nmlkji nmlkj TAK Kroppedal Museum Kroppedals Allé Taastrup Museernes arbejdsplaner

Transkript

1 Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: Formularens ID: 494 Sendt til: Sendt: : MUSEERNES 4-ÅRIGE ARBEJDSPLANER Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard København V Telefon: postmus@kulturarv.dk Vejledning Du kan få vejledende tekster til flere af felterne ved at køre musen hen over spørgsmålstegnene. Her vil være uddybende forklaringer til spørgsmålene. Vejledning til udfyldelse af skemaet fås desuden ved at klikke på spørgsmålstegnet øverst i højre hjørne. Når blanketten er udfyldt og afsendt på sidste side, modtager du en kvittering samt en vedhæftet en kopi af blanketten. Gem kladde Hvis du vil gemme en kladde af din blanket, skal du klikke på i menubaren øverst til højre. Man kan få hjælp ved at klikke på spørgsmålstegnet i øverste højre hjørne i samme menulinje som disketteikonet. Indtast museumsnummer og akronym Museumsnummer TAK CVR-nummer Museumsakronym Udfyld oplysninger om museet/institutionen og evt. afdeling samt navn på kontaktperson Museum-/institutionsnavn iflg. vedtægterne Kroppedal Museum mette.bratlann@kroppedal.dk Institutionens journalnr. nmlkji nmlkj Dansk adresse Udenlandsk adresse Museets adresse 1: Kroppedals Allé 3 Postnummer By 2630 Taastrup MUSEETS FORMÅL Hvad er museets mission (opgave og ansvarsområde) og vision? (Max 1 A4-side) Kroppedal er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er godkendt efter Museumslovens 15, og løser sine opgaver i henhold til museumslovens fem søjler - indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museet er en selvejende institution. Kroppedal løser de lovpligtige arkæologiske og nyere tids opgaver i hhv. 16 og 14 københavnske omegnskommuner. Yderligere gennemfører museet tilsynet med de fredede fortidsminder i Region Hovedstaden. Derudover har museet ansvaret for dansk astronomihistorie med fokus på Ole Rømer og danske

2 astronomer herefter. Museet består af Kroppedal Museum, Byhistorisk Samling og arkiv, Blaakildegaard i Høje - Taastrup, Lokalhistorisk Samling Toftekærgård i Albertslund, Herlev Kommunes lokal arkiv og Lokalhistorisk arkiv i Ishøj. Derudover er der tilknyttet en række eksterne udstillingssteder til museet. Det er Kroppedals vision at give borgerne et anderledes læringsrum, hvor historien og samtiden perspektiveres lokalt og nationalt. Kroppedal deltager aktivt i kulturlivet lokalt som regionalt og er til stede i borgernes dagligdag på en engageret og udviklende måde. Kroppedal Museum driver virksomhed ud fra en række formulerede principper. Museet vil sikre en høj grad af troværdighed overfor sine partnere ved overholdelse af kontrakter, aftaler og økonomi. Museet konsoliderer til stadighed sit samarbejde med nuværende driftsherrer og ønsker at udvide kredsen af tilskudsydere til museets virke. Museet vil konsolidere virksomheden gennem at tage initiativer til Indgå samarbejdsaftaler med yderligere en række kommuner Etablering af tværinstitutionelle og tværfaglige partnerskaber omkring projekter og projektudvikling Etablering af administrative fællesskaber og på sigt fusioner med andre kulturinstitutioner Museets intension som virksomhed er at etablere selvstændigt og i samarbejde med andre parter kompetencecentre, anerkendt af statslige og kommunale driftsherrer, hvor museet leverer forvaltning, forskning og formidling på et højt kvalitetsniveau De rigtige kompetencer til at løfte de nuværende og kommende opgaver på en kompetent og fremtidssikret måde er af de vigtigste omdrejningspunkter for museet. Museet skal derfor være kendt som en attraktiv arbejdsplads, der rekrutterer og fastholder kvalificerede medarbejdere. Det skal sikres gennem en stadig kompetenceudvikling. Museets medarbejderstab skal have kompetencer og kvalifikationer, der er i overensstemmelse med museets drifts- og udviklingsopgaver. Museet skal være kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder føler sig kompetent, kvalificeret og anerkendt i forhold til de opgaver han/hun løser. Hvordan vil museet arbejde med sin vision indenfor den 4-årige planperiode? (Max ½ A4-side) Kroppedal vil arbejde med sin vision i den firårige planperiode gennem følgende punkter 1. Kroppedal har fokus på at kvalificere og udvikle forvaltningen af Kap. 8 arbejdet i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, kommunernes forvaltninger og andre myndigheder. 2. Kroppedal øger sit fokus på strategisk forskning

3 og vidensproduktion. 3. Museets og arkivernes samlinger og registreringer vil i højere grad blive en del af Kroppedals webbaserede formidling. 4. Gennem øget fokus på etablering af decentrale udstillings-/formidlingsplatforme vil museet tage aktivt del af det lokale kulturliv og dermed være en del af borgernes dagligdag. 5. De lokalhistoriske arkiver i museumssamarbejdet skal fortsat styrkes i deres lokale forankring i lokalsamfundene. Arkiverne fungerer i et koordineret samarbejde mhp. at udvikle synergi og synlighed. 6. Kroppedal forholder sig åbent i forhold til at indgå samarbejder, strategiske alliancer og fusioner. 7. Museet ønsker gennem etablering af et astronomisk folkeobservatorium og modernisering af de eksisterende faciliteter at tilbyde den besøgende et tidssvarende og anderledes læringsrum. INDSAMLING Afsnittet om indsamling skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er museets samlingsmæssige fokus (eksempelvis tidsperiode og geografisk område)? Angiv om der er dele af samlingen, der falder udenfor dette fokus (max 2 A4-sider) Vedr. Arkæologi og Nyere Tid arbejder museet indenfor et stort geografisk ansvarsområde - i alt 16/14 kommuner (note 1) beliggende i Storkøbenhavn. Museet har samtidigt et landsdækkende ansvar for dansk astronomihistorie. Museet arbejder med tre former for indsamlingspolitikker: En strategi, der grundlæggende er styret af museets forskningsmæssige satsningsområder, udtrykt i en strategisk hjemtagelse af genstande. Indsamling og dokumentation igangsat via museets overvågning af de lovpligtige sager Modtagelse af genstande - der er afleveret af lokale borgere set i relation til museets ansvarsområde og de forskningsmæssige satsningsområder. I forhold til museets tre faglige felter former indsamlingspolitikkerne sig på følgende måde: Med arbejdet indenfor Museumslovens Kap. 8 og i samarbejde med kommuner og andre planmyndigheder overvåger museet den udvikling, der sker i kulturhistoriske miljøer og områder. For Arkæologi vil museet arbejde målrettet med genstande og andet materiale fra de arkæologiske lokaliteter, der i samarbejde med andre museer belyser forhistorien så komplet som muligt på Sjælland. Genstande fra de arkæologiske lokaliteter indgår i Kroppedals forskning både i planperioden og fremover. Herunder hører også et særligt fokus på danefælokaliteter og fund der kan belyse lade-, handels- og værkstedspladser. For Nyere tid drejer det sig om væsentlige ændringer i funktioner i de enkelte byområder, udflytning eller lukning af større institutioner eller virksomheder, der har haft betydning for byens eller kommunens

