Trafik- og Vejafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Dato: 12. maj 2010 Sagsnr.: 201001613-15 Kommissorium for Gl. Havn Indledning I forbindelse med budgetforhandlinger for 2010 blev det besluttet, at kigge nærmere på arealerne på og omkring Gl. Havn, med henblik på at finde en samlet plan for området. Afgrænsningen af området fremgår af vedhæftede kortbilag 1. Med udgangspunkt i ovennævnte beslutning blev der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra interessenterne i Gl. Havn samt embedsmænd fra kommunen. Efter indledende møder i arbejdsgruppen, hvor ideer blev fremlagt og drøftet, blev materialet samlet i et idékatalog, som kom til at danne grundlag for en temadag om Gl. Havn. På temadagen mødtes arbejdsgruppen og Teknisk udvalg, til en fælles drøftelse af, hvad der ønskes for Gl. Havn i fremtiden. På mødet fik arbejdsgruppen til opgave at udarbejde et kommissorium, med henblik på, at få eksterne konsulenter til at komme med et bud på en samlet plan for Gl. Havn. Idékataloget er vedlagt som bilag. Baggrundsviden Fra Gl. Havn finder man et unikt kig til bælt og broer. Man finder muligheden for at opleve gamle træskibe, erhvervsfiskere, De hængende haver lige ned til havnen, et levende træskibsværft og endelig Sildemarken med de rolige sysler og sociale aktiviteter. Når dette karakteristiske og værdifulde havnemiljø ses i sammenhæng med den gamle bydel, så finder man her selve udspringet for Middelfarts historie, og ikke mindst den store betydning som færgefart, marsvinsfangst, fiskeri, bådebyggeri og havn har spillet.
Fra begyndelsen af 2000 har det nyere havneområde mod øst gennemgået en moderne omdannelse, hvor bynære havnearealer er blevet inddraget til boliger, rekreative og kulturelle formål, idet man samtidigt bevidst har ladet området omkring Gl. Havn, Lillebæltsværftet og Sildemarken stå stort set uberørt. På åben strand blev der i 1854 placeret et bådebyggeri, der siden voksede til det nuværende værft. Det er en del af fortællingen om Danmark som søfartsnation. Lillebæltsværftet har siden 1997 været ejet af foreningen Lillebælt Værftet med deltagelse af museerne i Middelfart og Fredericia. På værftet er der daglig aktivitet med reparation af træskibe og herudover bruges værftet til en lang række kulturelle arrangementer med stor søgning fra både lokalområdet og udefra. I selve havnebassinet er der i dag mulighed for at se gamle træskibe, enkelte erhvervsfiskere og lystsejlere. Her ligger tillige turbåde. I sommersæsonen er der med disse mulighed for at se marsvin i bæltet. Går man en tur i den gamle bydel finder man spor og fortællinger fra marsvinsjægerne i smågaderne omkring Fisketorvet med Marsvinsbrønden og i kirken, der ikke for ingenting kaldes Sankt Nikolaj kirke, efter de søfarendes helgen i katolsk tid. Fra den gamle bydel løb Brogade direkte ud i færge- og skibsbroen kaldet Store Bro. En egentlig havn så dagens lys i 1837. I 1903 blev en helt ny havnekaj mod øst etableret med tilsluttet gadegennembrud fra Grønnegade henover Torvet. Nedenfor kirken mellem den gamle havn og den ny havn ligger som en pause et mindre grønt område. Her fornemmes hvorledes den gamle strandlinje fra skrænten ved kirken gled ud i det på dette sted lave vand. 2
Hovedpunkter fra temadagen: Fra temadagen er der følgende hovedpunkter som bør indarbejdes i en samlet plan for områderne på og omkring Gl. Havn. For de fleste punkter er der truffet overordnede beslutninger, som der skal tages højde for i forbindelse med udarbejdelsen af en samlet plan. Kultur og miljø: Der ønskes en bedre udnyttelse af området, hvor der tages udgangspunkt i, at der stadig bevares men også udbygges, med respekt for historien. Der ønskes flere aktiviteter i området, men specielt skal der kigges på, hvordan der i vinterhalvåret kan laves flere aktiviteter, som kan være med til at trække borgere og turister ned i området. Det er vigtigt, at det specielle miljø, og ikke mindst kulturen bevares på og omkring Gl. Havn. Hvordan gøres området attraktivt hele året, uden der gås på kompromis med kulturen og miljøet i området? Havneanlægget (kaj 1-4): 3
