Notat 29. oktober 2018 Gennemgang af den politiske aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen Den 23. august offentliggjorde Beskæftigelsesministeriet, at der er indgået aftale mellem Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Dato 29. oktober 2018 Din reference Troels Rasmussen Tlf: +4587947483 Aftalen har været på vej siden det udspil til forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen kom med i november 2017. Udspillet indgik i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, hvor resultatet blev, at forenklingen af beskæftigelsesindsatsen indgår som ét af flere tiltag i moderniserings- og effektiviseringsprogrammet (MEP). Der kommer således som udgangspunkt ikke nye forhandlinger om økonomien på baggrund af aftalen. Aftalen skal betragtes som et af regeringens bidrag til, hvordan kommunerne kan levere de allerede aftalte besparelser. De regelændringer, der følger af aftalen forventes som udgangspunkt at træde i kraft 1. juli 2019. Dele af it-understøttelsen forventes dog først at være klar senere. Inden ikrafttrædelsesdatoen vil Beskæftigelsesministeriet skrive en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så lovteksten bliver lettere at læse og i højere grad er digitaliseringsklar. For nuværende forventes den nye lov vedtaget i Folketinget i februar 2019. Kontoplanen til administration af kommunernes økonomi vil desuden blive gennemgået på beskæftigelsesområdet, med henblik på at lette kommunernes registreringsarbejde. De grundelementer i aftalen, som ifølge regeringen skal skabe et effektiviseringspotentiale er: Færre og mere enkle proceskrav Ens regler på tværs af målgrupper Flere digitale løsninger Fokus på kommunernes resultater gennem benchmarking Med udgangspunkt i disse overordnede elementer er beskrevet fem initiativer, som hver især indeholder et eller flere af elementerne: Færre proceskrav til samtaleforløb Ét krav til ret- og pligttilbud
Mere ansvar til a-kasserne Mere fokus i jobcentrernes arbejde med at matche ledige og virksomheder Øget fokus på resultater og skærpet opfølgning på kommunernes indsats Flere af regelforenklingerne gælder ikke for unge på uddannelseshjælp, da der skal gennemføres en samlet analyse af ungeområdet i 2018. Derudover er flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogram ikke omfattet af forenklingen, men det er aftalt at man i forbindelse med udmøntningen af aftalen skal undersøge muligheden for at implementere en række af initiativerne på integrationsområdet. Nedenfor gennemgås initiativerne først hver især, hvorefter der til sidst samles op på det samlede potentiale i aftalen muligheder og udfordringer samt de spørgsmål, der endnu er ubesvarede i det regeringen har lagt frem. Færre proceskrav til samtaleforløb Som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2018 aftalte regeringen og KL, at reglerne for borgernes kontaktforløb i jobcenteret skal være enklere, og være så ens som muligt på tværs af de forskellige målgrupper (forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere mv.). Det blev endvidere aftalt, at der alene skal stilles faste krav til antallet af samtaler i starten af borgernes ledighedsforløb, da der er forskningsmæssigt belæg for, at hyppig opfølgning i starten af ledighedsforløbet bidrager til at ledige kommer i arbejde. Aftalen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen efterlever i vid udstrækning aftalen mellem regeringen og KL. De mange forskellige regelsæt for samtaler afskaffes og der indføres to nye, mere fleksible kontaktforløb. Dagpengemodtagere (forsikrede ledige) skal inden for de første 6 måneders ledighed have: 4 samtaler med jobcenteret 2 fællessamtaler med deltagelse af både jobcenteret og a-kassen første samtale inden for de første 3 måneder. 