4 identitet og kendetegn. Ved sådanne udviklingstræk vil museet igangsætte en indsamling og en dokumentation af udviklingen. Hvis det drejer sig om større virksomheder eller ændringer i kommunernes bykvarterer, er det museets ønske at arbejde med såvel den materielle som den immaterielle kulturarv. De bevaringsværdige bygninger i museets ansvarsområde er forbundet med forvaltningen, hvorfor der opereres med in situ bevaring. Derudover indsamler museet og arkiver primært genstande med tilknytning til Høje - Taastrup, Albertslund, Ishøj og Herlev kommuner, hvor museet har en udvidet forpligtigelse gennem særlige driftsaftaler. Indsamlingen vil knytte sig til forskningsprojekter, hvor genstande fra private boliger, der forholder sig til livet i parcelhuset og den almene bolig, ungdomskultur, industrikultur og den politiske kultur og historie vil blive vægtet både hvad angår arkivalier og genstande. De lokalhistoriske arkiver: Der er knyttet fire lokalhistoriske arkiver til Kroppedal: - Byhistorisk samling og arkiv Blaakildegaard i Høje - Taastrup; Lokalhistorisk Samling Toftekærgård i Albertslund; Lokalhistorisk Arkiv i Ishøj samt Herlev Kommunes lokalarkiv. Generelt følger arkiverne Kroppedals indsamlingspolitik. Arkiverne indsamler alle former for arkivalier, der skønnes relevante i forhold til bevarelse for eftertiden og er begrænset af de enkelte arkivers kommunale afgrænsning. Kroppedal vil fortsat registrere større arkæologiske privatsamlinger samt tilskynde ejerne til at skænke museet genstandene. Nyere tids genstande afleveret af borgerne vægtes for deres betydning i lokalhistorisk henseende og deres relation til Storkøbenhavn Denne mere passive indsamling forudsætter stadigvæk en sammenhæng med nyere tids forskningsfelter og prioriteringer. Hvad angår dansk astronomihistorie er det samlingsmæssige fokus astronomiske genstande og arkivalier, der belyser tiden fra 1536 og frem. Samlingen dækker danske astronomers liv og virke, institutioner og steder, hvor der er bedrevet astronomisk virksomhed samt vidensområder og teknologier, der er knyttet til astronomien, som f.eks. mål og vægt, geografi, navigation og rumfart. I de kommende år vil der være en særlig indsats for at udvide samlingens materiale fra det 20. århundredes astronomi og rumfart. Indsamlingen vanskeliggøres af, at moderne instrumenter stadigvæk opbevares af de relevante institutter, og at de elektroniske dele stadig anvendes. Indsamlingen skal derfor muliggøres gennem en overvågning af markedet for astronomiske genstande og værker (Note 1: Museets ansvarsområde omfatter følgende kommuner vedr. det arkæologiske lovpligtige arbejde: Høje - Taastrup, Albertslund, Ishøj, Brøndby, Egedal, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Vallensbæk, Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Lyngby - Taarbæk, Gentofte samt Tårnby og Dragør. For nyere tids vedkommende er det de samme kommuner, dog undtagen Tårnby og Dragør kommuner Angiv hvilke faglige hensyn og nødvendige prioriteringer der ligger til grund for indsamlingen af værker og genstande (max ½ A4-side)

5 Indenfor fagområdet Arkæologi vil museet arbejde målrettet med genstande og andet materiale fra de arkæologiske lokaliteter, der belyser forhistorien så komplet som muligt på Sjælland. Genstande fra de arkæologiske lokaliteter indgår i Kroppedals forskning både i arbejdsperioden og fremover. Herunder hører også et særligt fokus på danefæ lokaliteter og fund, der kan belyse lade -, handels og værkstedspladser. Nyere tid prioriterer frem til 2017 museets forsknings og formidlingsmæssige satsningsområde, Fingerplanen Identitet og By. Ved dette satsningsområde belyser museet den moderne forstadsudvikling. Perioden efter 1947 er prioriteret med indsamling af genstande, der har sammenhæng med satsningsområdets hovedkategorier: Danmark og Fingerbyen; Byen og Borgerne; Klima og Folkesundhed; Vækst og Kommunikation. Dermed bliver indsamlingen knyttet til forskningsemner og kan medtages i udstillinger og museets formidling fremover. Museet formidler endvidere genstande af lokal betydning, der kan formidle landbohistorie knyttet til den rige Hedeboegn, stationsbyudvikling siden 1847, samt Vridsløselille Statsfængsels historie og betydning for det 20. århundredes byudvikling. De fire lokalhistoriske arkiver følger indsamlingsstrategierne for Nyere Tid. Derudover vil kommunale fokuspunkter have prioritet for lokalarkiverne. Formidlingen af arkivernes egne samlinger vil være i fokus både lokalt og i tværgående temaer. Arkivernes indhold af historisk materiale vil blive tilgængelig på internettet. Astronomi på Kroppedal skal stå for bevaring af astronomisk teknologi og viden i Danmark i nyere tid og skal målrettet indsamle nøglegenstande fra den teknologiske udvikling i rumforskning fra det 20. og 21. århundreder samt bevare og registrere vores samlinger vedrørende Ole Rømer. Indsamlingen vanskeliggøres af at moderne instrumenter stadigvæk opbevares af relevante institutter og at de elektroniske dele har værdi. Der vil blive etableret kontakt til relevante aktører og institutioner med henblik på at hjemtage instrumenter, når institutionerne ikke vil opbevare dem længere. Muligheder for ekstern fundraising skal løbende undersøges. Museet indsamler desuden dokumentation i form af interviews med nulevende astronomer, ingeniører og teknikere. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende indsamling (max ½ A4-side) Arkæologi: Kroppedal samarbejder med Museet Færgegården (indenfor rammerne af forskningsprojektet om Jørlunde) om indsamling af genstande fra undersøgelser og indkomne danefægenstande. Kroppedal har ligeledes fokus på indsamling af arkæologiske genstande i forbindelse med samarbejdsprojekter med de øvrige sjællandske museer. Nyere Tid: Kroppedal koordinerer fremover sin indsamlingsstrategi med andre Storkøbenhavnske museer. Den kommende planperiode vil blive brugt tid på at definere en arbejdsdeling mellem museerne for

