ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

Transkript

1 ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

2 ULYKKER VED VEJARBEJDE Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld i forbindelse med vejarbejde. Baggrunden for denne nye række af rapporter har været at der er et skærpet fokus på vejarbejdere og deres sikkerhed i forbindelse med deres arbejde 2 af de nyeste rapporter er: Temaanalyse, Ulykker ved vejarbejde , Vejdirektoratet, december Trafikulykker og vejarbejde, motorvejsnettet, , Trafitec, juli 2012

3 KONKLUSIONER I en 10 års periode er der ifølge ulykkesstatistikken samlet set registreret ulykker ved vejarbejde på det danske vejnet, heraf 973 personskadeulykker og materielskadeulykker. Ses der alene på det seneste år (2010) er der registreret 216 ulykker ved vejarbejde; 62 personskadeulykker og 154 materielskadeulykker. ULYKKER VED VEJARBEJDE UDGØR CA. 2 % AF ALLE ULYKKER. TILSVARENDE GÆLDER FOR PERSONSKADEULYKKER. Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

4 KONKLUSIONER 27 % af ulykkerne ved vejarbejde i 10 års perioden er sket på statsveje. Dette er en noget højere andel end for ulykker generelt, idet kun 16 % af det det samlede antal ulykker sker på statsvejnettet. Dette hænger formentlig sammen med, at statsveje er mere trafikerede, og derfor oftere bygges om, samt oftere får udført drifts- og vedligeholdelsesarbejde. Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

5 KARAKTERISTIKA VED ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE Ulykker ved vejarbejde adskiller sig væsentligt fra øvrige ulykker ved: Andelen af involverede lastbiler er højere i tilknytning til ulykker ved vejarbejde. Afspærringsmateriel, bygningsmateriel, jordbunker o. lign indgår oftere i ulykker ved vejarbejde end generelt. Ulykker ved vejarbejde er mere alvorlige i byzone og mindre alvorlige i landzone end generelt. Dertil kommer, at den gennemsnitlige skiltede hastighedsbegrænsning i relation til ulykker ved vejarbejde i landzone er gennemsnitligt 10 km/t lavere end ved ulykker generelt i landzone. Tilsvarende forskel i byzone er på gennemsnitlig 1 km/t. Det indikerer, at hastigheden oftere er skiltet ned ved vejarbejde i landzone i forhold til i byzone. I tilknytning til ulykker ved vejarbejde har en større andel af person- og varebiler en skønnet hastighed, som ligger over den skiltede hastighedsbegrænsning, set i forhold til ulykker generelt. Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

6 KARAKTERISTIKA VED ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE 35% af ulykkerne ved vejarbejde sker i mørke eller i tusmørke. I 30 % af disse ulykker var der ingen vejbelysningen på ulykkesstedet og i yderligere 4 % var vejbelysningen ikke tændt. Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

7 KARAKTERISTIKA VED ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE 2/3 af ulykkerne ved vejarbejde er, ifølge ulykkesstatistikken, sket på steder, hvor den skiltede eller generelle hastighed var 50 km/t eller derunder. I 5 % af ulykkerne ved vejarbejde var den skiltede eller generelle hastighed 90 km/t eller højere Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

8 TILSKADEKOMNE VEJARBEJDERE Gennemlæsning af ulykkestekster for ulykker ved vejarbejde med tilskadekomne fodgængere peger på, at minimum 15 af 99 tilskadekomne fodgængere er vejarbejdere. Kilde: Temaanalyse, ulykker ved vejarbejde

9 HVORDAN REDUCERES MÆNGDEN AF TRAFIKULYKKER For at reducere antallet af trafikulykker i forbindelse med vejarbejde skal vi: Lave bedre afmærkning, især i byerne Bruge materialet på den rigtige og tiltænkte måde Sikre forståelse og sammenhæng i mellem virkeligheden og skiltningen Skole bilisterne i at overholde skiltningen

10 BEDRE AFMÆRKNING I BYERNE Som ulykkesstatistikken viser sker en stor del af uheldene i byerne. En af årsagerne er at afmærkningen mange gange ikke er særlig god, dels fordi entreprenøren mener at afmærkningen tager for lang tid at sætte op i forhold til arbejdets varighed Manglende tilsyn fra vejmyndigheden

11 BRUGE MATERIALET PÅ DEN RIGTIGE OG TILTÆNKTE MÅDE

12 SIKRE FORSTÅELSE OG SAMMENHÆNG Vi skal blive bedre til at afmærke og på den måde skabe en bedre forståelse for afmærkningen hos bilisten. Vi ser alt for tit eksemplar på afmærkning som er i direkte modstrid med virkeligheden eller hvor eksisterende afmærkning ikke tildækkes. Ved at skærpe fokus, både i teori som praksis er vi samtidig med til på lang sigt, at skole trafikanterne til at overholde afmærkningen