1 indledende CV-samtale med a-kassen inden for de første to ugers ledighed Derudover fastholdes en fællessamtale med a-kassen efter senest 16 måneders ledighed, som led i den særlige indsats mod langtidsledighed. For at give større fleksibilitet i kontaktforløbet åbnes der op for, at a-kasserne kan deltage i fællessamtaler via video. Borgeren og jobcenteret skal fortsat deltage ved personligt fremmøde. De øvrige målgrupper og undermålgrupper, der i dag har forskellige kontaktforløb, får med få undtagelser ens regler for kontaktforløbet i jobcenteret. Det betyder, at borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge samt i jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidering fremover inden for de første 6 måneders ledighed skal have 4 samtaler med jobcenteret. For kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal den første samtale fortsat holdes inden for en uge fra første henvendelse og sygedagpengemodtagere skal fortsat have første samtale inden udgangen af den 8. sygefraværsuge. Efter 6 måneders ledighed vil der fremover ikke være regler om en fast samtalekadence. I stedet skal der holdes samtaler efter behov. Det betyder, at både borger og jobcenter kan kræve samtale. At samtaler afholdes efter behov skal bl.a. understøttes af obligatorisk selvbooking af samtaler for flere målgrupper. Målgrupperne længst fra Side 2 af 8
arbejdsmarkedet vil dog fortsat være fritaget fra obligatorisk selvbooking. Hvis en borger skifter ydelse betragtes det som en nyt forløb, hvor der igen skal holdes de 4 samtaler inden for 6 måneder. Trods afskaffelsen af en fast samtalekadence for borgere med mere end 6 måneders ledighed, forudsættes det i aftalen, at forenklingen ikke skal medføre et markant fald i antallet af samtaler. Ud over kadencen for samtaler forenkles også formkravet til samtalerne, så det i højere grad er op til borgeren og dennes sagsbehandler at fastlægge indholdet af samtalerne. Overordnet set er det positivt, at reglerne for samtaleforløbet bliver mere ensartede på tværs af målgrupperne samt at kommunerne får mere frihed til at tilrettelægge indsatsen for gruppen af ledige med over 6 måneders ledighed på samme ydelse. Det er ligeledes positivt, at man med aftalen giver kommunerne større frihed til at give samtalerne det rigtige indhold, samt at a-kassen kan deltage i fællessamtalerne uden personligt fremmøde. De mere fleksible rettidighedskrav vil desuden gøre det muligt for kommunerne at overholde reglerne for stort set alle borgere og opfølgningen på rettidig afholdelse af samtaler bliver nemmere for både kommunerne, revisionen og ministeriet. Når det er sagt går aftalen langt fra så langt som kommunerne kunne have ønsket, med hensyn til at give kommunerne større frihed til at differentiere indsatsen for de ledige efter behov. Det gælder f.eks. for sygedagpengemodtagere, hvor borgernes behov for samtaler varierer meget. For nogle målgrupper vil de nye regler medføre flere samtaler end i dag, i de første 6 måneder af borgernes ledighedsperiode. Det gælder f.eks. for borgere i ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalidering samt på ledighedsydelse. For en væsentlig del af denne borgergruppe giver det ikke mening at afholde 4 samtaler inden for de første 6 måneder på ydelsen. Det gælder især for revalidender i uddannelsesforløb. Der er ikke potentiale for væsentlige administrative besparelser på baggrund af de nye regler. Såfremt det er nødvendigt at realisere besparelser på den del af indsatsen vil det kræve, at jobcenteret holder færre samtaler med de borgere, der har været på offentlig ydelse i mere end 6 måneder. Forvaltningen vil i den kommende tid analysere betydningen af at omlægge indsatsen, så der er mindre fokus på samtaler for borgere, der har været på offentlig ydelse i mere end 6 måneder. Ét krav til ret- og pligttilbud Reglerne om ret- og pligttilbud for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere forenkles, så alle på dagpenge og kontanthjælp fremover skal have et ret- og pligttilbud efter senest 6 måneders ledighed, hvorefter der ikke er krav om gentagen aktivering. Ligesom for samtaler skal der efter de første 6 måneders ledighed gives tilbud efter behov. Jobcenteret er forpligtet til løbende at vurdere, om den ledige har behov for en aktiv indsats. Reglerne om varighedsbegrænsning for løntilskud og virksomhedspraktik forenkles, så målgrupperne tættest på arbejdsmarkedet fremover er omfattet af tre varighedsbegrænsninger Side 3 af 8