6 at undgå dobbeltindsamling. Der koordineres med specialmuseer som Danmark Tekniske Museum om hjemtagelse af genstande fra industrien. Der kan være andre lignende situationer med andre genstandsfelter, som vil blive afklaret ad hoc. Astronomi: Kroppedal skal udvikle og forstærke en indsamlingsstrategi med specifikke indsatsområder: Den Moderne Dansk Astronomi herunder rumfart, rumfartsteknologi på verdensplan samt Ole Rømer og hans verden. Målet er gennem indsamling og registrering at skabe en repræsentativ samling af nyere tids astronomiske genstande samt et forskervenligt videnskabeligt bibliotek og arkiv. Samarbejdspartnere vil være Steno Museet En vurdering og gennemgang af samlingerne har stået på igennem de sidste par år. Formålet med Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Hvordan ønsker museet at prioritere sin indsamling i den 4-årige planperiode? Angiv de enkelte satsningsområder (max 2 A4-sider) Som nævnt tidligere arbejder museet med tre former for indsamlingspolitikker: En strategi, der grundlæggende er styret af museets forskningsmæssige satsningsområder, udtrykt i en strategisk hjemtagelse af genstande. Indsamling og dokumentation igangsat via museets overvågning af de lovpligtige sager Modtagelse af genstande - der er afleveret af lokale borgere set i relation til museets ansvarsområde og de forskningsmæssige satsningsområder. Museet kan gennemføre sin prioritering gennem den strategiske hjemtagelse og indsamling. Den strategiske hjemtagelse og indsamling vil blive indpasset efter de behov, der vil være i udførelsen af museets forskningsprojekter (se nærmere i afsnittet om Forskning) Hvordan forholder museets indsamlingsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Kroppedals indsamlingsstrategi er afgørende for arbejdet med de øvrige søjler og generelt for at kunne implementere den overordnede mission og vision for museet. Overordnet er der direkte sammenhæng til visionen om at perspektivere historien og samtiden samt øge fokus på strategisk forskning og vidensproduktion. Den strategiske indsamling skal ses i nøje sammenhæng med museets forsknings- og undersøgelsesstrategi og - projekter og dermed også museets formidlingsstrategi som baserer sig på Kroppedals forskningsresultater. Interaktionen mellem museum og arkiver opfattes som en styrke, der giver indsamlingen en repræsentativitet der også styrker de andre søjler i museumsarbejdet. KONSERVERING OG BEVARING Afsnittet om konservering og bevaring skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Giv en overordnet status på samlingernes tilstand og redegør for aktuelle konserverings- /bevaringsrelaterede problemstillinger, der inkluderer såvel aktiv som præventiv konservering (max 2 A4-sider)

7 gennemgangen af samlingerne var at få overblik over bevaringstilstanden sammenholdt med genstandenes kulturhistoriske betydning. Arbejdet er udført i samarbejde med museets faginspektører, konservator og samlingsansvarlige. Bevaringstilstanden er generelt god for de fleste genstande i museets besiddelse. Resultaterne af gennemgangen viste et behov for følgende indsatsområder: En 10 til 15 % af alle arkæologiske genstande bør ompakkes, da deres nuværende opbevaring kan være skadelig ved håndtering. Der er på museet ukonserveret/uudgravet materiale, der på grund af vægten af den omgivende jord, ved håndtering let skades/er blevet skadet ved håndtering. Der henligger en del genstande, især metaller, der ikke er færdigkonserverede eller konserverede overhovedet, for det meste som følge af manglende midler. Dårligt klima ved opbevaring af samlingerne, for høje temperaturer og skadedyr kan på længere sigt true en stor del af samlingerne. Alle risici er potentielt til stede under de nuværende magasineringsforhold. På museet henstår der et blandet materiale af ikke -, helt eller delvis registrerede genstande. Dette forhold skal der rettes op på i den kommende prioritering af anvendelse af magasiner Bevaringstilstanden for mange af genstandene i de permanente udstillinger vil på længere sigt være påvirkelige af selve bygningernes stand. Faktorer som meget lys, varme og meget pludselige udsving i temperatur og relativ luftfugtighed vil kunne påvirke genstandenes bevaringstilstand i en negativ retning. Alt i alt er det museets hensigt i den kommende firårige periode dels at gennemføre en nødvendig renovering af eksisterende udstillingslokaler og dels at etablere nye og/eller ændre på eksisterende magasinforhold til imødegåelse af ovennævnte risici. Museets samlingsansvarlige arbejder i øjeblikket tæt sammen med registrator med at gennemgå samlingerne i forbindelse med en fuldstændig registrering i REGIN. Det omfattende projekt skønnes at strække sig ud over en firårig periode. Der er navnlig stort fokus på de arkæologiske genstande, men da de to andre områder (Nyere Tid og Astronomi) ikke er meget genstandstunge, og Nyere Tid ydermere har en meget ung samling, tilstræbes det, at gennemføre en restriktiv indsamlingspolitik Beskriv kort museets magasiner og vurder den bygningsmæssige tilstand. Redegør for eventuelle nedbrydningsfaktorer, der kan gøre sig gældende overfor samlingerne (max 2 A4- sider) Museet har primært eksterne magasiner - disse omfatter i alt ca. 600 m2. Aftalerne om anvendelse af magasinerne er indgået med Albertslund Kommune, der som en del af samdriftsaftalen stiller lokalerne til rådighed. Behovet for yderligere magasinplads forhandles løbende med både Albertslund, Høje Taastrup og

8 Ishøj kommuner. Magasinerne er aktuelt placeret i kælderen på to forskellige skoler samt et ungdomshus i Albertslund. Det største magasin består af fem lokaler under en skole bygget i 1970erne. Rummene er af beton uden dagslys, ventilation foregår i gulvhøjde ved trækriste i bunden af dørene. I tre af de fem rum er der vandaflednings-, vand- og varmerør i loftet. Lokalerne er reelle med gode adgangsforhold, brede trapper og en lift til tunge ting, der kan anvendes i samarbejde med skolens pedel. Museets samlingsansvarlige har nøgler til alle døre, således at der altid er adgang til magasinerne. Der er alarmer på alle lokaler. De er en del af skolens alarmsystem, der er slået til om natten og i weekender. Desuden er der i kælderen installeret sprinklersystem til brandalarmen i gangarealerne. Der er altid varmt i kælderen, over 20 året rundt, den relative luftfugtighed er næsten altid omkring 60 %, lavere om vinteren, hvor der kan blive så tørt, at træ er i fare for at få tørreskader. På grund af ventilation kan rummene ikke klimastyres. Det næststørste magasin består af to rum er placeret i kælderen under et ungdomshus. Bygningen er opført i 1970erne af beton. Disse to rum er generelt af utilfredsstillende beskaffenhed og der forhandles med tilskudsyderne om alternative faciliteter. Det mindste magasin består af et enkelt rum under en skole bygget i 1970erne. Rummet er helt af beton med radiator og varmerør under loftet. Det er desuden tilkoblet skolens ventilationssystem, der også løber under loftet. Der er ingen dagslys. Luftfugtigheden er lidt høj om sommeren. Redegør for den koordinering museet foretager med andre museer vedrørende konservering og bevaring (max ½ A4-side) Koordinering med andre museer på bevaringsområdet er i det daglige stort set begrænset til samarbejde med ikke-statsanerkendte museer i Kroppedals indsatsområde. Museet er i dialog med de omkringliggende egnsmuseer og arkiver, der henvender sig til konserveringen, når de har behov for råd og vejledning, ligesom konserveringen tager sig af konkrete opgaver for de enkelte. Der er en god kontakt til flere af de større museer i nabo-områderne med f.eks. udveksling af genstande mhp. konservering. Derudover foregår der faglig udveksling med kolleger på forskellige museer og værksteder i hele landet. Konserveringsmæssige opgaver, der ikke kan løses på Kroppedal, aftales gennemført på andre værksteder, offentlige såvel som private. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg de vigtigste indsatsområder og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode. Beskriv i denne sammenhæng hvilke dele af samlingen museet vil gennemgå med henblik på eventuel konservering og kassation (max 2 A4-sider) Det er museets mål at alle Kroppedals genstande opbevares i en tilstand og under forhold, der sikrer,

