskellene mellem de to systemer betyder, at beskæftigelsesindsatsen i dag er afhængig af, om man er forsikret eller ikke forsikret. I fremtiden skal der sættes fokus på den enkelte borgers og virksomheds behov i f.h.t. en beskæftigelsesindsats. Et tættere samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen skal derfor sikre, at viden, erfaringer, metoder og kompetencer fra begge systemer udnyttes og udvikles bedst muligt til fordel for borgerne og virksomhederne. Ligeledes er det af afgørende betydning, at andre aktører inddrages på alle de områder, hvor det vurderes, at andre aktører kan styrke og supplere kompetencerne i kommunerne og arbejdsformidlingen. I et sammentænkt system skal borgere med samme ressourcer og barrierer tilbydes samme service og tilbud. Ligeledes skal virksomhederne mødes med en fælles service, der dækker et bredere felt af virksomhedernes behov og som er koordineret og professionel. Regeringen har med "Flere i arbejde" harmoniseret og forenklet reglerne for kommunernes og arbejdsformidlingens indsats. Der er dermed skabt et godt fundament for et tættere samarbejde mellem de to systemer. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor at få iværksat forsøg med samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen i hele landet med det formål, at: 1. skabe og indsamle viden og erfaringer med samarbejde mellem arbejdsformidlingen og kommunerne, så et fremtidigt system kan designes 2. udvikle et fremtidigt system hvor der sættes fokus på effekt og kvalitet i den beskæftigelsespolitiske indsats til gavn for borgerne og virksomhederne

3 3 Erfaringerne fra forsøgene skal indsamles og systematiseres, og der skal skabes viden om de faktorer, der er afgørende for at samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen kan fungere. Samtidig skal forsøgene bruges til at udvikle et system som - i højere grad end i dag - sætter fokus på effekt og resultater i indsatsen. Forsøgene skal derfor være med til at give viden og erfaringer om, hvordan en række beskæftigelsespolitiske målsætninger sikres, og hvordan der hensigtsmæssigt kan måles og følges op på målsætningerne. Det drejer sig bl.a. om følgende målsætninger: skabelse af et større arbejdskraftsudbud fokus på løsning af struktur- og flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet afkortning af den enkeltes ledighedsperioder og perioder uden tilknytning til arbejdsmarkedet mere individuel og tilpasset indsats fokus på jobsøgning frem for aktivering styrkelse af den enkeltes ansvar for egen indsats moderniseret formidling målretning af indsatsen mod behovene på arbejdsmarkedet - herunder overblik og overvågning af arbejdsmarkedet større tilfredshed med indsatsen hos borgerne og virksomhederne 1. Forskellige typer af samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen Udviklingen af et tættere samarbejde og et mere sammentænkt system, vil ske i flere etaper og med forskellig hastighed i de enkelte dele af landet. Der kan opereres med tre overordnede typer af samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen: 1. Generel koordinering af og samarbejde om de opgaveområder og målgrupper, hvor der er en snitflade mellem kommunerne og arbejdsformidlingen. Der kan eksempelvis være tale om tilmelding og formidling af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, opfølgning på ledige sygedagpengemodtagere, opfølgning på udfaldstruede forsikrede ledige, kvalitetssikring af offentlige jobtræningspladser, samarbejde om enkeltstående aktiveringsforløb, samarbejde om analyser mv. 2. Samarbejde om formidlingsenheder. I lov om aktiv Socialpolitik er der med virkning fra 1. juli 2001 afsat centrale midler til at støtte oprettelsen af særlige formidlingsenheder. Formidlingsenhederne er en del af førtidspensionsreformen og udviklingen af det rummelige arbejdsmarked og har fokus på en indsats for personer, der er i kontakt med det kommunale system og på oprettelsen af støttede job. I en lang række af formidlingsenhederne er der - udover det tværkommunale samarbejde - sat fokus på et tættere samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen. 3. Samarbejde om etablering af fælles huse kaldet "Arbejdsmarkedscentre" med medarbejdere fra både kommunerne og

