SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING

Relaterede dokumenter
Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Mere end struktur - moderne anvendelse af højopløselig airborne geofysik i hydrologiske modeller

GEOFYSISK KORTLÆGNING I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF AFVANDINGSSTRATEGI INDENFOR UDVIKLINGSOMRÅDER

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Integration of geological, geophysical and contaminant data for contaminated site investigation at Grindsted stream

Geofysiske metoder til detaljeret kortlægning af lossepladser og associeret perkolat

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Velkomst og introduktion til NiCA

From resistivity to clay thickness the SSV concept

Geologisk detailkortlægning. nye perspektiver i sårbarhedskortlægning, pesticid-kortlægning mv.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Anvendelse af georadar

Usikkerhed på opgørelsen af nitrat reduktion på skalaer fra 100 m til 2000 m. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

Konceptuelle modeller

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

AFSTRØMNING AF VAND GENNEM DRÆN

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

modeller for den umættede zone en ny geofysisk metode i hydrologisk modellering?

ttem - undersøgelse og risikovurdering af pesticidpunktkilder

OPTIMERING AF DATAGRUNDLAGET FOR KLIMAMÆSSIG AREALPLANLÆGNING

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

GEOFYSISKE METODER TIL DETEKTION AF GRUNDVANDSFORURENING

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

MRS - Magasinkendskab inden der bores

Vittarp Geologiske vurderinger og mulige tiltag (Topsoil pilot Varde)

På nedenstående billede skal du finde den figur som optræder nøjagtig 3 gange.

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

GENTÆNK GRUNDVANDSMODELLERING - NYE METODER TIL EFFEKTIV MODELUDVIKLING

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING

Opskalering og potentiale for implementering

Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.

Nitratreduktion i grundvand som virkemiddel

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Workshop om usikkerhed på geologske modeller. ATV Vintermøde - Vingsted 8. marts 2017

Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet

HYACINTS. Lokal gridforfining af regionale grundvandsmodeller, eksempler fra Ristrup Kildeplads

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Georadars indtrængningsdybde

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer afholder kursus i geologi og hydrogeologi

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

Profil af et vandløb. Formål. Teori

FORUNDERSØGELSESMETODER GEOFYSIKKEN I GEOTEKNIKKENS TJENESTE UFFE T. NIELSEN JOHN K. FREDERIKSEN

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Diffus vs direkte grundvands tilstrømning og nitrat til Holtum å

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller

Anvendt geologi og geofysik

Nitrat retentionskortlægningen

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

Erfaringer med anvendelse af multi level filtre (CMT) i forureningssager

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Fluke 170 Serie Sand RMS Digitale Multimetre

Modellering af strømning og varmeoptag

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP Rekvirent

Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

DETALJERET KORTLÆGNING AF ØVRE JORDLAG DualEM-421s til detaljeret kortlægning af de øverste 5-10 meter

Geoteknikerdag, Middelfart, Thomas Rye Simonsen, Erhvervs PhD studerende, april 2015 marts 2018

Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg

Outline. Baggrund Bekymringer ved arbejde i kildeområde FLUTe system Resultater fra Naverland Foreløbige konklusioner

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR SCREENING AF GUDENÅEN PÅ STRÆKNINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ FOR GRØDEMÆNGDE OG GRØDESKÆRINGSBEHOV

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Grundvandsmodellering på anlægsprojekter - Silkeborg motorvej

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Årsmøde Plante & Miljø

Status for modellering af vand og varmestrømning

Sammenstilling af et atlas over resistivitet af danske geologiske aflejringer

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

Figur 3. Jordartskort med angivelse af feltlokaliteter som er undersøgt i forbindelse med etableringen af projektets datagrundlag.