for løntilskudsjob og virksomhedspraktik: Maks. 6 måneder i privat løntilskudsjob Maks. 4 måneder i offentligt løntilskudsjob Maks. 4 uger i virksomhedspraktik Målgrupperne længst fra arbejdsmarkedet er fremover omfattet af to varighedsbegrænsninger for løntilskudsjob og virksomhedspraktik: Maks. 6 måneder i løntilskudsjob Maks. 13 uger i virksomhedspraktik, med mulighed for forlængelse op til 26 uger efter en konkret vurdering. Derudover er der i særlige tilfælde mulighed for yderligere forlængelse. Derudover vil der fremover være mulighed for at borgeren kan fortsætte i løntilskudsjob ved målgruppeskift. Initiativet indeholder desuden en forenkling og digitalisering af kommunernes opgave med at sikre, at praktikker og løntilskud overholder rimelighedskravet for, hvor stor en andel af arbejdskraften i en virksomhed, der må være støttet af den kommunale beskæftigelsesindsats. For tilbud om vejledning og opkvalificering fjernes varighedsbegrænsningen helt og mulighederne for at give tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse udvides til flere målgrupper. Voksenlærlingeordningen forenkles, så der fremover kun er to forskellige tilskudssatser og ensartede regler på tværs af målgrupper, med den undtagelse, at ledige faglærte først kan benytte ordningen efter mindst seks måneders ledighed. Mentorstøtte fjernes som et ret- og pligttilbud i beskæftigelsesindsatsen, men kan fortsat gives som understøttende indsats. Reglen om mindre intensiv indsats udvides til at omfatte alle relevante målgrupper, således at alle ledige kan fritages fra kontakt med jobcenteret når de har et job ved hånden, er på vej på barsel, efterløn, pension og lign. Det samme gælder standby-ordningen, hvor alle borgere med livstruende og alvorlige sygdomme (ALS, de fleste kræftsygdomme, blodprop i hjerne el. hjerte m.m.) nu kan undtages fra kontakt med jobcenteret. Aftalepartierne er enige om en årlig opfølgning på kommunernes administration af de nye regler for aktivering og i 2021 vil der blive gennemført en større evaluering af tiltagene. Generelt er det positivt, at man giver kommunerne lidt større frihed til at tilrettelægge aktiveringsindsatsen. Det understøtter et skift af fokus fra opfyldelse af proceskrav til et resultatfokus. Der er dog samlet set ikke tale om et forslag, som medfører væsentlige lettelser for jobcenterets administration. Der er en række forenklinger, som letter administrationen af nogle opgaver, der hidtil har været unødigt komplicerede, men de fleste forslag vedrører en meget lille borgergruppe og derfor få personaleressourcer. Desuden er der også forslag, som medfører flere administrative opgaver. Det gælder f.eks. de nye varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik, der vil medføre ekstraopgaver i form af flere nye praktikker og flere forlængelser. Forslaget giver mulighed for at lave besparelser på aktiveringsindsatsen, især for langtidsledige. Skanderborg Kommune har dog ikke hidtil ønsket at gå den vej, da besparelser på Side 4 af 8
aktiveringsindsatsen for langtidsledige vil medføre dårligere tilbud til den gruppe af ledige, der har mest brug for tilbud. Derudover vil en besparelse på aktiveringsindsatsen potentielt medføre øgede udgifter til forsørgelse. Mere ansvar til a-kasserne Med aftalen ønsker aftalepartierne, at få mere viden om betydningen af placeringen af kontaktforløbet. Der lægges op til at give a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i de første 3 måneder af borgernes ledighedsperiode. Jobcenteret overtager herefter kontaktforløbet for de borgere, der stadig er ledige efter de 3 måneder. I første omgang vil udvalgte a-kasser få ansvaret for ca. 25 % af de nyindplacerede ledige på dagpenge, svarende til ca. 37.500 forløb årligt, i en 4-årig periode. Inden for perioden på 4 år skal initiativet evalueres, med henblik på at beslutte, om a-kasserne fremover skal have ansvaret for den tidlige indsats i de første 3 måneder af ledighedsperioden for alle dagpengemodtagere. A-kasserne skal i forbindelse med CV-samtalen, som skal afholdes senest efter 2 ugers ledighed, foretage en afklaring af de ledige med henblik på at identificere ledige med komplekse udfordringer, som derfor er i risiko for langtidsledighed. Ledige, der vurderes at være i risiko for langtidsledighed, skal overgå til et kontaktforløb i jobcenteret og modtage en tidlig indsats rettet mod forebyggelse af langtidsledighed. Jobcenteret er ikke udelukket fra at kontakte de ledige, som er i kontaktforløb ved a-kassen, men som udgangspunkt deltager jobcenteret kun i de lovpligtige fællessamtaler. Aftalepartierne forventes snart at fastsætte kriterierne for udvælgelsen af de a-kasser, der skal deltage i den 