4 4 arbejdsformidlingen, hvor samarbejdet går et skridt videre og bevæger sig frem mod at etablere en indgang for borgere og virksomheder og hvor der samarbejdes om et bredt udsnit af indsatsområder og målgrupper. På nuværende tidspunkt findes der mange eksempler på den mere generelle koordinering og samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen og der er oprettet 18 formidlingsenheder rundt om i landet. Det er vigtigt, at disse to typer af samarbejde fortsat udvikles og udvides lokalt og regionalt og dermed dels understøtter implementeringen af Flere i arbejde og dels understøtter processen frem mod et mere sammentænkt system. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil - udover at understøtte udviklingen af ovenstående samarbejde - også lægge vægt på at få etableret forsøg, der går et skridt videre og som indeholder forsøg med "Arbejdsmarkedscentre" med fælles hus og fælles indgang for borgere og virksomheder. En række af disse forsøg kan tage udgangspunkt i og bygge videre på det allerede eksisterende samarbejde og det samarbejde der er etableret i forbindelse med formidlingsenhederne. 2. Væsentlige indsatsområder, målgrupper og samarbejdsmodeller i forsøgene Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker forsøg der indeholder følgende elementer: Indsatsområder, dvs. fælles opgaveløsning og fælles brug af redskaber Målgrupper, dvs. fælles indsats for målgrupperne Forskellige modeller for samarbejdet Arbejdsmarkedsstyrelsen vil lægge vægt på at få afprøvet forskellige kombinationer af opgaveområder, målgrupper og organisering i f.h.t. de enkelte forsøg mellem kommunerne og arbejdsformidlingen. Det betyder, at det enkelte forsøg ikke nødvendigvis skal omfatte alle opgaver og målgrupper, men at den samlede række af forsøg ud over landet gerne skal dække samarbejde om alle indsatsområder og målgrupper. Udgangspunktet for indholdet i de enkelte samarbejdsforsøg, vil derfor i høj grad være en lokal/regional drøftelse mellem kommunerne og de regionale arbejdsmarkedsråd/arbejdsformidlingen om, på hvilke områder, i f.h.t. hvilke målgrupper og med hvilken organisering det er mest hensigtsmæssigt at igangsætte samarbejdsaktiviteter. I det følgende er beskrevet indenfor hvilke indsatsområder, målgrupper og samarbejdsmodeller Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker igangsat samarbejdsforsøg Væsentlige indsatsområder i forsøgene I "Flere i arbejde" udpeges der en række centrale indsatsområder, som arbejdsformidlingen og kommunerne i de kommende år skal løfte via beskæftigelsesindsatsen. En lang række af disse indsatsområder kan med fordel løftes via et tættere samarbejde mellem de to systemer og via en systematisk indtænkning af "andre aktører" i indsatsen.

5 5 Fælles visitation Et vigtigt element i sammentænkningen af indsatsen på tværs af kommunerne og arbejdsformidlingen er den visitation, der foretages af borgeren ved indgangen til systemet og den løbende visitation der foretages mens borgeren er tilknyttet systemet. Erfaringer viser, at visitationen i kommunerne og arbejdsformidlingen varierer meget, og vurderingen af, hvilke ressourcer og barrierer den enkelte har i f.h.t. arbejdsmarkedet, ikke er entydigt. Erfaringerne viser, at kommunerne og arbejdsformidlingen går forskelligt til opgaven. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor samarbejdsforsøg, hvor der sættes fokus på at sikre en mere grundig og ensartet visitation for de ledige i både arbejdsformidlingen og kommunerne. Formålet er at danne baggrund for en ensartet visitation på tværs af målgrupper og aktører, som skal skabe en fælles tilgang til den ledige, et øget overblik af det samlede arbejdskraftudbud lokalt og styrke matchet mellem ledig arbejdskraft og jobåbninger. Med henblik på at understøtte arbejdet med en fælles visitation er Arbejdsmarkedsstyrelsen i gang med at udvikle en IT-understøttet "visitationsmodel", der vil være et centralt redskab i visitationen. Visitationsmodellen vil blive stillet til rådighed for alle samarbejdsforsøg i en testudgave. Visitationsmodellen vil komme til at bestå af en statistisk beregning af sandsynligheden for den lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derudover vil modellen komme til at bestå af et kvalitativt element, der afdækker de individuelle faktorer, der har indflydelse på den lediges jobchance. Et styrket fælles kontaktforløb I forbindelse med "Flere i arbejde" bliver alle målgrupper på tværs af kommunerne og arbejdsformidlingen omfattet af et kontaktforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet og i virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft på kort og lang sigt. Den overordnede målsætning for kontaktforløbet er at bringe den ledige tilbage i job hurtigst muligt. Kontaktforløbet vil være et gennemgående element i hele ledighedsforløbet og fortsætter indtil den ledige er kommet i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor samarbejdsforsøg, hvor kommunerne og arbejdsformidlingen udvikler og afprøver et fælles kontaktforløb for målgrupper på tværs af de to systemer. Kontaktforløbet skal afpasses efter hvilke målgrupper der indgår i samarbejdsforsøgene. Hvis alle målgrupper indgår i forsøgene skal kontaktforløbet både kunne rumme de borgere, der selv kan og skal finde tilbage til arbejdsmarkedet via brug af digitale redskaber, og de borgere som skal have en meget mere tæt og intensiv kontakt, hvor der sættes fokus på afklaring, vejledning, jobsøgning, opkvalificering og aktiv understøtning mv.