Grontmij Pavement Consultants

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Transkript:

SÅDAN BIDRAGER NYE GEOFYSISKE METODER TIL FORBEDRET RETENTIONSKORTLÆGNING Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen, Nikolaj Foged

OUTLINE Strukturer I undergrunden en kompleks størrelse ttem Hvordan virker det? Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Javngyde (ropen) Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

OUTLINE Strukturer I undergrunden en kompleks størrelse ttem Hvordan virker det? Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Javngyde (ropen) Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

STRUKTURER I UNDERGRUNDEN Vil man forvente at finde lignende strukturer I undergrunden flere steder I Danmark? Pedersen, 2006

OUTLINE Strukturer I undergrunden en kompleks størrelse ttem Hvordan virker det? Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Javngyde (ropen) Kortlægning af kvælstoftilbageholdelse Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

HVORDAN VIRKER TTEM?

HVORDAN VIRKER TTEM? Primary field Sand Ler Current flow

HVORDAN VIRKER TTEM? Fakta Vandkølet transmitter Konstant temperatur og input spænding 30 Amp højt moment, 800 Hz repetition 2.5 Amp lavt moment, 2100 Hz repetition Fakta 10-20 km/t ~ 3-5 m/s Målinger tager få ms (3-10 m lateral opløselighed) Indtrængningsdybde på 0-70 m Har bedst opløsning i de øvre 30 m

HVORDAN VIRKER TTEM? Resistivity afhænger af: Resistivitet af forskellige aflejringer Sediment type sand eller ler ionindhold af porevandet Porøsitet 10 20 40 80 160 320 Paleogen ler Marint ler Silt Till Mættet sand with ler/silt Mættet sand eller grus Umættet sand eller grus

HVORDAN VIRKER TTEM?

OUTLINE 20 år senere ttem Hvordan virker det? Sårbarhedskortlægning Javngyde (ropen) Sårbarhedskortlægning Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE Javngyde Undersøge sandlommer 1000 hektar ID15-område 400 km data -> 40.000 modeller 20 m linjeafstand 11 dages kortlægning

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE Profile

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING JAVNGYDE

OUTLINE 20 år senere ttem Hvordan virker det? Sårbarhedskortlægning Javngyde (ropen) Sårbarhedskortlægning Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 0-5 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 0-5 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 0-5 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 5-10 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 10-15 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 15-20 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 20-25 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP 25-30 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP >30 meter under terræn

SÅRBARHEDSKORTLÆGNING SILLERUP >30 meter under terræn

OUTLINE 20 år senere ttem Hvordan virker det? Sårbarhedskortlægning Javngyde (ropen) Sårbarhedskortlægning Sillerup (ropen) Undergrundens strukturer og hydrogeologien Gedved (TopSoil)

UNDERGRUNDENS STRUKTURER OG HYDROGEOLOGIEN GEDVED

UNDERGRUNDENS STRUKTURER OG HYDROGEOLOGIEN GEDVED

UNDERGRUNDENS STRUKTURER OG HYDROGEOLOGIEN GEDVED

UNDERGRUNDENS STRUKTURER OG HYDROGEOLOGIEN GEDVED

UNDERGRUNDENS STRUKTURER OG HYDROGEOLOGIEN GEDVED

OPSUMMERING Nye geofysiske metoder bidrager til en uset høj opløsning af undergrundens strukturer De observerede strukturer passer med de glacial tektoniske komplekser der f.eks. ses på kystklinter Der er god overensstemmelse imellem de strukturer vi observer og de hydrologiske responser Metoden er verificeret på mange feltlokaliteter med samme høje opløsningsgrad De højopløslige data vil bidrage til bedre forståelse af vandets og næringsstoffernes strømningsveje fra perkolation til recipient. Data indgår I et nyt hydro-geokemisk modelleringsmiljø til simuleringen af vand og næringstransport på markskala

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN ROPEN.DK Troels Vilhelmsen, Esben Auken, Anders Vest Christiansen, Jesper Pedersen, Pradip Kumar, Rasmus Rumph Frederiksen, Steen Christensen og Nikolaj Foged HydroGeophysics Group, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet