FÆRDSELSTAVLER, ADVARSELSTAVLER

HÅNDBOG FÆRDSELSTAVLER, DECEMBER 2016

FORORD Denne håndbog omhandler Advarselstavler og indgår i nedenstående serie af håndbøger om afmærkning med færdselstavler. Generelt om færdselstavler Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler Undertavler Kant- og baggrundsafmærkning Tavleoversigt I serien af håndbøger indgår desuden to eksempelsamlinger: Parkeringsafmærkning Hastighedsafmærkning Nærværende håndbog er en opdateret version af vejreglen Færdselstavler, Hæfte 1, Advarselstavler af juli 2006 og udgivet i 2013. Udført under vejregelgruppen, der i perioden havde følgende sammensætning: Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Viborg Kommune (Formand) Afmærkningstekniker Pia Brix, Vejdirektoratet (Projektleder) Civilingeniør Lars Testmann, Rambøll (Fagsekretær) Politiassistent Carl Aage Christensen, Nordjyllands Politi Civilingeniør Maj Britt Køppen Andersen, Roskilde Kommune/Diplomingeniør Helle Schou, Roskilde Kommune (vikar) Landinspektør Jakob Risager, Aalborg Kommune Civilingeniør Caroline Eiler Gotved, Københavns Kommune Teknisk assistent Hanne Brauner Højmark, Vejdirektoratet Konsulent: Lars Testmann, Rambøll Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 0.2. 2 December 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE 0 INDLEDNING 5 0.1 HÅNDBOGENS STATUS 5 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN 5 1 GENERELT OM 6 1.1 GENERELT 6 1.2 VARIABLE TAVLER 7 1.3 MIDLERTIDIGE FÆRDSELSTAVLER 7 1.4 UNDERTAVLER 7 2 DE ENKELTE 8 2.1 A 11 FARLIGT VEJKRYDS, HVOR DEN KRYDSENDE TRAFIK HAR UBETINGET VIGEPLIGT 8 2.2 A 16 RUNDKØRSEL 10 2.3 A 17 FODGÆNGERFELT 10 2.4 A 18 MODKØRENDE FÆRDSEL 11 2.5 A 19 LYSSIGNAL 12 2.6 A 20 KØ 14 2.7 A 21 CYKLISTER 15 2.8 A 22 BØRN 19 2.9 A 23 RIDENDE 23 2.10 A 26 DYREVILDT 24 2.11 A 27 KREATURER 25 2.12 A 31 GLAT VEJ 25 2.13 UA 31 ISGLAT 27 2.14 A 33 LØSE STEN 27 2.15 A 34 STENSKRED 28 2.16 A 35 FARLIG RABAT 28 2.17 A 36 BUMP 29 2.18 A 37 UJÆVN VEJ 30 2.19 A 39 VEJARBEJDE 31 2.20 VEDRØRENDE A 36 A 39 31 2.21 A 41,1 HØJRESVING 32 2.22 A 41,2 VENSTRESVING 32 2.23 A 42,1 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL HØJRE 32 2.24 A 42,2 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL VENSTRE 32 2.25 VEDRØRENDE A 41 OG A 42 33 2.26 UA 41 HASTIGHEDSANGIVELSE 35 2.27 A 43,1 INDSNÆVRET VEJ 36 2.28 UA 43,1 36 2.29 A 43,2 INDSNÆVRET VEJ I VENSTRE SIDE 36 2.30 A 43,3 INDSNÆVRET VEJ I HØJRE SIDE 37 2.31 VEDRØRENDE A 43 OG 2 MINUS 1 VEJE 37 2.32 UA 43 FRI BREDDE 41 2.33 A 44 TUNNEL 41 December 2016 3

2.34 A 46,1 STEJL NEDKØRSEL 42 2.35 A 46,2 STEJL STIGNING 42 2.36 VEDRØRENDE A 46 42 2.37 GENERELT OM JERNBANEOVERKØRSLER 43 2.38 A 72 JERNBANEOVERKØRSEL UDEN BOMME 44 2.39 UA 72 SE EFTER TOG 44 2.40 A 73 JERNBANEOVERKØRSEL MED BOMME 45 2.41 UA 73 VARSLING AF ELEKTRIFICERET BANE 45 2.42 A 74,1 KRYDSMÆRKE FOR ENKELTSPORET JERNBANEOVERKØRSEL 46 2.43 A 74,2 KRYDSMÆRKE FOR FLERSPORET JERNBANEOVERKØRSEL 47 2.44 Vedrørende A 74 47 2.45 A 75 AFSTANDSMÆRKER 48 2.46 UA 99,2 SPOR 49 2.47 UNDERTAVLERNE U 1,1 OG U 6 49 2.48 A 91 OPLUKKELIG BRO 50 2.49 A 92 HAVNEKAJ 50 2.50 A 95 SIDEVIND 51 2.51 A 96 LAVTGÅENDE FLY 52 2.52 A 97 LAVTGÅENDE HELIKOPTER 52 2.53 A 99 ANDEN FARE 53 2.54 UA 99 UHELDSKRYDS 54 4 December 2016

0 INDLEDNING Håndbogen indeholder beskrivelser af færdselsregulering ved brug af advarselstavler. 0.1 HÅNDBOGENS STATUS Håndbogen indeholder anbefalinger og bindende bestemmelser. De bindende bestemmelser er vist med grå markering og kildeangivelse som vist i følgende eksempel. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 22 Børn Tavlen angiver særlig fare, hvor børn færdes på eller ved vej. Tavlen kan bruges til afmærkning af, at en skolepatrulje arbejder. I disse tilfælde suppleres den med undertavle med tekst»skole«. På steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal der over advarselstavlen opsættes to skiftevis blinkende gule lys. Den øvrige tekst har status af vejledning, gode råd og eksempler. 0.2 ÆNDRINGER I FORHOLD TIL 2006 UDGAVEN Alle bekendtgørelsestekster er opdateret som en følge af de nye afmærkningsbekendtgørelser i juli 2012 og september 2016. Af specifikke ændringer kan bl.a. nævnes: Flere bestemmelser er overgået til Trafikstyrelsen også bestemmelser omkring tavle A 74 Krydsmærker, hvorfor dette afsnit er reduceret Tilføjet afsnit om A 97 Lavtgående helikopter Tilføjet afsnit om UA 99 Uheldskryds Stopsigtelængder er ændret Der er desuden tilføjet nye eksempler til at understøtte udvalgte afsnit i håndbogen. Der er i juni 2015 tilføjet en præcisering omkring afmærkning for skolepatruljer, ligesom der er gennemført enkelte redaktionelle opdateringer. I 2016 er der indsat vejledninger og eksempler vedrørende etablering af 2 minus 1 veje og undertavle UA 43,1 til brug ved 2 minus 1 veje er tilføjet. December 2016 5