6 6 I forbindelse med kontaktforløbet er det vigtigt at få udviklet og moderniseret vejledningsindsatsen i både kommunerne og arbejdsformidlingen. Vejledningen skal i fremtiden i højere grad indrettes på at være arbejdsmarkeds- og erhvervsrettet og tage udgangspunkt i, hvor der forventes jobåbninger på kort og lang sigt. Endvidere skal vejledningen give den enkelte mulighed for at tage ansvar for eget liv og egen situation, og skal ses i sammenhæng med brugen af de digitale redskaber. Det er centralt, at de digitale redskaber indgår i samarbejdsforsøgene som et centralt element i understøtningen af kontaktforløbet. Redskaberne har til hensigt dels at sikre redskaber til de borgere og virksomheder som selv kan sikre et match på arbejdsmarkedet og dels sikre redskaber til understøtning af de personer, som skal have en mere intensiv kontakt i processen tilbage mod arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor, at digitale redskaber indgår i alle forsøg. Her tænkes på "Arbejdsmarkedsportalen", job- og cv-bank, pc'er til brug for jobsøgning, informationssøgning, selvtest til brug for afklaring af fremtidige jobønsker/-muligheder m.m. Udover sammentænkningen mellem kommunerne og arbejdsformidlingen på dette område er det centralt, at andre aktører i den beskæftigelsespolitiske indsats også inddrages. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil stille "Arbejdsmarkedsportalen" og job- og cvbanken til rådighed for alle samarbejdsforsøg. Fælles virksomhedskontakt/service Både kommunerne og arbejdsformidlingen har i dag en tæt kontakt til virksomhederne. Kontakten omhandler bl.a. jobformidling, oprettelse af støttede job, fastholdelse af medarbejdere, rådgivning og information, overvågning og løbende dialog om virksomhedernes behov i f.h.t. beskæftigelsesindsatsen specifikt og mere generelt. Med "Flere i arbejde" er der sat yderligere fokus på at gøre beskæftigelsesindsatsen mere målrettet mod virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt og sætte yderligere fokus på at inddrage virksomhederne i opkvalificeringen af de borgere der står udenfor arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor, at kontakten til virksomhederne bliver et væsentligt indsatsområde i de samarbejdsforsøg der etableres. Det kan ske ved at sætte fælles fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft, ved en større grad af koordinering af virksomhedsbesøg og indholdet i besøgene, ved at etablere fælles indgang til kommunerne og arbejdsformidlingen for virksomhederne og ved at sætte fokus på dialogen om brugen og fremskaffelsen af de nye redskaber virksomhedspraktik og løntilskud i forbindelse med virksomhedskontakten mv. Det er vigtigt, at et samarbejde mellem en eller flere kommuner og arbejdsformidlingen om servicering af virksomhederne, indretter sig på at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt og på at betjene et større arbejdsmarked end det geografiske område forsøget umiddelbart dækker.