9 at de bevares for eftertiden og til enhver tid kan anvendes til formidling og forskning. Det er et mål, at Kroppedals genstandssamling altid håndteres korrekt, og at bevaringsindsatsen starter så tidligt som muligt. Museets langsigtede strategiske fokuspunkter er: En gennemgang/revision af samlingerne i forhold til registreringer og fundlister samt gennemgang mhp mulig kassation for samtlige tre fagområder Nye tidssvarende magasiner til museets genstande, hensigtsmæssigt i samarbejde med andre museer Satsningsområderne hen over den kommende firårige periode vil være: Bevaringsplan - opstilling af en årlig handleplan Beredskab - opstilling af en årlig handleplan Magasinerne - opstilling af en årlig handleplan Handleplan for bevaringsplan: Museet skal i den første del af perioden afslutte den stikprøvekontrol, der blev påbegyndt i Museet har udvalgt fem sager pr. kategori. Genstandene vurderes dobbelt; dvs. museumsinspektørerne vurderer den kulturhistoriske værdi og konservatoren vurderer bevaringstilstande. For arkæologien er der udvalgt: Træ fra de arkæologiske udgravninger på Tårnby Torv (TAK 457) Metalgenstande fra gravpladsen Rytterkær (TAK 350) Samt udvalgte genstande fra Damgård (TAK 297 og 308) Fra nyere tid er der valgt: Fodtøj - På fod med din egn (TAK 1184) Tekstiler fra Jægerspris/Mørkhøjsamlingen (TAK 1243) Transportbånd fra Pakketrans (TAK 1247) Film Fra astronomien er der valgt: Bøger Grafiske blade Trægenstande fra Force Technologysamlingen På alle lokalarkiver skal der ses på udvalgte genstande. Handleplan for beredskabsplan Beredskabsplanen skal forankres og opdatering skal sikres. Handleplan for magasiner Vurdere behovet for fjernstyret overvågning af magasiner Systematisk overvågning og rengøring af alle magasiner Afsøge muligheder for at indgå partnerskaber vedr. enten opførelse / drift af magasiner eller brugsret til nødvendige antal magasin m2 Hvordan forholder museets planer vedr. konservering og bevaring sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Museets konserverings- og bevaringsindsats er dikteret af museets indsamlingsstrategi og har til hensigt at bevare dansk kulturarv. Museets samling er basis for forsknings- og formidlingsvirksomheden, og det er derfor hensigten at opretholde en så høj standard som mulig i bevaringsarbejdet.

10 I den forbindelse er Kroppedals magasinfaciliteter en udfordring som i den kommende planperiode skal imødekommes ved tilvejebringelse af mere egnede magasinfaciliteter gerne i samarbejde med andre museer. REGISTRERING Afsnittet om registrering skal indeholde status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Redegør for museets aktuelle registreringspraksis og -system (max ½ A4-side) Kroppedal Museum (herunder arkiver) benytter sig af et hovednummersystem med et journalnummer på sagsniveau. Genstande indkommet efter 2006 placeres i museumssager, hvor sagens journalnummer hentes via REGIN. Genstandenes inventarnummer afgøres af, hvilken museumssag de placeres / registreres i. Genstandsregistreringen på Kroppedal følger som standard principperne i 'Dansk Museums Dokumentations Standard' undtagen for genstande fundet ved arkæologiske undersøgelser. Genstande indkommet fra f.eks. udgravninger vil på Kroppedal være nummeret således, at anlægsnummeret indgår som første led i fundnummeret efterfulgt af en bindestreg og derefter et løbenummer. Registreringen foretages via onlineredskabet REGIN, således at alle genstande vil være tilgængelige online i Museernes Samlinger. Til registreringen knyttes et dokumentationsfoto. I forbindelse med arkæologiske undersøgelser foretages der registrering af fundmateriale i MUD samt fundanmeldelse i Fund og Fortidsminder. Arkivernes genstande, genstandssamlinger og værker registreres på lige vis med museets øvrige samling i REGIN. I øvrigt følger arkiverne Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver, SLAs standarder og procedurer for registrering (Arkibas) og opbevaring af arkivalier. Arkiverne har faste standarder, som er udviklet på tværs i organisationen, så registrering er målrettet og valid i nutidig og fremtidig søgning af historisk materiale. Der er via vores registreringer et direkte link samt henvisninger mellem ARKIBAS og REGIN, så sagsstyringen mellem genstande og arkivalier er så gennemskuelig og effektiv som muligt. De lokalhistoriske arkivers genstandssamlinger vil blive registreret i REGIN og bliver således tilgængelig for alle som en effektiv vidensdatabase. I arbejdet med opbevaring af genstande og udstillinger på arkiverne, er det en stor styrke, at faglighederne på arkiver/museum er sammen i et fællesskab, som hjælper hinanden med arbejdsopgaverne. Angiv status på handleplanen for indberetning til de centrale kulturarvsregistre KID og Museernes Samlinger (indsendt til Kulturarvsstyrelsen sommer 2008 og maj 2009) (max ½ A4- side) Kroppedal vil med udgangen af 2010 have hovedparten af sin samling repræsenteret i de centrale kulturregistre. At museet er ved at have indhentet et registreringsefterslæb, skal ses som et direkte resultat af, at museet flere gange har modtaget midler fra KUAS registreringspulje for at få bugt med førnævnte efterslæb Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Udpeg særlige indsatsområder (for eksempel OCR-scanninger, overgang til nyt registreringssystem m.m.) og angiv, hvorledes museet vil prioritere i den kommende planperiode (max 1 A4-side)

11 Den arkæologiske forskning på Kroppedal har sit primære fokus på jernalderens samfund på Vestegnen. Gennem de sidste tre årtier er der gennemført et meget stort antal udgravninger, som har bidraget væsentligt til vores viden om jernalderens samfundsforhold, herunder bosættelsesmønstre, indblik i husenes udvikling og de samtidige gravpladser. De mange rige gravpladser fra yngre romersk jernalder 1: Billeddokumentation af museets genstande. Ved nyregistrering af indsamlede genstande til museet bliver genstandene fotodokumenteret og billedet vedhæftet registreringen i REGIN. Dette har desværre ikke tidligere været tilfældet. Kun en brøkdel af museets samlede genstande har tilknyttet billede(r) til registreringen. Museet agter i indeværende år (og evt. følgende år) at søge om til skud fra KUAS' digitaliseringspulje til dette formål. 2: Udskillelsesrunde. Det vil være nødvendigt at gennemgå museets magasiner for at foretage udskillelse, enten i form af overdragelse til andet statsanerkendt museum, udskillelse til studiesamling eller egentlig kassation - med tilhørende godkendelse fra KUAS. 3: Registrering af arkæologiske lokaliteter i Fund og Fortidsminder. Her har museet et anseeligt efterslæb, som er blevet gjort synligt i forbindelse med sager og genstande i REGIN. 4: Afvikling af museets tidsmæssigt lange deponiaftaler til fordel for kortere og mere præcise låneaftaler. Museet ønsker fremover at indgå låneaftaler, som baserer sig på korte låneperioder, løbende genforhandlinger og opdaterede oplysninger vedr. forsikring og tilladelser til udstillingsbrug. 5: Med startpunkt i samlingen af Astronomiske genstande skal der udvides en integreret registrering af Kroppedals Astronomiske litteratur og arkivsamling. Ved at registrere i Arkibas i forbindelse med den eksisterende REGIN registrering af vores genstandssamling vil enheden oprette et forskervenligt bibliotek og arkiv med mulighed for både forskning på museet og elektronisk på nettet. Projektet skal være løbende med en strategisk fremhævelse af nøgleelementer i vores samlinger via elektronisk formidling. Projekterede registreringer inkluderer: Astronomisk Samling fra Hedehusene, Per Darnells donationer og Longomontanus bogen. FORSKNING Afsnittet om forskning skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets forskningsmæssige dækning af ansvarsområdet? (max 2 A4-sider) I 2006 udkom tredje og sidste bind af Kroppedals kulturhistoriske oversigter over Københavns Amt (Københavns Amt, Kulturhistorisk Oversigt, Oldtiden indtil 1050) Sammen med de to øvrige bind, Nyere Tid og Middelalder var der dermed skabt en vigtig oversigt over det tidligere Københavns Amts kommuners kulturhistorie. Værket er et uomgængeligt værktøj i forbindelse med museets, kommunernes og andre myndigheders planlægning og et vigtigt udgangspunkt for museets forskning.