4-årige forsøgsperiode. Det kan f.eks. være kriterier som administrativ kapacitet, geografisk forankring m.m. Herefter kan a-kasserne søge om at deltage i initiativet. På baggrund af ansøgningerne vurderer Beskæftigelsesministeriet hvilke a-kasser, der lever op til kriterierne, hvorefter aftalepartierne udvælger de a-kasser, der skal deltage. Initiativet forventes at træde i kraft medio 2019, forudsat at den nødvendige it-arkitektur er på plads. Hvis ledigheden stiger markant vil aftalepartierne mødes for at drøfte, om forsøget skal stoppe før den 4-årige periode udløber og der vil blive gennemført en midtvejsevaluering halvvejs i perioden for hurtigt at få fulgt op på om a-kasserne lever op til kravene. Der er mange uafklarede spørgsmål omkring dette initiativ, hvorfor det pt. er vanskeligt at vurdere dets betydning. Generelt er den forsøgsordning der foreslås, hvor udvalgte a-kasser skal håndtere en afgrænset del af kontaktforløbet for udvalgte borgere, et tiltag der komplicerer beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige betragteligt for en 4-årig periode. I første omgang vil ordningen forringe kommunernes mulighed for at give borgerne en tidlig og sammenhængende indsats. Det kan have konsekvenser for kommunens udgifter til indkomstoverførsler, hvis a-kasserne ikke beholder finansieringsansvaret for de borgere, hvor de har varetaget de første 13 ugers kontaktforløb. Derudover skal a-kasserne ifølge initiativet videregive ansvaret for de borgere, der vurderes i risikogruppen for langtidsledighed, til kommunerne. Det skal naturligvis afspejles i den økonomi, som kommunerne skal overgive til a-kasserne. Side 5 af 8
De økonomiske spørgsmål knyttet til initiativet er ikke besvaret i aftalen. Det kan vise sig at være en udfordring, hvis der afleveres økonomi til a-kasserne ud fra gennemsnitsudgifter pr. borger, når nu der er lagt op til at a-kasserne skal håndtere de lette borgere. Mere fokus i jobcentrernes arbejde med at matche ledige og virksomhederne Med aftalen præciserer aftalepartierne, at det er en del af jobcentrenes kerneopgave, at sikre det gode og effektive match mellem borger og arbejdsgiver. Det indebærer bl.a., at jobcentrene skal opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og formidle relevante stillinger. Der er ikke så meget konkret i dette initiativ. Initiativet skal forstås således, at nogle af de ressourcer aftalepartierne forudsætter, at forenklingen af kontaktforløbet skal frigøre, skal bruges til at styrke fokus på den opsøgende virksomhedsrettede indsats. Intentionen om et styrket fokus på formidlingsindsatsen vil desuden komme til at fremgå af bemærkninger til den nye lovtekst. Dette initiativ indeholder ikke nogle konkrete ændringer og har derfor ikke betydning for indsatsen. Skanderborg Kommune har allerede fokus på arbejdet med det gode match mellem borger og virksomhed. Da aftalen ikke i sig selv frigør de ressourcer aftalepartierne forudsætter, vil en yderligere opprioritering af den virksomhedsrettede indsats skulle finansieres på anden vis. Øget fokus på resultater og skærpet opfølgning på kommunernes indsats Med forenklingen af indsatsen følger et øget fokus på resultater og opfølgning på kommunernes resultater og indsats. Opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen fra ministeriets side skal ske via nye benchmarkrapporter. Fokus vil være på overordnede resultatmål, som f.eks. andelen af offentligt forsørgede i kommunen, hvor den enkelte kommunes faktiske andel måles op imod hvad man kunne forvente ud fra kommunens rammevilkår. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) har gennemført en analyse af kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen, som forventes offentliggjort samtidig med benchmark-rapporterne. Som supplement til de overordnede resultatmål vil der blive fulgt op på om kommunerne anvender de indsatser, som der er forskningsmæssigt belæg for virker samt om de har tilstrækkelig kontakt med borgere på offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeren vil regelmæssigt mødes og drøfte kommunernes resultater med KL, for at forpligte KL til at tage ansvar for kommunernes resultater. Monitoreringen suppleres med en skærpet opfølgning over for de kommuner, som leverer dårligst. Kriterierne for at blive udpeget til en skærpet opfølgning er: 1. At kommunen har en større andel på offentlig forsørgelse end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. 2. At kommunen har for mange borgere, der ikke modtager en aktiv indsats og/eller samtaler i jobcenteret over en længere periode på 12 måneder efter de første 6 måneders kontakt. Præsterer en kommune dårligt på begge de ovenstående parametre vil kommunen blive underlagt et skærpet politisk tilsyn. Det skærpede tilsyn medfører krav om: Side 6 af 8