1 GENERELT OM 1.1 GENERELT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 4, stk. 2 Advarselstavler angiver fare. De opsættes i almindelighed kun, hvor faren vanskeligt kan forudses af trafikanterne eller er væsentlig større, end trafikanterne må forvente. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 10 Advarselstavler er trekantede med spidsen opad. De har rød rand og hvidt midterfelt med sort symbol, som angiver farens art. Dette gælder dog ikke tavlerne A 19 Lyssignal, A 74 Krydsmærker og A 75 Afstandsmærker. Advarselstavler bør udføres med de dimensioner, der er anført i håndbog om Tavleoversigt. Størrelser på 125 cm bør anvendes hvor vejen har status af motorvej, inkl. til- og frakørselsvejene. Motorvejen er ophævet ved etapeafslutninger. Størrelser på maks. 125 cm bør desuden anvendes på almindelige veje, fortrinsvis uden for tættere bebygget område, når det på grund af særlige forhold må anses for utilstrækkeligt at anvende størrelser på 90 cm. Bekendtgørelse om vejafmærkning, 11 Uden for tættere bebygget område opsættes advarselstavler normalt mellem 150 og 250 m før farestedet. Opsættes de i anden afstand fx på motorvej, angives afstanden på undertavle. Stk. 2. I tættere bebygget område kan tavlerne opsættes i kortere afstand fra farestedet uden afstandsangivelse. Stk. 3. Tavlerne A 18 Modkørende færdsel, A 35 Farlig rabat, A 74 Krydsmærker, A 75 Afstandsmærker og A 92 Havnekaj opsættes som anført ved disse tavler. Uden for tættere bebygget område og på alle større veje, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, bør tavlerne normalt opsættes 150-250 m foran farestedet. Se dog A 44 Tunnel og A 91 Oplukkelig bro. På motorveje bør advarselstavler opsættes ved begge sider af kørebanen ca. 200 m og 400 m foran farestedet. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 29 Undertavlerne U 3, U 4 og U 5 må ikke anvendes sammen med advarselstavler. 6 December 2016

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 30 Tavler, der opsættes uden for tættere bebygget område i anden afstand end 150-250 m før farestedet samt advarselstavler på motorveje, skal forsynes med undertavle, der angiver afstanden. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 31 Såfremt en tavle gælder forhold uden for kørebanen, skal det anføres på en undertavle. På stier og inden for tættere bebygget område, hvor den tilladte hastighed er 60 km/h eller lavere, bør tavlerne opsættes 50 m foran farestedet. Hvor trafikanterne ikke eller kun vanskeligt kan erkende farestedets beliggenhed, bør afstanden angives på undertavle. Dette gælder specielt, når afstanden er større end 100 m. Med hensyn til opsætning af tavler henvises i øvrigt til håndbog: Generelt om færdselstavler. Er en advarselstavle forsynet med afstandsangivelse, bør eventuelle gentagelsestavler også være forsynet med afstandsangivelse, selv om de er opsat i den normale afstand. 1.2 VARIABLE TAVLER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 5, stk. 2 Det er tilladt at bruge følgende hovedtavler som variable færdselstavler: A 20, A 22, A 39, A 95, A 99, C 11, C 51, C 52, C 53, C 54, C 55, C 56, E 16, E 91 og E 92. Vedr. variable tavler henvises til håndbog om Variable vejtavler. 1.3 MIDLERTIDIGE FÆRDSELSTAVLER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 6, stk. 3 Det er tilladt at bruge følgende hovedtavler som midlertidige færdselstavler: A 16, A 19, A 20, A 36, A 43,1, A 99 og E 53. Vedr. midlertidige færdselstavler henvises til håndbog om Midlertidig vejafmærkning. 1.4 UNDERTAVLER Vedr. undertavler tavler henvises bekendtgørelse om vejafmærkning og håndbog om Undertavler. December 2016 7

2 DE ENKELTE 2.1 A 11 FARLIGT VEJKRYDS, HVOR DEN KRYDSENDE TRAFIK HAR UBETINGET VIGEPLIGT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 11 Farligt vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvis der kun forekommer vejtilslutning i én vejside, kan det fremgå af symbolet. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 32 A 11 skal opsættes, hvor oversigtsforholdene ad den mere betydende vej er dårlige. Oversigtsforholdene skal anses som dårlige, hvis oversigten er kortere end de afstande der er angivet i tabel 1. Hastighed (km/h) 90 80 70 60 50 40 Oversigt mindre end (m) (stopsigt) 135 115 90 75 55 40 Tabel 1. Længden af stopsigt ved forskellige hastigheder Stk. 2. Som hastighed i tabel 1, jf. stk. 1, anvendes den hastighed, der overholdes af 85 % af bilisterne, dog mindst den tilladte hastighed. Stk. 3. A 11 skal opsættes på motorveje før tilkørselsveje og på andre veje før lignende tilkørsler, hvorfra trafikken undtagelsesvis har ubetinget vigepligt. Den hastighed, der er farligst for situationen, vælges. Enten ved at anvende 85 % fraktilen for den normale hastighed, dvs. den hastighed som 85 % af bilisterne ikke overskrider, eller den tilladte hastighed. Når den tilladte hastighed på den mere betydende vej (primærvejen) eksempelvis er 80 km/h, og 85 % fraktilen af den normale hastighed er 90 km/h, er oversigtsforholdene for et køretøj på denne vej dårlige, hvis oversigten er mindre end 135 m. Afstandene sikrer, at en trafikant, der kører frem mod krydset ad en vandret primærvej med den i tabellen tilsvarende hastighed, kan bringe sit køretøj til standsning før krydset med en reaktionstid på 2 sek. og en kraftig deceleration med en bremselængde, der varierer med hastigheden og bremsefriktionskoefficienten. 8 December 2016

Oversigten for motorkørende måles inden for byzone som anført i håndbog om Vejkryds i vejregelserien om Trafikarealer, by. I åbent land henvises til håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land i vejregelserien om Trafikarealer, land. Fra disse vejregler kan anføres: Figur 2.1. Oversigtsareal, kryds uden midterhelle og uden cykelsti på primærvejen. Der skal være fri sigt inden for det skraverede areal. l p (længde på primærvejen) er lig med stopsigt og er afhængig af den tilladte hastighed. Stopsigt ved forskellige hastigheder fremgår af tabel 1 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning 32, der ses på side 8. l s (længde på sekundærvejen) er 2,5 m inden for byzone og 3,0 m uden for byzone. Over asfaltarealer må den færdige overflade ikke være højere end sigtelinjen, som løber inden for oversigtsarealet målt 1,0 m over overfladen fra arealerne mellem S 1 - P 1 og S 2 - P 2, jf. håndbog om Planlægning af vejkryds i åbent land i vejregelserien om Trafikarealer, land og håndbog om Vejkryds i vejregelserien om Trafikarealer, by. Vejudstyr, som er placeret inden for sigtarealet, søges flyttet, hvis kravet til sigt fra stopposition ikke opfyldes, alternativt reduceres hastigheden på primærvejen. Tavlen bør også opsættes, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt, hvis særlige forhold begrunder det, fx antallet af færdselsuheld. Hvor tavlen opsættes på grund af særlige forhold, fx antallet af færdselsuheld, bør det ligeledes undersøges, om andre foranstaltninger kan forbedre forholdene i krydset. Det bør være en nødløsning at acceptere mindre gode oversigtsforhold. Det bør derfor undersøges, om oversigtsforholdene kan forbedres ved eksempelvis klipning af hække eller ændring af krydsets geometriske udformning. December 2016 9