12 blev publiceret i 2009 og har dermed skabt basis for de næste års samarbejdsprojekter med de øvrige sjællandske museer. Gennem de sidste år er der gennemført bearbejdning af det store fundmateriale og i den forgangne planperiode er der påbegyndt egentlig forskning og publikation af materialet. Der sker en løbende tilførsel af materiale og viden gennem de arkæologiske udgravninger og jernalderen vil også i den kommende planperiode have museets primære forskningsfokus. I forbindelse med jernalderforskningen har museet etableret et robust netværk regionalt, nationalt og internationalt, både til museer og universiteter, mhp at etablere samarbejder og perspektivere forskningen. I 2010 har museet etableret et nyt arkæologisk forskningsfelt, toskibede langhuse på Sjælland (arbejdstitel) i samarbejde med en række sjællandske museer, Nationalmuseet og Københavns Universitet. Projektet planlægges at starte i Siden museets etablering er der indenfor Nyere Tid arbejdet på at integrere museets museale og arkivmæssige aspekter inden for et overordnet perspektiv. I perioden var tankerne samlet i Visioner for nyere tids kulturhistorie med aspekterne: Det bebyggede landskab og lokal identitet, indvandring og integration, trafikkens landskab og mobilitet, fritidens landskab og det foranderlige landskab. Inden for disse rammer har Nyere Tid i perioden arbejdet med Industrien som hovedtema under overskriften Folk og Fabrikker. Stærkt tilskyndet af Industrikulturens år i 2007 er Vestegnens industriudvikling i den 2. og 3. industrielle bølge blevet kortlagt. Med særlig fokus på den 3. industribølge i perioden efter 2. verdenskrig er Høje-Taastrup og Albertslund kommuners industrikvarter og deres virksomheder blevet kategoriseret og beskrevet. Ud fra disse overordnede beskrivelser er der udført et forskningsprojekt, hvor Coop i Albertslund er blevet dokumenteret gennem en kvalitativ undersøgelse støttet af KUAS i Derudover er en lang række virksomheder blevet dokumenteret og undersøgt, og der er blevet foretaget interview og strategisk indsamling af genstande. Den 2. industribølge har været koblet til undersøgelser og dokumentation af ældre industri, hvor arkiverne allerede har haft indsamlet materiale, som under overskriften Folk og Fabrikker er blevet suppleret og sat ind i en bredere forskningsmæssig sammenhæng. Der har været særligt fokus på keramikproduktion og pladskrævende industrier til byggeriet samt gartnerier. Kroppedal er museum for dansk astronomihistorie. Det overordnede mål er at skabe forbindelse mellem historie, kultur og naturvidenskab fagligt og bredt. Med udgangspunkt i Ole Rømer og hans virke har Kroppedal i de senere år bredt sit område ud og beskæftiget sig med moderne astronomi.

13 I samarbejde med andre institutioner vil museet integrere sin viden indenfor videnskabshistorie og science studies i den museale formidling og udvikle formidlingen af naturvidenskab. Som eksempel herpå lavede museet i 2009 sin første store undersøgelse af moderne astronomi - specifikt af de sidste halvtreds års arbejde med at måle himmellegemers positioner: Moderne dansk astrometri. Indenfor dansk astronomihistorie er der blevet arbejdet med følgende områder: Rumfart og Industri. Tværvidenskabeligt forskningsprojekt med afdækning af dansk rumfarts forhold til industri og dækning i pressen og Ørsted satellitten som case study. Projektet afsluttes primo 2011 med en rapport, en artikel og et seminar. Ole Rømer publikation. Fortsat forskning og fokus på Ole Rømers liv og resultater. I 2010/primo 2011 resulterer dette i en publikation om Ole Rømer og vil primo 2011 munde ud i en international publikation, som bringer dansk Rømerforskning ud til et bredere fagligt publikum. Hvordan løfter museet sin forskningsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets forskning (max 1 A4-side) Kroppedal deltager i flere netværkssamarbejder vedr. arkæologi: Øresund bro eller barriere er et nordisk samarbejdsprojekt mellem Danmark, Norge og Sverige, der både omfatter universiteterne i København, Lund og Oslo, men også omfatter udvalgte lokalmuseer, som f.eks. Kroppedal, Køge Museum og Malmø Museum. Udbyttet af dette samarbejde er synligt i publikationen, der udkom i Der har været afholdt flere arbejdsmøder, seminarer og ekskursioner. Danmark - Polen netværk med deltagere fra universiteter i Polen og i Danmark samt flere lokalmuseer. Netværket har knyttet tætte forskningsmæssige og faglige bånd mellem de deltagende institutioner. Lund - København samarbejde med Lunds Universitet, Københavns Universitet, Nationalmuseet, Malmø Museum og Kroppedal Museum om udgivelse af større publikation om yngre romersk jernalder i Sydskandinavien. Projektet er i en opstartsfase og har budt på tre heldagsmøder med stort udbytte og mange nye forskningsresultater er blevet fremlagt. Højt videnskabeligt niveau på internationalt relationer. Sjællands Jernalder. Kroppedal deltager i samarbejdet med en række sjællandske museer og Saxoinstituttet om udgivelse af en publikation med baggrund i seminaret Sjællands Jernalder. Samarbejdet fortsætter med udgangspunkt i jernalderforskningen på Sjælland sammen med flere sjællandske lokalmuseer. Samtidig deltager museumsfolk med særlig interesse for Sjællands Jernalder, der er tilknyttet Kroppedals arkæologiske faglige råd. Toskibede huse fra neolitikum og ældre bronzealder. Museet har igangsat et tværgående samarbejde med flere sjællandske museer, universiteter og Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab om udgivelse af et katalog over toskibede huse på Sjælland og Øerne. Samarbejdet vil blive intensiveret i og