13

14 SPØRGSMÅL TIL HÅNDBOG FOR AFMÆRKNING AF VEJARBEJDER M.M.

15 A36 Tavleoversigt A 36 Bump, er vist uden den nødvendige undertavle med teksten, "Midlertidig bump" jævnfør Bekendtgørelse nr 381 af 27/05/ Det ville være godt at få den med så vi undervisere ikke skal over i bekendtgørelsen for at vise det, og vejarbejderne har en håndbog at se det i. Svar: Håndbogen bliver revideret i forbindelse med ikrafttrædelse af den nye vejregel. I den forbindelse er spørgsmålet videregivet således den illustreres med den i bekendtgørelsen påkrævede undertavle. Midlertidig bump

16 A37 Tavleoversigt (omslaget) A 37 Ujævn vej, er slet ikke med i håndbogen eller "Afmærkning af vejarbejdere", hvilket er meget forkert, da mange vejarbejdere ikke kan kende forskel på A 36 Bump og A 37 Ujævn vej. Da A 37 Ujævn vej, ikke er en tavle der må opstilles permanent, er det stort set kun vejarbejdere der anvender den dagligt, så en beskrivelse af den, ville være rigtig godt. Svar: Er enig i at der bliver rodet gevaldigt rundt i tavlerne A36 og A37. Håndbogen bliver revideret i forbindelse med ikrafttrædelse af den nye vejregel, og det overvejes om tavlen skal medtages

17 STOPSIGT Stopsigt Stopsigttabel, er der ingen der ved, hvad de skal bruge til, så jeg vil foreslå, at der kom noget tekst med til den. Når vores kursister har glemt meningen med den efter kursus, bliver de ikke ledt på sporet af en "isoleret tabel" uden forklaring. Svar: Håndbogen bliver revideret i forbindelse med ikrafttrædelse af den nye vejregel, og det overvejes om der skal tilføjes forklarende tekst.

18 BEGRÆNSNINGS- LINIE Begrænsningslinie: Jævnfør tegningen skal begrænsningslinien være Min. 40 m jf. side 26. Spørgsmål: Er det tabellen på side 26 der er gældende, eller er det "Forklaring af særlige udtryk i håndbogen" på side 10. "Begrænsningslinie" (skal altid være mindst 10 gange så lang som indsnævringen) der er gældende?. Det skaber forvirring, at der er to beskrivelser. Svar: En begrænsningslængde skal altid leve op til kravene for 1:10. I den nye vejregel som har været i høring før sommeren bliver dette ændret radikalt, idét det fremover vil være hastigheden som er indgangsparameter.

19 AFMÆRKNINGS- KLASSER Spørgsmål: Afmærkningsklasserne er vist som type I; II, og III klasser. Spørgsmål: Kunne man ikke forenkle begreberne lidt, da man på side 66 kalder det (b-veje) og (c-veje)? Det skaber forvirring både hos lærer og kursister. III II Svar: Afmærkningsklasser giver desværre anledning til mange spørgsmål. Det hjælper ikke at der arbejdes med to begreber. I I den nye vejregel vil der blive arbejdet med én betegnelse.

20 O45 SPÆRREBOM Spørgsmål: Hvornår må O 45 (bommen) anvendes ved delvis afspærring af kørebanen? Der er ingen tegninger der viser O 45 anvendt i en sådan situation, og det giver ikke de kørende nogen retningsangivelse for passagen forbi vejarbejdet. Svar: En spærrebom må kun benyttes på vejen når vi lukker et helt kørespor/eller vej. Såfremt vi lukker hele køresporet benyttes O43 i den ende hvor trafikanterne får lukket sporet og O45 i modsat ende for at indikere til bilisterne at sporet er lukket (ikke mulighed for overhaling). Husk i øvrigt lys, som meget ofte udelades i byen.

21 STOPSIGT Spørgsmål: Kunne der ikke være en henvisning til "Stopsigttabel" (omslaget) i de tilfælde, hvor der på grund af vejens forløb og oversigtsforholdende er nødvendigt at forvarsle jf. "Stopsigttabellen" (Afmærkning af vejarbejdere m.m. side 23. Ad d) Svar: Spørgsmålet medtages til gruppen som arbejder med revidering af håndbogen.

22 FRIBREDDE Spørgsmål: Der står: Fri bredde mellem 4,5 og 6,0 m (3,5 og 4,5m) bør ikke anvendes, da trafikanterne ikke kan vurdere pladsforholdene. Der står i BEK nr 244 af 10/04/ : Prioritering må kun anvendes, når arbejdsområdet er højst 100 m, og den fri bredde er mellem 3,0 og 4,5 m; på mindre veje med ringe trafik dog mellem 2,6 og 3,5 m. Det er et stort ønske, at det bliver præciseret i Håndbogen "Må kun anvendes" i stedet for "Bør ikke anvendes" når der er tale om prioritering. Svar: Det skal sikres at der bruges samme ordformulering i såvel bekendtgørelse som vejregel. Bekendtgørelse vil blive ændret i forbindelse med udgivelsen af den nye vejregel, forventeligt primo Indtil videre er det bekendtgørelsens formulering som er gældende