2.2 A 16 RUNDKØRSEL Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 16 Rundkørsel Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 33 Når signalregulerede kryds uden for tættere bebygget område ombygges til rundkørsler, skal A 16 som midlertidig tavle anvendes i alle tilfarter. Tavlen skal placeres før eventuel diagramorienteringstavle og tavle med forvarsling for vigepligt. Tavlen bør kun opsættes i de særlige tilfælde, hvor trafikanterne vanskeligt kan se, at de kommer til en rundkørsel. Vedrørende vigepligt og forvarsling af denne ved rundkørsler henvises til afsnittet om forvarsling for B 11 Ubetinget vigepligt i håndbog om Vigepligtstavler. G 14 Diagramorienteringstavle vil normalt kunne erstatte tavlen. Især i åbent land kan det på den tidligere primære vej anbefales at opsætte en midlertidig tavle om en ny rundkørsels tilstedeværelse. Hertil kan anvendes A 16,1 jf. bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. 2.3 A 17 FODGÆNGERFELT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 17 Fodgængerfelt I forbindelse med undertavle med teksten»gågade«angiver tavlen en krydsende gågade. A 17 med undertavle Gågade kan dermed opsættes på veje, der krydser en gågade. 10 December 2016

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 34 Uden for tættere bebygget område skal A 17 opsættes foran alle fodgængerfelter, som ikke ligger ved vejkryds, samt ved fodgængerfelter i vejkryds, når fodgængerfeltet krydser den mere betydende vej. Stk. 2. Tavlen må ikke anvendes foran signalregulerede fodgængerfelter. I tættere bebygget område anvendes A 17 kun i særlige tilfælde, specielt på strækninger med fodgængerfelt uden for kryds, og hvor der er mange børn eller ældre, der skal krydse vejen. Er en forvarsling nødvendig før et signalreguleret fodgængerfelt, anvendes A 19 Lyssignal. Om forvarsling af gågader afmærket med E 49 Gågade henvises til håndbog om Oplysningstavler. Se i øvrigt håndbog om Oplysningstavler, E 17 Fodgængerfelt og håndbog om Tværafmærkning, S 17 Fodgængerfelt. 2.4 A 18 MODKØRENDE FÆRDSEL Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 18 Modkørende færdsel Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. 11, opsættes ved begyndelsen af en strækning med modkørende færdsel. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 35 A 18 skal opsættes, hvor en kørebane, der er afmærket med E 19 Ensrettet færdsel, fortsætter i en kørebane med dobbeltrettet færdsel, og i øvrigt hvor en længere vejstrækning med ensrettede kørebaner efterfølges af en vejstrækning med dobbeltrettet kørebane. Stk. 2. Tavlen skal altid være forsynet med undertavle med afstandsangivelse. Stk. 3. Tavlen skal gentages uden afstandsangivelse, men eventuelt med strækningsangivelse umiddelbart før det sted, hvor kørebanen med dobbeltrettet færdsel begynder. Inden for tættere bebygget område skal tavlen dog ikke gentages med afstands- eller strækningsangivelse, hvis den første tavle er opsat nærmere end ca. 100 m foran strækningen med dobbeltrettet kørebane. December 2016 11

På figur 2.2 er placering af tavle A 18 Modkørende færdsel vist. Figur 2.2. Eksempel på anvendelse af A 18 Modkørende færdsel. Tavlen kan gentages på strækningen med dobbeltrettet kørebane. Dette bør især ske, hvor strækningen forbinder to strækninger med ensrettede kørebaner. A 18 kan suppleres med E 16 Vognbaneforløb, hvis det skønnes hensigtsmæssigt at give trafikanterne oplysning om vognbaneantallet. Tavlen anvendes normalt ikke efter en opdeling af de to trafikretninger ved hjælp af midterrabat/- helle, der er kortere end ca. 500 m. 2.5 A 19 LYSSIGNAL Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 19 Lyssignal Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 36 A 19 skal anvendes ved enkeltliggende signalanlæg på veje, hvor den tilladte hastighed overstiger 60 km/h, eller hvis signalet ikke kan ses inden for de hastighedsafhængige afstande, som angivet i 32. Stk. 2. Når A 19 bruges som midlertidig tavle skal den altid placeres før eventuel permanent advarsel med A 19 Lyssignal. 12 December 2016

Et signal er enkeltliggende, når det står alene på en strækning. Tavlen bør ligeledes opsættes for at markere det første af en række signalanlæg i åbent land. Tavlen opsættes desuden, hvor lyssignalet vanskeligt erkendes fx pga. utilstrækkelig oversigt grundet kurvet vejforløb. Tavlen bør opsættes, hvor signalet i øvrigt vanskeligt kan erkendes af trafikanterne inden for tilstrækkelig afstand. I åbent land opsættes A 19 Lyssignal typisk før C55 Lokal hastighedsbegrænsning, så trafikanterne først møder advarselstavlen og herefter den lokale hastighedsbegrænsning inden de når til signalet. I forbindelse med etablering af nyt signalanlæg kan tavlen opsættes som midlertidig tavle A 19,1 jf. bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. A 19 anvendes også ved midlertidige signalanlæg. På veje med tilladt hastighed større end 60 km/h kan tavlen normalt opsættes 150-250 m før signalet med afstandsangivelse på undertavle. Se figur 2.3. Figur 2.3. Placering af A 19 og C 55 før signalreguleret kryds i åbent land. Hvor store kødannelser ofte forekommer, kan tavlen opsættes i en afstand fra signalet, der tager hensyn til længden af kødannelsen. Tavlen gentages i den normale afstand. Tavlen kan opsættes med undertavle med påskriften X - signaler (X = antal signaler). Undertavlen bør kun anvendes, når der er særlig grund til at oplyse trafikanten om, at der er flere signalanlæg. Dette kan fx være tilfældet i forbindelse med samordning med hastighedsangivelse, eller hvis flere signalanlæg følger særlig tæt efter hinanden. På større veje bør tavlen opsættes ved begge sider af kørebanen. December 2016 13