En redegørelse for situationen, herunder en udvidet revision med stikprøvegennemgang af 15 % af de relevante sager. Revisionen betales af kommunen. En genopretningsplan, som beskriver hvordan kommunen vil bringe indsatsen op på et tilfredsstillende niveau. Herefter vil borgmestre i de berørte kommuner blive indkaldt til møde med Beskæftigelsesministeren og KL, hvor redegørelser og genopretningsplaner drøftes. Efter mødet har kommunen en genopretningsperiode på 9 måneder til at rette op på indsatsen. Udviklingen i kommunens indsats vil blive fulgt løbende ud fra målene i genopretningsplanen. Hvis der undervejs i genopretningsperioden ikke sker fremgang i kommunen, får kommunen besøg af en taskforce fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Taskforcen skal pege på mulige initiativer, der ikke allerede er iværksat samt pege på kommuner, der kan søges inspiration hos. Når genopretningsperioden er udløbet vil der blive fulgt op på indsatsen i kommuner omfattet af skærpet tilsyn. For kommuner, hvor der kan identificeres en positiv udvikling, men hvor man ikke er i mål endnu med genopretningen, kan genopretningsperioden forlænges med op til et år. Kommuner, der ikke på tilfredsstillende vis genopretter indsatsen, vil blive sat under administration. Det indebærer: 1. At kommunen skal leve op til en minimumsindsats fastsat fra centralt hold, f.eks. krav til samtalefrekvens og aktivering for alle ledige. 2. At kommunen sanktioneres ved at skulle finansiere en gennemgang af samtlige relevante sager. Revisionen skal undersøge, hvad der kan være årsag til kommunens udfordringer og sikre, at kommunen ikke ubegrundet efterlader borgerne uden en indsats. Såfremt de nye benchmark-rapporter fungerer som en valid opfølgning på beskæftigelsesindsatsen er det positivt, at man vil følge op på den kommunale beskæftigelsesindsats ud fra resultaterne af indsatsen. Initiativet vurderes ikke at have betydning for beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune, men kan i yderste konsekvens have økonomisk betydning, hvis Skanderborg Kommune mod forventning bliver underlagt skærpet tilsyn eller sat under administration. Opsamling og samlet vurdering af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats Overordnet set er det positivt, først og fremmest for borgerne, men også for kommunerne, at der endelig ligger en aftale klar om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Aftalen er dog ikke så ambitiøs som man kunne have håbet, hvad angår at give kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatsen for borgere på offentlig forsørgelse. Samtidig indeholder aftalen også tiltag, der komplicerer kommunernes opgave samt tiltag der direkte medfører merudgifter for kommunerne. Aftalen medfører ikke markante lettelser for jobcentrenes administration og kan derfor ikke bidrage væsentligt til realiseringen af de besparelser, der ligger i regeringens moderniserings- og effektiviseringsprogram. Side 7 af 8
Forsøget med at give a-kasserne mere ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan risikere at få væsentlige økonomiske konsekvenser for kommunerne, hvis ikke finansieringen håndteres rigtigt. For det første bør a-kasserne ikke have tildelt økonomi ud fra en gennemsnitsborger, når aftalen siger, at de alene skal håndtere de borgere, der umiddelbart ikke er i risiko for at blive langtidsledige. Derudover er det rimeligt at forvente, at a-kasserne i hvert fald delvist overtager finansieringsansvaret for de borgere de overleverer til kommunerne efter de 13 ugers ledighed, da kommunerne ellers vil komme til at betale for, hvis a-kasserne viser sig at have mindre succes med deres indsats end kommunerne. Samlet set er der altså ikke væsentlige besparelser at hente i aftalen og afhængig af udmøntningen kan den endda ende med at påføre kommunen udgifter. Side 8 af 8