23 OVERSIGTS- FORHOLD Forslag: kunne der være en tjekliste under tabellen med oversigtsforhold, der kunne hjælpe vejarbejder til at kunne sætte B 18 og B 19 op lovligt, da det volder dem mange problemer. 1. Arbejdsområdet: max 100 meter. 2. Fri bredde: 3 til 4,5 meter (mindre veje med ringe trafik 2,6 til 3,5 m) 3. Hastighed: 40 eller 50 km/t. 4. Nødvendig oversigtslængde. 5. Maks. antal køretøjer pr. time. Når vejarbejderne kan sige JA til alle punkter, så kan de fortsætte skiltningen. Svar: Udmærket med en tjekliste så det sikres at alle krav overholdes. Forespørgsel medtages i det videre arbejde.

24 BLINDE OG SVAGTSYNEDE Spørgsmål: Som tværafspærring på fortovet anvendes spærrebom eller lægter. Hvor der færdes svagtsynede eller blinde, skal der opsættes to lægter (O45) henholdsvis og cm over jorden. Opsætningen skal ske på de ender og sider af arbejdsområdet, der vender ind mod fodgængerne. Kommentar: Hensynet til svagtsynede og blinde er et MUST! Ingen ved hvor de færdes og de har ingen begrænsninger i deres daglige færden, hvorfor så foreslå spærrebom som en mulighed? Svar: Teksten ændres i ny vejregel til: N 44,1 markeringscylindere med højtog lavtsiddende O 45 Spærrebom og/eller O 45 spærrelægter Afspærringshegn

25 LÆNGDE- AFSPÆRRING Spørgsmål: Længdeafspærring med N 44 "markeringskegler" pr.3 m eller O 45 "Spærrebom" Spørgsmål: Hvad blev der af det særlige krav for afmærkning, af hensyn til svagtsynede og blinde? Hvorfor ikke konsekvent beskrive det særlige krav i alle tegninger med fortovsafspærring. Svar Man har haft et ønske om at kunne bruge denne let afspærring på steder hvor der ikke færdes blinde og svagtsynede. Men da de reelt kan færdes overalt ændres det i ny vejregel.

26 HASTIGHED Spørgsmål: Er der nogen regel om, at hastigheden kun må springe med 20 km/t ved en hastighedsnedsættelse frem mod et vejarbejde (f.eks. fra 80 til 50) skal der så skiltes med 70 km/t undervejs? I så fald, hvor står det? Svar: Den nuværende og nye vejregel giver mulighed for at hastigheden springer med mere end 20 km/t. I den nuværende vejregel står det angivet på side 34 Retningslinie: Hvor den ønskede hastighedsreduktion er mere end 30 km/h, etableres ændringer i hastighedsbegrænsningen etapevis med 20 km/h og mindst 200 m mellem de enkelte C 55-tavler.

27 HJEMMESIDE Spørgsmål: Da der var en hjemmeside med titlen " havde vi undervisere en muligheden for at bruge materialer (Håndbog, Afmærkning af vejarbejdere m.m. tegningehæfter o.s.v) men nu kan vi ikke finde de materialer mere på Spørgsmål: Er det muligt at de materialer kan blive synlige igen på til gavn for undervisere og kursister. Svar: Vejsektoren.dk i dag lukket ned og man skal ind på VD.dk Man kan stadig søge på vejregler.dk, men det kan desværre være svært at finde materialet.

28 HASTIGHED Spørgsmål: Det er jo velkendt at man skal gentage midlertidige hastighedsbegrænsinger efter sideveje således at biler der kommer ud fra sidevejen er orienteret om den gældende hastighed. Men ophæver sidevejen hastighedsbegrænsningen, eller er den stadig gældende efter passage af sidevejen, selv om skiltningen ikke er gentaget? Årsagen til spørgsmålet er at jeg i flere tilfælde (specielt på VD s veje) har set eksempler på at der efter sidevejen er opsat et skilt C56 ophævelse af lokal hastighedsbegrænsning. Svar: En hastighed ophæves i princippet i større kryds. Nogle gange vælges der at gå med livrem og seler og der opsættes en ophævstavle.

29 BUMP Spørgsmål: Politiet skal godkende hastighedsbegrænsninger, ændringer i vigepligt, P og standsningsforbud og trafikregulering. Selve afmærkningen godkendes af vejmyndigheden. Men hvor ligger godkendelsen af brug af midlertidige vejbump? Og er der specielle regler omkring det kommende oppustelige bump? Svar: Midlertidige bump skal godkendes af vejmyndigheden. Såfremt bumpet ikke findes i det såkaldte bumpkatalog skal Vejdirektoratet godkende bumpet. Politiet skal orienteres om sagen. Dette gælder også oppustelige bump.