2.6 A 20 KØ Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 20 Kø Tavlen angiver særlig risiko for kødannelse. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 37 Når A 20 bruges som variabel tavle skal tavlesystemet være indrettet til hele døgnet at kunne detektere kø. Stk. 2. Variable A 20-tavler må kun bruges sammen med variable tavler med lokal hastighedsbegrænsning, C 55. Tavlen kan opsættes på steder, hvor der med stor sandsynlighed optræder farlige kødannelser. Det vil i almindelighed kun forekomme på veje med stor trafikintensitet uden for tættere bebygget område. Tavlen placeres i henhold til den beregnede kølængde, således at trafikanterne kan nå at bremse tilstrækkeligt, hvis trafikken længere fremme på vejen er gået i stå eller kører unormalt langsomt. For en vurdering af den forventede kølængde henvises til håndbog om Kapacitet og serviceniveau i vejregelserien Fælles for by og land. På undertavle kan anføres den strækningsangivelse, for hvilke områder køen befinder sig i fx 200 - X m. Hvis der anføres en strækningsangivelse, er det vigtigt at sikre sig, at køen så vidt muligt ikke begynder før den anførte strækning. Tavlen kan anvendes som en fast tavle eller som en variabel tavle, der kun er aktiv, når kødannelse optræder. A 20 kan anvendes som midlertidig færdselstavle. Udformning af A 20 som midlertidig tavle fremgår af bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning. I øvrigt henvises til Håndbog om Midlertidig vejafmærkning. 14 December 2016

2.7 A 21 CYKLISTER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 21 Cyklister Tavlen angiver særlig fare, hvor cyklister og førere af lille knallert kører ud på kørebanen eller krydser den. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 38 A 21 skal opsættes på veje med tilladt hastighed på 60 km/h eller derover, hvor cykelstier tilsluttes kørebanen uden for vejkryds, og hvor cyklister og førere af lille knallert skal benytte kørebanen efter en vejstrækning, hvor dette ikke har været tilfældet. Stk. 2. Hvor cykelstier krydser kørebanen uden for vejkryds, skal A 21 forsynes med undertavle»krydsende cyklister«. Stk. 3. Ved vejkryds bør tavlen kun anvendes, hvor cyklisters eller førere af lille knallerts placering i krydset er unormal. Tavlen bør også opsættes på andre veje, hvor tilsvarende forhold optræder, og hvor der er cykeltrafik af væsentligt omfang. Tavlen kan i øvrigt opsættes, hvor mange cyklister eller førere af lille knallert krydser kørebanen over en kortere vejstrækning. Strækningslængde kan angives på undertavle. Tavlen bør opsættes ved begge sider af kørebanen, medmindre overhaling er forbudt på vejstrækningen, eller vejen er smal og ringe trafikeret. Det sted, hvor cyklister og førere af lille knallert krydser kørebanen eller kører ud på denne, kan tydeliggøres for de motorkørende, fx ved opsætning af O 45 Spærrebom for enden af cykelstien, ved anvendelse af E 21,1 Anbefalet rute for cyklister eller ved opsætning af A 21 med afstandsangivelse på undertavle ca. 20 m før stedet inden for bymæssig bebyggelse ved lav hastighed. I det åbne land bør tavlen normalt placeres 150-250 m før krydsningspunktet. Der kan evt. anvendes afstandstavle. Der bør tages hensyn til, at forholdene ikke nødvendigvis er ens for de to færdselsretninger. På figur 2.4 til figur 2.9 er der angivet forskellige eksempler på anvendelse af A 21. December 2016 15

Figur 2.4. Da der må køre cyklister og førere af lille knallert på vejstrækningen, hvor der ikke er cykelsti, anvendes tavle A 21 uden undertavle, idet tavlens betydning er Cyklister på kørebanen. Figur 2.5. Hvis E 21,1 tavle anvendes ved punkt B, skal A 21 tavlen ved punkt A ikke have undertavle, da der kan være cyklister eller førere af lille knallert på kørebanen på strækningen B-C. Hvis tavle D 21 + UD 1 anvendes ved punkt B, skal A 21 tavlen ved punkt A have undertavle UA 21,1. Krydsende cyklister, da alle cyklisterne krydser kørebanen uden for vejkryds. I modsat retning skal A 21 tavlerne have undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister, da der ikke i denne retning må forekomme cyklister på kørebanen mellem punkt B og A. 16 December 2016

Figur 2.6. På strækningen B - C må der ikke køre cyklister eller førere af lille knallert uden for cykelstien. A 21 tavlen ved punkt A skal derfor have undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister. For den modsatte retning skal der ligeledes anvendes undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister under A 21 tavlen, da der ikke i denne retning må være cyklister eller førere af lille knallert uden for cykelstien på strækningen B A. Figur 2.7. A 21-tavlen ved punkt A skal ikke have undertavle. På strækningen B - C må der køre cyklister og førere af lille knallert på kørebanen, og tavlen skal først og fremmest advare de motorkørende mod dette. For den modsatte retning skal der ved punkt C anvendes A 21 tavle med undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister, da der i denne retning ikke må være cyklister eller førere af lille knallert på kørebanen. Tavlen gælder derfor kun krydsningen ved punkt B. December 2016 17

Figur 2.8. Hvis der på strækningen A - B er forbud mod cyklister og førere af lille knallert på kørebanen, skal A 21 tavlen ved punkt A ikke have undertavle, da dens hovedformål er at advare mod cyklister på kørebanen på strækningen B - C. I alle andre tilfælde skal der anvendes undertavle UA 21,1 Krydsende cyklister. For den modsatte retning skal A 21 tavlen have undertavle Krydsende cyklister, da der ikke på strækningen B - A må være cyklister eller førere af lille knallert på kørebanen. Det bør så vidt muligt undgås, især på veje med hurtigkørende trafik, at lade cyklister og førere af lille knallert foretage en krydsning af kørebanen uden for vejkryds eller foretage en unormal krydsning af kørebanen i vejkryds. Se også under UD 21,1 om dobbeltrettet cykelsti i håndbog om Påbudstavler. Figur 2.9. Tilbagetrukket cykelsti i rundkørsel. Der er vigepligt for cyklisterne. Den ene frafart i rundkørslen illustrerer en motorvejsrampe. Der forsvarsles til motorvej 100 m før og der opsættes A 21 med 50 m undertavle på tilfarten. 18 December 2016

2.8 A 22 BØRN Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 22 Børn Tavlen angiver særlig fare, hvor børn færdes på eller ved vej. Tavlen kan bruges til afmærkning af, at en skolepatrulje arbejder. I disse tilfælde suppleres den med undertavle med tekst»skole«. På steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal der over advarselstavlen opsættes to skiftevis blinkende gule lys. Tavlen kan anvendes før adgange til skoler, fritidshjem, legepladser o. lign., hvor mange børn krydser vejen. Som adgang regnes også vej eller sti, der hovedsagelig tjener som adgang til institutionen. A 22 kan forsynes med undertavle, der angiver årsagen til tavlens opstilling, fx Skole, Idrætsplads eller Legeplads. Vedrørende mulighed for legende børn på gaden henvises til håndbog om Oplysningstavler. Tavlen kan anvendes som en fast tavle eller som en variabel tavle, der kun er aktiv, når tavlens betydning er aktuel. December 2016 19