7 7 Den enkelte borger der står udenfor arbejdsmarkedet skal både motiveres til at søge job i og formidles til et større fagligt og geografisk område. På samme måde skal den enkelte virksomhed motiveres for at tiltrække arbejdskraft fra et større fagligt og geografisk område. Det er helt afgørende, at et samarbejde om virksomhedskontakten indrettes på at kunne opfylde disse behov. Fælles brug af andre aktører Kommunerne og arbejdsformidlingen har sammen en række kompetencer i f.h.t. at løse opgaverne i beskæftigelsesindsatsen. På en lang række områder vil der imidlertid være "andre aktører" der kan levere en mere effektiv indsats til gavn for borgerne og virksomhederne. Det kan f.eks være private rådgivningsfirmaer, vikarbureauer, aktører med speciale i indsats overfor særlige målgrupper, private produktionsvirksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner m.fl. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker, at samarbejdsforsøgene indtænker brugen af andre aktører. En fælles anvendelse af andre aktører og fælles udbud skal medvirke til, at indsatsen bliver fleksibel og individuel, fremmer den korteste vej til job og imødekommer virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor, at andre aktører inddrages bredt i indsatsen i f.h.t. kontaktforløbet, formidlings- og udplaceringsopgaven, opkvalificeringsforløb og imødekommelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt. Inddragelsen af andre aktører skal ske under hensyn til udbudsreglerne og bør bygge på resultataflønning. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil - bl.a. til brug for samarbejdsforsøgene - udarbejde skabeloner og vejledninger for, hvordan udbud, inddragelse af andre aktører og den resultatafhængige aflønning kan foregå. Ligeledes vil Arbejdsmarkedsstyrelsen på lidt længere sigt udvikle en web-baseret løsning til håndtering af kontakten mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører. Fælles aktiveringsindsats tæt på virksomhederne Kommunerne og arbejdsformidlingen iværksætter i dag en lang række aktiverings- og opkvalificeringsforløb. En række af disse forløb er rettet mod personer med de samme behov og barrierer i f.h.t. tilbagevenden til arbejdsmarkedet og sigter mod samme typer af job på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker forsøg, hvor der samarbejdes om rekvirering og iværksættelse af fælles aktiverings- og opkvalificeringsforløb. Bl.a. forsøg der fokuser på at målrette aktiveringsforløb mod virksomhedernes behov for arbejdskraft og udvikle forløb, der i større omfang kombinerer vejledning, virksomhedspraktik, løntilskud og opkvalificering. Herunder forsøg med fælles udbud på tværs af kommunerne og arbejdsformidlingen Fælles viden om arbejdsmarkedet og effekter af indsatsen Et vigtigt udgangspunkt for et tættere samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen er fælles viden om udviklingen på arbejdsmarkedet og fælles viden om effekterne af den beskæftigelsespolitiske indsats.

8 8 Fælles viden om udviklingen på arbejdsmarkedet Kommunerne og arbejdsformidlingen anvender statistik og analyser som udgangspunkt for deres indsats overfor borgere og virksomheder. De nuværende statistikker og analyser bygger ofte på oplysninger der kun er opsamlet i det ene system, og dermed kun fokuser på målgrupper og virksomhedskontakt fra det ene system. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker forsøg, hvor der samarbejdes om fælles overvågnings- og analyseindsats, hvor der er fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft på kort og lang sigt og på målgruppernes ressourcer i f.h.t. arbejdsmarkedet. Fælles fokus på effekter og resultater I et fremtidigt system skal der sættes fokus på effekt og resultater i indsatsen. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker derfor forsøg, hvor kommunerne og arbejdsformidlingen opstiller fælles mål og krav til effekter og kvalitet i indsatsen Væsentlige målgrupper i forsøgene I fremtiden skal indsatsen i større omfang styres af, hvilke behov og barrierer den ledige har i f.h.t. arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil derfor gerne have samarbejdsforsøg, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte borgers behov og barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet. Forsøgene kan eksempelvis indeholde samarbejde om modtagere af sygedagpenge, revalidering, kontanthjælp såvel arbejdsmarkedsparat som ikke arbejdsmarkedsparat - starthjælp, introduktionsydelse, dagpenge mv. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil samtidig lægge vægt på, at samarbejdsforsøgene målrettet indtænker service og vejledning overfor allerede beskæftigede der ønsker at skifte job og overfor unge der skal træffe et erhvervs- og uddannelsesvalg. Der kan f.eks være tale om et samarbejde om følgende målgrupper: 1. Beskæftigede og unge der skal vejledes i f.h.t. jobskifte og fremtidig erhvervs- og uddannelsesvalg 2. Personer der vurderes enten selv eller med en meget begrænset indsats at kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. 3. Personer der forventes i arbejde efter en kortere vejlednings-, jobsøgningsog opkvalificeringsindsats. 4. Personer hvor der kræves en mere intensiv og længerevarende opkvalificerende indsats for at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet. 5. Personer der har mere betydelige problemer udover ledighed og hvor indsatsen parallelt skal sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet samtidig