14 vil resultere i et dagsseminar og en publikation. Visioner: Der foretages en kvalificering af Kroppedals forskningsindsats for at styrke og synliggøre museet lokalt, nationalt og internationalt. Museet sikrer slagkraftige forskningsmiljøer, som står stærkt i konkurrencen både nationalt og internationalt. Museet gennemfører en varieret formidling af Kroppedals forskningsresultater. Målsætninger: Museets og arkivernes forskning skal være af en kvalitet, der lever op til national og international standard. Museet søger koordinering med overordnede nationale og internationale forskningsstrategier samt tilser at være i samspil med kommunale strategier og politikker. Museet gennemfører en målrettet formidling af museets forsknings-resultater på flere niveauer; universiteter og læreanstalter, erhvervsliv, gæster For Nyere Tid har Kroppedal i 2010 været initiativtager til at etablere et regionalt musealt netværk for Storkøbenhavn, som bl.a. favner museer fra Københavns Museum, Hørsholm Egnsmuseum, Køge Museum og Roskilde museum. Kroppedal ønsker at samarbejde med de storkøbenhavnske museer om centrale problemstillinger for forskning i den hastige byudvikling og udvikling af velfærdssamfundet. Nationalt arbejder nyere tid sammen med museets strategiske partnere, Museerne Vordingborg og Nordjyllands Museum om temaer for byudvikling. Det er ligeledes oplagt med udgangspunkt til det museale netværk for Storkøbenhavn at udbrede samarbejdet for byudvikling i det 20. og 21. århundreder til et netværk på landsplan. Et puljesekretariat vil ligge naturligt på Kroppedal Museum. Internationalt vil nyere tid i den kommende arbejdsperiode søge kontakt til forskningsmiljøer inden for urbanstudies i London, Berlin, Amsterdam/Rotterdam samt Stockholm. Forskningsresultater vil publiceres i toneangivende tidsskrifter inden for disse miljøer. Inden for astronomien samarbejder Kroppedal med Medicinsk Museion og Københavns Universitet om astronomiprojektet, Københavns Astronomiske Forening og Københavns Universitet om Folkeobservatorieprojekt, Teknisk Museum og DTU om rumforskningsprojektet samt Københavns Astronomiske Forening. Museet ønsker at udvide netværkerne til også at omfatte netværk blandt naturvidenskabelige museer samt naturfagsdidaktik på Københavns Universitet med henblik på at kvalificere nye udstillinger. Museet vil i den kommende periode initiere netværk med følgende partnere: The Niels Bohr Archive, Gladsaxe Observatorium, Dansk Rumforskningsinstitut, Kort og Matrikelstyrelsen, samt Landskrona Kommune/ Hven Kroppedal har etableret et forskningsudvalg som i dialog med museets eksterne faglige råd og de interne faglige teams genererer og driver museets forskning. Strategidel med angivelse af årlige satsningsområder: Angiv de forskningsmæssige satsningsområder museets ønsker at forfølge i den kommende 4- årige periode, og markér årlige satsningsområder. (max 2 A4-sider)

15 og til borgerne. Museet sikrer interne ressourcer til forskningsvirksomheden. I planperioden skal der årligt produceres mindst en forskningspublikation. I planperioden etableres mindst 1 Ph.d. studium ved Kroppedal. Strategi: Kroppedal skal gennem sin organisation understøtte udviklingen af forskningsprojekter herunder udnytte museets tværfaglige potentialer. Museets forskningsvirksomhed udvikles og implementeres i samarbejde med relevante eksterne partnere og skal sikre, at Kroppedal indgår i overordnede langsigtede forskningsstrategier og rammer. Museet forholder sig opsøgende i forhold til samarbejder og gennem deltagelse i netværk, symposier og seminarer sikres kvalitet og tværfaglighed i forskningen. Kroppedals forskningsvirksomhed forudsætter i vid udstrækning ekstern finansiering og der gennemføres derfor fundraising i relation til fonde, rådighedssummer og puljer. Der forudsættes i øvrigt en stram intern ressourcestyring og planlægning i forskningsvirksomheden især i relation til museets driftsopgaver. Forskning prioriterede områder At lede og deltage i jernalderprojekter regionalt, nationalt og internationalt med fokus på Sjælland. Indsatsområdet er projektet Jørlunde et kultcenter i jernalder og vikingetid?, der er et tværmusealt projekt, der tager udgangspunkt i et afgrænset område i Museet på Færgegårdens og Kroppedals ansvarsområde med deltagere fra Nationalmuseet og universitetet. Flerårigt projekt i opstartsfasen herunder flere delprojekter som f. eks datering af moseskeletter i Værebro Ådal, stednavneforskning i området, gennemgang og publicering af ældre gravfund fra romersk og germansk jernalder samt nyudgravning af detektorpladser og lokaliteter med spektakulære fund, f.eks. Lærkefryd. Romertidsforskningen med fokus på Den Rige Vestegn fortsætter med projekter, der har Sjælland som udgangspunkt. Herunder forskning på tværs af alle museers ansvarsområder. Indsatsen og forskning i husenes typologi fortsætter som lokalt og regionalt projekt og som tværmusealt projekt over Øresund. Forskningsprojekter indenfor yngre stenalder. Projektet har som mål ønsker om at katalogisere og datere toskibede huse fra yngre stenalder og ældre bronzealder. Forskningsprojektet er planlagt i samarbejde med andre sjællandske museer, Nationalmuseet og Københavns Universitet. Det efterfølgende projekt vil fokusere på den kulturelle udvikling i den sidste del af mellemneolitikum (fra ca f. Kr.) på Sjælland. Med fremkomsten af den jyske enkeltgravskultur samtidig med en gradvis forsvinden af tragtbægerkulturen overlades Sjælland i et kulturelt vakuum og er stort set arkæologisk usynlig i flere hundrede år. Inden for Kroppedals ansvarsområde findes imidlertid flere vigtige lokaliteter. At publicere væsentlige udgravningsresultater fra vikingetid med fokus på to væsentlige gravpladser. Fokus på udgravning og lokalisering af ældre stenalder bopladser. Udgangspunkt for et samarbejdsprojekt der fokuserer på bopladser fra ældre stenalder samt fokusering på nye udgravningsmetoder. Middelalderlige borganlæg og den middelalderlige