Skolepatrulje Tavlerne bør på større veje med stor trafikintensitet være udført i størrelse på 90 cm. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 39 Afmærkning ved skoler med skolepatrulje på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt skal ske på følgende måde: 1) Tavle A 22 skal opsættes og forsynes med undertavle med påskrift»skole«og strækningsangivelse»0-x m«. På vejstrækninger, hvor den tilladte hastighed er højere end 60 km/h, skal der 150-250 m før advarselstavlen, som forvarsel, opsættes A 22 med undertavle med påskrift»skole«, men uden strækningsangivelse. 2) Til alle tavler skal der anvendes materialetype 4 eller bedre, og de skal være særskilt belyst med mindst 400 lux. 3) Over hver tavle skal anbringes et blinksignal med 2 skiftevis blinkende gule lysåbninger, der er anbragt ved siden af hinanden og er rettet mod den trafik, tavlen er bestemt for. Lysåbningerne skal være mindst 20 cm og højst 30 cm i diameter. Blinkfrekvensen skal være mindst 50 og højst 70 pr. minut. 4) Tavlebelysning og blinksignal skal være i funktion, når skolepatruljen arbejder. Uden for dette tidsrum skal lysene være slukkede. Den, der tænder og slukker anlægget, skal eventuelt ved et kontrolrelæ kunne kontrollere, at lyset tændes og slukkes på alle tavler. Lyset må ikke kunne tændes og slukkes af uvedkommende. Stk. 2. Andre løsninger til afmærkning af at skolepatruljen arbejder, på steder uden signalanlæg eller uden fodgængerfelt må ikke etableres. Stk. 3. Det er tilladt at anvende A 22 som variabel færdselstavle som supplement til permanent A 22. Ifølge bekendtgørelse om vejafmærkning gælder følgende som en overgangsordning: Bekendtgørelse om vejafmærkning, 67, stk. 3 Hvor advarselstavlen A 22 Børn suppleret med undertavle med teksten»skolepatruljen arbejder«tidligere har været anvendt, kan tavlekombinationen fortsat anvendes indtil den 1. januar 2022 til angivelse af, at skolepatruljen arbejder. Afmærkning for skolepatruljer etableres efter en konkret vurdering, der omfatter en generel vurdering af de trafikale forhold samt en vurdering af skolepatruljernes mulighed for at anvende den etablerede afmærkning. Det samlede vejanlæg med skolepatruljeafmærkning må således ikke udsætte eleverne for unødige risici. Afmærkningen etableres normalt ikke på veje, hvor kørselshastigheden er lav, dvs. 30-40 km/h og hvor der foruden skolebørnene færdes et større antal fodgængere og cyklister, som fx i bygader, der ikke har karakter af gennemfartsgader. Det er normalt en forudsætning for at etablere afmærkningen, at der ikke inden for den afmærkede vejstrækning eller i umiddelbar nærhed af den findes fodgængerfelt. 20 December 2016

Hvor tavlen anvendes i forbindelse med gult blinksignal, bør oversigtsforholdene omkring skolepatruljen normalt sikres ved etablering af standsningsforbud ca. 25 m til hver side for patruljen i de tidsrum den arbejder. Hovedtavlerne placeres normalt 50-100 m på hver side af det sted, hvor skolepatruljen arbejder, dvs. at strækningsangivelsen på undertavlen normalt vil være 0-100 m eller 0-200 m, se figur 2.10. Hvis betydende veje indmunder i den vej, tavlerne er opstillet på inden for området mellem de to hovedtavler, bør det overvejes også at opstille A 22 med blinksignal på den indmundende vej. Figur 2.10. Afmærkning ved skole med skolepatrulje, hvor hastighedsgrænsen er lavere end eller lig med 60 km/h. Figur 2.11. Afmærkning ved skole med skolepatrulje hvor hastighedsgrænsen er over 60 km/h. December 2016 21

I særlige tilfælde kan en skolepatrulje dække flere adgange tæt ved hinanden, hvorved afstanden bliver forøget med afstanden mellem udgangene. Det er muligt at anvende A22 som variabel tavle, som supplement til den faste afmærkning. Den variable tavle forsynes også med blinksignal med to skiftevis blinkende gule lysåbninger. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 9, stk. 1-3 Variable tavler må kun anvendes, hvis den aktuelle information ikke kan formidles ved anvendelse af faste tavler. Stk. 2. Informationerne på variable tavler må ikke være i modstrid med informationerne på faste tavler. Stk. 3. Hvis en variabel, lysende tavle er i hvilestilling, skal tavlens visning være sort. Figur 2.12. Afmærkning for skolepatrulje med supplerende variable tavler, hvor hastighedsgrænsen er lavere end eller lig med 60 km/h. 22 December 2016

Figur 2.13. Afmærkning for skolepatrulje på vej med hastighedsgrænse over 60 km/h med supplerende variable tavler. 2.9 A 23 RIDENDE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 23 Ridende Tavlen bør kun opsættes, hvor ridende ofte krydser kørebanen eller rider ud på denne. Tavlen bør især opstilles på steder, hvor der er dårlige oversigtsforhold, jf. bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 32. Tavlen kan også opsættes, hvor der er ridende langs en strækning. Tavlen bør især opstilles på strækninger, hvor ridende ofte færdes på selve kørebanen eller tæt ved denne. Det anbefales at opsætte A 23 sammen med undertavle med strækningsangivelse. Opsættes tavlen uden undertavle med strækningsafgivelse gælder den kun på den opsatte lokalitet. Ved vejkryds bør tavlen kun opsættes, hvis færdsel af motorkøretøjer på den sidevej, som ridende kommer fra, er helt ubetydelig. Symbol kan spejlvendes. December 2016 23

2.10 A 26 DYREVILDT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 26 Dyrevildt På tavlen kan bruges symboler, der viser andre dyr. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 40 På A 26 kan anvendes symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. På statsveje kan Transport- og Bygningsministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre vilde dyr end en hjort. Tavlen bør opsættes på veje med hurtig trafik, hvor dyreveksler (stier trådt af vildt) krydser kørebanen. Opsætning af tavlen bør begrænses til steder, hvor det er konstateret, at der hyppigt passerer vildt over vejen. Findes flere veksler på samme vejstrækning, anvendes A 26 med undertavle med strækningsangivelse. Såfremt der er behov for at gentage tavlen på strækningen, bør gentagelsestavlen opsættes ca. 200 m foran et sted, hvor en dyreveksel krydser kørebanen. Opsættes tavlen uden undertavle med strækningsafgivelse gælder den kun på den opsatte lokalitet. Det anbefales at opsætte A 26 sammen med undertavle med strækningsangivelse. Det bør overvejes om vildtreflektorer, evt. anbragt på kantpæle, eller vildthegn kan anvendes på sådanne strækninger. Da dyrevildtets vaner kan ændres, bør det med mellemrum kontrolleres, om der er behov for tavlerne, da tavlernes virkning over for trafikanterne ellers svækkes. 24 December 2016