9 9 med at der tages højde for problemstillinger omkring helbred, misbrug m.v. Udover en målgruppeopdeling i f.h.t. behov og barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet, kan der være tale om målgrupper med fælles problemer/barrierer i f.h.t. arbejdsmarkedet såsom etniske minoriteter, seniorer, handicappede m.fl. Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker, at der igangsættes forsøg et eller flere steder i landet der er rettet mod alle målgrupper og som medtager forskellige af de ovenfor nævnte indsatsområder i f.h.t. målgrupperne. Det enkelte forsøg kan rette sig enten mod en eller flere af målgrupperne Samarbejdsmodeller mellem kommunerne og arbejdsformidlingen Iværksættelsen af samarbejdsforsøgene har til formål at afprøve nye former for samarbejde mellem kommunerne og arbejdsformidlingen, hvor samarbejdet bevæger sig et skridt videre end det kendte. Som nævnt ovenfor findes der allerede i dag mange former for samarbejde mellem de to systemer. Der er imidlertid få erfaringer med et tæt dagligt samarbejde og koordinering af løsningen af opgaverne, hvor de to systemers opgaveløsning tager udgangspunkt i fælles viden og vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet og målgrupperne, fælles metoder, redskaber, indsatstyper mv. For også at få afprøvet denne type af samarbejde, vil Arbejdsmarkedsstyrelsen lægge vægt på at samarbejdsforsøgene etableres som et sammentænkt system i større og mindre "Arbejdsmarkedscentre" oprettet på tværs af kommunerne og arbejdsformidlingen. Samarbejdsforsøgene kan oprettes mellem arbejdsformidlingen og en stor eller mellemstor kommune eller mellem arbejdsformidlingen og flere mindre kommuner. Af hensyn til forsøgenes dækning i f.h.t. borgere og virksomheder ønsker Arbejdsmarkedsstyrelsen etableret forsøg, der som hovedregel samlet dækker områder med et befolkningsgrundlag på mennesker. Forsøgene kan afprøve forskellige organisatoriske modeller. Eksempelvis etablering af: et større fælles hus der dækker hele forsøgsområdet med medarbejdere fra kommunerne og arbejdsformidlingen. Huset er indgang for alle borgere og virksomheder der er omfattet af forsøget flere mindre fælles huse i forsøgsområdet med medarbejdere fra kommunerne og arbejdsformidlingen. Hvert fælles hus er indgang for borgere og virksomheder i et delområde af forsøgsområdet flere mindre fælles huse kombineret med et større fælles hus. De mindre fælles huse kan være indgang og stå for de mere borgernære services, mens det større fælles hus kan stå for bl.a. opkvalificeringsindsatsen,

10 10 styring af samarbejdet med andre aktører, virksomhedskontakten, særlige typer af indsats mv. Det er centralt, at serviceringen af og indsatsen for borgere og virksomheder i det fælles hus sker på tværs af kommunernes og arbejdsformidlingens nuværende opgaveområder. Det betyder, at medarbejdere ansat i regi af kommunerne også skal varetage indsatsen for dele af de forsikrede ledige og medarbejdere i arbejdsformidlingen også skal varetage indsatsen for dele af de ikke-forsikrede ledige Den lokale/regionale proces for etablering af forsøg Arbejdsmarkedsstyrelsen lægger vægt på, at samarbejdsforsøgene udvikles og aftales i enighed mellem kommunerne, de regionale arbejdsmarkedsråd og arbejdsformidlingen. Der skal derfor været taget stilling til følgende i forsøgene: eksempelvis etablering og sammensætning af følgegruppe samspillet mellem forsøget og kommunalbestyrelsen, det regionale arbejdsmarkedsråd, koordinationsudvalget m.fl. hvordan indsatsen i forsøgene spiller sammen med de prioriteringer, der er foretaget i kommunen og af det regionale arbejdsmarkedsråd. 3. Midler til understøtning af forsøgene I forbindelse med "Flere i arbejde" er der afsat 30 mio. kr. til at understøtte iværksættelse af samarbejdsforsøg. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsker og forventer et større antal samarbejdsforsøg, vil det ikke være muligt at understøtte alle forsøg med økonomiske midler. Det forventes, at 8-10 forsøg kan opnå økonomisk støtte i forsøgsperioden Arbejdsmarkedsstyrelsen vil derfor anvende de 30 mio. kr. til at støtte de særligt perspektivrige samarbejdsforsøg mellem kommuner og arbejdsformidlingen. For at sikre, at samarbejdet bevæger sig et skridt videre end det allerede kendte samarbejde, har Arbejdsmarkedsstyrelsen følgende krav til forsøgene: Samarbejdet skal gå et skridt videre end det samarbejde, der allerede finder sted i dag der skal være tale om nytænkning. Forsøgene kan være helt nye eller kan bygge videre på/udvikle allerede eksisterende samarbejder herunder bygge videre på allerede etablerede formidlingsenheder. Forsøgene skal indeholde et samarbejde om indsatsområderne: visitation, kontaktforløb/brug af digitale redskaber, virksomhedskontakt/-service og fælles resultatopfølgning. Forsøgene skal organiseres i et fælles hus med medarbejdere fra både kommune og arbejdsformidlingen, hvor der sker en meget tæt koordinering og samarbejde omkring opgaveløsningen. Forsøgene skal omfatte målgrupper på tværs af arbejdsformidlingen og kommunerne og medarbejderne skal varetage indsatsen for målgrupper på tværs af ansættelsesforhold. Det betyder, at medarbejdere ansat i AF regi

11 11 også skal varetage indsatsen for dele af de ikke-forsikrede, og de kommunalt ansatte medarbejdere tilsvarende også skal varetage indsatsen for dele af de forsikrede ledige. Forsøget skal som hovedregel dække et befolkningsområde på personer. Forsøgene skal bidrage og medvirke til løbende opsamling af viden om samarbejdet, hvilken indsats, der virker bedst, hvordan indsatsen tilrettelægges, og evt. barrierer. For hvert forsøg skal der tilkobles en ekstern evaluering som følger samarbejdsforsøget fra start til slut. For hvert forsøg skal der - i dialog mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og forsøgsparterne - opstilles mål- og resultatkrav, der afspejler indsatsen i de enkelte forsøg. Det drejer sig om mål- og resultatkrav, der sikrer opfølgning på hvordan samarbejdet udvikler sig, opfølgning på brugen af fælles metoder og redskaber og opfølgning på effekter og resultater af beskæftigelsesindsatsen. Der skal foreligge en fælles aftale mellem kommunen/kommunerne og det regionale arbejdsmarkedsråd om mål, indhold og eventuel følgegruppe for forsøget Der skal indgås en samarbejdsaftale/kontrakt med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Derudover vil forsøgene blive vurderet i f.h.t.: Hvorvidt forsøgene indeholder et samarbejde om brugen af andre aktører". Hvilke målgrupper der samarbejdes om i forsøgene. Hvorvidt forsøgene afprøver forskellige samarbejdsmodeller. Der vil blive lagt vægt på, at der både afprøves samarbejde mellem arbejdsformidlingen og en kommune og samarbejde mellem arbejdsformidlingen og flere kommuner. Hvad kan støttes Arbejdsmarkedsstyrelsen vil hovedsageligt give støtte til de ekstraordinære omkostninger, der er forbundet med etableringen af forsøget. Støtten kan maksimalt bevilges og udbetales til udgangen af Det betyder, at der kan tildeles støtte til: etablering og drift af fælles lokaliteter - herunder afholdelse af udgifter til bygningsmæssig tilretning af fælles lokaliteter, afvikling af eksisterende lejemål, flytning og IT-understøtning aflønning af en leder og/eller en projektmedarbejder i samarbejdsforsøget. Arbejdsmarkedsstyrelsen forventer, at lederen og/eller projektmedarbejderen skal bidrage til evaluering og opsamling af erfaringer fra forsøgene. Der vil desuden være mulighed for, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan understøtte kompetenceudvikling af medarbejderne, der omfattes af forsøgene. Endeligt vil Arbejdsmarkedsstyrelsen via de 30 mio. kr. finansiere, at der tilknyttes en ekstern evaluering til de enkelte forsøg.

12 12 Kommunerne og arbejdsformidlingen skal påregne at afsætte ressourcer til løbende erfaringsopsamling, dialog og afrapportering fra forsøgene. Den videre proces Arbejdsmarkedsstyrelsen vil gerne inden den 1. juni 2003 have en tilkendegivelse fra de kommuner og regionale arbejdsmarkedsråd/arbejdsformidlinger, der ønsker at indgå i drøftelser om etablering af samarbejdsforsøg. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil derefter indgå i en drøftelse/forhandling med de enkelte forsøgssteder og tage stilling til, hvilke forsøg der kan opnå støtte til etablering. Arbejdsmarkedsstyrelsen vil lave en erfaringsopsamling på samarbejdet mellem kommunerne og arbejdsformidlingen ved udgangen af 2004 og en mere detaljeret erfaringsopsamling på samarbejdet ved udgangen af Erfaringsopsamlingen vil omfatte samarbejdet mellem kommunerne og arbejdsformidlingen generelt og en mere detaljeret opsamling af erfaringerne fra forsøgene. Henvendelse om samarbejdsforsøg mellem kommunerne og arbejdsformidlingen kan rettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen, Policycentret, Holmens Kanal 20, Postboks 2150, 1016 København K.