16 landbebyggelse. Kroppedals arkæologiske ansvarsområde er rig på arkæologiske spor fra historisk tid. Museet ønsker at øge fokus på spor fra middelalderens og renæssancens landsbybebyggelse, og i de nærmeste år også lægge en speciel indsats i det netop genfundne borganlæg Bytteborg i Sengeløse, der vil blive underkastet undersøgelser og en registrering. En projektbeskrivelse er under udarbejdelse. Med projekt Identitet og By arbejdes frem til 2017 ud fra Fingerplanen 2007s rammer. Fremover er museets forskningsprojekter: Danmark og Fingerbyen, Byen og Borgerne, Folkesundhed og Klima samt Vækst og Kommunikation. Det er tanken at kunne arbejde tværfagligt med temaerne og at kunne inddrage eksterne samarbejdspartnere fra bl.a. naturvidenskabelige og samfundsfaglige forskningsmiljøer for at skabe større bredde og dybde i museets kulturhistoriske forskning. Museets ældre historie vil forskningsmæssigt være centreret omkring Vridsløselille Statsfængsel og den betydning for byudvikling samt stationsbyernes udvikling og industri siden etableringen af jernbanen København-Roskilde i Vedr. Astronomien vil museet arbejde med at være en naturlig del af det videnskabshistoriske miljø, afholde konferencer med nationale og internationale programmer, tiltrække forskere i astronomihistorie samt knytte forskning på højt akademisk niveau sammen med museal formidling. 2011: Kroppedal indgik i 2009 et tværmusealt samarbejde omkring symposiet Sjællands Jernalder 09. Den efterfølgende publikation udgives i Kroppedal står for redigering.. Afslutning på publikationen Sacrificial animals in graves from the Late Roman Iron Age. With a contribution on the anthropological material. Redaktion Ulla Lund Hansen og Linda Boye. Jørlunde-projektet vil i samarbejde med Museet Færgegården fokusere på detektorlokaliteter. Derudover fokus på 14C-dateringer af de mange udaterede moseskeletter. Endelig udgivelse af hustypologi af bronzealder- og jernalderhuse i Københavnsområdet. Lokalisere Bytteborg og påbegynde undersøgelser arkivalsk og med nondestruktive metoder. For nyere tid vil forskningen være centreret omkring parcelhuskvarterers udvikling på Vestegnen; Forstads pionerer, og Ring 3s transformation af industrikvarterer. Astronomi Projektet om Rumfart og Industri - bliver afsluttet primo 2011 med udgivelse af en rapport, en artikel og et seminar. Ole Rømer publikation, med fokus på Ole Rømers liv og resultater udgives primo 2011; en international publikation, som bringer dansk Rømerforskning ud til et bredere fagligt publikum. 2012: I Jørlunde-projektet vil det blive prioriteret at få mindst et speciale indenfor ældre upublicerede fund samt en række bachelor-projekter i samarbejde med Københavns Universitet. Samarbejdet med Museet Færgegården vil blive intensiveret og vil munde ud i flere foreløbige artikler. Publikation om Skandinavien i Romersk jernalder vil være på begyndt i netværket København-Lund. Indenfor projektet om de toskibede huse vil kataloget ligge klar til trykning.

17 Der arbejdes med den politiske Vestegn. En lang række politikere kommer fra Vestegnen og deres historier og indflydelse på Vestegnens udvikling står centralt i projektet. Politisk identitet er et væsentligt aspekt i projektet. Albertslund Kommune har i års jubilæum for sit navn og dermed udgangspunkt for kommunal identitet. Det Visuelle i Moderne Astronomi. Et projekt med fokus på observationens rolle i den moderne videnskab. Astronomi og udviklingen af teleskoper og andre observationsbaserede instrumenter har været i fortroppen på det moderne videnskabs empiriske forskningsmetoder. Historien strækker sig fra renæssancens ny udviklinger dvs. sekstante, teleskop og uret til de nye højteknologiske billeder taget af rumteleskopet Hubble. 2013: Jørlunde-projektet vil have tilrettelagt en større publikation af international standard og alt efter, om vi har kunnet skaffe tilstrækkelige midler, vil samarbejdspartnerne have artikler klar til en fælles publikation. Projektbeskrivelse om neolitiske befæstede anlæg med udgangspunkt i egne lokaliteter. På sigt et samarbejde med de øvrige sjællandske og skånske museer. For nyere tid fokus på ghettoer, multikulturelle boligkvarter eller intet nyt fra Vestegnen. Det almennyttige boligbyggeri er grundlaget for Vestegnens byggerier. Er ghettoen er kommet for at blive? I projektet kommer man tæt på de mange borgere, der gennem tiden har beboet de mange boliger. De er kommet fra brokvartererne, fra Jylland, fra Tyrkiet og har alle fundet en form for identitet. 2014: Afrunding af Jørlunde-projektet med et nationalt todages seminar i samarbejde med Museet Færgegården og Københavns Universitet. Projekt om de neolitiske befæstede anlæg i samarbejde med sjællandske og skånske institutioner. Der planlægges mindst en oversigtsartikel. For nyere tid vil temaet være: Unge på Vestegnen. 90 % af de unge skal i dag gennemføre en ungdomsuddannelse. På Vestegnen har man først sent fået en rimelig dækning af gymnasier. Forældrene er opvokset og har haft deres arbejdsliv i industrisektoren. Omkring 1/3 del af de unge har anden etnisk baggrund. Hvilke ambitioner har de unge, hvor lever de deres liv, og hvor vil de være når de bliver 30 år? Projektbeskrivelse om Det nye verdensbillede, som Tycho Brahe var startskuddet til. Hvordan forholder museets forskningsstrategi sig til den overordnede vision og strategien for de øvrige hovedopgaver? (max ½ A4-side) Kroppedals forskningsvirksomhed vil blive styrket i den kommende planperiode. Dette vil primært ske med fokus på to områder; den sjællandske jernalder og Fingerplanen. Med afsæt primært i den Københavnske Vestegn vil dette ske med udgangspunkt i museets Kap. 8 arbejde og den strategiske indsamlings - og undersøgelsesvirksomhed. Den kvalificerede forskning vil, som anført i strategien, i høj grad være afhængig af alliancer og samarbejder. Der vil være en rød tråd mellem Kroppedals forskning, dens indsatsområder og projekter og temaer for museets formidling. De samarbejdspartnere der indgår

18 i museets forskningsvirksomhed vil dermed i vid udstrækning også bidrage og medvirke i den efterfølgende formidling. FORMIDLING Afsnittet om formidling skal indeholde en status og en 4-årig strategi. Status og aktuelle udfordringer: Hvad er status for museets formidlingsmæssige dækning af ansvarsområdet (max 2 A4-sider) Kroppedal Museum har siden 2006 arbejdet efter en strategi om øget synlighed i eget ansvarsområde og i et regionalt opland primært på Vestegnen. Siden 2008 er synligheden blevet intensiveret med museets centrum-periferi model, der har fokus på at skabe formidlingstiltag i borgernes eget nærmiljø. Strategien er udbygget med aftaler i Albertslund, Høje - Taastrup, Ishøj og Herlev kommuner. I 2008 er indgået aftaler med Ishøj Kommune om drift af det lokalhistoriske arkiv med udstillings- og formidlingsaktiviteter beliggende i Tranegilde Landsby og Thorsbro Vandværk beliggende i Torslunde landsby. Museet har i 2010 indgået aftaler med Høje Taastrup Kommune om drift af Taastrup Vandtårn som udstillings- og aktivitetssted beliggende ved Taastrup Hovedgade. Formidling af Thorsbro Vandværk er i perioden blevet intensiveret. I samarbejde med Thorsbro Museumsforening er der i 2010 blevet udarbejdet et prospekt for udvikling og udbygning af Thorsbro Vandværk som formidlingssted. Siden sommeren 2010 har Kroppedal haft faste åbningstider i weekenden og der udbydes tilbud om skoletjeneste. Fyrsten fra Ishøj er et eksempel på museets centrumperiferimodel. I 2008 afholdtes første udstilling med genstande fra udgravningen på Ishøj Kulturcafé beliggende i Ishøj Bycenter. I 2009 åbnede museet en udstilling med fokus på Fyrstens grav og hans liv. I 2010 blev denne udstilling fornyet med flere genstande. I den kommende planperiode bliver opførelsen af et Folkeobservatorium ved Kroppedal en hovedhjørnesten. Med økonomisk tilsagn fra Feriefonden skal bygges et observatorium, der giver en enestående chance for at studere stjernehimlen og udnytte Vestskoven som et alternativt læringsrum. Historisk er beliggenheden ligeledes unik, idet Ole Rømer anlagde sit landobservatorium samme sted. Kroppedal overtog ved statsanerkendelsen en udstilling om Ole Rømer omfattende egne samlinger af instrumenter samt instrumenter fra Københavns Universitet. Udstillingen var på det tidspunkt mere end 20 år gammel. I 2008 åbnede museet to nye permanente udstillinger på Kroppedal, Verdensrummets Mekanik og Ole Rømer og dansk astronomi. Med nyopstillingen er fokuseret på nye måder at fortælle om Dansk astronomihistorie og at brede fokus ud til alle betydningsfulde danske astronomer gennem tiden. Museets særudstilling var i 2008 Bønder, Stormænd og skidne Grumkarle. En udstilling om middelalderen. Museet havde tæt samarbejde med Middelalderlandsbyen i Brøndby og kulturinstitutioner i Herlev. Museet arbejder løbende på at udbrede kendskabet til astronomihistorie. I Astronomiens år, 2009, afholdt museet en særudstilling, Hvad glor du på Månen turretur, med fokus på skolebørn på mellemtrinnet.