2.11 A 27 KREATURER Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 27 Kreaturer På tavlen kan bruges symboler, der viser andre dyr. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 41 På A 27 kan anvendes symboler, der viser andre husdyr end en ko. Sådanne symboler skal godkendes af Vejdirektoratet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. På statsveje kan Transport- og Bygningsministeriet godkende, at Vejdirektoratet anvender tavler med symboler, der viser andre husdyr end en ko. Stk. 3. Tavlen må kun opsættes i perioder, hvor kreaturer dagligt krydser kørebanen, og hvor dette på grund af oversigtsforholdene frembyder fare. Tavlen bør udføres således, at den af kreaturejeren let kan fjernes eller tildækkes. 2.12 A 31 GLAT VEJ Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 31 Glat vej Tavlen angiver, at kørebanen kan være unormalt glat. Årsagen skal angives på undertavle, fx»glat i vådt føre«. December 2016 25

Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 42 Årsagen til det glatte føre skal anføres på undertavle. Stk. 2. A 31 skal fjernes eller tildækkes i de perioder, hvor der ikke er risiko for glat vej. Stk. 3. Hvis det glatte føre skyldes forekomst af is eller sne, skal undertavlen UA 31 Isglat anvendes. A 31 bør opsættes uden for tættere bebygget område, hvor belægningen er unormalt glat, og hvor trafikanterne ikke trods rimelig agtpågivenhed kan forudse dette. Tavlen bør ikke være permanent opstillet. I stedet bør belægningen udskiftes. På undertavle kan fx anføres Jordkørsel, Løst grus, Aquaplaning eller Glat i vådt føre. A 31 tavlen opsættes normalt ikke ved skovkanter eller på veje gennem skov, selv om disse steder er udsat for hyppigere rimdannelser end andre steder, idet en sådan rimdannelse kan forventes af trafikanten. Opstilling af A 31 tavlen for at angive, at en vejstrækning er unormalt glat i vådt føre, bør kun ske, når den pågældende vejstræknings friktionskoefficient i vådt føre er væsentligt ringere end på den strækning, trafikanten tidligere har passeret. Hvor glat føre kan optræde over en længere sammenhængende vejstrækning, bør A 31 forsynes med undertavle, der angiver længden af denne strækning. Det kan være nødvendigt at gentage A 31 efter betydende vejtilslutninger. Gælder tavlen for en længere vejstrækning, gentages den med ca. 1 km s mellemrum - på motorveje med ca. 2 km s mellemrum. Tavlen anvendes normalt ikke på veje med ringe trafik. Færdselsloven, 87, stk. 2 Såfremt der fra køretøj tabes eller spildes noget på vej, der kan være til fare eller ulempe for færdslen, skal dette straks fjernes. Kan dette ikke ske, skal andre, indtil faren eller ulempen er fjernet, ved afmærkning eller på anden lignende måde gøres opmærksom på forholdet. Kilde: LBK nr. 1386 af 11. december 2013 Politiet kan jf. færdselslovens 87, stk. 2 give landmænd, entreprenører og andre påbud om midlertidig opstilling af tavlen et bestemt sted på en vej i forbindelse med mark-, entreprenørarbejde eller lignende. I sådanne situationer bør vejmyndigheden inddrages. Landmænd, der i forbindelse med markarbejde har behov for opsætning af tavlen, kan evt. gennem deres faglige organisationer rette henvendelse til vejmyndigheden for at få stillet tavler til rådighed. Opsætning af A 31 må ikke medføre unødvendig udsættelse af vejens rengøring, jf. færdselslovens 87, stk. 2. 26 December 2016

2.13 UA 31 ISGLAT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, UA 31 Isglat Tavlen anvendes ved broer og vejstrækninger, når det konstateres, at disse steder er udsat for rimdannelse eller isslag på tidspunkter, hvor dette ikke kan forventes på vejen i øvrigt. Det bør jævnligt kontrolleres, om der er behov for tavlen, da tavlens virkning for trafikanterne ellers svækkes. Tavlen fjernes/tildækkes uden for vintersæsonen. 2.14 A 33 LØSE STEN Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 33 Løse sten Tavlen angiver særlig fare for stenslag. Tavlen kan anvendes ved nyanlagte kørebanebelægninger, men i almindelighed ikke ved permanent grus- og skærvebelægning eller andre steder, hvor muligheden for stenslag er åbenbar. På veje med hurtigkørende og tæt trafik tilrådes det at anvende tavlen, selv om risikoen for stenslag er åbenbar for trafikanterne. Tavlen forsynes normalt med strækningsangivelse og gentages, hvis strækningslængden er mere end ca. 1 km og efter mere betydende vejtilslutninger. C 55 Lokal hastighedsbegrænsning kan, efter indhentet tilladelse fra politiet, opsættes sammen med A 33. December 2016 27

2.15 A 34 STENSKRED Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 34 Stenskred Tavlen angiver særlig fare for stenskred og for nedfaldne sten. Tavlen kan opsættes, hvor nedfaldne sten gør det farligt at opholde sig på vejen, eller kan ligge på vejen til fare for den kørende trafik. Symbol kan spejlvendes. 2.16 A 35 FARLIG RABAT Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 35 Farlig rabat Årsagen kan angives på undertavle, fx»blød rabat«eller»høj kant«. Tavlen kan foruden i normal afstand, jf. 11, opsættes ved begyndelsen af den farlige strækning. Tavlen kan spejlvendes efter behov. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 43 Symbolet på A 35 skal spejlvendes, når den farlige rabat ligger til venstre for kørebanen Tavlen kan opsættes, hvor belægningskant, bæreevne og lignende gør det risikabelt at køre på rabatten. Årsagen kan angives på undertavle fx Blød rabat eller Høj kant. Ved begyndelsen af den berørte strækning bør tavlen forsynes med strækningsangivelse. Hvis den farlige rabat forekommer over en længere strækning, bør tavlen gentages med højst 500 m s afstand. 28 December 2016