I havnebassinet ønskes der flere træskibe og turbåde, så Middelfart er med til at sikre bevarelsen af disse både. Denne type både vil samtidig være med til at understøtte det specielle miljø der er i havnen. Ved havneindløbets ene molehoved finder man Trekroner. På arealet findes i dag et skur til opbevaring. Der har tidligere været arbejdet med muligheden for udnyttelse af arealet, som har en meget central placering ved havneindløbet. De planer der tidligere har været udarbejdet for Trekroner er vedlagt som bilag. Fra sommeren 2010 er det besluttet at gøre havnebassinet til TS-havn. (overnatningsmulighed for træskibe der er medlem af Træskibs Sammenslutningen) Træskibe, turbåde og erhvervsfiskere vil have fortrinsret til pladser i bassinet, og gæstesejlere vil kunne lægge til, hvis der er plads. Restaurationsskib kan ikke få plads i havnebassinet, men evt. langs kaj 4. Der kan ikke placeres et styrehus på arealet ved Trekroner. Hvordan gøres havneanlægget mere attraktivt og samtidig funktionelt? 4
Parkeringspladsen: Den store parkeringsplads er nødvendig at bevare, da den blandt andet bruges som natparkering for beboere fra den gamle bydel, og til større kulturelle arrangementer. Det er i høj grad ønskeligt at pladsen bliver mere præsentabel. Pladsen skal bevares som en åben plads, med mulighed for parkering og større kulturelle arrangementer, evt. med stort telt. Hvordan kommer arealet til at fremstå som en helhed sammen med resten af området, samtidig med at kvaliteten af området højnes? 5
Det grønne område med stenglaciet: Det grønne område med stenglaciet fremtræder som en grøn pause, midt imellem det nye og det gamle. Området er vigtigt at se i sammenhæng med Skt. Nikolai Kirke, både nede fra området, men også oppe fra pladsen bag kirken, samt i landprofilen fra søsiden. Det grønne område skal fortsat være en grøn pause og fungere som et rekreativt område. Hvordan kommer den grønne pause til at fremstå som et sted man ønsker at gøre et ophold og samtidig blive ledt videre på sin tur fra Ny Havn til Gl. Havn? 6
Fiskeforretning og spisested: En lokal fiskeforretning har henvendt sig til kommunen, med en idé og et ønske til en anden placering på havnen, samt ønske om et spisested. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige kig der er i området, så disse bevares. Der er ikke truffet beslutninger for dette punkt. Vil der være mulighed for at lave yderligere bygninger på Gl. Havn? 7
Sildemarken: I Sildemarken er der i dag vinteropbevaring af små træbåde og mellemstore glasfiberbåde. I området findes der ligeledes garnpladser, mindre oplagshuse, 2 slæbested og længst ude Marineforeningen og dykkerklubben Marsvinet. Området fungerer i sin helhed som et rekreativt område og et samlingspunkt for lokale seniorer med interesse for det maritime miljø. Området giver ligeledes en fin overgang mellem Kongebroskoven og havnen. Stedet skal fastholdes som det er i dag, med dets afslappethed og sociale muligheder. Hvordan fastholdes og styrkes kvaliteterne i Sildemarken? 8
Kaj 5: Kajanlægget langs kaj 5 bliver i dag ikke benyttet ret meget. Det er derfor ønskeligt, at der skabes mere liv med gæstesejlere, som kan lægge til og proviantere/handle i byen. Fendere fjernes og der opsættes træbeklædning på langs kajen. Hvilke muligheder vil der være for udnyttelse af kaj 5? 9
Kortbilag 1 Den gule markering angiver afgrænsningen af området 10