19 Udstillingen viste sig egnet til vandreudstilling og har i løbet af 2009 været udstillet på bl.a. Glostrup Bibliotek. Som en af de væsentligste astronomiske aktiviteter afholdes ugentlige stjerneaftener. Formidling af astronomi decentralt udbydes siden 2010 især gennem formidling med Miniplanetariet se under skoletjeneste. På regionalt plan tog Kroppedal Museum og Regionalavisen Vestegnen initiativ til at bringe industrihistorier i hele Disse historier blev siden samlet i publikationen Industrihistorier på Vestegnen med tematiserende artikler om industriens betydning for byudvikling, industriudvikling og befolkningsudviklingen på Vestegnen i det 20. århundrede. På landsplan deltog Kroppedal Museum i formidling af de 25 industriminder. COOP ligger i Albertslund Kommune og blev ét af de 25 industriminder, som indgår i bogudgivelsen Industri. Museet deltog også i den lille film om COOP, som blev vist på DR2. Siden 2009 har Kroppedal Museum haft samarbejde med Vridsløselille Statsfængsel. Fængslet havde i års jubilæum. Kroppedal arrangerede i samarbejde med fængslet en udstilling og forskellige aktiviteter ved afholdelsen. Samarbejdet fortsætter med formidling af den lokale historie om arbejde og byudvikling og bidrag til den nationale socialhistorie. Kroppedal har i 2010 indledt endnu et samarbejde med Vikingelandsbyen i Albertslund Kommune om etablering af en rekonstrueret vikingevej. Med anlæggelsen af en vej over sumpet areal mellem museet og Vikingelandsbyen findes en særlig anledning til at formidle kulturhistorie og skabe lokalt engagement. Museumsforeninger og museumsklubber De mange nye aftaler om samarbejder og samdrift har givet Kroppedal anledning til i kommende planperiode at skulle udvikle nye samarbejdsformer med frivillige foreninger. I kommende planperiode bliver det derfor en prioriteret opgave at formalisere disse samarbejder. Det er hensigten at etablere en museumsklub, der kan tilgodese relevante de behov. Det er ligeledes hensigten at videreudvikle museets Hugin & Munin klub, så den kan favne en større gruppe børn. Skoletjeneste Skoletjeneste på Kroppedal har i hele planperioden været under opbygning. I 2009 definerede museet en Outreachstrategi for museets skoletjeneste, der bygger på en anerkendelse af, at mange elever kommer fra hjem, hvor man ikke er vant til at komme på et kulturhistorisk museum og at eleverne har anden etnisk baggrund. Skoleforløb tilbydes både på museet og decentralt på skolerne. Skoletjenesteforløb har i planperioden været knyttet til de permanente udstillinger og særudstillinger, som har været vist på Kroppedal. Under planperioden har været udbygget skoletjeneste til også at omfatte Blaakildegaard i Taastrup. Der er indgået aftaler om afholdelse af skoletjeneste for elever fra Ishøj Kommune. I planperioden har der været fokuseret på arkæologien, der relaterer sig til Fyrsten fra Ishøj og for nyere tid med relation til Thorsbro Vandværk. Opgaven om at bringe astronomien ud til skoleelever

20 er i 2009 blevet løftet gennem anskaffelse af et Miniplanetarium. Elever og andre interesserede oplever i en dome stjernehimlen i 3D effekt. Den digitale form for formidling har museet arbejdet med gennem en årrække. I 2006 var museet med til at udvikle Kulturjagt konceptet og i har Kroppedal videreudviklet Outreachkonceptet brugerinnovation. Med projektet er der gjort erfaringer med ABM-samarbejde, der også har involveret skolerne. Elevernes egne muligheder for at tilegne sig historisk viden og videreformidle den har givet resultat til glæde for lokale og på landsplan. Hvordan løfter museet sin formidlingsopgave? Redegør for lokale, nationale og internationale samarbejdsrelationer og partnerskaber museet har indgået i forbindelse med museets formidling (max 1 A4-side) Museet indgår i strategiske samarbejder og partnerskaber. Museet lægger i stigende grad sin formidling på andre lokaliteter end museets i udstillingsbygninger; Kroppedals Allé, Blaakildegaard, Bredekærgaard, Thorsbro Vandværk og Taastrup Vandtårn. Det drejer sig bl.a. om Vestegnens biblioteker og alternative udstillingssteder som væresteder i almennyttigt byggeri, på skoler, idrætscentre og butikscentre. Museet arbejder strategisk med at forny formidlingsfladen med udbygning af nye målgrupper til at omfatte unge familier og borgere med anden etnisk baggrund. Der skelnes mellem grupper som aldrig går på museum, det almene publikum og den særligt interesserede gæst med indgående kendskab til et eller flere af museets faglige områder. Lokalt Kulturalliancer - Et nyt partnerskab etableret i Et samarbejde mellem Kunstmuseet Arken, Taastrup Teater, biblioteker i Albertslund, Taastrup, Glostrup og Ishøj og Kroppedal om engagement af nye brugergrupper via samarbejde med Almennyttige boligselskaber om formidlingsprojekter. Samarbejdet med de lokale gymnasier udbygges i planperioden. I 2011 samarbejdes med Kongsholm Gymnasium i Albertslund om unge og identitet. Projektet udmønter sig i rapportaflevering indenfor samfundsfag og et medieprojekt, hvor film og resultater kan formidles i Kroppedals udstilling, Det gode liv Velfærden og fingerplanen. Outreachprojektet tager afsæt Kroppedals Skoletjeneste og Nyere tids Forskningsfelt, Fingerplanen Identitet og By. Der er indgået aftaler med lokale offentlige biblioteker og Hersted Naturcenter om decentral formidling. Det drejer sig om udstillinger eller museets mobile Miniplanetarium. Hermed kommer museets formidling ud til borgerne, hvor de bor og færdes til daglig. Med denne strategi forventes det at skabe opmærksomhed omkring museet og dets formidling og dermed trække publikum til museets lokaliteter. Nationalt Kroppedal indgår i strategisk samarbejde med Museerne Vordingborg og med Nordjyllands Museum. Der er tale om idéudvikling og samarbejder om formidling samt fælles udstillinger. Kroppedal vil i 2011 indgå i de regionale kulturaftaler, som i udarbejdes mellem kommunerne i