2.17 A 36 BUMP Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 36 Bump Tavlen angiver hastighedsdæmpende bump på vejen. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 44 A 36 skal anvendes ved hastighedsdæmpende bump på veje. Tavlen må ikke anvendes inden for områder afmærket med E 49 Gågade, E 51 Opholds- og legeområde, E 53 Område med fartdæmpning eller E 68 med C 55 lokal hastighedsbegrænsning, hvor hastighedsgrænsen er 30 km/h eller derunder. Stk. 2. Midlertidigt bump skal afmærkes med tavlen A 36 Bump med undertavle med teksten»midlertidigt bump«. Tavlen skal opstilles ca. 50 m før bumpet. Tavlen skal fjernes eller tildækkes, når bumpet er fjernet fra kørebanen. Stk. 3. Variabelt bump skal afmærkes med tavlen A 36 Bump med undertavle»variabelt bump«og S 32 Bump på kørebanen. Tavlen bør kun anvendes, hvor den generelle hastighedsgrænse for byområder er gældende eller i forbindelse med C 55 Lokal hastighedsbegrænsning eller E 68,4 Hastighedszone. Det er et krav af hensyn til bumpenes funktion, at de udformes korrekt og i henhold til Byernes trafikarealer, Håndbog om Fartdæmpere samt Bekendtgørelse om vejbump og andre hastighedsdæmpende foranstaltninger. Når der er bump på en strækning, anbefales det at opsætte en undertavle med strækningsangivelse, eller der kan i stedet angives antal bump. A 36 kan anvendes som midlertidig færdselstavle. Udformning af A 36 som midlertidig tavle fremgår af bilag 4 i bekendtgørelse om anvendelse af afmærkning. Se også håndbog om Midlertidig vejafmærkning. December 2016 29

2.18 A 37 UJÆVN VEJ Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 37 Ujævn vej Tavlen angiver farlige ujævnheder på vejen. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 45 A 37 skal opsættes, hvor der forekommer farlige ujævnheder på vejen, og hvor forsvarlig kørsel kræver nedsættelse af hastigheden i forhold til den, der i øvrigt er tilladt på vejstrækningen. Tavlen må ikke anvendes permanent. For at bevare respekten for tavlen, er det vigtigt, at den kun opsættes, når der forefindes ujævnheder, som kan overraske trafikanterne og derved være til fare. Ujævnheder eller lignende, der er årsag til tavlernes anvendelse, bør søges fjernet så snart som muligt, jf. 8 i Vejloven. A 37 kan opsættes med undertavle, der angiver længden af den ujævne strækning. På strækningen bør der ikke forekomme jævne strækninger på mere end ca. 300 m, da strækningen i så fald skal deles op i flere strækninger. Høj kant på tværs af kørebanen kan afmærkes med denne tavle. Tavlen bør normalt ikke gentages på den ujævne strækning, medmindre der forekommer særligt alvorlige ujævnheder. I så fald opsættes tavlen ca. 50 m før ujævnheden med afstandsangivelse på undertavle. Det kan også være nødvendigt at gentage tavlen efter betydende sideveje. Ved vurdering af, om A 37 er nødvendig af hensyn til sikker kørsel, skal der også tages hensyn til kørsel med lastbiler og kørsel i mørke. I tvivlstilfælde bør der foretages en prøvekørsel. 30 December 2016

2.19 A 39 VEJARBEJDE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 39 Vejarbejde Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 46 A 39 skal opsættes, når vejarbejdet medfører, at der i perioder er personale, materiel eller materialer på den del af vejen, som trafikanterne benytter. Den skal tillige anvendes, når vejen på grund af vejarbejde er unormal. Der henvises til bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder m.v. Det unormale kan være en følge af manglende belægning, eller fordi der køres for tæt på udgravninger eller afspærringer, bag hvilke der foregår vejarbejde. Bestemmelserne for afmærkning af vejarbejder er uddybende beskrevet i bekendtgørelse om afmærkning af vejarbejder mv., og bestemmelserne i denne bekendtgørelse går forud for de generelle bestemmelser i bekendtgørelse om vejafmærkning. Særlige problemer for trafikanterne bør angives på undertavle, fx hvis der er en langsgående høj kant. Ved afmærkning af vejarbejde i vejkryds kan undertavle U 6 anvendes til at angive på hvilken frafart, vejarbejdet er etableret. Tavlen kan anvendes som en fast tavle eller som en variabel tavle, der kun er aktiv, når tavlens betydning er aktuel. 2.20 VEDRØRENDE A 36 A 39 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, Vedrørende A 36 39 Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti eller fortov, angives dette på undertavle. December 2016 31

2.21 A 41,1 HØJRESVING Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 41,1 Højresving 2.22 A 41,2 VENSTRESVING Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 41,2 Venstresving 2.23 A 42,1 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL HØJRE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 42,1 Flere sving, det første til højre 2.24 A 42,2 FLERE SVING, DET FØRSTE TIL VENSTRE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 42,2 Flere sving, det første til venstre 32 December 2016

2.25 VEDRØRENDE A 41 OG A 42 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, Vedrørende A 41 og A 42 Tavlerne angiver farlige vejsving. Hvor tavlerne A 42,1 og A 42,2 bruges til advarsel om flere end to sving, angives strækningens længde eller antallet af sving på undertavle. A 41 eller A 42 bør opsættes, når vejsving ikke kan gennemkøres med den tilladte hastighed. Det gælder således især ved vejsving, der ikke kan gennemkøres forsvarligt med den hastighed, der er normal for den forudliggende strækning, og hvor dette ikke umiddelbart kan opfattes af trafikanterne inden for en tilstrækkelig afstand. Tavlerne kan tillige anvendes, hvor det konstateres, at vejsving frembyder en fare for færdselssikkerheden, jf. eksempler på farlige sving i figur 2.14 og 2.15. Hvor et sving skal tydeliggøres for trafikanterne, vil det ofte være hensigtsmæssigt at tydeliggøre det ved passende beplantning eller at anvende afmærkning på kørebanen, kantpæle eller baggrundsafmærkning med O 41-42 Retningspile. Hvis sådan afmærkning ikke er tilstrækkelig, kan A 41 eller A 42 opsættes - eventuelt med undertavle UA 41. I særlige tilfælde kan anvendes N 42 Kantafmærkningsplader, som vist i håndbog om Kant- og baggrundsafmærkning. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 47 A 41 og A 42 må ikke opsættes på samme stander som C 55 Lokal hastighedsbegrænsning. Trafikanter kan nemlig derved få opfattelsen af, at C 55 tavlen kun har gyldighed i forbindelse med vejsvinget. December 2016 33

A 41 til advarsel om vejsving på til- og frakørselsrampe ved motorvej er illustreret på figur 2.14. Figur 2.14. Placering af A 41 tavle i forbindelse med til- og frakørselsramper ved motorvej. A 42 anvendes til advarsel om to eller flere sving, der ligger så tæt, at de ikke afmærkes hver for sig som enkeltsving. Dette vil normalt være tilfældet, når afstanden mellem svingene er mindre end ca. 200 m. Ved flere end to sving anvendes undertavle med tekst fx 4 sving eller 150-700 m, se figur 2.15. Figur 2.15. Placering af A 42 tavle ved flere end 2 sving. Sving, der er farligere end de øvrige på en strækning med flere sving, skal normalt afmærkes særligt, enten ved en baggrundsafmærkning, der er mere markant end afmærkningen i de øvrige sving eller ved opsætning af A 41 eller A 42 med undertavle UA 41 Hastighedsangivelse. 34 December 2016

2.26 UA 41 HASTIGHEDSANGIVELSE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, UA 41 Hastighedsangivelse Undertavlen angiver den hastighed, hvormed svinget eller svingene under normale forhold kan gennemkøres. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 48 Den angivne hastighed skal efter gennemkørsel fastsættes af politiet med samtykke fra vejmyndigheden. Er den hastighed, hvormed et sving kan gennemkøres i normalt vådt føre, væsentligt lavere end den, der er normal for den forudliggende vejstrækning, bør tavlen forsynes med undertavle UA 41. Vejledende værdier for anbefalet hastighed (km/h) fremgår af figur 2.16. Sidehældning ( ) Radius (m) 0 - < 30 30 - < 50 50-70 30 30 35 35 40 35 40 40 50 40 45 45 60 45 50 50 80 50 50 60 100 60 60 60 150 70 80 80 200 80 90 90 Figur 2.16. Vejledende værdier (km/h) for hastighedsangivelse i sving. Tavler med hastighedsangivelse bør opsættes ved begge sider af kørebanen. Eksempler på farlige sving er: 1. Sving, der forekommer på i øvrigt lange lige vejstrækninger og ikke kan erkendes i tide, så trafikanten kan indrette sin hastighed derefter. 2. Sving, der ikke kan ses i tide på grund af en bakketop, beplantning, bebyggelse eller anden hindring. 3. Sving, der forekommer på vejstrækninger med stærkt fald. December 2016 35

4. Sving, der har en større retningsændring eller en mindre svingradius, end trafikanten forventer eller kan erkende. 5. Sving, hvor svingradius formindskes unormalt i løbet af svinget. 6. Sving, der på grund af negativ sidehældning, ikke kan gennemkøres med forventet hastighed. 7. Sving, hvor der konstateres hyppige udskridninger. 2.27 A 43,1 INDSNÆVRET VEJ Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 43,1 Indsnævret vej 2.28 UA 43,1 Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, UA 43,1 Undertavlen angiver vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen. 2.29 A 43,2 INDSNÆVRET VEJ I VENSTRE SIDE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 43,2 Indsnævret vej i venstre side 36 December 2016

2.30 A 43,3 INDSNÆVRET VEJ I HØJRE SIDE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, A 43,3 Indsnævret vej i højre side 2.31 VEDRØRENDE A 43 OG 2 MINUS 1 VEJE Bekendtgørelse om vejafmærkning, 12, Vedrørende A 43 Hvis advarslen alene gælder trafikanter på cykelsti angives dette på undertavle. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 49 A 43,1, A 43,2 og A 43,3 må ikke anvendes til advarsel om, at vognbaneantallet reduceres. Dette afmærkes med E 16 Vognbaneforløb, jf. 114. Stk. 2. A 43,1 med undertavle UA 43,1 skal anvendes på vej med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen. Vedrørende reduktion af vognbaner og anvendelsen af E 16 Vognbaneforløb henvises til håndbog om Oplysningstavler. A 43 tavlerne bør opsættes ved væsentlige indsnævringer af kørebanen på veje med hurtig og tæt trafik. Se også vejledning i håndbog om Forbudstavler om C 51 Overhaling forbudt. Tavlerne opsættes også på andre veje med langsom og mindre trafik, hvor en indsnævring ikke er tydelig på tilstrækkelig afstand. Tavlen A 43,1 Indsnævret vej med undertavle UA 43,1 med teksten Smal vej skal opsættes på veje med dobbeltrettet færdsel, hvor to motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen. Tavlerne opsættes således på 2 minus 1 veje. 2 minus 1 veje bør ikke etableres på veje med stort parkeringsbehov langs vejen. Det bør overvejes at etablere standsningsforbud, så standsning og parkering ikke er tilladt. 2 minus 1 veje er veje med ét spor med dobbeltrettet trafik, hvor begge vejsider er afgrænset af brede kantlinjer. Kantbanerne fungerer både som vigeareal når modkørende biler skal passere hinanden, og som færdselsareal for bløde trafikanter. Derfor er standsning og parkering ikke hensigtsmæssigt. Uden for tættere bebygget område opsættes A 43 normalt i en afstand af 150-250 m fra indsnævringen, men i forbindelse med 2 minus 1 veje bør A 43 med undertavle UA 43,1 altid opsættes 50 m før det tværsnit, hvor kørebaneafmærkningen begynder. Dermed bliver det lettere for trafikanterne at forstå sammenhængen mellem tavle og kørebaneafmærkning. December 2016 37

2 minus 1 veje kræver samtidig at hastighedsgrænsen er maks. 50 km/h inden for tættere bebygget område og maks. 60 km/h uden for tættere bebygget område. Uden for tættere bebygget område anbefales det, at hastighedsnedsættelsen sker 150 m før stedet, hvor A 43,1 tavlen er opsat jf. figur 2.17. Figur 2.17. Placering af A 43,1 og C 55 før 2 minus 1 vej uden for tættere bebygget område. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 177, stk. 3: På veje med dobbeltrettet færdsel, hvor 2 motorkøretøjer ikke kan passere hinanden uden at overskride kantlinjen må Q 47 Punkteret kantlinje ikke anvendes, hvor den tilladte hastighed er større end 50 km/h i tættere bebygget område eller 60 km/h uden for tættere bebygget område eller hvor oversigten er begrænset jf. 168. Der er også fastsat andre krav for 2 minus 1 veje, som fremgår af bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning. Kravene er oplistet nedenfor, og skal være opfyldt inden en sådan vejafmærkning etableres. Se også bestemmelser og vejledninger i håndbog om Kørebaneafmærkning. Vognbanebredden skal være mindst 3,0 m og højst 3,5 m. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 179, stk. 3: På ensporede veje med dobbeltrettet færdsel må afstanden mellem punkterede kantlinjer ikke være større end 3,5 m og mindre end 3,0 m. Kantbanerne skal være minimum 0,9 m brede inkl. 0,3 m brede punkterede kantlinjer. Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning, 180, stk. 2: Kantlinje, der begrænser den del af kørebanen, der skal benyttes af motorkørende, skal udføres bred, når afstanden fra kørebanekanten til linjens kant mod kørebanens midte er større end eller lig med 0,9 m (bred kantbane). Der skal være mødesigt svarende til den valgte hastighedsgrænse for at sikre, at trafikanter kan nå at vige, hvis de møder modkørende. Før man etablerer 2 minus 1 veje, skal man sikre sig, at vejens 38 December 2016

udformning ikke kræver etablering af midtlinje. 2 minus 1 veje skal have en vejafmærkning, som vist på figur 2.17-2.20. Figur 2.18. Overgang mellem 2-sporet strækning med kantlinje og midtlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning uden for tættere bebygget område med lokal hastighedsbegrænsning på 60 km/h eller derunder. Figur 2.19. Overgang mellem 2-sporet strækning med midtlinje, og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. Figur 2.20. Overgang mellem 2-sporet strækning og 2 minus 1 vej med bred kantlinje. Strækning i tættere bebygget område med hastighedsbegrænsning på 50 km/h eller derunder. December 2016 39